L.1.2 Undtagelser § 46, stk. 1, 2. pkt. - omvendt betalingspligt

Bestemmelsen er ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 ændret med virkning fra den 1. januar 2010 som led i implemementeringen af den såkaldte "Momspakke", jf. Direktiv 2008/8/EF, om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til lerveringsstedet for ydelser. Se Den juridiske vejledning D.A.6.2 Leveringsstedet for ydelser ML §§ 15 - 21 d.

Derudover er der ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 indført omvendt betalingspligt for så vidt angår indenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter for at hindre momskarusselsvig. Se L.1.2.6. Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 357 af 7. april 2010 fastsat tidspunktet for ikraftrædelse af denne bestemmelse til den 9. april 2010.

Baggrunden for undtagelserne fra udgangspunktet, at betalingspligten påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser, jf. § 46, stk. 1, 1. punktum, og L.1.1, er primært, at det herved undgås at udenlandske leverandører skal momsregistreres her i landet, og at det sikres, at momsen rent faktisk betales her i landet. Dette afhjælper problemer i forhold til de lande, som Danmark ikke har et kontrol- og inddrivelsessamarbejde med, og i forbindelse med bekæmpelse af momskarrusselsvig.

Anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk, jf. § 46 a, stk. 1. Det gælder uanset, at en udenlandsk virksomhed har et dansk momsregistreringsnummer.

Sælger - den udenlandske virksomhed henholdsvis den danske virksomhed, for så vidt angår CO2-kvoter og visse leverancer af investeringsguld - skal ikke opkræve momsen, og aftageren - den afgiftspligtige person [henholdsvis den registrerede virksomhed for så vidt angår trekantshandel, investeringsguld og gas/elektricitet, jf. nr. 1, nr. 4 og 5] - er dermed altid betalingspligtig for momsen af transaktioner, som er omhandlet i § 46, stk. 1, nr. 1-6, jf. § 15 og § 46 a.

Ved "udenlandsk virksomhed" forstås også en momspligtig person, der har et fast forretningssted her i landet i de tilfælde, hvor virksomheden foretager leverancer her, uden forretningsstedets medvirken, jf. § 46 a, stk. 3. Den udenlandske virksomhed skal heller ikke i dette tilfælde opkræve momsen, som det påhviler aftager af betale. Bestemmelsen svarer til Momssystemdirektivets artikel 192a.

Ved anvendelsen af artikel 192a i Momssystemdirektivet tages der efter momsforordningens artikel 53, stk. 1, kun hensyn til den momspligtige persons faste forretningssted, når forretningsstedet har en tilstrækkelig permanent karakter, og det med hensyn til de menneskelige og tekniske midler har den fornødne struktur til at kunne foretage den levering af varer eller ydelser, som det medvirker ved. Se evt. også Den juridiske vejledning D.A.6.2.3.3 Fast forretningssted.

Har en momspligtig person et fast forretningssted i den medlemsstat, hvor momsen er skyldig, anses dette forretningssted efter forordningens artikel 53, stk. 2, ikke for at have medvirket ved leveringen af varer eller ydelser, jf. artikel 192a, litra b), i Momssystemdirektivet, medmindre den momspligtige person anvender de tekniske eller menneskelige midler, der tilhører dette faste forretningssted, før eller under udførelsen af den momspligtige levering af disse varer eller ydelser i den pågældende medlemsstat, til transaktioner, der indgår i denne levering.

I de tilfælde, hvor de midler, der tilhører det faste forretningssted, kun anvendes til administrative støtteopgaver, som f.eks. bogføring, fakturering og inddrivelse af gældsfordringer, anses de efter forordningens artikel 53, stk. 2, andet afsnit, ikke for at være anvendt ved udførelsen af leveringen af varer eller ydelser. Hvis der udstedes en faktura under det momsregistreringsnummer, som er udstedt af den medlemsstat, hvor det faste forretningssted er etableret, anses det faste forretningssted imidlertid for at have medvirket ved leveringen af varer og ydelser i den pågældende medlemsstat, medmindre det modsatte kan bevises. Jf. stk. 2, tredje afsnit.

Hvis en momspligtig person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed (se evt. Den juridiske vejledning D.A.6.2.3.2 Stedet for den økonomiske virksomhed) i den medlemsstat, hvor momsen er skyldig, finder artikel 192a i Momssystemdirektivet efter artikel 54 i momsforordningen ikke anvendelse, uanset om dette hjemsted medvirker ved den levering af varer og ydelser, som den momsspligtige person foretager i den pågældende medlemsstat. Dvs. at en virksomhed anses for etableret i det land, hvor det har sit hjemsted, uanset om hjemstedet medvirker til den pågældende leverance.

Hvis en udenlandsk virksomhed udelukkende har aftagere, omfattet af omvendt betalingspligt, er virksomheden herefter undtaget fra momsregistreringspligten, jf. lovens § 47, stk. 2, 3. pkt. og M.1.3.

Den udenlandske virksomhed skal dog registreres, når virksomheden er betalingspligtig for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 50 b og § 46 a.

Ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 er såvel kredsen af aftagere, der er omfattet af omvendt betalingspligt, som omfanget af ydelser, allerede med virkning fra 1. januar 2009, udvidet.

Ikke-registrerede virksomheder blev herefter i samme omfang som registrerede virksomheder omfattet af omvendt betalingspligt, når de køber ydelser med leveringssted her i landet, og tjenesteyderen er en virksomhed, der er etableret i udlandet, herunder i 3. lande. Tilsvarende blev de ikke-registrerede virksomheder betalingspligtige, når de får leveret og installeret/monteret varer her i landet af en udenlandsk virksomhed.

