E.A.8 Motorkøretøjer mv.

E.A.8.1 Registreringsafgift af motorkøretøjer

Indhold

Dette afsnit handler om registreringsafgift af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Lovens baggrund, formål og historik (E.A.8.1.1)
• Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler (E.A.8.1.2)
• Afgiftsfrie køretøjer (E.A.8.1.3)
• Afgiftens størrelse og beregning (E.A.8.1.4)
• Afgiftspligtig værdi (E.A.8.1.5)
• Eksportgodtgørelse (E.A.8.1.6)
• Procentafgift, firmabiler, leasingkøretøjer og udlændingebiler (E.A.8.1.7)
• Reparerede og ombyggede køretøjer (E.A.8.1.8)
• Registrering af virksomheder efter registreringsafgiftsloven (E.A.8.1.9)
• Afregning af registreringsafgift og regnskab (E.A.8.1.10)
• Kontrol-, straffe- og klagebestemmelser (E.A.8.1.11).

E.A.8.1.1 Lovens baggrund, formål og historik

Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om betaling af registreringsafgift af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lovgrundlag
• Historik
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Efter registreringsafgiftsloven skal der betales afgift af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven. Afgiften betales ved køretøjets første registrering. Se REGAL § 1 og § 1a om hvornår, der skal betales registreringsafgift.

Der betales også afgift af køretøjer, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig forstand er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj.

Der skal eventuelt betales afgift, når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, bliver benyttet af en herboende (firmabilordningen mv.).

Et køretøj skal i visse tilfælde afgiftsberigtiges på ny, hvis det efterfølgende bliver op- eller nedvejet. Se afsnit E.A.8.1.2 "Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler".

Se også afsnit E.A.8.5.4 "Hvornår skal et køretøj registreres i Danmark, og hvornår må man bruge et udenlandsk køretøj i Danmark". Afsnittet beskriver reglerne om, hvornår en bruger anses for at have bopæl i Danmark.

Lovgrundlag

Reglerne om betaling af afgift af motorkøretøjer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 836 af 1. juli 2011 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (REGAL) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

I tilknytning til loven er der fastsat yderligere bestemmelser i bl.a.:

• Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (tærings- og færdselsskadebekendtgørelsen).
• Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer.
• Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009 om forretningsorden for motorankenævn.
• Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 811 af 28.juni 2010 om registrering af køretøjer mv.
• Skatteforvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006.
• Opkrævningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010.

Historik

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.8.1.2 Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler

Indhold

Dette afsnit beskriver definitioner og afgiftspligt af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Definition af motorkøretøjer
• Afgiftspligt
• Udenlandske firmabiler.

Definition af motorkøretøjer

De afgiftspligtige motorkøretøjer bliver afgrænset på grundlag af færdselslovens definitioner.

Færdselsloven indeholder bl.a. en definition på et motordrevet køretøj, nemlig ethvert køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft.

Motordrevne køretøjer inddeles bl.a. i:

Motorkøretøjer

• Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport
• Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen
• Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen

Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

Traktor

• Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.

Knallert

Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en maksimal hastighed på højst 30 km i timen.

Af de motordrevne køretøjer anført i færdselsloven er det kun motorkøretøjer, der er omfattet af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer.

En knallert anses ikke som et motorkøretøj. Det betyder, at knallerter ikke er omfattet af afgiftspligten efter REGAL, heller ikke selv om de er indregistreret efter færdselsloven.

Afgiftspligt

Der skal betales afgift af motorkøretøjer ved et køretøjs første registrering efter færdselsloven, samt af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer, medmindre andet følger af REGALs bestemmelser. Se REGAL § 1 om afgiftspligt.

Afgiftspligten indtræder:

• Ved et køretøjs første registrering efter færdselsloven her i landet. Køretøjer, der ikke skal registreres her i landet, er derfor heller ikke afgiftspligtige.
• Når betingelserne for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse ikke længere er opfyldt. Hvis køretøjerne ikke afmeldes fra registrering, skal der betales afgift af køretøjerne.
• Når et køretøj efter reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Der gælder særlige regler om fritagelse for afgift af køretøjer, der genopbygges efter færdselsskade mv., samt for motorkøretøjer, der genopbygges efter tæringsskade, slitage m.m.
• Når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, benyttes af en herboende (firmabilordningen mv.).

Nummerplader

Ethvert motorkøretøj, der skal registreres her i landet, skal være registreret og forsynet med nummerplader, inden køretøjet tages i brug. Se afsnit (E.A.8.1.7) om køretøjer, der kan køre med udenlandske nummerplader.

Spørgsmålet om, hvornår et indført køretøj skal forsynes med danske nummerplader, afgøres af SKAT . Personer, der flytter til Danmark med et udenlandsk registreret køretøj, skal lade dette registrere eller aflevere dets nummerplader til SKAT inden 14 dage efter, at køretøjet er indført. Personer, der har bopæl her i landet, må som hovedregel ikke føre køretøj med udenlandske nummerplader. Der henvises til bekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 om registrering af køretøjer.

Op- og nedvejning

Et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter REGAL, og det efterfølgende op- eller nedvejes

• hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller
• hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen.

Se REGAL § 1a om betaling af ny afgift ved op- eller nedvejning.

Den del af bilens værdi, der udgør registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke. Afgiftsindholdet i bilen før op- eller nedvejning opgøres efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL § 4 og § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen.

Der skal efter den gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

• 0-2.000 kg
• 2.001-2.500 kg
• 2.501-3.000 kg
• 3.001-4.000 kg.
• Over 4.000 kg

Danske grænsenummerplader

SKAT kan tillade, at nye køretøjer, der bliver indkøbt her i landet, og brugte køretøjer, der senest har været registreret her i landet, midlertidigt registreres på danske grænsenummerplader. Der skal ikke betales registreringsafgift. Afgiftspligten indtræder, hvis køretøjet senere skal registreres med almindelige, danske nummerplader. Se § 1, nr. 6 i bekendtgørelse nr. 1636 af 10.12.2010 om ændring af bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv. (REGBEK).

Udenlandske firmabiler

Hovedreglen i den danske færdselslov og registreringsafgiftslov er, at herboende ikke må køre i Danmark med et udenlandsk indregistreret køretøj.

Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende, og som overvejende skal anvendes i udlandet, skal dog ikke afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven, jf. nedenfor.

Fritagelse for afgiftsberigtigelse omfatter udenlandske firmabiler. En udenlandsk firmabil er i denne sammenhæng en firmabil, der bliver stillet til rådighed af en udenlandsk virksomhed for en herboende arbejdstager. Bilen anvendes til kørsel af både privat og erhvervsmæssig karakter, og kørsel såvel i Danmark som i udlandet. Kørsel i udlandet omfatter i denne forbindelse både EU/EØS-lande samt tredjelande. Afgiftsfritagelsen omfatter også herboende selvstændigt erhvervsdrivende.

Der skal kun betales registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark. Der gælder både et dagskriterium og et kilometerkriterium for at vurdere, om firmabilen væsentligt anvendes varigt i Danmark. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræder afgiftspligt. Se lov nr. 519 af 7. juni 2006 om afgiftsfritagelse for firmabiler.

For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side bliver set på den samlede kørsel i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden side på den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen. Se mere om kriterierne nedenfor.

Hvem er omfattet

Afgiftsfritagelsen kan opnås af både herboende arbejdstagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed, samt herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der enten har etableret eller udøver virksomhed i et andet EU/EØS-land.

I forhold til en herboende arbejdstager vil reglerne om udenlandske firmabiler kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land. Det er derfor et krav, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren.

Afgiftsfritagelsen omfatter også herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter en dansk eller udenlandsk firmabil. Det afgørende i denne forbindelse er, at der er en grænseoverskridende økonomisk aktivitet, og at køretøjet anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i udlandet (EU/EØS-land).

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Der skal ansøges om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift ved kørsel i udenlandsk firmabil.

Ansøgningen skal sendes til SKAT.

Tilladelse meddeles efter følgende regler:

• Den udenlandske arbejdsgiver skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5. Det skal også fremgå af erklæringen, hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i perioden. Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed, ansættelsessted og adresse samt en identifikation af køretøjet. Som dokumentation for ansættelsesforholdet kan ansøgningen eksempelvis være vedlagt en ansættelseskontrakt.

• Den selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5, da køretøjet anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse. Det skal også fremgå af erklæringen, hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i perioden. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om den selvstændigt erhvervsdrivendes bopælsadresse, adressen på forretningsstedet samt identifikation af køretøjet.

SKAT kan i forbindelse med behandlingen af ansøgningen kræve yderligere dokumentation for, at forholdet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5, hvis det er nødvendigt for at behandle ansøgningen. Eksempelvis kan SKAT bede om at se en ansættelseskontrakt som dokumentation for ansættelsesforholdet. Hvis der ikke fremgår detaljerede oplysninger om arbejdsgiver af ansættelseskontrakten, må yderligere dokumentation fremlægges, så at det er dokumenteret, hvor arbejdsgiver har hjemsted.

SKAT kan efterfølgende kræve dokumentation for, at betingelserne for anvendelsen af den udenlandske firmabil har været opfyldt. En måde at dokumentere den faktiske kørsel på er fx ved at fremlægge kørebog, udskrifter fra GPS, kvitteringer for kørsel over Øresundsbroen og lignende. I forhold til den selvstændigt erhvervsdrivende vil SKAT også kunne kræve dokumentation i form af ordrebekræftelser, salgsfakturaer, indgåede kontrakter eller andet, hvor man kan se, både hvor arbejdet er udført og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Hvis det efterfølgende viser sig, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt, vil der blive rejst krav om betaling af registreringsafgift mod ejeren.

Tilladelsen skal opbevares i køretøjet.

Dagskriterium

Dagskriteriet indebærer, at hvis køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, så bliver køretøjet anset for at være anvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis køretøjet anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, skal der ikke betales dansk registreringsafgift for køretøjet. I praksis betyder kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i Danmark, tælles sammen over en 12-måneders periode.

Hvis firmabilen samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet gælder følgende:

Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er af erhvervsmæssig eller privat art.

Hvis anvendelsen i udlandet kun er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelsen af køretøjet på dansk territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig eller privat.

Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil tæller således kun med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen samme dag har været anvendt enten privat eller erhvervsmæssigt i Danmark. Har bilen kun været anvendt i udlandet og kun privat, tæller denne dag ikke med hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.

Selv om køretøjet efter dagskriteriet bliver anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre kilometerkriteriet også er opfyldt.

Kilometerkriterium

Et køretøj anses for at være anvendt væsentligt og varigt i Danmark, når motorkøretøjet i erhvervsmæssig henseende inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindre i udlandet end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark

Ved kilometerkriteriet bliver omfanget af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget af antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssig henseende.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark. Dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, inden for en periode af 12 måneder.

Hvis køretøjet inden for 12-måneders perioden i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, bliver køretøjet anset for i det væsentlige at være anvendt varigt i Danmark.

Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferier eller weekendophold tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.

Kørsel i henholdsvis Danmark og udland

Den erhvervsmæssige kørsel i udlandet omfatter den erhvervsmæssige kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet, inklusiv den del, der foregår i Danmark. Den samlede kørsel i Danmark er i denne sammenhæng privat og erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium, fratrukket den del af kørslen, - mellem bopælen i Danmark og den udenlandske arbejdsplads - der foregår i Danmark.

Kørsel mellem bopæl og arbejde indgår derfor i opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark til eksempelvis arbejdspladsen i Tyskland vil hele turen blive anset for at være erhvervsmæssig kørsel i udlandet, både i forhold til dagskriteriet og i forhold til kilometerkriteriet.

Selv om køretøjet efter kilometerkriteriet bliver anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre dagskriteriet også er opfyldt.

Eksempler på kørselsmønster

En herboende arbejdstager kører dagligt (dvs. mandag til fredag) mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Tyskland, og samtidig benyttes køretøjet privat i Danmark i weekenden. Den daglige kørsel mellem bopæl og arbejde foregår både i Danmark og i Tyskland. Efter dagskriteriet tæller denne kørsel ikke med som kørsel i Danmark. Ved 45 arbejdsuger i et år, bliver bilen således efter dagskriteriet brugt erhvervsmæssigt 225 dage årligt i udlandet og 140 dage i Danmark. Da firmabilen bliver brugt i mindre end 183 dage i Danmark, vil køretøjet efter disse regler ikke i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark, og vil dermed ikke være afgiftspligtigt.

En herboende arbejdstager er ansat ved et svensk firma, som sælger på det danske marked. Arbejdstageren kører derfor primært i Danmark, men kører ca. en gang ugentligt til Sverige for at deltage i møder og lignende.

Da firmabilen efter dagskriteriet anvendes ca. 50 dage årligt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, bliver firmabilen brugt i flere end 183 dage i Danmark, og vil efter dagskriteriet således i det væsentlige blive anvendt varigt i Danmark.

Hvis firmabilen også efter kilometerkriteriet bliver brugt mest i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt efter REGAL. Hvis bilen ved hvert besøg i Sverige kører 400 kilometer, køres der i alt 20.000 kilometer som erhvervsmæssig udenlandsk kørsel. Hvis den erhvervsmæssige kørsel i Danmark udgør 18.000 kilometer, og den private kørsel i Danmark udgør 10.000 kilometer, vil den samlede kørsel i Danmark i alt udgøre 38.000 kilometer. Firmabilen bliver i dette tilfælde anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark og er omfattet af afgiftspligten.

En herboende selvstændigt erhvervsdrivende har sin virksomhed i Malmø, men leverer hovedsageligt tjenesteydelser i Danmark. Den selvstændigt erhvervsdrivende er en gang ugentligt i Malmø i erhvervsmæssigt øjemed.

Firmabilen bliver anvendt ca. 50 dage erhvervsmæssigt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, og i følge dagskriteriet bliver firmabilen anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark. Hvis firmabilen kører 50 gange af 200 kilometer til Malmø, mod en samlet kørsel i Danmark på 30.000 kilometer, køres der mest i Danmark. Både dagskriteriet og kilometerkriteriet er opfyldt, og firmabilen vil være omfattet af pligten til at betale registreringsafgift.

Dispensation

Hvis et afgiftsberigtiget køretøj efter en 12-måneders periode faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i Danmark, vil den betalte forholdsmæssige registreringsafgift kunne tilbagebetales. Dette forudsætter, at der bliver sendt en ansøgning om tilbagebetaling til SKAT.

SKAT kan efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige tilfælde fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Det vil sige, at hvis der i løbet af en 12-måneders periode indtræder nogle ganske særlige omstændigheder, der medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af afgiftspligten, kan SKAT efter en konkret vurdering fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kan efter en konkret vurdering benyttes i den situation, hvor den herboende arbejdstager eksempelvis har barselsorlov eller er blevet indlagt på hospitalet i en periode og derfor ikke har kunnet anvende firmabilen i udlandet i perioden.

Se REGAL § 1, stk. 4 om afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der stilles til rådighed af en udenlandsk virksomhed. Se også REGAL § 3a om betaling af kvartalsafgift for firmabiler.

Bemærk

Hvis det viser sig, at køretøjet i det væsentlige skal bruges varigt i Danmark, og derfor er omfattet af afgiftspligten i REGAL, kan SKAT efter ansøgning tillade en ratevis (kvartalsvis) betaling af afgift. Dette svarer til ordningen for firmabiler og udlændingebiler.

E.A.8.1.3 Afgiftsfrie køretøjer

Indhold

Dette afsnit indeholder bestemmelser om afgiftsfritagelse for motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Regel om afgiftsfritagelse af køretøjer (E.A.8.1.3.1)
• Køretøjer til kongehuset, staten, brandslukning, redningstjeneste mv. (E.A.8.1.3.2)
• Busser (E.A.8.1.3.3)
• Biler med tilladt totalvægt over 4 tons (E.A.8.1.3.4)
• Mandskabsvogne (E.A.8.1.3.5)
• Andre afgiftsfrie køretøjer mv. (E.A.8.1.3.6).

E.A.8.1.3.1 Regel om afgiftsfritagelse af køretøjer

Bestemmelserne om afgiftsfritagelse omfatter både nye og brugte køretøjer, der ikke tidligere har været indregistreret her i landet. Der kan gives afgiftsfritagelse for køretøjer, der tilhører bestemte personer, institutioner mv., for motorkøretøjer specielt indrettet til særlig anvendelse, for busser til erhvervsmæssig anvendelse, for visse last- og varevogne, for motorforvogne samt for påhængsvogne til beboelse (beboelsesvogne). Se REGAL § 2 om afgiftsfritagelse.

De fleste af disse køretøjer kan anmeldes til registrering efter færdselsloven uden afgiftsekspedition hos SKAT.

For køretøjer, som skal afgiftsberigtiges inden anmeldelse til registrering, skal der i alle tilfælde søges om afgiftsfritagelse. Til brug ved registrering udsteder SKAT en toldattest om afgiftsfritagelse.

Overgang til anden anvendelse

Et køretøj, som er fritaget for afgift, skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige bestemmelser om afgift af de pågældende køretøjer (REGAL §§ 4-6), når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt. Se REGAL § 2, stk. 3 om betaling af afgift, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

E.A.8.1.3.2 Køretøjer til kongehuset, staten, brandslukning, redningstjeneste mv.

Indhold

Dette afsnit handler om hvilke køretøjer, der kan gives afgiftsfritagelse for.

Afsnittet indeholder:

• Kongehuset
• Statsinstitutioner
• Brandslukning og redningstjeneste
• Ambulancer og rustvogne.

Kongehuset

Der kan gives afgiftsfritagelse for køretøjer, der tilhører kongen (dronningen) og dennes ægtefælle samt visse andre medlemmer af kongehuset. Det bemærkes, at ordet "tilhører" betyder eje, og leasing kan derfor ikke accepteres. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 1 om afgiftsfritagelse for køretøjer til kongehuset mv.

Køretøjerne skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted.

Statsinstitutioner

Personmotorkøretøjer og varevogne, der udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner, er fritaget for registreringsafgift, bortset fra køretøjer, der anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende. Ved statsinstitutioner forstås institutioner, hvis budget er optaget på finansloven. Fx er Danmarks Radio, Regioner og kommunale institutioner ikke omfattet. Selvejende institutioner (eksempelvis en teknisk skole) anses ikke som statsinstitutioner, selv om driften fuldt ud finansieres af det offentlige. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 2 om afgiftsfritagelse for køretøjer til statsinstitutioner.

Bemærk

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at Handelshøjskolen, der er en selvejende institution, ikke kan anses som en statsinstitution. Det gælder også, selv om institutionens drift fuldt ud dækkes af tilskud fra staten.

Køretøjerne skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted.

Afgørelsen er ikke offentliggjort.

SKAT har truffet afgørelse om, at et Universitet efter sin vedtægt og efter Universitetsloven er en selvejende institution med egen formue. Et universitet kan derfor ikke anses for en statsinstitution, uanset at universitetet på en række punkter kan sidestilles med en statsinstitution.

Brandslukning og redningstjeneste

Afgiftsfritagelsen omfatter køretøjer, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes ved udrykning til brandsluknings- og redningsopgaver. Køretøjer, der udelukkende bliver brugt af beredskabskommissioner er også omfattet af afgiftsfritagelsen. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at køretøjerne hverken helt eller delvis bruges erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende. Bortset fra egentlige brandslukningskøretøjer, skal køretøjerne afgiftsberigtiges, før anmeldelsen om indregistrering kan finde sted. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 3 om afgiftsfritagelse for køretøjer til brandslukning og redningstjeneste.

