Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

A.D.2.15.1.1 Obligationslån

Gevinst og tab opgøres på grundlag af den nominelle obligationsrestgæld og forskellen i kursen på henholdsvis optagelses- eller overtagelsestidspunktet og indfrielsestidspunktet. Såfremt lånet er optaget af debitor anvendes udbetalingskursen. Såfremt lånet er overtaget af debitor anvendes kursen på det tidspunkt, hvor der er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af den faste ejendom, idet vilkårene for gældsovertagelsen er endeligt fastsat på dette tidspunkt. En endelig og bindende aftale vil typisk foreligge, når der er indgået en købsaftale (datoen for sidste underskrift).

Ordinær indfrielse

Ved ordinær indfrielse opgøres den samlede gevinst/det samlede tab som den nominelle obligationsrestgæld på optagelsestidspunktet x forskellen mellem pari og obligationskursen på optagelsestidspunktet. Gevinst/tab på afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem den samlede gevinst/det samlede tab og den nominelle obligationsrestgæld på optagelsestidspunktet.

Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse

Ved ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse opgøres den samlede gevinst/det samlede tab som den nominelle obligationsrestgæld på overtagelsestidspunktet x forskellen mellem pari og kurs 100 + differencerente på overtagelsestidspunktet. Gevinst/tab på afdrag opgøres som afdraget x forholdet mellem den samlede gevinst/det samlede tab og den nominelle obligationsrestgæld på overtagelsestidspunktet.

Eksempel: Ordinær indfrielse efter en gældsovertagelse

Overtagelsestidspunktet:
Obligationsrestgæld: Nominel Kurs Differencerente
150.000 kr. 100 2

Den samlede gevinst: 150.000 kr. x 0,02 = 3.000 kr.

Den samlede gevinst realiseres i takt med betalingen af de ordinære afdrag.

Hel eller delvis ekstraordinær indfrielse

Ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse opgøres gevinsten/tabet som den nominelle værdi på indfrielsestidpunktet af den del af obligationsrestgælden, der indfries x forskellen mellem udbetalingskursen (eller kursen ved en eventuel gældsovertagelse) og indfrielseskursen.

Eksempel: Hel, ekstraordinær indfrielse, hvor debitor selv har optaget lånet

Optagelsestidspunktet:
Obligationsrestgæld: Nominel Kurs Kursværdi
100.000 kr. 90 90.000 kr.
Indfrielsestidspunktet:
Indfrielsesbeløb 70.400 kr
Obligationsrestgæld: Nominel Kurs Kursværdi
88.000 kr. 80 70.400 kr.

Gevinst: 88.000 kr. x 0,1 = 8.800 kr.

Kontantomregning af overdragelsessummer - konverterbare obligationslån

Skatteministeriet har ved dom af 27. marts 2008 (SKM2008.492.BR) taget bekræftende til genmæle i en sag, idet man mener, at det bør afspejle sig i retningslinerne for kontantomregning af overdragelsessummer, at konverterbare realkreditlån altid kan indfries til kurs 100.

Der henvises til afsnit E.C.1.2.1 Kontantomregning vedr kontantomregning.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.