Som led i gennemførelsen af Direktiv 2008/8/EF, jf. lov 1134 af 4. december 2009, er definitionen af en afgiftspligtig person udvidet i forbindelse med anvendelsen af den med virkning fra 1. januar 2010 gældende bestemmelse i § 46, stk. 1, nr. 3, om omvendt betalingspligt.

Som afgiftspligtig person - og dermed som betalingspligtig aftager af ydelser, som omhandlet i § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, - anses:

• afgiftspligtige personer, såvel fysiske og juridiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med leverancer af varer og ydelser mod vederlag,
• afgiftspligtige personer, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke betragtes som værende afgiftspligtige leveringer af varer eller ydelser i henhold til reglerne i lovens kapitel 3, uanset ydelserne indkøbes til de ikke-afgiftspligtige aktiviteter,
• ikke-afgiftspligtige juridiske personer, der er registreringspligtige eller registreret for erhvervelse af varer fra andre EU-lande i henhold til §§ 50 eller 50a eller tilsvarende bestemmelser i et andet EU-land.

Formålet med bestemmelserne er det forenklingshensyn, at køberne bliver betalingspligtige for alle ydelser, som de indkøber, uanset om indkøbene er til momspligtige eller momsfri formål eller til aktiviteter uden for momssystemet. For eksempel vil også virksomheder, der ikke i forvejen er momsregistreret, fordi de alene driver momsfri virksomhed eller har en årlig omsætning under 50.000 kr., blive anset for momspligtige personer i relation til disse regler. Tilsvarende vil et selskab, der både er et holdingselskab og samtidig foretager momspligtige leverancer, blive anset for en momspligtig person, uanset om de indkøbte ydelser anvendes til brug for virket som holdingselskab eller i forbindelse med selskabets egne leverancer.

Da også ikke-afgiftspligtige juridiske personer, der er momsregistreret for erhvervelser af varer fra andre EU-lande, anses for en momspligtig person, vil disse personer også være ansvarlige for indbetaling af moms af ydelserne købt fra andre EU-lande. Således vil f.eks. en statslig eller kommunal institution, der alene driver virksomhed i egenskab af offentlig myndighed uden for momslovens anvendelsesområde, men som er registreret for indkøb af varer fra andre EU-lande, blive anset for en momspligtig person i relation til indkøb af ydelser omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt. Det samme gælder et "rent" holdingselskab.

Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, men som er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, skal registreres, jf. § 50 b og M.4.

Tilsvarende gælder afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, når de er betalingspligtige for køb af CO2-kvoter eller CO2-kreditter, jf. § 46, stk. 1, nr. 6.

Bestemmelsen om omvendt betalingspligt anvendes ikke, hvis en afgiftspligtig person indkøber ydelser til privat brug eller til privat brug for sine ansatte.

Skal ydelsen imidlertid anvendes til brug i såvel virksomheden som til privat brug, anses ydelsen som leveret til den afgiftspligtige person. Leveringen fra den udenlandske virksomhed er dermed omfattet af omvendt betalingspligt.

Om fastlæggelsen af købers status og anvendelse af den modtagne ydelse, se Den juridiske vejledning D.A.6.2.1 Principper for fastlæggelse af leveringsstedet for ydelser og D.A.6.2.2.5 Undersøgelse af kundens status og egenskab.

Den udvidede omvendte betalingspligt pr. 1. januar 2009 omhandler levering og installering eller montering af varer her i landet, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, og § 46, stk. 1, nr. 2. Se D.A.6.1.5 og L.1.2.2. I forhold til de før 1. januar 2009 gældende regler består udvidelsen af anvendelsesområdet for den omvendte betalingspligt i, at leverancer fra lande udenfor EU (3. lande) herefter også er omfattet.

Der er med lov nr. 1134 af 4. december 2009 alene sket en sproglig tilpasning af bestemmelsen, hvorved det er tydeliggjort, at betalingspligten påhviler afgiftspligtige personer, herunder udenlandske virksomheder, hvis de her i landet modtager varer og ydelser, omfattet af § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 46 a, stk. 2.

Endvidere gælder den udvidede omvendte betalingspligt visse ydelser som nævnt i § 46, stk. 1, nr. 3, se L.1.2.3.

Fra 1. januar 2010 drejer det sig om ydelser vedrørende fast ejendom, beliggende her i landet, jf. momslovens § 18, se D.A.6.2.7.1, og aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning mv., jf. lovens § 21 og § 3, stk. 1, i lov nr. 1134 af 4. december 2009. Den omvendte betalingspligt omfatter dog ikke "adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil", jf. § 46, stk. 1, nr. 3., se D.A.6.2.7.3 Adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, mv. ML § 21, stk. 1 og D.A.6.2.8.10 Aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, mv. ML § 21, stk. 2.

Endvidere gælder det ydelser omfattet af § 21 a (restaurations- og cateringydelser) og § 21 b (korttidsudlejning af transportmidler).

For ydelser, hvor leveringsstedet er bestemt efter § 16, stk. 1 (hovedregelsydelser), gælder der obligatorisk omvendt betalingspligt. Herved skal forstås, at anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk for EU´s medlemslande, jf. momssystemdirektivets artikel 196. I forhold til den afgiftspligtige person er anvendelse af nationale regler om omvendt betalingspligt således altid obligatorisk for den afgiftspligtige person.

Fra den 1. januar 2011 er aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning mv., jf. § 21, stk. 2 (modsat), tilsvarende omfattet af obligatorisk omvendt betalingspligt. Dog sådan, at "adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil" stadig vil være undtaget fra omvendt betalingspligt.

Registrerede virksomheder, der leverer de omhandlede ydelser til andre EU-lande, hvor modtageren er betalingspligtig for afgiften, skal indsende lister over leverancerne, jf. § 54, stk. 1. Se N.4.