Det bemærkes, at leasing kan accepteres.

Egentlige brandslukningskøretøjer er køretøjer, der klassificeres som brandbil til udrykningskørsel.

Andre udrykningskøretøjer til brug ved løsning af brandsluknings- og redningsopgaver, er

• personbiler,
• busser,
• last- og varebiler, og
• andre køretøjer, der registreres som udrykningskøretøj, fx en brandchefs udrykningskøretøj af personbiltype.

Person- og varekøretøjer til brandsluknings- og redningstjeneste bliver således fritaget for afgift og kan anskaffes af alle virksomheder inden for dette brancheområde. Fritagelsesbestemmelsen omfatter derimod ikke køretøjer, som helt eller delvis skal bruges til anden tjenstlig kørsel end udrykningskørsel ved løsning af de nævnte opgaver. Sådanne køretøjer skal afgiftsberigtiges efter REGALs almindelige regler. Det gælder eksempelvis også de tilfælde, hvor en læge kører udrykningskørsel for en region i en del af tiden, og resten af tiden anvender bilen i egen praksis.

Køretøjer, der udelukkende anvendes af civilforsvars- og beredskabskommissioner, er

• personbiler,
• busser,
• last- og varebiler, og
• andre køretøjer, som udelukkende anvendes af civilforsvars- og beredskabskommissioner.

Ambulancer og rustvogne

Afgiftsfritagelsen omfatter køretøjer, der specielt er indrettet og udelukkende bruges til ambulance- og rustvognskørsel. Køretøjerne kan anmeldes til registrering efter færdselsloven uden afgiftsberigtigelse hos SKAT. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 4 om afgiftsfritagelse for ambulancer og rustvogne mv.

Definition af ambulancer og rustvogne:

• Ambulancer

En ambulance er et køretøj, som er specielt indrettet til båretransport og som er udstyret med andet nødvendigt udstyr for udrykningskørsel. Fritagelsesbestemmelsen omfatter således ikke almindelige personbiler og busser, som skal bruges til transport af siddende patienter. Sådanne køretøjer klassificeres efter færdselsloven som sygetransportkøretøj til erhvervsmæssig personbefordring. En ambulance må ikke benyttes til andet formål, eksempelvis transport af donorer.

• Rustvogne

Afgiftsfritagelsen gælder for køretøjer, der er indrettet til transport af kister og udelukkende benyttes til rustvognskørsel. Et køretøj kan ikke godkendes som rustvogn, hvis det er forsynet med indretninger eller udstyr, fx anhængertræk, så køretøjet kan bruges til andet formål (fx godstransport).

E.A.8.1.3.3 Busser

Indhold

Dette afsnit beskriver forskellige former for afgiftsfritagelse for busser.

Afsnittet indeholder:

• Definition af busser
• Rutekørsel/turistkørsel
• Busser som anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner
• Busser til kørestolsbrugere
• Sygetransportbusser
• Teater- og orkesterbusser samt film- og tv-hold
• Køreskolebusser
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition af busser

En bus er en stor personbil (min. 10 personer), der skal/vil kunne godkendes af synsvirksomheden som køretøjskategori M2.

Efter Trafikstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjer skal en stor personbil M2(bus) have ABS-bremser.

Der stilles også særlige krav til sæders forankringer og styrke samt krav til seler og seleforankringer. Alle busser med reduceret sædeantal, der ønskes afgiftsfritaget efter nedennævnte bestemmelser, skal godkendes af synsvirksomheden som personbil M1 (til særlig anvendelse), men skal også opfylde følgende bestemmelser for stor personbil M2 (bus):

• Blokeringsfri bremser
• Selvjusterende bagbremser - slid af bremsebelægning skal kunne kontrolleres uden afmontering af hjul
• Udgange (døre, eventuelt vinduer)
• Loftshøjde (i gangarealer)
• Forankringer til sæder (i alt mindst 10)
• Forankringer til s-seler (i alt mindst 10)
• Plads til montering af sæder (i alt mindst 10)
• Tilstrækkelig lasteevne til i alt mindst 10 personer.

Ekspeditionen hos SKAT af busser med reduceret sædeantal kan kun ske, når godkendelsesdato hos synsvirksomheden er den 1. oktober 2001 eller senere, eller hvis synsrapporten er forsynet med oplysning om, at køretøjet opfylder de supplerende krav til personbil M2 pr. 1. oktober 2001.

Trafikstyrelsen har i enkelte tilfælde givet dispensation fra kravet om blokeringsfri bremser på betingelse af, at køretøjet i den samlede levetid forbliver registreret i en udgave med reduceret sædeantal (M1) og anvendes til formål, der er afgiftsfritaget efter REGAL § 2.

Rutekørsel/turistkørsel

Køretøjer, der er omfattet af lov om buskørsel, er fritaget for afgift. Der er tale om køretøjer med tilladelse til rutekørsel eller turist- og bestillingskørsel, som bliver brugt til følgende former for erhvervsmæssig personbefordring (buskørsel):

• Almindelig rutekørsel (uanset køretøjets størrelse)
• Speciel rutekørsel (mindst 10 personers bus)
• Andre former for buskørsel (turistkørsel, eller andre former for buskørsel inden for landets grænser eller i forbindelse med kørsel i udlandet) (minimum 10 personers bus).

Det er hovedsagelig busser, der får tilladelse til kørsel efter busloven, men der kan også gives tilladelse til andre typer af køretøjer. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 5 om afgiftsfritagelse for busser til turist- og rutekørsel..

De busser, der bliver forsynet med gule nummerplader, kan indregistreres uden afgiftsekspedition.

Busser som anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner

Busser, der bruges af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, og som eventuelt med reduceret sædeantal anvendes til befordring af egne beboere er fritaget for afgift. Det gælder også, når bussen anvendes til befordring af hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder. En bus er en stor personbil (min. 10 personer), der skal/vil kunne godkendes af Synsvirksomheden som køretøjskategori M2. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 6a om afgiftsfritagelse for busser, som anvendes af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. at de med fuld "bestoling" opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter REGAL § 5a, stk. 1. Det er derimod uden betydning for afgiftsfritagelsen, hvor mange sæder, der er fjernet fra køretøjet (reduceret sædeantal). Fjernelse af sæder er ikke betinget af, at der befordres beboere/klienter i kørestole. Bussen skal ikke nødvendigvis ejes af (tilhøre) plejehjemmet eller institutionen. Et leasing-arrangement mellem forhandler og plejehjem vil eksempelvis også kunne accepteres.

Bemærk

En afgiftsfri bus kan ejes og anvendes af 2 eller flere plejehjem i fællesskab.

Lignende institution, regel

Ved vurderingen af om en konkret institution kan anses for at være en lignende institution, bliver der taget hensyn til, om

• hovedparten af beboerne/klienterne er pleje- eller behandlingskrævende
• opholdet ikke overvejende er af midlertidig karakter (under 3-6 måneder), og
• der er ansat eller permanent tilknyttet plejepersonale, og at der foregår en egentlig pleje/behandling.

Der bliver ikke stillet krav om, at institutionen skal være en døgninstitution. Det betyder eksempelvis, at dagcentre, der på en række områder har overtaget plejehjemmenes funktioner, kan benytte en afgiftsfri bus, og at der i bussen kan medtages hjemmeboende ældre.

Hjemmeboende ældre, der er visiteret til en institution med det formål at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, bliver dermed ligestillet med beboerne på plejehjem. Ansøgere skal give en fyldestgørende beskrivelse af institutionen og institutionens behandling af beboerne/klienterne m.m. Bussen må kun anvendes til befordring af egne beboere/klienter. Det er eksempelvis ikke tilladt at anvende bussen alene til befordring af personalet i tilknytning til eksterne kurser, møder og lignende samt til indkøb og varetransport. Bussen kan dog i visse tilfælde anvendes uden beboere, eksempelvis når bussen kører tom den ene vej ved afhentning eller udkørsel af beboere.

Køretøjerne skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted. Køretøjerne registreres med gule nummerplader.

Eksempler

I relation til begrebet "og lignende insittution", har Landsskatteretten tidligere truffet en række afgørelser, der ikke er offentliggjort:

• Et personligt drevet socialpædagogisk opholdssted er ikke anset som "en lignende institution". Institutionen arbejder med langvarige anbringelser. Der er plads til 5 unge i alderen 14-18 år. Målgruppen er unge, som er normalt begavede med sociale og emotionelle problemer. Det kan være unge med kontaktvanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser som følge af følelsesmæssige omsorgssvigt og unge med en udpræget indadvendt adfærdsform, eller unge som må betegnes som sent udviklede. Det daglige arbejde varetages af socialpædagoger, som superviseres gennem samarbejde med en psykolog, ligesom der er et samarbejde med en klinisk psykolog om testning af de unge.

Told- og skatteregionen har begrundet sit afslag med, at hovedformålet må anses at være af resocialiserende, opdragende og indlæringsmæssig karakter.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at klageren ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Der er i afgørelsen lagt vægt på det oplyste om institutionen, herunder at beboeres problemer ikke er af den art, der kræver intensiv eller konstant pleje, samt det oplyste om personalets sammensætning. Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke, at de arbejdsopgaver, der varetages af opholdsstedet, er af en karakter, der kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre.

• En amtslig specialinstitution for 12-16 årige drenge, som i døgninstitutionsverdenen kaldes uanbringelige, og som er nogle af de mest behandlingskrævende børn i Danmark, er ikke er anset som "en lignende institution". De unge, som indskrives til institutionen, er voldelige, kriminelle og misbrugere og de modtager en særlig intensiv pædagogisk observation og længerevarende behandling.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at institutionen ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Der er i afgørelsen henvist til institutionens virke, herunder især at de unge ikke bor på selve institutionen eller opholder sig i bygninger tilhørende institutionen for at tage del i aktiviteter på institutionen, og at man på denne baggrund ikke finder, at institutionen kan sidestilles med de plejehjem og ældrecentre, der anvender busser til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen.

• Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et hospital ikke kan anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen, idet hospitaler ikke er omfattet af ordlyden af REGAL § 2, stk. 1, nr. 6a. Endvidere, at de arbejdsopgaver, der varetages af et hospital, ikke efter deres formål og karakter ganske kan sidestilles med de opgaver, der varetages af plejehjem og ældrecentre.

Retten har udtalt, at man ikke finder grundlag for at anse de enkelte ungdomsafsnit for selvstændige institutioner, der muligvis vurderet særskilt kunne anses at varetage sådanne opgaver, som kan sidestilles med den pleje og behandling, der foretages på plejehjem eller ældrecentre. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at de omhandlede ungdomsafsnit indgår i hospitalets samlede aktiviteter, og at de er under samme overordnede ledelse.

• En skole (selvejende institution), der bl.a. fungerer som opholdssted for 8-10 sent udviklede unge i alderen 17-25 år med fysiske, psykiske og sociale handicap, og som bor på skolen i en periode på 3 år, er ikke anset som en "lignende institution". De unge visiteres til skolen med henblik på vedligeholdelse af deres fysiske, psykiske og sociale handicap (manglende færdigheds- og funktionskompetence inden for disse områder) gennem bo-, arbejds- og fritidstræning og aktivering. Der er ansat 10 medarbejdere, hvoraf centerlederen er uddannet speciallærer med speciale i psykologi. Formålet er bl.a. at støtte de unge med arbejdstræning, herunder fx "Grøn pedelmedhjælperuddannelse".

Landsskatteretten har udtalt, at det må lægges til grund, at institutionen i overvejende grad har et uddannelsesmæssigt formål, og at der ikke foregår pleje eller behandling af en art eller et omfang, så institutionen kan anses at varetage opgaver, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre. Institutionen kan derfor ikke anses for en lignende institution i henhold til fritagelsesbestemmelsen.

• To ungdomsafsnit på et børne- og ungdomspsykiatrisk hospital, der modtager og behandler unge i alderen 14-21 år for ungdomspsykiatriske lidelser, såsom akutte og kroniske psykotiske tilstande, depression, tvangslidelse og angst, spiseforstyrrelser samt visse former for udviklingsforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, er ikke er anset som "en lignende institution". Patienterne henvises fra hospitalets egne læger, kommunen samt Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Mindste opholdstid for patienterne er 3 måneder.

• En privatejet behandlingsinstitution, godkendt af amtet, med plads til 8 døgnbeboere og 5 dagbeboere er anset som "en lignende institution". Der er oprettet en egen intern skole på institutionen med tilbud til 13 beboere. Der er 18 personer ansat ved institutionen, herunder socialpædagoger, speciallærere, psykolog mv. Endvidere er der tilknyttet ergoterapeut og en talepædagog. Målgruppen for institutionen er stærkt psykosocialt behandlingskrævende og psykisk udviklingshæmmede børn i alderen 7-16 år med behov for døgnbehandling. Beboerne er på institutionen i en periode på 3-7 år.

Landsskatteretten har udtalt, at beboerne visiteres til institutionen og er fast tilknyttet institutionen over en periode på minimum 3 år. Under henvisning hertil og til karakteren af børnenes psykiske handicap med deraf følgende behov for konstant pleje samt personalets sammensætning, finder Landsskatteretten, at den omhandlede institution udfører opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

• En selvejende institution under Spastikerforeningen, som fungerer som værested og fritidsordning for børn, der er spastikere, har rygmarvsbrok eller muskelsvind er anset som "en lignende institution". Der er ansat 11 pædagoger. Formålet med børnenes tilknytning til institutionen er vedligeholdelse og udvikling af deres fysiske, psykiske og sociale behov. Børnene, der er i alderen fra 6 til 18 år, er typisk tilknyttet institutionen i en længere årrække. Børnene bor hjemme, og de modtager om formiddagen undervisning og behandling på en nærliggende skole, hvor der er bl.a. er ansat fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer.

• En plejeinstitution, der bliver drevet som privat opholdssted til weekendaflastning med godkendelse og tilsyn fra amtet, er anset som "en lignende institution". Der er tilknyttet 27 børn til institutionen, og der er ansat 12 personer i form af plejer, skolelærer og pædagoger. De børn, der visiteres til institutionen, har en betydelig varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Børnene bor ikke fast på institutionen, men opholder sig på denne mellem 3-15 dage om måneden. Børnene går enten i specialskoler eller specialbørnehaver, og behandlingen af dem består i almindelig daglig pleje af fysisk handicappede børn samt i at undervise dem i pleje og behandling, som de modtager andre steder, fx svømning, ridning, fysioterapi. Institutionen er overalt indrettet med hejselifter og hæve/sænkesenge og -pusleborde mv.

Landsskatteretten har udtalt, at børnene visiteres til institutionen og har fast tilknytning til institutionen, som i en stor del af tilfældene har varet i ca. 3½ år. Under henvisning til karakteren af børnenes handicap med det deraf følgende behov for konstant pleje, finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at den omhandlede institution udfører opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

• En fritidsordning for udviklingshæmmede børn, tilknyttet en bestemt skole, er anset som "en lignende institution". Der er tilknyttet 13 børn til ordningen, og der er ansat 7 specialpædagoger. Børnene er visiteret til ordningen efter folkeskolelovens § 20, stk. 2. Børnene, der er hjemmeboende, er aspergere og autister, og de er ikke i stand til selv at færdes på egen hånd. De følges tæt i forløbet i fritidsordningen såvel af en psykolog som af en handicapkonsulent. Børnene er pleje- og behandlingskrævende, og de er tilknyttet ordningen gennem en længere periode.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at institutionen må anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen for plejehjem og lignende institutioner. Der er lagt afgørende vægt på den faktiske aktivitet, der udøves på institutionen, med vedligeholdelse og udvikling af børnenes fysiske og psykiske behov. Endvidere er der lagt vægt på, at karakteren af børnenes handicap indebærer et behov for intensiv pleje, hvilket bl.a. har givet sig udslag i normeringen med 7 specialpædagoger til 13 børn. Institutionen anses for at udføre opgaver med egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må ligestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre

• En lille Kost- og Dagskole (selvejende institution), der drives i henhold til lov om frie grundskoler er anset som "en lignende institution". På skolen er ansat en psykolog, en speciallærer og terapeut, en socialrådgiver og 15 pædagoger/lærere. Skolen samarbejder derudover fast med 3 privatpraktiserende psykologer og har et ad hoc samarbejde med en overlæge på en børnepsykiatrisk afdeling. Skolen består dels af en dagskole, og dels af en kostskole for 36 elever. Alle kostelever og de fleste dagelever er henvist fra kommunale socialforvaltninger, børnepsykiatriske afdelinger, børnerådgivninger og behandlingshjem. Anbringelser sker efter bistandslovens § 33 med kommunalt tilsyn af børnene. I tæt tilknytning til skolen drives en anden selvejende institution med plads til 6 børn i alderen 7-13 år, som alle er elever på skolen. Denne institution er godkendt efter bistandslovens § 66 for omsorgssvigtede børn. Der er ansat 4 pædagoger. Skolens virksomhed baserer sig på undervisning, socialpædagogik, omsorg, terapi og anden behandling. Skolens fastansatte kliniske psykolog følger løbende børnenes ophold og behandling på skolen via samtaler, tests, observationer og gruppeforløb med eleverne.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at institutionen udfører opgaver med en egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre, som er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftsloven.

Der kan gives afgiftsfritagelse for busser til institutioner, hvis de anses for at udføre opgaver med en egentlig pleje af de tilknyttede børn, der ganske må sidestilles med de opgaver, der varetages på plejehjem og ældrecentre.

Børnene skal på en eller anden måde være visiteret til behandling eller kræve en særlig pleje for, at institutionen kan anses for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen som en "lignende institution".

Hvis der er tale om en institution, der har både pleje- og behandlingskrævende børn og normalt fungerende børn, er det en forudsætning for afgiftsfritagelse efter REGAL § 2, stk. 1, nr. 6a, at de pleje- og behandlingskrævende børn normalt udgør mere end halvdelen af institutionens samlede antal børn. Køretøjet må i givet fald anvendes til transport af alle børn i institutionen.

Busser til kørestolsbrugere

Køretøjer, der er fritaget for vægtafgift efter VÆGTAL § 16 eller omfattet af BRÆNDAL § 7 (bevilling til støtte til køb af bussen efter bistandsloven), og som eventuelt med reduceret sædeantal ("nedbestoling") bliver anvendt af eller er til brug for private kørestolsbrugere, herunder familier og plejefamilier med børn i kørestole, er fritaget for afgift. Det vil normalt fremgå af bevillingen, at der er tale om en kørestolsbruger. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 6b om afgiftsfritagelse for busser til kørestolsbrugere.

Spørgsmålet om omfanget af "nedbestoling" af den enkelte bus afgøres konkret under hensyn til den pågældendes handicap. Det er således ikke afgørende, om der eksempelvis skal fjernes 2 eller flere sæder. Det kan derimod ikke accepteres, at alle eller næsten alle sæderne fjernes, idet bussen herefter anses for at være indrettet til andet formål end personbefordring.

Bestemmelsen giver således ikke adgang til at fjerne sæder i øvrigt fra bussen, fx med henblik på en mere permanent indretning til ophold og beboelse eller anbringelse af andre hjælpemidler end kørestole. Anvendelse af gangrollator (gangstativ med hjul og eventuelt.sæde) eller specialindrettet klapvogn kan ikke sidestilles med registreringsafgiftslovens krav om at være kørestolsbruger.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter REGAL § 5a, stk. 1.

Det er SKATs opfattelse, at en bus er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når passagerrummet er indrettet med et topersoners sæde, medens resten af pladsen er anvendt til lift og el-kørestol, som skal anvendes i halvt liggende stilling, og en kombineret toilet-/hvileplads, der kan fjernes fra køretøjet.

