|
Af Hans Chr. Spies, spies@tax.dk, 25/3-2007
På trods af sit navn er Landsskatteretten længe blevet opfattet som et administrativt klageorgan. Lighedspunkterne med de traditionelle domstole er imidlertid mange, og domstolsreformen vil få til følge, at Landsskatteretten får status som domstol.
Hvad kendetegner en domstol?
I teorien er der ikke enighed om hvad der gør, at et organ i Grundlovens forstand må betragtes som en domstol.1) Der kan dog peges på to væsentlige karaktertræk, som er særegne for domstolene i forhold til administrative afgørelsesorganer: Uafhængighed og offentlighed.
Uafhængighed
En domstol er typisk sikret en større uafhængig af Folketing og forvaltning end administrative organer. Eksempelvis følger det af Grundlovens § 64, at en dommer kun kan afsættes ved dom. Af samme bestemmelse fremgår endvidere, at en dommer i sit kald alene har at rette sig efter loven. En dommer kan således ikke afsættes af Folketinget eller forvaltningen og er ikke forpligtigt til at følge anvisninger fra Folketing eller forvaltning om, hvordan en konkret sag skal afgøres.
Også når det gælder det organisatoriske, er de almindelige domstole sikret en større uafhængighed end administrative organer. Den administrative organisation af domstolenes forhold hører således under Domstolsstyrelsen, som er en selvstændig statsinstitution.2)
Offentlighed
Et andet væsentligt karakteristikum ved domstolene er, at offentligheden i almindelighed har bedre mulighed for at få indblik i, på hvilket grundlag afgørelserne træffes, end når det gælder afgørelser, som træffes af administrative organer. Retsmøderne i de almindelige domstole er således som udgangspunkt offentlige.3) Af betydning er det endvidere, at mange domme offentliggøres.4)
Landsskatterettens lighedspunkter med en domstol
Uafhængighed
Landsskatteretten er i et vist omfang organisatorisk afhængig af Skatteministeriet. Eksempelvis har Landskatteretten siden 1. januar 1993 indgået resultatkontrakter med Skatteministeriet, som beskriver de mål, som Landsskatteretten skal nå inden for den bevillingsmæssige ramme.5) Resultatkontrakterne indgås for 4 år ad gangen, og Landsskatteretten skal årligt rapportere om opfyldelsen af resultatkontraktens krav i årsrapporten.6)
Når der bortses fra det organisatoriske besidder Landsskatteretten imidlertid en langt større uafhængighed end mange administrative organer kan bryste sig af.
Landsskatteretten består en retsformand, et antal retsformænd, 30 andre medlemmer og 4 særligt motorsagkyndige medlemmer.7) Folketinget vælger 11 af de 30 retsmedlemmer, mens skatteministeren udnævner 19.8) Mindst 11 af de medlemmer som skatteministeren udnævner, skal være dommere.9) Disse 11 retsmedlemmer er p.t. landsdommere fra Østre og Vestre Landsret.10) Den ordinære funktionsperiode for retsmedlemmerne er 6 år.11)
Når der skal træffes afgørelsen i en sag, vil denne blive forberedt i et rettens otte kontorer.12) For at der kan træffes afgørelse, skal i almindelighed mindst 3 retsmedlemmer deltage i afgørelsen.13)
En meget stor del af de personer, der deltager i behandlingen og afgørelsen af sagerne ved Landsskatteretten, er således personelt uafhængige af forvaltning og Folketing.
At de personer, der behandler og afgør sager i Landskatteretten også er funktionelt uafhængige følger af, at skatteministeren i skatteforvaltningsloven alene er givet bemyndigelse til at fastsætte regler med virkning for Landsskatteretten.14) Det kan således modsætningsvist sluttes, at skatteministeren ikke har nogen beføjelse til at instruere om, hvordan konkrete sager skal afgøres.
