| Reglerne om indberetningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL (skattekontrolloven) §§ 10 A-10 C.
Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner, værdipapircentralen, aktieselskaber, investeringsselskaber omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 19, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rente- eller udbyttekuponer, tilskriver renter eller udbytte vedrørende de værdipapirer, som er nævnt i SKL (skattekontrolloven) § 10 A, stk. 1 og 2, eller, som modtager de nævnte værdipaprier i depot til forvaltning, en pligt til uden opfordring at indberette oplysninger herom til SKAT. Denne indberetsningspligt omfatter også renter af medarbejderobligationer. De nærmere regler herom samt en opregning af de omfattede værdipapirer findes i kapital 20 i SKLBKG nr. 227 af 16. marts 2011.
Indberetningspligten gælder for både danske og udenlandske værdipapirer, og uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende institut eller et realkreditinstitut, jf. SKLBKG. § 43.
Indberetningspligten omfatter også obligationer, der er udstedt uden pålydende rente, dog ikke præmieobligationer.
Fritagelse for indberetningspligtenNår praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan skatteministeren ifølge SKL (skattekontrolloven) § 10 C.2. pkt. fritage for eller lempe indberetningspligten for enkelte eller grupper af indberetningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.
Indberetning efter SKL (skattekontrolloven) § 10 A kan undlades vedrørende værdipapirer m.v. ejet af de i SEL (selskabsskatteloven) § 3 nævnte skattefrie institutioner mv. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser samt vedrørende værdipapirer m.v. ejet af pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringselskaber, jf. § 47 i SKLBKG. nr. 227 af 16. marts 2011. |