Bussen skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted. Bussen registreres med gule nummerplader.

Sygetransportbusser

Køretøjer, som eventuelt. med et reduceret sædeantal udelukkende bliver benyttet til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer (sygetransportbusser), er fritaget for afgift. Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter REGAL § 5a, stk. 1, nr. 2. Det er derimod uden betydning for afgiftsfritagelsen, hvor mange sæder der er fjernet fra bussen (reduceret sædeantal). Ordet "Sygetransport" skal på tydelig måde være malet på begge sider af bussen. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 6c om afgiftsfritagelse for busser til sygetransport.

Bussen skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted. Bussen registreres med gule nummerplader.

Teater- og orkesterbusser samt film- og tv-hold

Busser, der specielt er indrettet til erhvervsmæssig transport af teater- og orkestergrupper, film- og TV-hold samt deres udstyr, er fritaget for afgift. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring. Bussen skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted. Bussen skal registreres med gule nummerplader. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 6d om afgiftsfritagelse for teater- og orkesterbusser.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at køretøjerne i original skikkelse er beregnet til befordring af mere end 9 personer, føreren medregnet, dvs. opfylder den afgiftsmæssige definition for busser efter REGAL § 5a, stk. 1. Det er derimod uden betydning, om nogle af de originale bussæder er fjernet fra køretøjerne for at give plads til medbragt udstyr. Bestemmelsen omfatter kun køretøjer af bustyper med sædvanligt sædearrangement for sådanne personkøretøjer. Den tilladte specielle indretning (ofte i form af reduceret sædeantal) omfatter således ikke faciliteter til ophold og beboelse.

Lovbestemmelsens udformning betyder, at radiostationer og fotografer ikke er berettiget til en afgiftsfri bus.

Køreskolebusser

Busser, der alene bliver anvendt til brug for undervisning af køreskolelever (undervisningsformål), er fritaget for afgift. Det er en betingelse, at de fritagne køreskolebusser ikke bliver benyttet til privat personbefordring eller anden erhvervsmæssig anvendelse, herunder udlejning. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 6e om afgiftsfritagelse for busser til køreskoler.

Bussen skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted. Bussen skal registreres med gule nummerplader.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.8.1.3.4 Biler med tilladt totalvægt over 4 tons

Indhold

Dette afsnit beskriver bestemmelserne om afgiftsfritagelse for biler med tilladt totalvægt over 4 tons.

Afsnittet indeholder:

• Køretøjer til godstransport
• Specielt indrettet køretøj
• Daginstitutioner
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Køretøjer til godstransport

Køretøjer med tilladt totalvægt over 4 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, er fritaget for betaling af registreringsafgift. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 7a om afgiftsfritagelse for biler med tilladt totalvægt over 4 tons.

Godskørsel

Køretøjerne kan anvendes til almindelig godskørsel i både erhvervsmæssigt og privat øjemed, men må ikke bruges til feriekørsel eller anden privat personbefordring. Køretøjerne må ikke bruges til befordring af personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til personbefordring i følgende tilfælde:

• Når personer er nødvendige for af- og pålæsning af det transporterede gods.
• Når personer befordres til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Personerne skal i dette tilfælde være ansat i bilejerens eller i brugerens virksomhed.

Ved bedømmelsen af, hvor mange personer der er nødvendige for af- og pålæsning af transporteret gods, kan der tages hensyn til, at det for en hurtig og hensigtsmæssig distribuering af varer kan være nødvendigt, at der med et køretøj befordres flere personer end fysisk nødvendigt for af- og pålæsning af det transporterede gods. Der kan også tages hensyn til, at personernes tilstedeværelse i køretøjet kan være påkrævet for godstransportens forsvarlige gennemførelse.

Ved bedømmelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om materiel, ses på om den aktuelle arbejdsopgave kræver, at der med køretøjet transporteres gods og materiel m.m. af så betydelig vægt og omfang eller af en sådan art, at det er nødvendigt at anvende et køretøj, som er konstrueret til godstransport.

Befordring af personer uden for førerrummet er ikke tilladt, når der kun medbringes gods, herunder værktøj m.m. af mindre vægt og omfang, og hvor kørslens egentlige formål derfor må siges at være befordring af personerne.

Det er også en forudsætning for den omhandlede personbefordring, at kørslen sker mellem udgangspunktet for virksomheden og det sted, hvor det medbragte materiel skal bruges. Det er således i strid med betingelserne for køretøjernes benyttelse, hvis der sker væsentlige afvigelser fra den direkte rute, fx for at hente virksomhedens ansatte ved deres bopæl. Når betingelserne for personbefordringen har været opfyldt på udturen, kan de pågældende også følge med i køretøjet på tilbageturen.

Der må ikke i køretøjet bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Denne betingelse er fx ikke opfyldt, hvis der i rummet bag førersædet, eventuelt i et udvidet førerrum, er anbragt en eller flere store værktøjskasser, navnlig ikke hvor disse er forsynet med polstrede og eventuelt aftagelige hynder eller lignende

Sædvanlig indretning af køretøjerne med henblik på en hensigtsmæssig anbringelse af det transporterede gods vil kunne tillades i varerummet. Som eksempel kan nævnes en VVS-installatørbil, indrettet med hylde-/skuffearrangement til værktøj og fittings.

Køretøjerne, der forsynes med gule nummerplader, kan anmeldes til registrering efter færdselsloven uden ekspedition hos SKAT.

Anden kørsel

Køretøjerne kan anvendes til kørsel uden forbindelse med almindelig godstransport, når det sker som et led i erhvervsudøvelsen inden for det pågældende fagområde.

Det kan dreje sig om servicekørsel, skolevognskørsel eller lignende Køretøjerne kan også benyttes til kørsel til og fra garage eller anden holdeplads, reparatør og lignende. Ved kørsel uden forbindelse med godstransport må der ikke befordres personer bag førersædet.

En lastbil kan stilles på en holdeplads ved eller i nærheden af førerens faste bopæl, selv om der herved, dog inden for rimelige grænser, sker afvigelser fra den normale kørselsrute mellem forretningsstedet og køretøjets senere bestemmelsessted.

Privat personbefordring kan derimod ikke lovligt foretages med køretøjet. Fx kan kørsel, hvor formålet er ejers, førers eller andres befordring mellem bopæl og forretningssted, ikke ske lovligt. Det gælder, selv om personerne bliver befordret i førerrummet. Køretøjet må dog godt benyttes til privat personbefordring, hvis der er udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse.

Studenterkørsel og lignende

Last- og varebiler, traktorer, påhængs- og sættevogne må anvendes til privat personbefordring, hvis der af Trafikstyrelsen eller politiet er udstedt en tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse (studenterkørsel og kørsel ved byfester, karneval, 1. maj demonstrationer mv.).

Der skal ikke sendes nogen ansøgning til SKAT om en sådan anvendelse.

Indretning og beboelse i biler med tilladt totalvægt over 4 tons

Disse biler må også anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det er nødvendigt, at udstyret bliver transporteret i et køretøj af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse. Det betyder, at privat godstransport af fx motocross motorcykler, heste, både mv. bliver omfattet af fritagelsen.

Køretøjet kan indrettes med faciliteter som fx sovepladser, køkken, bad eller toilet, så køretøjet kan anvendes til ophold og beboelse i forbindelse med privat transport af idrætsudstyret.

Det er dog en betingelse, at køretøjet primært er indrettet til godstransport. Beboelsesdelen kan derfor kun udgøre en mindre del af bilens samlede indretning. Køretøjet skal altså fortsat primært være indrettet til godstransport, hvilket betyder, at beboelsesdelen maksimalt må udgøre op til 50 pct. af varerummet.

Specielt indrettet køretøj

Køretøjer, der er specielt indrettet som bibliotek eller til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende,,er fritaget for afgift. Der må ikke med køretøjet befordres personer uden for førerrummet, og køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 7b om afgiftsfritagelse for specielt indrettede biler med tilladt totalvægt over 4 tons.

Køretøjernes varerum kan indrettes med udstyr til den specielle anvendelse. Køretøjerne må som udgangspunkt ikke indrettes med egentlige beboelsesfaciliteter, som fx sovepladser, toilet, bad, køkken mv.

Køretøjet skal afgiftsberigtiges, før indregistrering kan finde sted. Køretøjerne bliver forsynet med gule nummerplader.

Kranvogne med dobbeltkabine (fejeblad)

Kranvogne med dobbeltkabine, der på ladet er påmonteret løfteaggregat til bugsering og slæbning af havarerede køretøjer, er fritaget for afgift efter REGAL § 2, stk. 1, nr. 7b, hvis bilen har en tilladt totalvægt over 4 tons. Biler af den nævnte art med tilladt totalvægt mellem 2 og 4 tons skal afgiftsberigtiges efter REGAL § 5 (30 pct. afgift).

Daginstitutioner

Køretøjer, der er specielt indrettet til transport og ophold for daginstitutioner, er fritaget for afgift. Køretøjerne må ikke anvendes til anden privat personbefordring. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 7c om afgiftsfritagelse for biler med tilladt totalvægt over 4 tons specielt indrettet til transport og ophold for daginstitutioner.

Bestemmelsen har til formål at støtte bestræbelserne på at øge pasningskapaciteten på daginstitutionsområdet. Fritagelsen vil ofte dreje sig om store busser eller kassevogne, der indrettes med opholdsrum med arbejdsborde til ca. 20 børn og i øvrigt er indrettet med køkken med sædvanlige faciliteter, garderobe, toilet m.m.

Bestemmelsen omfatter ikke kun børnehaver og fritidshjem. Der er truffet afgørelse om, at et kommunalt drevet værested for voksne med psykiske handicap kan anses for en daginstitution.

Køretøjet skal afgiftsberigtiges, før indregistrering kan finde sted. Køretøjerne bliver forsynet med gule nummerplader.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.8.1.3.5 Mandskabsvogne

Indhold

Dette afsnit beskriver bestemmelserne om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne.

Afsnittet indeholder:

• Definition af mandskabsvogne
• Indretning
• Anvendelse.

Definition af mandskabsvogne

En mandskabsvogn er et motorkøretøj, der utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Der er tale om en varebil med bagsædearrangement - typisk en bil med dobbeltkabine. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 8 om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne.

Indretning

Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Der måles i højde med forrudens underkant og vandret bagud i køretøjet. Virksomhedens navn/logo skal være påmalet/påklistret mandskabsvognen på tydelig måde (minimum 5 cm høje bogstaver).

Godkendelse som en mandskabsvogn er i øvrigt betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke bliver markedsført med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lignende).

Følgende bilkonstruktioner kan blive godkendt som mandskabsvogne:

• Originalt fremstillede biler med dobbeltkabine og åbent varelad. Der skal i egentlig forstand være tale om en ekstra personkabine bag forsæderne indrettet med sidevinduer og personvognsudstyr, herunder sædvanligt sædearrangement
• Originalt fremstillede kassevogne, der er indrettet med ekstra personkabine i varerummet bag forsæderne. Personkabinen skal være adskilt fra varerummet af en fast adskillelse (godkendt af synsvirksomhederne).

Almindelige last- og varebiler uden sådan særlig indretning, herunder biler af pick-up typen med udvidet førerrum og nødsæde, kan ikke godkendes som mandskabsvogne.

Mandskabsvogne kan tillades indrettet med soveplads i mandskabskabinen/førerrummet. Bilen skal dog som anført i lovbestemmelsen udelukkende bruges erhvervsmæssigt. Der tillades ikke yderligere udstyr eller indretning til ophold og beboelse, som eksempelvis køkken, håndvask eller lignende.

Anvendelse

Mandskabsvogne må kun bruges til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Der er ikke krav om samtidig transport af mandskab og materiel. Det betyder eksempelvis, at det er muligt for virksomheder uden ansatte at anskaffe og benytte mandskabsvogne. Mandskabsvognen kan anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse. Mandskabsvognen må dog ikke benyttes til egentlig vognmandsvirksomhed, idet der ikke er tale om en sådan transport til og fra virksomhedens arbejdspladser, som forudsat i fritagelsesbestemmelsen.

Privat personbefordring er ikke tilladt.

Eksempler på anvendelse af mandskabsvogn

Det vil ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (fx til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

For ansatte omfattet af en vagtordning er det dog tilladt, at bilen bliver taget med til privatadressen. Det er en forudsætning, at vagtordningen er af en sådan karakter, at den også medfører/kan medføre brug af mandskabsvognen.

Opsamling/afsætning af personer, der arbejder i virksomheden på vej til/fra arbejdspladsen vil være tilladt, også selv om der er tale om lidt større afvigelser fra ruten. Egentlig afhentning/afsætning på personens bopæl beliggende langt fra ruten, bliver derimod anset for privat personbefordring. Det vil således være i strid med betingelserne for køretøjets benyttelse, hvis der bliver foretaget væsentlige afvigelser fra den direkte rute, fx for at hente virksomhedens medarbejdere ved deres bopæl.

Køretøjerne, der forsynes med gule nummerplader, skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted.

E.A.8.1.3.6 Andre afgiftsfrie køretøjer mv.

Indhold

Dette afsnit indeholder bestemmelser for afgiftsfritagelse af visse motorkøretøjer mv..

Afsnittet indeholder:

• Motorforvogne
• Arbejdsredskaber
• Påhængs- og sættevogne til godstransport
• Påhængsvogne indrettet til beboelse
• Eldrevne biler/motorcykler
• Brintdrevne motorkøretøjer
• Handicapvenlige hyrevogne
• Valutaudlejningskøretøjer
• Køretøjer til afprøvning af komponenter
• Testbiler for handicappede
• Køretøjer midlertidigt indregistreret her i landet
• Køretøjer, som udelukkende anvendes i dyreparker
• Diplomatkøretøjer mv.
• Køretøjer fra Færøerne og Grønland
• Udenlandske hyrevogne.

Motorforvogne

Motorforvogne er fritaget for afgift.

Motorforvogne er motorkøretøjer, som hovedsagelig er indrettet til at trække et andet køretøj eller arbejdsredskab og som udelukkende bliver benyttet som trækkraft for køretøjer eller arbejdsredskaber, der ikke er omfattet af registreringsafgiftsloven, eller som er fritaget for registreringsafgift.

Køretøjerne kan anmeldes til indregistrering uden afgiftsberigtigelse hos SKAT.

Arbejdsredskaber

Motorkøretøjer, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskaber, og som udelukkende benyttes som sådant, er fritaget for afgift.

Fritagelsen omfatter kun specielle typer motorkøretøjer, fx motordrevne tromler, fejemaskiner og grusningsmaskiner, der er hurtiggående, dvs. konstrueret til en hastighed af over 30 kilometer i timen. Motordrevne køretøjer, som er konstrueret til en lavere hastighed, er ikke omfattet af registreringsafgiftsloven. Se REGAL § 2, stk.1, nr. 10 om afgiftsfritagelse for arbejdsredskaber.

Hvis et køretøj ikke kan afgiftsfritages som arbejdsredskab, er der i visse tilfælde mulighed for afgiftsfritagelse efter REGAL § 2, stk. 1, nr. 7b. Der er tale om afgiftsfritagelse for biler med tilladt totalvægt over 4 tons, der er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål; hvis totalvægten er 4 tons og derunder, skal der betales afgift som varebil efter REGAL § 5, stk. 10 (nedsat afgift).

Hvis motorkøretøjet har en ikke ubetydelig lasteevne, kan det ikke anses som arbejdsredskab. Tilsvarende gælder, hvis køretøjet er forsynet med anhængertræk.

Køretøjerne skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted.

Trafikstyrelsen, der efter færdselsloven har kompetencen til at kategorisere køretøjer, har truffet afgørelse om, at en lastbil af mærket UNIMOG, totalvægt 9 tons, indrettet med kran og grødegrab, ikke kan kategoriseres som et arbejdsredskab. Dette medfører, at der skal betales vejbenyttelses-afgift af køretøjet og den tilknyttede påhængsvogn.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at køretøjet havde en ikke ubetydelig lasteevne.

Påhængs- og sættevogne til godstransport

Påhængs- og sættevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til personbefordring, er fritaget for afgift. Der kan dog være udstedt tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse. Køretøjerne kan anmeldes til indregistrering uden afgiftsberigtigelse hos SKAT. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 11 om afgiftsfritagelse for påhængs- og sættevogne.

Påhængskøretøjer skal på tilsvarende måde som last- og varebilerne utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport. Køretøjerne må ikke være forsynet med sidevinduer. Påhængs- og sættevogne med tilladt totalvægt over 4 tons kan tillades indrettet til specielle erhvervsmæssige formål på samme måde som lastbiler.

Almindelige påhængsvogne kan benyttes i forbindelse med feriekørsel, når forvognen er en personbil, som der er betalt fuld afgift af, eller en varebil med tilladt totalvægt ikke over 4 tons, som der er betalt nedsat afgift af.

Påhængsvogne indrettet til beboelse

Påhængsvogne, som er indrettet til beboelse, og som ikke bliver benyttet til personbefordring, er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter beboelsesvogne, der efter færdselsloven skal registreres som påhængsvogne. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 12 om afgiftsfritagelse for påhængsvogne indrettet til beboelse.

Køretøjerne skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted.

Eldrevne biler/motorcykler

Eldrevne motorkøretøjer er fritaget for afgift.

Fritagelsesordningen omfatter kun egentlige eldrevne køretøjer, dvs. køretøjer med drivkraftsystem, som udelukkende består af elmotorer. Fritagelsesordningen omfatter fx ikke køretøjer, der er forsynet med en benzindrevet ladegenerator, som starter og stopper automatisk, når akkumulatorerne har behov herfor.

Der er ikke fastsat andre betingelser om konstruktionen eller for benyttelsen af køretøjerne. El-drevne varebiler vil dog ved registrering med gule nummerplader være omfattet af bestemmelsen i VÆGTAL § 4, stk. 5. Det vil sige, at køretøjerne ikke må benyttes til personbefordring i videre omfang end andre varebiler på gule nummerplader.

Der kan dog ikke stilles krav om, at en varebil fuldt ud skal opfylde de almindelige, gældende regler om konstruktion af sådanne køretøjer.

Køretøjerne skal afgiftsberigtiges hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan ske. Eldrevne varebiler forsynes med gule nummerplader. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 13 om afgiftsfritagelse for el-drevne køretøjer.

Et el-drevet køretøj skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, hvis køretøjet bliver ændret til at benytte anden drivkraft end elektricitet.

Brintdrevne motorkøretøjer

Brintdrevne motorkøretøjer er fritaget for afgift, hvis køretøjet er anmeldt til registrering inden udgangen af 2012. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 20 om afgiftsfritagelse for brintdrevne køretøjer.

Køretøjerne skal afgiftsekspederes hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan ske.

Handicapvenlige hyrevogne

Hyrevogne, som er godkendt til befordring af mindst en person i kørestol, er fritaget for afgift. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at køretøjet ved standardtypegodkendelse eller af Statens Bilinspektion er godkendt til at medtage en kørestolsbruger, som sidder i kørestolen. En handicapvenlig hyrevogn kan ikke som andre hyrevogne (taxi) frikøres. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 14 om afgiftsfritagelse for handicapvenlige hyrevogne.

Køretøjerne, der bliver forsynet med gule nummerplader, skal ekspederes hos SKAT, før indregistrering kan finde sted.

Bilen skal ikke nødvendigvis ejes af bevillingshaver (leasing kan også accepteres).