Offentlighed
Hvor der afholdes retsmøder i Landsskatteretten er disse ikke offentlige.15) Betydningen heraf skal dog ikke overvurderes. Skønt der ikke er generel offentlighed, kan en part således i almindelighed kræve, at der afholdes et retsmøde, hvor parten og dennes eventuelle repræsentant deltager.16)
Desuden offentliggør Landsskatteretten mange afgørelser.17) Og på sigt vil Landsskatteretten offentliggøre samtlige afgørelser.18)
Domstolsreformen
Tidligere kunne Landsskatterettens afgørelser alene indbringes for Landsretten som 1. instans.19) Med domstolsreformen blev dette ændret, således at byretterne nu i almindelighed bliver 1. instans.20)
Det er vanskeligt at forestille sig, at byretsdommere, der til dagligt beskæftiger sig med alt fra hegnssager over ægteskabssager til personskadeerstatningssager, skal kunne matche den faglige ekspertise som findes blandt dygtige jurister i Landsskatterettens højt specialiserede kontorer og som suppleres af ekspertisen blandt de 11 landsdommere fra Østre og Vestre Landsret.
At Landsskatterettens faglige niveau på skatteområdet generelt vil være højere end niveauet i byretterne vil få til følge, at Landsskatteretskendelser vil få en højere retskildeværdi end domme afsagt af byretterne.21)
Når Landsskatteretten reelt allerede besidder en uafhængighed og et offentlighedsniveau tæt på domstolenes, og når domstolsreformen dernæst fører med sig, at den domstolsinstans, der i praksis kommer til at træffe den endelige afgørelse i mange af de sager, som Landsskatteretten har behandlet, generelt vil være Landskatteretten underlegen rent fagligt, er det naturligt, at Landsskatteretten som refleksvirkning vil få status som domstol.
Og det vil formentligt gå stærkt. Byretternes generelt ringere faglige niveau på skatteområdet vil således blive effektivt udstillet gennem skattemyndighedernes offentliggørelse af byretsafgørelser på Internettet.22)
1) Se hertil Henrik Zahle: Regering, forvaltning og dom, 3. udgave, 2001, p. 81ff.
2) Jfr. herved lov om Domstolsstyrelsen.
3) Jfr. herved Grundlovens § 65, stk. 1.
4) Domme offentliggøres bl.a. i Ugeskrift for Retsvæsen, men mange domme er desuden tilgængelige på Internettet.
5) Jfr. Resultatkontrakt for Landsskatteretten 2005-2008, pkt. 1.
6) Jfr. Resultatkontrakt for Landsskatteretten 2005-2008, pkt. 5.
7) Jfr. skatteforvaltningslovens § 12, stk. 1.
8) Jfr. skatteforvaltningslovens § 12, stk. 3, 1. punktum.
9) Jfr. skatteforvaltningslovens § 12, stk. 3, sidste punktum.
10) Jfr. http://www.landsskatteretten.dk/om_landsskatteretten/retsmedlemmer.html, 13. marts 2008.
11) Jfr. skatteforvaltnigslovens § 12, stk. 5.
12) Jfr. Forretningsorden for Landsskatteretten § 4, stk. 1.
13) Jfr. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, og stk. 3.
14) Jfr. herved skatteforvaltningslovens § 13, stk. 5, og § 14, stk. 2.
15) Jfr. Forretningsorden for Landsskatteretten § 14, stk. 1.
16) Jfr. herved skatteforvaltningslovens § 44.
17) Jfr. Forretningsorden for Landsskatteretten § 30. Se også Landsskatteretten vil ikke give indsigt i kendelser om rejse- og opholdsudgifter.
18) Jfr. herved Landsskatteretten: Strategiplan, 10. december 2007, p. 6.
19) Jfr. dagældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 50, stk. 1, jfr. lovbek. 758/2005.
20) Jfr. retsplejelovens § 224 og § 226, stk. 1.
21) Se Peter Blume: Juridisk Metodelære, 4. udgave, 2006, p. 64f, om retskildehierarkier.
22) SKAT offentliggør domstolsafgørelser på deres hjemmeside http://www.skat.dk.
|