Valutaudlejningskøretøjer

Køretøjer, der udelukkende bliver benyttet til udlejning til valutaudlændinge, er fritaget for afgift. Begrebet valutaudlændinge omfatter personer, der ikke er hjemmehørende her i landet. Der bliver ikke taget hensyn til statsborgerforhold. Ved personer, der ikke er hjemmehørende her i landet, forstås personer, der ikke har fast bopæl her i landet (ikke er tilmeldt folkeregisteret her). Danske statsborgere med fast bopæl i Grønland eller på Færøerne bliver også betragtet som valutaudlændinge.

Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 15, og BEK. §§ 1-4 om afgiftsfritagelse for køretøjer, der bliver brugt til valutaudlejning.

Afgiftsfritagelsen er betinget af, at udlejningsvirksomheden dokumenterer, at virksomheden ved udlejning til valutaudlændinge af motorkøretøjer, der er registreret her i landet, har indtjent et lejebeløb. Beløbet skal for motorcykler, personbiler, mindre varebiler, campingbiler og busser udgøre minimum 35 pct. af den i REGAL § 9, stk. 2-4 og § 10, anførte afgiftspligtige værdi af køretøjet på det tidspunkt, hvor køretøjet er anmeldt som valutaudlejningskøretøj over for SKAT.

Indtjeningen kan også stamme fra deposita (forudbetalinger), som er indgået til virksomheden ved afslutning af kontrakter om leje, som senere skal effektueres. Virksomhedens indtjening dokumenteres over for SKAT ved at fremlægge en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om, at beløbet kommer fra virksomhedens indtjening ved udlejning af her i landet registrerede motorkøretøjer til valutaudlændinge.

For beløb i udenlandsk valuta skal erklæringen være ledsaget enten af kvitteringer for indbetaling til en autoriseret valutahandler, eller af en attest fra en revisor om indbetaling til en autoriseret valutahandler.

Overgang til anden anvendelse

Salg af køretøjet eller overgang til anden anvendelse end udlejning udelukkende til valutaudlændinge skal straks anmeldes til SKAT.

Der skal fremlægges dokumentation for, at køretøjet udelukkende har været anvendt til udlejning til valutaudlændinge. Dette dokumenteres ved at afgive en erklæring om, at køretøjet ifølge køretøjets førte kørebog eller særlige regnskab, som revisoren har gennemgået og sammenholdt med de dertil hørende kontrakter, udelukkende har været anvendt til udlejning til valutaudlændinge. Erklæringen skal afgives af den statsautoriserede eller registrerede revisor.

Når et køretøj overgår til anden anvendelse, skal det afgiftsberigtiges efter REGAL § 4, § 5, § 5a, § 6, eller afgiftsfritages efter REGAL § 2. Køretøjets afgiftspligtige værdi fastsættes i disse tilfælde ved vurdering i overensstemmelse med reglerne i REGAL § 10.

SKAT fastsætter de nærmere regler om regnskabsførelse mv.. Dette sker i den bevilling, der bliver udstedt til valutaudlejningsfirmaer.

Det er bl.a. fastsat, at der for hvert køretøj skal føres en kørebog med oplysning om

• lejerens navn og adresse,
• dato for lejemålets begyndelse og ophør,
• kilometertællerens udvisende på de pågældende tidspunkter samt
• størrelsen af det betalte lejebeløb.

En særskilt kørebog kan dog undlades, hvis oplysningerne - samlet for hvert enkelt køretøj - allerede fremgår af virksomhedens regnskab.

Der skal oprettes en kontrakt for ethvert lejemål, og kontrakterne skal opbevares i virksomheden i mindst 5 år.

Hvert år inden den 1. marts skal virksomheden sende en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor til SKAT, om

• at virksomheden i det forløbne kalenderår ikke har tilbagebetalt modtagne deposita for lejemål, eventuelt at virksomheden ikke har modtaget deposita, eller
• hvis virksomheden har tilbagebetalt et eller flere modtagne deposita - en af revisor udarbejdet specificeret opstilling over de deposita, der i det forløbne kalenderår er tilbagebetalt til de pågældende kunder, samt
• erklæring om, at man har bedt om at få de tilbagebetalte beløb debiteret i SKATs regnskab, eller fratrukket i erklæringen fra revisoren om virksomhedens indtjening ved udlejning.

Køretøjer til afprøvning af komponenter

Der kan gives afgiftsfritagelse for køretøjer, som en virksomhed anskaffer og benytter til nødvendig afprøvning af komponenter, som virksomheden har fremstillet til køretøjer.

Det er en betingelse, at køretøjerne udelukkende anvendes til testformål og ikke til privat personbefordring. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 16 om afgiftsfritagelse for køretøjer til afprøvning af komponenter.

Der kan udstedes tilladelse, når afprøvning er nødvendig for teknisk udvikling af komponenterne eller for fremskaffelse af dokumentation vedrørende komponenterne. Tilladelsen gives på betingelse af, at:

1) Ansøgningen er vedlagt oplysninger om komponenterne, formålet med afprøvningen og den forventede prøveperiode samt at

2) Motorkøretøjet bliver registreret i virksomhedens navn.

SKAT fastsætter, under hensyn til den forventede prøveperiode, varigheden af den periode, som tilladelsen gælder for. Perioden kan ikke overstige 2 år. Hvis prøveperioden overstiger den fastsatte periode i tilladelsen, kan der efter ansøgning udstedes ny tilladelse.

Køretøjet skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted.

Testbiler for handicappede

Der kan gives afgiftsfritagelse for specialindrettede køretøjer, som anerkendte, almennyttige organisationer anskaffer og benytter som testbiler for handicappede. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 17 om afgiftsfritagelse for testbiler til handicappede.

Der kan udstedes tilladelse, når motorkøretøjet er indrettet med særligt udstyr, sådan at motorkøretøjet kan bruges til testkørsel for personer med varigt nedsat funktionsevne. Tilladelser kan udstedes for en periode på højst 2 år og på betingelse af, at:

1) Ansøgningerne er vedlagt oplysninger om motorkøretøjernes indretning med særligt udstyr, samt at.

2) Motorkøretøjet bliver registreret i organisationens navn.

Ved udløb af den nævnte periode kan der udstedes ny tilladelse.

Køretøjer midlertidigt indregistreret her i landet

Der kan gives afgiftsfritagelse for køretøjer, der er midlertidigt indregistreret her i landet til brug i forbindelse med arrangementer afholdt af eller sammen med den danske regering. Bestemmelsen tager sigte på store internationale arrangementer, hvor der fx bliver indlånt limousiner, og hvor arrangementet bliver afholdt i samarbejde med fx EU eller FN. Afgiftsfritagelsen omfatter ikke arrangementer afholdt af private danske eller internationale organisationer.

Den midlertidige indregistrering må normalt ikke have en varighed på mere end 1-2 måneder. Køretøjet skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan ske.

Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 18 om afgiftsfritagelse for køretøjer til brug for internationale arrangementer mv.

Køretøjer, som udelukkende anvendes i dyreparker

Der kan gives afgiftsfritagelse for køretøjer, som udelukkende bliver benyttet i lukkede dyreparker, hvortil publikum har adgang. Det drejer sig om dyre- og safariparker, hvor publikum mod betaling kan få adgang til at køre gennem parkerne enten i egen bil eller i dyreparkernes køretøjer for at se fritgående, levende dyr. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 19 om afgiftsfritagelse for køretøjer i dyreparker.

Afgiftsfritagelsen omfatter registreringspligtige køretøjer, som parkerne anvender i forbindelse med rundvisning af publikum, samt til overvågning, pasning og pleje af dyrene.

Afgiftsfritagelsen gælder ikke for zoologiske haver, akvarier mv., hvor dyrene typisk opholder sig i bure, grotter, bassiner og lignende. Tilsvarende gælder for landbrug og dyrskuer.

Køretøjet skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan ske.

Diplomatkøretøjer mv.

Der kan gives afgiftsfrihed for køretøjer, som tilhører diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer og internationale organisationer, som Danmark er medlem af, og de til sådanne repræsentationer og organisationer knyttede personer. Se REGAL § 2, stk. 2 om afgiftsfritagelse for diplomatkøretøjer.

Ordningen bliver administreret af Skattecenter Høje-Taastrup i samarbejde med Udenrigsministeriet.

Køretøjer, der tilhører NATO-personel bliver også ekspederet ved Skattecenter Høje Taastrup.

Køretøjer fra Færøerne eller Grønland

Der kan gives afgiftsfritagelse for brugte motorkøretøjer, der af danske statsborgere medbringes ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland, og som de skal benytte her i landet under et ophold på højst 3 år. Der skal være betalt afgift af køretøjerne, og køretøjerne skal være benyttet af tilflytteren på Færøerne eller i Grønland i mindst et år umiddelbart forud for registreringspligtens indtræden, og tilflytteren skal inden for de sidste 12 år have opholdt sig i mindst 5 år på Færøerne eller i Grønland. Se REGAL § 3, stk. 1 om afgiftsfritagelse for køretøjer fra Færøerne og Grønland.

Motorkøretøjer, der skal indregistreres i den pågældendes navn, må under opholdet her i landet kun benyttes af ejeren selv eller af personer, der hører til den pågældendes husstand.

Færinger og grønlændere er danske statsborgere.

Ordningen er ikke begrænset til kun at omfatte personbiler og motorcykler, men omfatter alle former for motorkøretøjer.

Afgiftsfritagelsen omfatter kun det køretøj, der medbringes ved tilflytningen. Overskrider opholdet det tidsrum, der er omfattet af tilladelsen, eller bliver køretøjet afhændet, forfalder afgiften med det beløb, der skulle have været betalt på det tidspunkt, hvor køretøjet blev registreringspligtigt. Hvis det allerede ved tilflytningen var forventet at opholdet kunne overstige 3 år, skal der betales afgift efter REGALs almindelige bestemmelser.

Køretøjet skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan ske.

Udenlandske hyrevogne

Hyrevogne, der er indregistreret i udlandet og som bliver ført af en herboende under kørsel her i landet, kan efter ansøgning blive fritaget for registreringsafgift. Se REGAL § 3a, stk. 10 om afgiftsfritagelse for udenlandske hyrevogne.

Det er en betingelse for fritagelsen, at køretøjet udelukkende bliver brugt til erhvervsmæssig personbefordring. Den herboende må således ikke bruge hyrevognen til privat personbefordring. Det er dog tilladt at køre fra privat bopæl til første tur samt at køre fra sidste tur til bopælen.

Fritagelsesbestemmelsen er en følge af, at der er indgået en overenskomst om international taxikørsel mellem Danmark og Sverige (tillægsaftale til aftalen om en fast forbindelse over Øresund). Overenskomsten åbner mulighed for, at svenske taxier kan befordre passagerer til Danmark og at de kan tage passagerer op på en særlig oprettet holdeplads i Kastrup Lufthavn. Der er også mulighed for at tage passagerer op andre steder, hvis der er indgået en kørselsaftale før ankomsten til Danmark. Tilsvarende forhold gælder for danske taxiers kørsel i Sverige (der er etableret en særlig holdeplads i Sturup Lufthavn i Malmø).

E.A.8.1.4 Afgiftens størrelse og beregning

Indhold

Dette afsnit indeholder bestemmelser om betaling af registreringsafgift for motorcykler, personbiler, varebiler, busser, autocampere, sygetransportkøretøjer, taxier og limousiner

Afsnittet indeholder:

• Regel om registreringsafgift af motorkøretøjer (E.A.8.1.4.1)
• Personbiler og motorcykler (E.A.8.1.4.2)
• Last- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons (E.A.8.1.4.3)
• Busser og autocampere, sygetransportkøretøjer, taxi og limousiner (E.A.8.1.4.4).

Se også

Afsnit (E.A.8.1.5) "Afgiftspligtig værdi".

E.A.8.1.4.1 Regel om registreringsafgift af motorkøretøjer

Der skal betales registreringsafgift af motorkøretøjer, både nye og brugte, når køretøjet skal indregistreres her i landet. Det gælder, uanset om de bliver indført fra et EU-land eller fra andre lande eller bliver indført told- og momsfrit som flyttegods.

Definition af nye køretøjer

Et køretøj bliver anset som nyt, indtil det har kørt 2.000 km., medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.

Ved værdifastsættelsen kan der tages udgangspunkt i listeprisen for det pågældende køretøj. Hvis der ikke er en listepris, sker værdifastsættelsen med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende eller sammenligneligt køretøj. For at kunne fastsætte værdien kan SKAT bede en importør om at kalkulere køretøjets almindelige pris på landsbasis.

E.A.8.1.4.2 Personbiler og motorcykler

Indhold

Dette afsnit beskriver afgiften for personbiler og motorcykler, herunder fradrag i og tillæg til både afgiften og den afgiftspligtige værdi.

Afsnittet indeholder:

• Regel og afgiftssatser
• Fradrag i afgift
• Tillæg til afgiften
• Fradrag i afgiftspligtig værdi
• Tillæg til afgiftspligtig værdi
• Mindsteafgift
• Brugte personbiler og motorcykler.

Regel og afgiftssatser

Afgiften for nye motorkøretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter REGAL § 7 (køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler for køretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende) er:

Se REGAL § 4, stk. 1 om betaling af registreringsafgift for personbiler og motorcykler.

Fradrag i afgift

Selealarm

For nye biler, der er forsynet med selealarmer, bliver afgiften nedsat med 200 kr. pr. selealarm. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for 3 alarmer.

Se REGAL § 3, stk. 2 om fradrag i afgiften for selealarmer.

Brændstofforbrug

Der bliver givet et nedslag i registreringsafgiften for nye personbiler med lavt brændstofforbrug:

• Benzinbiler, der kører længere end 16 kilometer pr. liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører længere end 16 kilometer pr. liter
• Dieselbiler, der kører længere end 16 kilometer pr. liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører længere end 16 kilometer pr. liter. Se skemaet nedenfor.

Se REGAL § 4, stk. 2 om fradrag i afgiften for biler med lavt brændstofforbrug.

Tillæg til afgiften

Der bliver lagt et tillæg til registreringsafgiften for nye personbiler med højt brændstofforbrug:

• Benzinbiler, der kører mindre end 16 kilometer pr. liter, får et tillæg på 1.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører mindre end 16 kilometer pr. liter
• Dieselbiler, der kører mindre end 18 kilometer pr. liter, får et tillæg på 1.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører mindre end 18 kilometer pr. liter.

Se REGAL § 4, stk. 3 om tillæg til afgiften for biler med højt brændstofforbrug.

De omhandlede fradrag og tillæg gælder også for brugte personbiler. Fradragene nedsættes procentvis i forhold til bilens alder, se nedenfor.

Brændstofforbrug opgøres efter § 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Bemærk

Der bliver ikke givet fradrag eller tillæg for brændstofforbrug for busser (REGAL § 5a) samt taxi, limousiner og sygetransportkøretøjer (REGAL §§ 6, 6a og 6b).

Fradraget for brændstoføkonomiske dieseldrevne personbiler bliver forhøjet og aftrappet i perioden 2011-2015 som følge af, at partikelfilter bliver obligatorisk for personbiler i 2011.

Fradrag i afgiftspligtig værdi

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi for visse typer af sikkerhedsudstyr mv. Se REGAL § 4, stk. 5, § 8, stk. 6 og § 8, stk. 7 om fradrag eller tillæg til værdien for sikkerhedsudstyr mv.

Integrerede sæder

Den afgiftspligtige værdi for nye personbiler, der inden afgiftsberigtigelsen er synet og godkendt med integrerede sæder, der erstatter bilens sædvanlige sæder, og som kan benyttes af både børn og voksne, bliver nedsat med 6.000 kr. pr. integreret sæde.

Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi er betinget af, at sæderne er godkendt og mærket som barnesæder i henhold til ECE regulativ 44-04 til børn i både gruppe I (9-18 kg), gruppe II (15-25 kg) og gruppe III (22-36 kg). Sædet skal også være testet som almindeligt sæde i henhold til kravene i direktiv 76/115/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedsselers forankring i motordrevne køretøjer, som er ændret ved direktiv 2005/41/EF og kravene i direktiv 74/408/EØF om motorkøretøjers sæder, disses forankring og nakkestøtter som ændret ved direktiv 2005/39/EF.

Sæder, hvor den afgiftspligtige værdi er nedsat, kan ikke efterfølgende overflyttes til andre biler og derved (igen) give fradrag i den afgiftspligtige værdi for disse.

Blokeringsfri bremser

For nye motorcykler, der er forsynet med blokeringsfri bremser, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 4.165 kr. For nye biler, der er forsynet med blokeringsfri bremser, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 3.750 kr.

Sikkerhedspuder

For nye biler, der er forsynet med 3 eller flere sikkerhedspuder, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 1.280 kr. pr. pude for 3. - 6. puder. For nye køretøjer uden sikkerhedspude bliver den afgiftspligtige værdi forhøjet med 7.450 kr. For køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude, bliver den afgiftspligtige værdi forhøjet med 3.725 kr.

ESP-system

For nye biler (herunder varebiler, busser, autocampere, hyrevogne og sygetransportkøretøjer), som er forsynet med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 2.500 kr.

NCAP-test

For nye personbiler bliver der givet et fradrag på 2.000 kr. i den afgiftspligtige værdi på betingelse af, at bilen har opnået mindst 5 stjerner efter EuroNCAP test for bilens sikkerhed ved kollision. Personbiler omfatter i denne sammenhæng også autocampere, busser, hyrevogne og sygetransportkøretøjer.

Tillæg til afgiftspligtig værdi

Tillæg for manglende sikkerhedspude

Den afgiftspligtige værdi bliver forhøjet med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude. Se REGAL § 4, stk. 5 om tillæg for manglende airbags.

Mindsteafgift

For nye personbiler skal registreringsafgiften efter en eventuel nedsættelse for brændstoføkonomi samt blokeringsfri bremser, sikkerhedspuder, ESP-system og 5 stjerner i NCAP-test udgøre mindst 20.000 kr. Se REGAL § 4, stk. 6 om mindsteafgift.

Brugte personbiler og motorcykler

Afgiften for brugte personbiler og motorcykler bliver beregnet på samme måde som for nye personbiler og motorcykler.

Fradrag og tillæg for udstyr mv. nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

Det betyder, at der skal foretages både en værdifastsættelse af det brugte køretøj til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift og en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er grundlaget for afgiftsberegningen. Se REGAL § 4, stk. 7 om beregning af afgift for brugte biler og motorcykler.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift bliver der taget udgangspunkt i enten standardprisen, eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, hvor køretøjet var nyt.

Bilens eller motorcyklens konkrete værditab indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer. Det betyder eksempelvis, at en bil, der har mistet 45 pct. af sin værdi på 3 år, bliver afgiftsberigtiget på helt samme måde med hensyn til skalaknæk, fradrags- og tillægsbeløb som en bil, der har været 5 år om at miste de samme 45 pct. af sin værdi.

Selve beregningen af registreringsafgiften følger herefter helt samme skabelon som beregningen af registreringsafgiften for nye biler, blot er alt nedskrevet med fx de 45 pct., se eksemplet nedenfor.

Eksempel på en afgiftsberegning for en bil, der er faldet 45 pct. i værdi

Registreringsafgiften for en brugt personbil udgør som en tommelfingerregel ca. 50-60 pct. af handelsprisen her i landet (inklusive moms og registreringsafgift).

Der henvises til regnemaskinen på skat.dk.

0-1 år gamle personbiler og motorcykler

For brugte personbiler og motorcykler med en alder under 1 år, bliver afgiften fastsat til den afgift, der ville have været gældende ved bilens eller motorcyklens afgiftsberigtigelse som ny. Dog med fradrag af 1 pct. pr. 1.000 kilometer, som køretøjet har tilbagelagt efter registreringen eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned (30 dage) efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de første 3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet for de efterfølgende måneder.

Afgiftsnedskrivningen kan således højst blive 2 pct. pr. afsluttet måned i de første 3 måneder og 1 pct. pr. afsluttet måned i de efterfølgende 8 måneder, da der kun er 11 afsluttede måneder for under ét år gamle biler.

Afgiften kan beregnes med udgangspunkt i den pris (afgift), køretøjet oprindeligt skulle have været afgiftsberigtiget til. Dette kan være en pris, der ligger under den anmeldte standardpris for det pågældende køretøj.

For biler og motorcykler, der her i landet eller i udlandet har været anvendt til formål omfattet af REGAL § 2, stk. 1, eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i udlandet medfører registreringspligt, fradrages yderligere 5.000 kr., hvis bilen eller motorcyklen har været registreret eller taget i anvendelse i mindst 2 måneder og kørt mindst 5.000 kilometer. Det kan fx være anvendelse til demonstrationsbrug, af politiet, som udlejningsbil eller på køreteknisk anlæg mv..

Værdifastsættelsen foretages af SKAT.

Eksempler med udgangspunkt i en anmeldt standardpris (nypris) for en bil, hvor afgiften udgør 100.000 kr.:

Hvis der ikke er anmeldt en standardpris for køretøjet efter REGAL § 9, stk. 2, fastsættes den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som ny, skønsmæssigt. Se REGAL § 10, stk. 2.

Fradrag for toldsyn

Der gives et fradrag i registreringsafgiften på 60 kr., for biler og motorcykler, der registreres første gang her i landet, og som har gennemgået et "Toldsyn" hos synsvirksomhederne.

Se REGAL § 3, stk. 4 om fradrag for toldsyn.

Se også

Afsnit (E.A.8.1.5.3) om værdifastsættelse af motorkøretøjer.

Månedlig satsregulering

Med virkning fra den 1. juni 2003 er der indført mulighed for månedlig regulering af afgiftssatserne for nye og brugte personbiler, afhængig af prisudviklingen på personbiler i forhold til den generelle prisudvikling, se nedenfor. De aktuelle satser kan ses på SKATs hjemmeside (skat.dk) under "motorkøretøjer". Se REGAL § 4, stk. 11og 12 om månedlig satsregulering.

Satskorrektionen vil i praksis fungere sådan:

• Den 10. i en måned offentliggøres Danmarks Statistiks nettoprisindeks for måneden før.
• Satserne offentliggøres også på SKATs hjemmeside (skat.dk), hvor der er oprettet en særlig motormenu.
• Den 1. i en måned gennemregnes alle standardprisanmeldelserne i SKAT's standardprissystem. På baggrund af de anmeldte standardpriser bliver afgifterne med de nye satser beregnet for alle køretøjer samt for ekstraudstyr.

På SKATs hjemmeside er der mulighed for at beregne den aktuelle registreringsafgift for et køretøj ud fra en given handelspris.

I standardprissystemet sker der hver den 1. i måneden en automatisk beregning af afgiften med de nye regulerede satser. Der skal kun indsendes ny standardprisanmeldelse, hvis importøren (den der har anmeldt en standardpris) ønsker at ændre nogle af de oplysninger, der indgår i afgiftsberegningen (nettopris, avancer).

Satskorrektionen vedrører kun personbiler, der afgiftsberigtiges med fuld afgift (105/180 pct.). Motorcykler er ikke omfattet af ordningen. Der har ikke været foretaget satskorrektion siden 2006.

E.A.8.1.4.3 Last- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for nedsat afgift for varebiler, herunder betingelser for konstruktion og indretning mv.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftssatser
• Fradrag i afgiften
• Tillæg til afgiften
• Fradrag i den afgiftspligtige værdi
• Tillæg til den afgiftspligtige værdi
• Ledsagebiler og specialindrettede biler
• Brugte varebiler
• Omregistrering eller nedvejning
• Konstruktion og indretning
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Afsnit (E.A.8.1.5) "Afgiftspligtig værdi".

Afgiftssatser

Dette afsnit beskriver de forskellige afgifter for last- og varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 4 tons samt reglerne for brug af varebiler.

50 % afgift

For nye varebiler og for genopbyggede varebiler, der skal afgiftsberigtiges efter REGAL § 7 (køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler for køretøjer, der genopbygges efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand og lignende), udgør afgiften 0 kr. af de første 16.900 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis

1) bilen har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons og

2) bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

Se REGAL § 5, stk. 1 om 50 % afgift af varebiler.

30 % afgift

For nye varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 tons, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 tons kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr. Der stilles ikke særlige eller specifikke krav til den tilladte siderude i køretøjets højre side, hverken til udformning eller placering. Se REGAL § 5, stk. 2 om 30 % afgift af varebiler.

Ved "uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side" forstås biler, som de fremtræder fra fabrikken. Det betyder, at en bil med sideruder, hvor sideruden efterfølgende udskiftes med en fast plade eller lignende, ikke kan godkendes som kassevogn. Det gælder også selv om udskiftningen af sideruden sker i udlandet.

De såkaldte dobbeltkabine-pickup biler, der er karakteriseret ved, at der er et rum mellem førersædet og et åbent lad, anses for åbne.

95 % afgift

En bil, der er registreret første gang før den 25. april 2007, og som fra og med den 28. november 2007 bliver registreret første gang i Køretøjsregisteret som en varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 2.000 kg, afgiftsberigtiges efter ejerens valg enten med

1. 95 pct. ud over det afgiftsfrie beløb (for nye varebiler er beløbet fastsat til 16.900 kr.) eller
2. 50 pct. ud over det afgiftsfrie beløb (for nye varebiler er beløbet fastsat til 16.900 kr.) kombineret med betaling af løbende afgift efter vægtafgiftsloven efter satserne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg.

Tilsvarende gælder for en varebil

1. der hidtil har været fritaget for registreringsafgift (efter § 2 i REGAL), hvis betingelserne for afgiftsfritagelsen ophører eller
2. for hvilken der tidligere er udbetalt eksportgodtgørelse, men som indregistreres på ny.

En varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct., skal afgiftsberigtiges med 95 pct., hvis bilen bliver nedvejet fra en tilladt totalvægt på over 2.000 kg til en tilladt totalvægt på 2.000 kg eller mindre. Dog kan nedslaget højst udgøre 56.800 kr. for varebiler, der har betalt maksimumafgiften på 56.800 kr. De nævnte beløb bliver nedskrevet i forhold til bilens værditab.

Den del af bilens værdi (før nedvejning), der udgør registreringsafgiften fra den tidligere afgiftsberigtigelse, opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, skal modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift.

Ved lovbestemmelsen sikres det, at der vil være en sammenhæng mellem betaling af en højere registreringsafgift (95 pct.) og betaling af lavere afgifter efter vægtafgiftsloven eller omvendt en lavere registreringsafgift (50 pct.) og en højere vægtafgift.

Anvendelse

Køretøjerne må benyttes til både erhvervsmæssig kørsel og privatkørsel, men der må ikke befordres personer uden for førerrummet. Køretøjerne må ikke benyttes til skolekørsel.

Ved køretøjernes anvendelse til godstransport er det tilladt at befordre personer uden for førerrummet, når de er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed og skal befordres til og fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må benyttes som trækkraft for campingvogne.

Køretøjerne må også anvendes til at befordre personer uden for førerrumemt, hvis der af Trafikstyrelsen eller politiet er udstedt en tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse (studenterkørsel og kørsel ved byfester, karneval, 1. maj demonstrationer mv.). Der skal ikke sendes nogen ansøgning til SKAT om en sådan anvendelse.

Se REGAL § 5, stk. 3 om befordring af personer uden for førerrummet.

Fradrag i afgiften

Brændstofforbrug

Der bliver givet et nedslag i registreringsafgiften for varebiler med lavt brændstofforbrug:

• Benzinbiler, der kører længere end 16 kilometer pr. liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører længere end 16 kilometer pr. liter
• Dieselbiler, der kører længere end 18 kilometer pr. liter, får et nedslag på 4.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører længere end 18 kilometer pr. liter.

Se REGAL § 5, stk. 4 om nedslag i registreringsafgiften for varebiler med lavt brændstofforbrug.

Partikelfilter

Der bliver givet et fradrag i afgiften på 3.500 kr. for udgiften til filteret. Fradraget bortfalder, når filteret eller tilsvarende bliver obligatorisk for varebiler i 2012.

Fradragene for partikelfilter bliver givet for nye dieseldrevne varebiler i kategori N1, hvor emissionen af partikler højst udgør 5 mg pr. kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf.

Selealarm

For nye biler, der er forsynet med selealarmer, bliver afgiften nedsat med 200 kr. pr. selealarm. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for 3 alarmer.

Se REGAL § 3, stk. 2 om fradrag i afgiften for partikelfilter og selealarm.

Tillæg til afgiften

Der gives et tillæg til registreringsafgiften for varebiler med højt brændstofforbrug:

• Benzinbiler, der kører mindre end 16 kilometer pr. liter, får et tillæg på 1.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører mindre end 16 kilometer pr. liter
• Dieselbiler, der kører mindre end 18 kilometer pr. liter, får et tillæg på 1.000 kr. pr. kilometer, som bilen kører mindre end 18 kilometer pr. liter.

Se REGAL § 5, stk. 5 om tillæg til registreringsafgiften for varebiler med højt brændstofforbrug.

De omhandlede fradrag og tillæg gælder også for brugte varebiler. Fradragene bliver nedsat procentvis i forhold til bilens alder, se nedenfor.

Brændstofforbrug opgøres efter § 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse biler.

Bemærk

Der bliver ikke givet fradrag i eller tillæg til afgiften for brændstoføkonomien for varebiler, der afgiftsberigtiges med 30 pct. afgift.

Fradraget for brændstoføkonomiske, dieseldrevne varebiler bliver forhøjet og aftrappet i perioden 2011-2015 som følge af, at partikelfilter bliver obligatorisk for varebiler i år 2012.

År Grænse for fradrag/tillæg

2012 16 kilometer pr. liter

2013 16,5 kilometer pr. liter

2014 17 kilometer pr. liter

2015 17,5 kilometer pr. liter.

Se REGAL § 5, stk. 4 om tillæg for biler med højt brændstofforbrug.

Fradrag i den afgiftspligtige værdi

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi for sikkerhedsudstyr mv. Se REGAL § 8, stk. 7 om fradrag i værdien for sikkerhedsudstyr mv.

Blokeringsfri bremser

For nye biler, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 3.750 kr.

Sikkerhedspuder

For nye biler, der er forsynet med tre eller flere sikkerhedspuder, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 1.280 kr. pr. pude for 3. - 6. pude. For nye køretøjer uden sikkerhedspude bliver den afgiftspligtige værdi forhøjet med 7.450 kr., og for køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude, bliver den afgiftspligtige værdi forhøjet med 3.725 kr.

ESP-system

For nye biler forsynet med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 2.500 kr.

Partikelfilter

For nye dieseldrevne varebiler, (dvs. som drives af motorer med kompressionstænding), der er forsynet med partikelfilter, bliver den afgiftspligtige værdi nedsat med 4.000 kr.

Fradraget for partikelfilter bliver givet for nye dieseldrevne varebiler i kategori N1, hvor emissionen af partikler højst udgør 5 mg pr. kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf.

Fradraget gælder til og med år 2011 for varebiler.

Tillæg til den afgiftspligtige værdi

Der bliver givet tillæg til den afgiftspligtige værdi ved manglende sikkerhedspuder (airbags).

Tillæg for manglende sikkerhedspude

Den afgiftspligtige værdi bliver forhøjet med 7.450 kr. for nye køretøjer, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og med 3.725 kr. for nye køretøjer, der er forsynet med kun én sikkerhedspude. Se REGAL § 5, stk. 7 om tillæg til værdien for manglende airbags.

Ledsagebiler og specialindrettede biler

Ledsagebiler

De almindelige regler for afgiftsberigtigelse af varebiler med 30 pct. afgift finder tilsvarende anvendelse for biler med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 tons: Bilerne skal være indrettet med fast soveplads, hvis de er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Bilerne må ikke anvendes privat. Se REGAL § 5, stk. 10 om afgiftsbetaling for ledsagebiler.

Specialindrettede biler

Biler mellem 2,5 og 4 tons tilladt totalvægt, som er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, fx tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende, og som bruges dertil, afgiftsberigtiges efter tilsvarende satser som for nye/brugte varebiler. Se REGAL § 5, stk. 11 om specielt indrettede varebiler.

Køretøjerne skal være fremstillet på basis af en last- eller varevogn med en tilladt totalvægt over 2 tons, der i forvejen er godkendt.

Køretøjernes varerum kan indrettes med udstyr til den specielle anvendelse, som fx biblioteker, tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende.

Køretøjerne må ikke indrettes med egentlige beboelsesfaciliteter, som fx sovepladser, toilet, bad, køkken mv.

Bemærk

Kassevogne, der i varerummet er indrettet med fastmonterede hylder og reoler og lignende med henblik på en hensigtsmæssig transport af gods (materialer, reservedele og værktøjer mv.), bliver ikke anset som specialindrettet i relation til REGAL. Indretning af kassevogne med en egentlig arbejdsplads (arbejdsbord og stol) anses derimod som en specialindretning efter REGAL § 5, stk. 11.

SKAT har følgende opfattelse om specialindrettede varebiler:

• Specialindrettede køretøjer med tilladt totalvægt mellem 3 og 4 tons, kan godkendes indrettet med bl.a. vaskekumme med koldt og varmt vand, kemisk toilet og 2 omklædningsskabe.

Køretøjet opfylder betingelserne for afgiftsberigtigelse med 30 pct. afgift efter REGAL § 5, stk. 11 (specialindrettet køretøj til erhvervsmæssigt formål). Køretøjet anvendes af virksomheder, der udfører asfaltarbejde, og hvor Arbejdstilsynet stiller krav om etablering af velfærdsforanstaltninger for medarbejderne.

• Mercedes med kombineret beboelsesrum og værksted. En varevogn, Mercedes-Benz 609D, opfyldte ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse som varebil efter REGAL § 5. Ca. 75 pct. af bilens varerum var indrettet som beboelsesrum og resten var indrettet til værksted/transport af speedwaymotorcykel.

• Ford Transit med camper-udstyr. En ombygget Ford Transit opfyldte ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse som varebil efter REGAL § 5. Varerummet var indrettet med opbevaringskasser og hynder, køkkenbord med kogeplads og køleskab samt diverse hyldearrangementer. Med den omhandlede indretning fik bilen karakter af delvist at være indrettet til beboelse, og bilen opfyldte således ikke reglerne om at være utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Bilen opfyldte heller ikke kriterierne for indretning som autocamper. Bl.a. er en loftshøjde på ca. 151 cm. ikke tilstrækkelig.

Brugte varebiler

Afgiften for brugte varebiler bliver beregnet på samme måde som for nye varebiler.

Fradrag og tillæg for udstyr mv. bliver nedsat med samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er ændret sammenholdt med en tilsvarende varebil, der er afgiftsberigtiget som ny. Det vil sige med bilens værditab i procent.

Det betyder, at der både skal foretages en værdifastsættelse af den brugte varebil til den aktuelle markedspris inklusive registreringsafgift og foretages en fastsættelse af det tilsvarende køretøjs oprindelige nypris inklusive registreringsafgift. Disse to priser er grundlaget for afgiftsberegningen.

Se REGAL § 5, stk. 8 om afgiften på brugte varebiler.

Ved fastsættelse af oprindelig nypris inklusive afgift tages udgangspunkt i standardprisen eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt.

Bilens konkrete værditab indgår således i afgiftsberegningen ved afgiftsberigtigelse af brugte biler.

Se også

• Eksempel på afgiftsberegningen for personbiler i afsnit E.A.8.1.4.2 Regnemaskinen på skat.dk
• Afsnit E.A.8.1.5.3 om værdifastsættelse af køretøjer.

Omregistrering eller nedvejning

Omregistrering til personbil

En bil, hvoraf der er betalt 50 pct. afgift, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift efter REGAL § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog efter reglerne for brugte varebiler i REGAL § 5 med 50 pct., af den del af køretøjets værdi før ombygningen, der overstiger 16.900 kr. (2010 niveau). For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, bliver afgiften nedsat med 40 pct. Se REGAL § 5, stk. 12 om betaling af afgift ved omregistrering til personbil.

En varebil, hvoraf der er betalt 30 pct. afgift, bliver afgiftsberigtiget med fuld afgift efter REGAL § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Den del af bilens værdi, der udgør registreringsafgiften fra den tidligere afgiftsberigtigelse, opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, skal modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Nedslaget for varebiler med en tilladt totalvægt før op- eller nedvejningen på over 3 tons, der er afgiftsberigtiget med det maksimale beløb på 56.800 kr., kan således højst udgøre 56.800 kr. Beløbet skal nedskrives i forhold til bilens værditab. Overskydende registreringsafgift bliver ikke tilbagebetalt.

For køretøjer, som er berigtiget med halv afgift efter bestemmelser i tidligere lovgivning, bliver afgiften nedsat med 40 pct.

Ændring af den tilladte totalvægt (op- eller nedvejning)

Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter REGAL, og som efterfølgende op- eller nedvejes

• hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller
• hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen,

skal afgiftsberigtiges på ny.

Den del af bilens værdi (før nedvejning), der udgør registreringsafgiften fra den tidligere afgiftsberigtigelse, opgjort efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen, skal modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgift bliver ikke tilbagebetalt.

Der skal i forhold til gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- eller nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

• 0-2.000 kg, eller
• 2.001-2.500 kg, eller
• 2.501-3.000 kg, eller
• 3.001-4.000 kg.

Eksempel på nedvejning af kassebil

En et år gammel kassebil med en tilladt totalvægt på 2.600 kg, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. i registreringsafgift, ønskes nedvejet til 2.400 kg tilladt totalvægt.

Nedvejningen betyder, at bilen skal afgiftsberigtiges med 50 pct. i registreringsafgift i stedet for de oprindelige 30 pct.

Er kassebilens handelspris inklusiv registreringsafgift fx 200.000 kr., vil registreringsafgiften udgøre ca. 61.000 kr.

Der skal samtidig modregnes for tidligere betalt 30 pct. afgift i forhold til bilens værdi før nedvejningen.

Konstruktion og indretning

Regel

Der er en række bestemmelser om køretøjers indretning og udstyr mv., der er fastsat af Justitsministeriet samt i Trafikstyrelsens bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Disse regler omtales dog kun i begrænset omfang.

Ved afgiftsberigtigelse af brugte ombyggede last- og varebiler vil der som hovedregel blive set bort fra den tidligere registrering. En personbil kan efter ombygning eksempelvis godkendes som varebil forudsat, at bilen efter ombygningen opfylder de generelle betingelser om konstruktion og indretning for afgiftsberigtigelse som varebil. Det gælder både indførte brugte biler og biler, der tidligere har været registreret her i landet.

Det er en betingelse, at synsvirksomheden har godkendt bilen som varebil.

Last- og varebiler med åbent varelad

Køretøjet skal utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på vareladets længde. Loven fastsætter ikke et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at vareladets længde skal være på mindst 120 cm.

Motornævnet har dog i et enkelt tilfælde godkendt et køretøj med en ladlængde på 117,5 cm.

For åbne køretøjer uden egentligt førerhus er målepunktet ved førerhus/varelad førersædets bageste kant, når sædet og ryglæn er indstillet i normal kørestilling.

Hvis en del af ladet er ført ind i eller under førerhuset, medregnes denne del ikke i ladlængden. Er bagfladen ikke lodret, bliver vareladets længde kun regnet til bagfladens forreste kant.

For en kombineret åben og lukket varevogn er målepunktet ved adskillelsen bag førersædet.

Vareladet skal være i samme plan i hele ladets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer dette. En eventuel opbygning af ladet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og eventuelle lemme, som giver adgang til rum under ladet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m., er dog tilladt.

Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Vareladet må heller ikke være forsynet med fordybninger og lignende, som kan benyttes ved anbringelse af bagsæde, eller håndstropper, askebægre eller andet personvognsudstyr.

Hard Top

Varebiler med hard-top kan godkendes som ladvogne på betingelse af, at hard-toppen er aftagelig.

Retningslinierne for vinduer mv. i køretøjer med hard top eller med presenning på stivere er de samme som for køretøjer med lukket varekasse.

I Trafikstyrelsens vejledning for sysnvirksomheder fremgår, at varebil (N1) med lukket varerum skal være forsynet med adskillelse mellem førerrum og varerum. En varebil (N1) med lukket førerhus og åbent lad ikke skal forsynes med adskillelse, uanset at laddet er forsynet med en overdækning, fx presenning eller mere faste overdækninger som fx "hard top" og "gem-top".

Landsskatteretten har tidligere truffet en ikke offentliggjort afgørelse:

• Et køretøj, en pickup med åbent varelad og med en tilladt totalvægt på 2.600 kg., er anset for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Om køretøjet er det nærmere oplyst, at længden af førerrummet fra underkanten af forruden til bagvæggen er 181,4 cm., og at længden af vareladet er 175,3 cm. Der er tale om en model med en såkaldt stretch cab, hvor der er et indvendigt rum bag ved førersædet. Der er ikke nogen adskillelse mellem førersædet og den øvrige del af førerrummet. Afstanden fra bagruden til den bagerste kant på fordøren er ca 70 cm., og der er ikke bagdør(e).

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at køretøjet er fabriksfremstillet som pickup, karakteren af det åbne varelad og størrelsen heraf i forhold til køretøjet i øvrigt, at førerrummets længde alene overstiger længden af vareladet i meget begrænset omfang, og at der ikke efter færdselslovgivningen vil blive stillet krav om en adskillelse. Det er også anført, at den omstændighed, at der bag førersædet er et rum af begrænset størrelse og uden selvstændig adgang, ikke kan føre til andet resultat, end at køretøjet må anses som utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport.

Last- og varebiler med lukket varekasse

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj opfylder kriterierne for at være en last- og varebil. Bilen skal således utvivlsomt være konstrueret og indrettet til godstransport.

Ved afgørelsen af, om et køretøj kan anses for utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport, ses bl.a. på varerummets længde. Loven fastsætter ikke et mindstemål, men på baggrund af tidligere afgørelser er det fastsat, at varerummets længde skal være på mindst 120 cm målt i 60 cm højde.

Adskillelse mellem førerrum/varerum

Ifølge regler fastsat efter Justitsministeriets bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr mv. skal der være en adskillelse mellem førerrum og varerum, der i fast forbindelse med karrosseriet mindst dækker førerpladsen, og skal nå fra gulv til loft. En adskillelse kan fx bestå af trådgitter i stålramme, plade af metal eller træ eller plade af splintsikkert plastmateriale i metalramme.

Varerummet

Varerummet skal udelukkende være konstrueret og indrettet til godstransport. Varerummets længde skal være på mindst 120 cm. Varerummet skal have en højde på mindst 60 cm målt fra det plane gulvareal. Varerummets længde måles i 60 cm. højde, og der måles langs køretøjets længdeakse. Der måles fra adskillelsen bag førersædet.

Hvis adskillelsen begrænser førersædets oprindelige forskydningsmulighed bagud, skal målene regnes fra en fiktiv adskillelse, der er placeret så forskydningsmuligheden ikke er begrænset, og ryglænet er anbragt i normalstilling.

Det bemærkes, at kravet om en mindstehøjde på 60 cm. skal forstås sådan, at kravet kun skal være opfyldt overalt langs køretøjets længdeakse, hvor opmålingen af vareladets længde foretages, altså i en længde på 120 cm bagud fra adskillelsen..

Der må ikke bag førersædet findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring.

Varerummet må heller ikke være forsynet med håndstropper, rudemekanismer, askebægre, sikkerhedsseler og beslag hertil eller andet personvognsudstyr. Håndgreb skal være fjernet eller fastgjort. Den oprindelige sidebeklædning i varerummet, herunder højttalere og låsehåndtag, kan dog bevares.

Tag

Varekassen må ikke være forsynet med forskydeligt eller sammenfoldeligt tag. Loft af gennemskinneligt, men uigennemsigtigt materiale er tilladt. Et eventuelt soltag kan dog foruden i førerrummet tillades anbragt i varerummet.

Vinduer og døre

Eventuelle sidevinduer i varekassen skal være i fast forbindelse med karrosseriet i hele rudens omkreds, og vinduerne må ikke kunne åbnes. Det betyder, at åbningsmekanismer i sidevinduer og rudeoptræk skal fjernes eller blokeres. Låsemekanismer i døre kan bevares. Delte ruder er tilladt, når de er i indbyrdes fast forbindelse og i øvrigt konstrueret som anført.

Varekassen skal være forsynet med bagdør eller bagklap, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer det. Køretøjer, som fx på grund af en hækmotorkonstruktion ikke kan have bagdør, skal være forsynet med sidedør i varekassen. Sidedøre i varekassen kan også tillades for andre køretøjer.

Gulv

Gulvet i varerummet skal principielt være i samme plan i hele rummets udstrækning og skal udgøre en ubrudt flade, medmindre væsentlige konstruktive hensyn forhindrer det. En eventuel opbygning af gulvet, som er nødvendig for montering af gastankanlæg, og eventuelle. lemme, som giver adgang til rum under gulvet til opbevaring af køretøjets reservehjul, værktøj m.m., er tilladt.

Det er ikke afgørende, at der installeres en plan bund over vognbunden. Det primære er, at diverse personvognsudstyr er fjernet, dvs. beslag til sæder skal være fjernet eller gjort ubrugelige, og huller skal være tildækket med svejseklatter eller fastlimede plader. Eventuelle beskyttelsesskinner i gulv kan bevares.

Bemærk

Skatteministeriet har i forbindelse med behandlingen i Københavns Byret i juni 2010 indgået forlig og anerkendt at to køretøjer af typen Audi TT "Pick-up" og Audi TT "Halm Transporter" kan afgiftsberigtiges efter REGAL § 5, stk. 1.

Det var afgørende, at de to bilmodeller, Audi TT Coupe "Pick-up" og "Halm Transporter", opfyldte de krav til vareladets størrelse, der er fastlagt gennem praksis. Bilerne opfyldte efter ombygning de generelle betingelser om konstruktion og indretning for afgiftsberigtigelse som varebil. Afgørelsen ændrer tidligere kendelse fra Landsskatteretten, SKM2009.76.lsr om ombyggede "sportsvogne".

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.8.1.4.4 Busser og autocampere, sygetransportkøretøjer, taxi og limousiner

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for betaling af registreringsafgift for busser og autocampere.

Afsnittet indeholder:

• Busser til privat anvendelse
• Autocampere
• Sygetransportkøretøjer
• Taxi/hyrevogn
• Limousiner
• Kørselsdokumentation for taxi og limousiner.

Busser til privat anvendelse

Busser til privat anvendelse er defineret som køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet, og har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser).

Afgiften udgør 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten af afgiftsværdien. Se REGAL § 5a, stk. 1 og 3 om afgiften for busser, herunder tillæg til den afgiftspligtige værdi for manglende airbags.

Bussen skal i original skikkelse fremtræde som "fuldt bestolet" og med mindst 10 siddepladser, føreren medregnet. Der stilles ikke særlige krav til sædernes anbringelse i passagerrummet, så længe bussen er "fuldt bestolet". Det betyder, at man foruden fremad- og bagudrettede sæder, også accepterer langsgående sæder i bussen. Klapsæder og sammenfoldelige sæder bliver også accepteret.

Hvis en bus er indrettet til andre formål end personbefordring, kan der ikke ske afgiftsnedsættelse. Det gælder eksempelvis busser, hvis indretningen mere tager sigte på passagerernes ophold, og måske overnatning i bussen, end på befordring. Dette gælder også køretøjer, hvor placeringen af sæderne gør, at bussen ikke kan anses for at være "fuldt bestolet". Fx i tilfælde, hvor der er etableret store friarealer, der gør, at bussen kan anvendes til andre formål end personbefordring (eventuelt samtidig godsbefordring).

For køretøjer, der er indrettet til beboelse, fx med opholds- og spiseplads, køkkenfaciliteter, toilet og bad mv., skal der uanset antallet af siddepladser betales afgift efter REGAL § 4.

Tillæg eller fradrag i afgift og afgiftspligtig værdi

Der gives tillæg til og fradrag i afgiften, alt efter udstyr, brændstofforbrug mv. efter de helt samme regler som gælder for personbiler.

Se også

Afsnit E.A.8.1.4.2 om fradrag og tillæg i afgiften og i den afgiftspligtige værdi.

Overgang til anden anvendelse

En bus, som er berigtiget med 60 pct. afgift, bliver afgiftsberigtiget med fuld afgift efter REGAL § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften bliver dog nedsat med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. Se REGAL § 5a, stk. 4 om afgiftsbetaling, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Køretøjet skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan ske.

Autocampere

Autocampere er defineret som køretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og de afgiftsberigtiges efter § 4, dvs. som personbiler med 105/180 pct. afgift. Se afsnit E.A.8.1.4.2 "Personbiler og motorcykler".

Se REGAL § 5a, stk. 2 om afgift for autocampere.

For køretøjer med en tilladt totalvægt på mindst 2 tons, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf. Afgiften skal for køretøjets samlede værdi eksklusive afgift dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten (minimumsafgift efter REGAL § 5a, stk. 2).

Det betyder, at der ved afgiftsberigtigelsen af campingbiler skal fremlægges kopi af slutseddel, købsaftale eller kontrakt med henblik på beregning af en eventuel minimumsafgift.

Der er efter aftale med campingbranchen etableret en central anmeldelses- og godkendelsesordning (forhåndsgodkendelse) for en prisopdeling på bildelen og på campingindretningen for disse køretøjer. Ordningen gælder såvel fabriksnye som brugte autocampere.

Importør- eller forhandlervirksomheden skal fremlægge dokumentation i form af

• prisopdeling fra fabrikken eller
• en kalkulation, der eventuelt kan være baseret på bildelen, herunder med pris for en tilsvarende varebil/bilchassis. En skønsmæssig prisopdeling kan ligeledes indgå i kalkulationen
• oplysning om den laveste pris, som autocamperen vil blive solgt til på det danske marked (eksklusiv registreringsafgift).

En godkendelse af prisopdelingen indebærer, at autocamperen vil kunne afgiftsberigtiges på dette grundlag forudsat, at køretøjet bliver solgt til den anmeldte pris. For autocampere, der er godkendt til afgiftsberigtigelse med 60 pct. afgift, indebærer godkendelsen, at afgiftssatsen på 60 pct. fortsat skal anvendes, hvis autocamperen sælges til højere priser end den anmeldte. Afgiftssatsen på 60 pct. skal benyttes i forhold til den konkret opnåede pris til slutbruger (den samlede pris eksklusive registreringsafgift).

Anmeldelses- og godkendelsesordningen bliver administreret af Skattecenter Høje-Taastrup.

Sygetransportkøretøjer

Sygetransportkøretøjer defineres som køretøjer, der udelukkende bliver benyttet til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer. For disse køretøjer udgør afgiften 20 pct. af den afgiftspligtige værdi over 12.100 kr. Se REGAL § 6 om betaling af afgift for køretøjer til sygetransport.

Bestemmelsen om sygetransportkøretøjer omfatter kun biler, der er godkendt til transport af mellem 5 og 9 personer, føreren indbefattet (hyrevognsmodel). Ifølge Trafikministeriets bekendtgørelse om taxikørsel mv. forstås ved sygetransport:

• Befordring af personer henvist til sundhedsfaglig behandling og personer, der på grund af sygdom og/eller handicap er afskåret fra eller kun med besvær kan benytte almindelige befordringsmidler, herunder taxi, samt hastende befordring af blod- og organdonorer i forbindelse med sygdoms- og ulykkestilfælde.

Store sygetransportkøretøjer (normal busstørrelse) er afgiftsfritaget efter REGAL § 2, stk. 1, nr. 6c.

Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet ordet "Sygetransport" på begge sider.

Biler, der er afgiftsberigtiget som sygetransportkøretøjer efter denne bestemmelse, kan ikke frikøres. Det er ifølge lov om taxikørsel (lov nr. 1039 af 8. oktober 2009) en betingelse, at der foreligger en tilladelse til sygetransport fra kommunen (taxinævnet).

Tillæg til eller fradrag i afgift og afgiftspligtig værdi

Der gives tillæg til og fradrag i afgiften og den afgiftspligtige værdi afhængig af bilens udstyr, brændstofforbrug mv. efter de helt samme regler som gælder for personbiler.

Se også

Afsnit E.A.8.1.4.2 om fradrag og tillæg i afgiften og i den afgiftspligtige værdi.

Bemærk

Der er ikke fradrag eller tillæg for brændstofforbrug for sygetransportkøretøjer.

Brugte køretøjer

For brugte køretøjer bliver afgiften beregnet efter bilens værditab. Værditabet beregnes som forskellen mellem den oprindelige nypris, og bilens nuværende pris som brugt. Beløbene i REGAL § 6, stk. 1 og 2, § 3, stk. 2, og § 8, stk. 7, bliver nedsat med samme procentdele (værditab i procent), Et brugt køretøjs alder bliver bestemt efter REGAL § 4, stk. 8.

Overgang til anden anvendelse

Et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift efter stk. 1, bliver afgiftsberigtiget efter § 4, hvis betingelsen for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften bliver nedsat med 20 pct. af den del af køretøjets værdi, der overstiger 12.100 kr.

Taxi/hyrevogn

For hyrevogne/taxi udgør afgiften 70 pct. af afgiftsværdien over 230.000 kr. Se REGAL § 6a om betaling af afgift for køretøjer med tilladelse til taxikørsel.

Hyrevogne defineres som køretøjer, der i henhold til bevilling fra kommunalbestyrelsen må bruges til hyrevognskørsel, og som udelukkende bliver benyttet til erhvervsmæssig personbefordring. Hyrevogne må udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring (befordring af personer mod betaling) og herudover kun

• til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser (mindre postforsendelser og lignende småforsendelser, herunder lægerekvireret medicin fra apoteker til patienter, blod fra blodbanker og laboratorieprøver til og fra hospitaler mv.) uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller
• til kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder (fx udbringning af varm mad til pensionister).

Køretøjerne må i øvrigt ikke benyttes til godstransport uden samtidig personbefordring.

Køretøjerne kan også lejes/leases af vognmanden.

Bevillingsordningen omfatter kun personautomobiler, der er godkendt til erhvervsmæssig transport af mindst 5 og højst 9 personer (føreren medregnet).

Trafikministeriet kan godkende, at der anvendes et køretøj indrettet til befordring af indtil 15 personer, hvis den pågældende bevillingshaver også har tilladelse til at køre erhvervsmæssigt efter lov om buskørsel.

Kombineret bevilling til taxi- og buskørsel

I de tilfælde, hvor der er givet tilladelse til en kombineret taxi- og buskørsel med samme køretøj, vil køretøjet også kunne frikøres. Det er alene antallet af kilometer vedrørende taxikørsel, der kan medregnes.

Tillæg eller fradrag i afgift og afgiftspligtig værdi

Der bliver givet tillæg og fradrag i afgiften og den afgiftspligtige værdi afhængig af bilens udstyr, brændstofforbrug mv. efter de helt samme regler som gælder for personbiler

Se også

Afsnit E.A.8.1.4.2 om fradrag og tillæg i afgiften og i den afgiftspligtige værdi.

Bemærk

Der er ikke fradrag eller tillæg for brændstofforbrug for taxier. Se REGAL § 6a.

Brugte køretøjer

For brugte køretøjer bliver afgiften beregnet efter bilens værditab. Værditabet beregnes som forskellen mellem den oprindelige nypris, og bilens nuværende pris som brugt. Beløbene i § 6a, stk. 1 og 2, § 3, stk. 2, og § 8, stk. 7, bliver nedsat med samme procentdele (værditab)

Et brugt køretøjs alder bliver bestemt efter § 4, stk. 8. Se REGAL § 6a, stk. 3 om afgiften for brugte taxi.

Overgang til anden anvendelse

Et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 70 pct. afgift, bliver afgiftsberigtiget med fuld afgift efter REGAL § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldte. Afgiften bliver nedsat med 70 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 230.000 kr.

REGAL § 6a, stk. 4 gælder ikke for køretøjer, der er anmeldt til registrering i Køretøjsregisteret til taxikørsel før den 1. januar 2010.

For hyrevogne, der er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift, gælder det hidtil gældende regelsæt om, at et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift, afgiftsberigtiges efter § 4, hvis betingelsen for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere opfyldes. Afgiften bliver dog nedsat med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.

Frikørsel af hyrevogne erhvervet efter 1. januar 2009

For hyrevogne, som er erhvervet efter den 1. januar 2009, bortfalder afgiften, når disse omregistreres efter at have kørt som hyrevogn i

1. mindst 3 år og mindst 210.000 kilometer, heraf mindst 97.000 besatte kilometer, eller
2. mindst 2 år og mindst 250.000 kilometer, heraf mindst 115.000 besatte kilometer.

Se lov nr. 1344 af 19. december 2008 om bl.a. ændring af registreringsafgiftsloven.

Taxameterattest og trafikbog skal føres som dokumentation for, at de nævnte betingelser om kilometer er opfyldt.

Tidligere regler om frikørsel

For hyrevogne erhvervet før den 1. januar 2009 gælder følgende regler for frikørsel.

Der skal ikke betales afgift af hyrevogne, som omregistreres efter at have kørt i

1. mindst 3 år og mindst 210.000 kilometer eller
2. mindst 2 år og mindst 250.000 kilometer som hyrevogn.

Limousiner

For køretøjer, som har tilladelse til limousinekørsel efter § 2, stk. 3, i lov om taxikørsel, udgør afgiften 0 pct. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 20 pct. af resten, hvis køretøjet kun bliver benyttet til erhvervsmæssig befordring af personer i overensstemmelse med tilladelsen til limousinekørsel. Se REGAL § 6b, stk. 3 om betaling af afgift for køretøjer til limousinekørsel.

Der er tale om en særlig gruppe af hyrevogne, der er omfattet af bevillingsordningen, men som er undtaget fra bestemmelsen om, at en hyrevogn skal være udstyret med taxameter. Hyrevogne uden taxameter er også omfattet af frikørselsordningen, men må udelukkende anvendes til kørsel af særlig art, fx repræsentationskørsel, bryllupskørsel og lignende. Der bliver normalt ikke ført kørebøger for disse køretøjer, og der må derfor kræves anden dokumentation for de kørte kilometer. Det kan fx være skatteregnskab, eventuelt suppleret med kontrakter eller andet om kørselsaftaler, eller benzinregnskab (købsnotaer), eventuelt suppleret med fremlæggelse af servicebog.

Tillæg eller fradrag i afgift og afgiftspligtig værdi

Der gives tillæg og fradrag i afgiften og den afgiftspligtige værdi efter samme regler som gælder for personbiler.

Se også

Afsnit E.A.8.1.4.2 om fradrag og tillæg i afgiften og i den afgiftspligtige værdi.

Bemærk

Der er ikke fradrag eller tillæg for brændstofforbrug for limousinekøretøjer. Se REGAL § 6b.

Brugte køretøjer

For brugte køretøjer bliver afgiften beregnet efter bilens værditab. Det betyder, at afgift og fradrag/tillæg til afgift og afgiftspligtig værdi bliver nedsat med samme procentdele, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret med, sammenholdt med tilsvarende køretøjer, der er afgiftsberigtiget som nye. Et brugt køretøjs alder bliver bestemt efter REGAL § 4, stk. 8.

Overgang til anden anvendelse

Et køretøj, som er afgiftsberigtiget med 20 pct. afgift, bliver afgiftsberigtiget efter REGAL § 4, hvis betingelsen for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften bliver dog nedsat med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr. Se REGAL § 6b, stk. 4 om overgang til anden anvendelse.

Frikørsel

Der skal ikke betales afgift af limousiner, som omregistreres efter at have kørt

1) i mindst 3 år og mindst 125.000 kilometer, heraf mindst 112.000 besatte kilometer, eller

2) i mindst 2 år og mindst 150.000 kilometer, heraf mindst 135.000 besatte kilometer.

Taxameterattest og trafikbog skal føres som dokumentation for, at de nævnte betingelser om antallet af kilometer er opfyldt.

Kørselsdokumentation for taxi og limousiner

Som dokumentation for, at de nævnte betingelser om kilometer er opfyldt, skal fremvises taxameterattest og kørebøger. Se REGAL § 6a, stk. 5 og § 6b, stk. 5 om kørebøger.

Som dokumentation for, at bilen opfylder kilometerkravet, skal der fremvises en udskrift af den seneste såkaldte taxameterattest.

Alle hyrevogne skal således én gang om året have udskrevet en taxameterattest på et autoriseret taxameterværksted. Attesten indeholder detaljerede oplysninger om taxiernes kørsel og omsætning siden sidste kontrol:

• Total kilometer
• Besatte kilometer efter taxameter
• Total omsætning
• Antal vagter
• Kontrol-kilometer.

Taxameterattesten skal opbevares i bilen, hos vognmanden og på taxameterværkstederne. Attesterne er nummererede og indeholder også oplysning om bilens bevillingsnummer og stelnummer.

Den seneste taxameterattest vil sjældent dække perioden helt frem til frikørselstidspunktet. Som supplement til oplysningerne i taxameterattesten fremvises kørebøgerne som dokumentation for kørslen i perioden helt frem til frikørselstidspunktet.

For hyrevogne, der kører limousinekørsel skal antallet af besatte kilometer også kunne dokumenteres. Dette kan ske ved registrering af totalkilometer henholdsvis besatte kilometer. Da de fleste kørte kilometer bliver udfaktureret, dvs. besatte kilometer, skal de udstedte fakturaer indeholde oplysning om antal kørte kilometer. I forbindelse med kontrollen af dette, lægger SKAT vægt på, om antallet af besatte kilometer er sandsynliggjort på grundlag af udstedte fakturaer, skatteregnskab, eventuelt suppleret med kontrakter eller andet om kørselsaftaler, eller benzinregnskab, (købsnotaer) eventuelt suppleret med fremlæggelse af servicebog.

Ejerskifte/frikørsel

Anmeldelser om ejerskifte eller om frigivelse af hyrevogne uden afgiftsberigtigelse behandles ved det motorcenter, i hvis distrikt køretøjet senest har været anvendt til hyrekørsel. Det er normalt vognmandens forretningssted. Det vil i de fleste tilfælde være bestillingskontorets adresse, der er afgørende for ved hvilket motorcenter, der behandler ekspeditionen. Ekspeditionen kan dog efter omstændighederne også gennemføres ved det motorcenter, hvor den ny ejer har bopæl eller er tilsluttet et bestillingskontor.

Der skal ikke tages hensyn til perioder, hvor køretøjet har været ude af drift som følge af almindelig reparation og vedligeholdelse. Det er dog en betingelse, at køretøjet efter reparation har samme ejer. Der skal heller ikke tages hensyn til perioder, hvor køretøjet har været afmeldt udelukkende på grund af reparation af en færdselsskade. Tilsvarende gælder stilstandsperioder som skyldes normal ferie og sygdom af kortere varighed.

Stilstandsperioder, som ikke står i direkte forbindelse med driften af hyrevognen, kan ikke medregnes til tidsrummet for hyrevognskørsel. Det kan eksempelvis være perioder i forbindelse med ejerskifte, hvor køretøjet har stået ubenyttet hos ejeren eller hos en autoforhandler.

Ekspedition

Køretøjet skal afgiftsberigtiges hos SKAT, før indregistrering kan finde sted.

E.A.8.1.5 Afgiftspligtig værdi

Indhold

Dette afsnit beskriver regler for fastsættelse af et køretøjs afgiftspligtige værdi. Den afgiftspligtige værdi danner som hovedregel grundlag for beregningen af registreringsafgift.

Afsnittet indeholder:

• Regel for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi (E.A.8.1.5.1)
• Værdifastsættelse af nye køretøjer, herunder standardpris (E.A.8.1.5.2)
• Værdifastsættelse af brugte køretøjer (E.A.8.1.5.3)

E.A.8.1.5.1 Regel for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi, herunder udstyr der medregnes og udstyr der ikke medregnes osv.

Afsnittet indeholder:

• Definition af afgiftspligtig værdi
• Kursomregning
• Udstyr der medregnes
• Udstyr mv., der ikke medregnes
• Leveringsomkostninger
• Finansieringsomkostninger
• Særligt udstyr til erhvervskøretøjer
• Udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition af afgiftspligtig værdi

Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, inklusiv moms, men eksklusiv registreringsafgift, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer bliver der altid indregnet mindst 9 pct. samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance. Se REGAL § 8, stk. 1 om et nyt køretøjs almindelige pris.

Ved køretøjets almindelige pris forstås den pris, som en bruger generelt må forventes at skulle betale for et køretøj af samme mærke og model eller et tilsvarende køretøj.

Er der for et nyt køretøj anmeldt en (vejledende) pris ved salg til bruger, dvs. en standardpris, bliver denne pris brugt som udgangspunkt for køretøjets afgiftspligtige værdi. Er der ikke anmeldt en sådan pris, ansættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering af køretøjet.

Hvis SKAT konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, er overflyttet eller faktureret, så de ikke længere er omfattet af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor de overflyttede eller omfakturerede elementer er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at en del af den afgiftspligtige avance bliver fjernet fra afgiftsgrundlaget, og i stedet bliver lagt på ekstraudstyr eller indgår i forbindelse med ibyttetagning af kundens brugte bil.

Overflytning af en del af et køretøjs almindelige pris til en forhøjet forhandleravance (ud over minimumskravet på 9 pct.), er en disposition, som kan tilsidesættes. Bliver dispositionen tilsidesat, vil det medføre et krav om efterbetaling af registreringsafgift. Det gælder eksempelvis også i de tilfælde, hvor den forhøjede avance er fjernet i forbindelse med ibyttetagning af en kundes bil eller salg af forhandlerleveret ekstraudstyr til overpris.

Kursomregning

Når parallelimporterede fabriksnye motorkøretøjer skal afgiftsberigtiges, er det den faktiske købspris, der skal anvendes. Det vil sige afregningsprisen for køb af udenlandsk valuta, og ikke nogen anden pris, der fx er baseret på "toldkursen".

En sådan afgiftsberigtigelse er aktuel i de tilfælde, hvor der ikke sker videresalg af motorkøretøjet til endelig bruger, eller hvor videresalgsprisen til endelig bruger er lavere end den aktuelle importpris tillagt 9 pct. avance samt moms.

Når standardpriser for fabriksnye motorkøretøjer bliver anmeldt, er det også den faktiske købspris (afregningsprisen for køb af udenlandsk valuta), der skal bruges.

Udstyr der medregnes

Værdien af alt udstyr, som indgår i leverancen af et køretøj, medregnes i den afgiftspligtige værdi. Dette gælder, selv om monteringen af udstyret først sker efter køretøjets registrering, eller berigtigelse over SKAT. Bestemmelsen omfatter også betalingen for brugte udstyrsgenstande, som leveres med nye køretøjer.

Udstyr, som er indrettet specielt til køretøjet, eller som i færdsels- og motorlovgivningen er påbudt som betingelse for køretøjets registrering og lovlige brug, bliver også regnet med i den afgiftspligtige værdi, selv om disse genstande mangler. Bestemmelserne skal forhindre, at automobilforhandlere ved beskatning af nye køretøjer afmonterer fabriksmonteret udstyr af den omhandlede art.

Udstyr mv., der ikke medregnes

Der kan ses bort fra betalingen for følgende udstyr mv., der indgår i handelen:

• Radioapparater, også fabriksmonterede, dog højst for et beløb på 1.000 kr.
• Sædvanligt ekstraudstyr og arbejdsydelser, der naturligt efterspørges ved køb af nye køretøjer, er fritaget for afgift, selv om det bliver leveret samtidigt med et nyt køretøj.
• Leverings- og finansieringsomkostninger efter nærmere fastsatte regler.

Afgiftsfritagelsen for udstyr er dog betinget af, at ekstraudstyret eller arbejdsydelsen bliver leveret af forhandleren efter særskilt aftale mellem forhandleren og køberen af det nye køretøj, og af at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet, ikke bliver foretaget af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Fritaget for afgift er således udstyr, der supplerer et køretøjs standardudstyr, fx

• advarselstrekant,
• barnestol,
• bilradio,
• måtter,
• sædeovertræk,
• tyverialarm,
• udstyr som erstatter originalt monteret eller leveret udstyr, fx ved ombytning af standardmonteret bilradio eller af fælge og dæk.

Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne til motorcykler. Det er en betingelse, at sidevognen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport.

Fritaget for afgift er endvidere på de anførte betingelser sådanne arbejdsydelser, som forhandleren udfører eller lader en specialvirksomhed udføre på et nyt køretøj, fx supplerende rustbeskyttelse eller montering af anhængertræk, sidevinduer (i varebiler) og skydetag.

Fritagelsesbestemmelsen om ekstraudstyr omfatter også særlige garantiordninger for et nyt køretøj eller for udførte arbejder på dette, så længe garantien ikke ydes af fabrikations- eller importørvirksomheden.

Udstyr som efter de nævnte regler kan holdes uden for afgiftsberegningen, skal anføres særskilt i købekontrakten.

Leveringsomkostninger

Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi til beregning af registreringsafgift af et nyt køretøj kan der ses bort fra betalingen af de udgifter til køretøjets forsendelse og registrering, der er forbundet med leveringen, dog højst med følgende beløb, der er uden moms:

For andre motorkøretøjer kan de nævnte udgifter også holdes uden for den afgiftspligtige værdi mod tilstrækkelig dokumentation.

Der kan også ses bort fra nummerpladegebyrer, herunder også betaling for ønskenummerplader. Moms af leveringsomkostninger og nummerpladegebyr kan også holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Satserne for afgiftsfrie leveringsomkostninger omfatter følgende:

• Udgifter, som er forbundet med køretøjets forsendelse fra importør til forhandler eller køber
• Udgifter til kontrol og afprøvning af køretøjet med henblik på forhandlerens attestation af justitsministeriets typeattest
• Udgifter, som direkte vedrører forhandlerens indregistrering af køretøjet, herunder udgifter til afhentning og montering af nummerplader
• Gebyr for syn, afgift af prøveskilte samt løn- og benzinudgifter i forbindelse med indregistreringssyn.

Hvis de fastsatte satser og gebyrer bliver overskredet, skal der betales registreringsafgift af overskridelsens fulde beløb, inklusiv moms. Overskridelser bliver betragtet som et tillæg til køretøjets grundpris (standardprisen), som i denne sammenhæng indeholder registreringsafgift. Udgifter for arbejdsydelser, som må afholdes for at bringe et i øvrigt færdigfremstillet køretøj i køreklar og registreringsklar stand, hører ikke under begrebet leveringsomkostninger. Klargøringsudgifter skal være indregnet i køretøjets standardpris.

Finansieringsomkostninger

Sædvanlige renter og tillæg, som er betaling for købekontraktens finansiering, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi. Forsikringsselskabernes gebyr for notering af panthaverdeklaration for køretøjer solgt på kredit bliver betragtet som sædvanligt tillæg i denne forbindelse.

Særligt udstyr til erhvervskøretøjer

Sædvanlige udgifter til levering og montering af udstyr, som er nødvendigt eller foreskrevet af hensyn til brugen af et køretøj som skolevogn eller som hyrevogn eller sygebil, kan holdes uden for afgiftsberegningen. Skolevognspedaler mv. er således fritaget for afgift. For hyrevogne er følgende fritaget for afgift:

• Taxameter
• Kontrolapparat
• Radiotelefonanlæg
• Adskillelse mellem førersæde og passagerrum
• Cykelstativ.

Fartskrivere, som efter Justitsministeriets bestemmelser skal monteres i større køretøjer, er også fritaget for afgift.

Sædvanlige udgifter til påmaling af vægtoplysninger og andre oplysninger, som er foreskrevet i færdselslovgivningen mv., kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Bemærk

Reglerne gælder ikke for udstyr af omhandlede art, hvis det indgår i standardprisen for et nyt køretøj.

Udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne

Sædvanlige udgifter til levering og montering af særlige indretninger, som er nødvendige eller foreskrevet af hensyn til førerens handicap, kan holdes uden for afgiftsberegningen.

Reglerne omfatter kun særligt udstyr til personer med varigt nedsat funktionsevne, og det vil sige, at almindeligt biludstyr og almindelig indretning af biler, der indkøbes til brug for personer med varigt nedsat funktionsevne, ikke kan fritages for afgift med henvisning til disse regler.

Det er ikke tilstrækkeligt, at udstyret eller indretningen i det konkrete tilfælde er foreskrevet af hensyn til førerens varigt nedsatte funktionsevne. Leverancer fra forhandlervirksomheden af almindeligt biludstyr fritages for afgift efter reglerne om ekstraudstyr, hvis betingelserne herfor er til stede.

Der skal dog ikke beregnes registreringsafgift af betalingen for særskilt monteret servostyringsudstyr, som en invalidebil bliver forsynet med efter krav fra politiet, og som bliver afmonteret ved køretøjets overgang til anden anvendelse. Der skal heller ikke betales afgift af særskilte udgifter til ekstra isolering, beklædning og varmeanlæg i varebiler, når køretøjet indkøbes til personer med varigt nedsat funktionsevne efter bevilling fra de sociale myndigheder.

For hyrevogne og sygebiler til erhvervsmæssig befordring af handicappede kan sædvanlige udgifter til levering og montering af fx liftanordring og skinner mv. til kørestole, som er nødvendigt af hensyn til passagerernes handicap, holdes uden for afgiftsberegningen. Der kan ses bort fra udgiften til forhøjet tag og dør, når gængse køretøjer ombygges til erhvervsmæssig befordring af handicappede.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.8.1.5.2 Værdifastsættelse af nye køretøjer, herunder standardpris

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for værdifastsættelse af nye køretøjer, herunder anmeldelse og anvendelse af standardpriser.

Afsnittet indeholder:

• Definition af nye køretøjer
• Definition af standardpris
• Salgspris højere end standardpris
• Salgspris lavere end standardpris
• Parallelimport
• Underretning om afvigelser fra den anmeldte pris
• Manglende standardpris.

Definition af nye køretøjer

Et køretøj bliver anset som nyt, indtil det har kørt 2.000 kilometer, medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som fabriksnyt.

Definition af standardpris

Ved standardpris for et motorkøretøj forstås en vejledende pris ved salg til bruger, der er anmeldt over for SKAT. Det er Skattecenter Høje-Taastrup, der varetager denne opgave på landsplan. Den anmeldte pris skal indeholde en positiv avance. Importøravancen må ikke være negativ, og den anmeldte pris skal som minimum indeholde en avance på 9 pct. Det gælder også for anmeldte priser på ekstraudstyr.

Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger her i landet (køretøjets standardpris) kan anmeldes over for SKAT. Se REGAL § 9 om anmeldelse af standardpris.

Hvis der er anmeldt en standardpris, bliver denne pris som udgangspunkt brugt som køretøjets afgiftspligtige værdi. Afgiftsberigtigelsen og indregistreringen af køretøjet kan ske uden afgiftsekspedition hos SKAT, idet den registrerede virksomhed (autoforhandleren) månedligt angiver og indbetaler registreringsafgiftsbeløbene for de solgte biler.

Standardpriserne gælder for køretøjer af det pågældende mærke i original skikkelse (fabriksudførelse). Hvis køretøjet bliver leveret med afgiftspligtigt ekstraudstyr, som ikke er omfattet af den anmeldte pris, skal der betales afgift efter standardprisen med tillæg af betalingen for ekstraudstyret. Der skal udfærdiges skriftlig kontrakt ved ethvert salg af nye køretøjer, der skal afgiftsberigtiges.

Når køretøjet ikke er fabriksnyt, bliver den afgiftspligtige værdi fastsat skønsmæssigt af SKAT.

Salgspris højere end standardpris

Hvis køretøjet bliver solgt til en pris, der er højere end den anmeldte standardpris, skal denne højere pris anvendes som køretøjets afgiftspligtige værdi. Der skal i så fald betales registreringsafgift af overskridelsens fulde beløb, inklusiv moms.

Salgspris lavere end standardpris

Hvis et køretøj bliver solgt til en pris, der er lavere end den anmeldte, kan denne pris anvendes som køretøjets afgiftspligtige værdi på betingelse af, at den nedsatte pris indeholder en samlet avance på mindst 9 pct.

Der er dog principielt intet til hinder for, at et køretøj sælges til en endnu lavere pris, når blot afgiftsberigtigelsen (betaling af registreringsafgift) sker efter de nævnte regler. Det betyder, at registreringsafgiften skal beregnes af en mindstebeskatningspris, der udgør importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. i avance samt moms af det samlede beløb.

Parallelimport

Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag om, hvorvidt en allerede anmeldt standardpris for et køretøj skal benyttes, eller om en parallelimportør kan afgiftsberigtige på grundlag af en faktisk (og lavere pris end den anmeldte mindstebeskatningspris) indkøbspris tillagt 9 pct. i avance og plus moms. Se SKM2004.180.LSR.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a., at REGAL § 9 ikke ses at være til hinder for,

• at afgiftsberigtigelse sker på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, når betingelserne i REGAL § 8 er opfyldt
• at en sådan afgiftsberigtigelse foretages af en anden forhandler/importør end den, som har foretaget en eventuel anmeldelse efter REGAL § 9, stk. 1 (anmeldt standardpris), blot afgiftsberigtigelsen også opfylder betingelserne i REGAL § 8.

Kendelsen betyder, at afgiftsberigtigelsen af fabriksnye motorkøretøjer med anmeldt standardpris, nu også kan ske på grundlag af en parallelimportørs faktiske indkøbspris tillagt minimum 9 pct. i avance.

Dette gælder i de tilfælde, hvor prisen herved ligger under den mindstebeskatningspris, der fremgår af standardprisanmeldelsen (importørvirksomhedens indkøbspris tillagt 9 pct. avance).

En parallelimportør vil således kunne afgiftsberigtige køretøjer på grundlag af sin faktiske indkøbspris tillagt 9 pct. i avance og plus moms. Det vil også være muligt at sælge køretøjerne til denne pris til forbrugere. Afgiftsberigtigelsen følger altid den opnåede pris dog således, at den afgiftspligtige værdi ikke kan blive mindre end indkøbsprisen tillagt minimumsavancen på 9 pct. i avance og plus moms.

Bemærk

Alle omkostninger skal regnes med til den afgiftspligtige værdi, dvs. både prisen for selve køretøjet, standardudstyr og ekstraudstyr, som er monteret/udført på køretøjet, arbejdsydelser og garantiordninger, fragt/forsendelsesomkostninger mv.

Underretning om afvigelser fra den anmeldte pris

Forhandleren skal underrette SKAT om priser, der afviger fra den anmeldte standardpris. Det gælder både priser, der ligger over og under den anmeldte pris. Den nødvendige kalkulation, herunder salgskontrakt med specifikation af eventuelle serviceaftaler og lignende skal sendes med som bilag til underretningen. Den specificerede kalkulation skal bl.a. indeholde en tydelig markering af forhandlerens avance.

Underretning om prisafvigelser sker i forbindelse med månedsangivelsen, idet køretøjets certifikat skal være bilagt priskalkulation samt salgsdokumenter/-faktura.

Hvis afgiftsberigtigelsen ikke sker på grundlag af en værdi, der indeholder en avance på mindst 9 pct., skal afgiftsberigtigelsen af det pågældende køretøj ske på grundlag en skønnet værdi fastsat af SKAT.

Manglende standardpris

Hvis der ikke findes en anmeldt standardpris for et nyt køretøj, eller hvis betingelserne for afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte (mindstebeskatningsprisen, dvs. med 9 pct. i avance) ikke er opfyldt, bliver den afgiftspligtige værdi fastsat skønsmæssigt af SKAT.

Der kan tages udgangspunkt i listeprisen for det pågældende køretøj ved værdifastsættelsen. Hvis der ikke foreligger en listepris, bliver værdifastsættelsen foretaget med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende eller sammenligneligt køretøj. Til brug herfor kan SKAT bede en importør om at kalkulere køretøjets almindelige pris på landsbasis.

E.A.8.1.5.3 Værdifastsættelse af brugte køretøjer

Indhold

Dette afsnit beskriver værdifastsættelsen af brugte køretøjer, herunder veterankøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Værdifastsættelse af brugte køretøjer (E.A.8.1.5.3.1)
• Værdifastsættelse af veterankøretøjer (E.A.8.1.5.3.2).

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Afgiftspligtig værdi for brugte køretøjer og beregning af afgift (E.A.8.1.5.3.1)
• Personbiler og motorcykler (E.A.8.1.5.3.2)
• Varebiler (E.A.8.1.5.3.3).

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer, herunder beregningen af afgift mv.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftspligtig værdi
• Regnemaskine mv.

Afgiftspligtig værdi

Den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer fastsættes skønsmæssigt. Se REGAL § 10 om værdifastsættelse af brugte køretøjer. Et køretøj, der efter reparation eller ombygning ikke længere i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, bliver anset som brugt, men skal afgiftsberigtiges efter satserne for nye køretøjer.

Det er køretøjets almindelige pris (inklusiv moms, men uden registreringsafgift) ved salg til en bruger her i landet i den stand, som det skal registreres i, der skal bruges ved værdifastsættelsen.. Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.

Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj skal ansættes med udgangspunkt i prisen for et tilsvarende brugt køretøj, eller for et køretøj af så vidt muligt tilsvarende mærke og model i normalt vedligeholdt stand.

I den afgiftspligtige værdi foretages fradrag eller tillæg på grundlag af en samlet vurdering af køretøjets kilometerstand, vedligeholdelsesstand, eventuelle forbedringer og øvrige beskaffenhed.

I praksis beregnes afgiften for brugte personbiler, motorcykler og varebiler på samme måde som for nye. Fradrag og tillæg for udstyr mv. bliver nedsat med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret med sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt Det vil sige med bilens værditab i procent. Se afsnit (E.A.8.1.4.1) "Regel" og (E.A.8.1.4.2) "Personbiler og motorcykler".

Bemærk

Reglerne om værdiansættelse af motorkøretøjer fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006.

Regnemaskine mv.

På SKATs hjemmeside er der en oversigt over værdifastsættelser foretaget af SKAT inden for det seneste år. Der er også en regnemaskine, hvor det er muligt selv at beregne afgiften for et konkret køretøj ud fra både køretøjets nuværende markedspris her i landet og køretøjets oprindelige nypris.

Autoforhandlere har ofte køretøjer, der allerede har været igennem et toldsyn. I disse tilfælde anbefales at indsende en anmeldelse (blanket 21.016) med toldsynsrapport og den udenlandske registreringsattest i stedet for personligt at møde op i ekspeditionen.

Ideen er, at køretøjet bliver anmeldt til afgiftsberigtigelse umiddelbart efter importen og toldsynet. Afgiftsbeløbet skal først betales, når told- eller afgiftsattesten efterfølgende ønskes udleveret, dvs. når køretøjet skal indregistreres.

De mere praktiske retningslinier herom kan aftales med det nærmeste motorcenter.

Det er muligt selv at beregne et skøn over afgiftens størrelse på en personbil, idet registreringsafgiften som en tommelfingerregel udgør ca. 50 - 60 pct. af handelsprisen i Danmark.

På skat.dk - under Motorkøretøjer - findes oplysninger om værdi og afgift for brugte motorkøretøjer, hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift, ligesom afgiftssatserne for nye motorkøretøjer kan ses. Der er også mulighed for at beregne afgiften for såvel nye som brugte motorkøretøjer.

Yderligere oplysninger om afgiftsberegningen mv. findes i Pjece om indførsel af brugte personbiler samt i pjecen Import af brugte personbiler og motorcykler - sådan er proceduren.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for værdifastsættelse og beregning af afgift for brugte personbiler og motorcykler.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsberegning
• Kilometerstand
• Ekstraudstyr
• Vedligeholdelsesstand
• SKATs besigtigelse
• Skiftende chauffører.

Afgiftsberegning

Ved beregning af afgift for brugte personbiler og motorcykler skal der tages udgangspunkt i den oprindelige nypris inklusiv alt udstyr og inklusive afgift sammenholdt med den nuværende handelspris/markedspris inklusive afgift. Se REGAL § 4 og afsnit (E.A.8.1.4.1) "Regel", (E.A.8.1.4.2) "Personbiler og motorcykler" og (E.A.8.1.4.3) "Last- og varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 4 tons".

0-1 år gamle

For biler og motorcykler, der er 0-1 år gamle, bliver afgiften fastsat efter en særlig nedskrivningsskala med udgangspunkt i den oprindelige nypris (standardpris). Se afsnit (E.A.8.1.4.1) "Regel om registreringsafgift af motorkøretøjer". Hvis der ikke er anmeldt en standardpris for sådanne køretøjer, fastsætter SKAT skønsmæssigt den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt. Se REGAL § 10, stk. 2.

Hvis den nedskrevne værdi er højere end den almindelige handelspris/markedspris (uden afgift), fx

• ekstremt dyre køretøjer
• køretøjer med specielt ekstraudstyr
• køretøjer med større skader, buler mv.

fastsættes afgiften på normal vis ud fra oprindelig nypris og nuværende handelspris/markedspris med de gældende fradrag/tillæg mv.

Oprindelig nypris

Udgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt. Dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive udstyr og registreringsafgift. Den markedsdannende pris er typisk en gennemsnitspris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen, eller en pris, der ligger mellem mindsteprisen og standardprisen.

Reglen gælder ikke for "restmodellers" ekstra lave udsalgspriser.

Nuværende markedspris/handelspris

Den gældende handelspris/markedspris bliver fastsat med udgangspunkt i annoncerede handelspriser/markedspriser. Se REGAL § 10.

Handelspriser/markedspriser inklusiv registreringsafgift kan hentes fra alt tilgængeligt materiale, fx:

• DAF-kataloger
• Bil-markedet
• Bil-Info
• MC-Basen
• MC-Zonen
• Annoncer fra dagspresse
• Internet mv.

Niveaulister/værdilister

På baggrund af de foretagne værdifastsættelser, annoncer, erfaringsmateriale mv. udarbejder SKAT niveaulister. Listerne angiver en værdi for køretøjer i normal vedligeholdt stand, typisk inklusive normalt ekstraudstyr og typisk med normalt kilometertal for en række gængse motorkøretøjer.

Hvis der er niveaulister/værdilister for det pågældende køretøj, anvendes disse, dog med regulering for afvigende km-stand, ekstraudstyr og anvendelse.

SKAT tager udgangspunkt i annoncerede priser på Bilinfo (en internetdatabase med brugtbilpriser, der i stort omfang anvendes af forhandlere) og anvender følgende principper ved niveau-fastsættelse:

• Dyreste og billigste tages ikke med (afvigende priser)
• Lave priser. Der tages hensyn til afhentningstilbud, uden syn og uden afgift
• Høje priser. Der tages hensyn til priser, der er over 3 måneder gamle (stjerne markerede), mærkeforhandleres egne modeller (typisk dyrere køretøjer, bl.a. pga. udvidede garantiordninger mv.)
• Fradrag på 5 % for gennemsnitlig opnåelig rabat
• Tillæg/fradrag for afvigende kilometertal efter beregning
• Fradrag for udstyr (skønnet ud fra detailteksten på de annoncerede biler)
• Specielt ved ældre modeller. Der skeles til private annoncer på bilbasen.dk, dba.dk m.fl.
• Specielt vedrørende nye modeller: Der skeles til nypriser, mindstebeskatningspriser og opnåelige rabatter
• Der skal være et vist "flow" i niveauerne, både mellem de enkelte årgange og mellem de forskellige modeller på den enkelte liste.

Handelspris/markedspris kan ikke findes

For personbiler, hvor der ikke findes handelspriser/markedspriser, bliver køretøjets handelspris/markedspris som hovedregel beregnet ud fra den oprindelige nypris, der bliver nedskrevet efter følgende nedskrivningsskala.

For motorcykler, hvor der ikke kan konstateres handelspris/markedspriser, bliver motorcyklens handelspris/markedspris/niveau som hovedregel beregnet ud fra følgende nedskrivningsskala. Skalaen kan dog ikke anvendes for Harley Davidson motorcykler, idet markedsprisen for disse ikke falder i samme takt som for øvrige motorcykler.

Kilometerstand

Der bliver givet fradrag eller tillæg for antal kørte kilometer, som fraviger det normale antal kørte kilometer med mere end 10 pct. Det kørte antal kilometer skal i givet fald dokumenteres ved fx fremlæggelse af servicebog, værkstedsregninger eller lignende.

Generelt for kilometerberegninger gælder, at der for personbiler, der er til og med 4 år gamle, bliver talt i hele år plus overskydende måneder med udgangspunkt i den aktuelle 1. registreringsdato.

Der skal foretages regulering for afvigende kilometer med baggrund i de annoncerede handelspriser/markedspriser.

Normal kørsel er:

• For benzindrevne personbiler 20.000 kilometer årligt for bilens 1.- 4. år og 15.000 kilometer fra bilens 5. år
• For dieseldrevne personbiler 30.000 kilometer årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 kilometer fra bilens 5. år.

Regulering for afvigende kilometer bliver foretaget med udgangspunkt i følgende:

• Under 1 år 31 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
• Over 1 år 22 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
• Over 2 år 20 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
• Over 3 år 17 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris.

Formel: (Handelspris/markedspris)/100.000 * difference fra norm * sats for alder = tillæg/fradrag.

Kilometertillægget eller -fradraget må som udgangspunkt ikke medføre, at køretøjets handelspris/markedspris bliver lavere eller højere end handelsprisen/markedsprisen for et tilsvarende køretøj, der er henholdsvis et år ældre eller yngre. Personbiler med en ekstremt afvigende kilometerstand kan dog gives et ekstra fradrag/tillæg.

Kilometerantal for et køretøj, der er mere end 10 år gammelt, bliver ikke reguleret, medmindre helt specielle forhold gør sig gældende.

Ved specielle forhold forstås bl.a. personbiler, hvor kilometertallet afviger mere end 1/3 fra normkilometertallet.

Reguleringen må som udgangspunkt ikke medføre en ændring på over 10 pct. af handelspris/markedsprisen. Ved reguleringer ud over 10 pct., tillægges eller fradrages det overskydende (ud over de 10 pct.) beløb med halvdelen.

For motorcykler reguleres normalt ikke for afvigende kilometer.

Eksempel på km-beregning

Personbil over 6 år kørt 195.000 kilometer (norm110.000 kilometer) listebil - prisniveau 148.000 kr.

Ekstraudstyr

Udgangspunktet er, at fradrag og tillæg for udstyr mv. nedskrives med bilens værditab i procent. Dvs. bliver nedsat med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

Hvis udstyret ikke umiddelbart indgår i et køretøjs markedspris og derfor skal værdifastsættes separat, gælder, at der for køretøjer til og med 4. år bliver talt i hele år plus overskydende måneder med udgangspunkt i den aktuelle 1. registreringsdato.

Når nyværdien for ekstraudstyret er fastsat, bliver værdien nedskrevet til følgende procenter:

Når en personbil fx er 1 år og 4 måneder er nedskrivningsprocenten 70 pct. minus 1 pct. for hver af de måneder, bilen er på vej til at blive to år, altså 70 pct. minus 4 pct. = 66 pct.

For motorcykler bliver der normalt ikke reguleret for udstyr.

For personbiler, der er over 1 år, ses bort fra værdien af følgende udstyrsgenstande:

• Genstande med en nyværdi under 7.000 kr. inklusiv afgift
• Alu-fælge
• Almindeligt radio- og HI-FI udstyr, navigation mv. (kun værdien over 20.000 kr. pr. udstyrsdel medregnes)
• Trækkrog
• Mobiltelefonudstyr
• Diverse sikkerhedsudstyr.

Afmontering af udstyr

Værdien af ekstraudstyrsgenstande, som har været monteret på personbilen, men som er fuldstændig afmonteret, skal ikke medregnes til personbilens handelspris/markedspris.

Hvis ekstraudstyrsgenstanden kun er delvist afmonteret, skal genstandens værdi som udgangspunkt indgå i personbilens handelspris/markedspris.

Vognkort

For at fastslå omfanget af udstyr på det enkelte køretøj indhenter SKAT som hovedregel vognkort for dyrere personbiler med en handelspris/markedspris på over 300.000 kr., medmindre SKAT i den konkrete situation rent undtagelsesvist ikke finder det nødvendigt.

Eftermonteret udstyr - eksportkøretøjer

Ved eksport bliver der ikke udbetalt godtgørelse af registreringsafgift af eftermonteret udstyr mv., som der ikke oprindeligt er betalt registreringsafgift af.

Vedligeholdelsesstand

Ved værdifastsættelsen af et køretøj bliver der taget hensyn til køretjets stand, dvs. middel, over middel eller under middel, samt eventuel tidligere anvendelse.

Ved ansættelse af handelsprisen/markedsprisen for et køretøj, som efter reparation eller ombygning har mistet sin afgiftsmæssige identitet, bliver der taget særligt hensyn til den eventuelle værdiforøgelse eller -forringelse, som har fundet sted ved reparationen eller genopbygningen.

Toldsyn

Brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises for Synsvirksomheden, der også syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Dette syn bliver betegnet af Synsvirksomheden som "Toldsyn".

SKAT kan besigtige et køretøj, hvis de finder det nødvendigt.

Synsvirksomhedens påtegninger på synspapirerne indgår i værdifastsættelsen, som kan ske uden at køretøjet bliver forevist for SKAT.

Køretøjets stand bliver vurderet som middel, over eller under middel. Køretøjets kilometertal og udstyr skal også fremgå af sysnvirksomhedens rapport om toldsynet (toldsynsrapporten).

Ved afgiftsberigtigelse af de køretøjer, der er bedømt til at have en middel stand, bliver der taget højde for den lavere handelspris/markedspris som følge af mindre kosmetiske skader (småbuler og ridser mv.), der følger af køretøjets alder og kilometertal. Baggrunden er, at SKAT som udgangspunkt anvender handelspriser/markedspriser ved salg af køretøjer fra forhandlervirksomheder, og at disse køretøjer normalt vil være salgsklargjorte, herunder repareret for kosmetiske skader mv.

Der er fastsat følgende generelle vejledende retningslinier for regulering af køretøjets stand, hvor nedskrivning sker på grundlag af niveauet for det pågældende køretøj, op- eller nedrundet til hele hundrede:

Middel stand

Ved bedømmelsen middel stand bliver der som udgangspunkt givet et fradrag i handelspris/markedsprisen på 3 pct., dog max. 8.000 kr.

Under middel stand

Hvis køretøjets stand er bedømt til at være under middel, bliver handelsprisen/markedsprisen som udgangspunkt reduceret med yderligere, (dvs. ud over de 3 pct., jf. ovenfor) 5 pct., dog max. 20.000 kr. Se § 11, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 230 af 22.03.2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv.

Det samlede fradrag kan ikke overstige 20.000 kr. i handelspris/markedspris, medmindre køretøjet bliver besigtiget af SKAT.

Over middel stand

Sættes der kryds ved over middel, vil der som udgangspunkt ikke ske korrektion af handelsprisen/markedsprisen, idet køretøjet er i en tilsvarende stand, som det salgsklargjorte køretøj. Se dog § 11, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 230 af 22.03.2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv., hvorefter handelsprisen/markedsprisen kan forhøjes med 5 pct., for køretøjer med stand over middel.

Dokumentation

Når standen bliver fastsat til andet end middel, skal synsvirksomheden altid optage fotodokumentation af køretøjet til brug for SKAT's værdifastsættelse. Dokumentationen skal bestå i et tilstrækkeligt antal farvefotos, der tilsammen tydeligt viser køretøjets stand, så den kan bedømmes uden, at man ser køretøjet. Det skal også kort beskrives, hvad der har givet anledning til en anden vurdering end middel stand.

Beskrivelsen skal anføres på den originale Toldsynsrapport i rubrikken "Bemærkninger", eventuelt fortsat bag på blanketten eller på et bilag.

SKATs besigtigelse

Ved import skal synsvirksomhedens markeringer fra toldsynsrapporten anvendes. Dette bliver kun fraveget i situationer, hvor køretøjet undtagelsesvist bliver krævet forevist af SKAT.

Ved eksport bliver køretøjerne stikprøvevis besigtiget efter SKATs udvælgelse.

Hvis der er særlige forhold, som gør sig gældende, kan de nævnte tillæg eller fradrag fraviges efter SKATs besigtigelse af køretøjet. Se REGAL § 10, stk. 3 og § 25 om besigtigelse af køretøjer.

Skiftende chauffører

For køretøjer, der har været anvendt til særlige formål med flere chauffører, bliver niveauet (også ved eksport) nedskrevet med et fradrag på 5 %. Se § 12 i bekendtgørelse nr 230 af 22.03.2006 om værdifastsættelse af motorkøretøjer.

Anvendelsen skal dokumenteres.

Fradraget gælder bl.a. følgende:

• Politiets "civilbiler"
• Sygetransport- og udrykningskøretøjer
• Personbiler med offentlige ejere/brugere (bortset fra ministerbiler), som utvivlsomt har haft skiftende chauffører
• Udlejningsbiler. Bemærk, at fradraget ikke bliver givet for køretøjer, der har været anvendt til leasing)
• Personbiler anvendt på køretekniske anlæg
• Køretøjer anvendt af militæret.

Ved eksport kan et køretøj, som er under 10 år, blive indkaldt til Toldsyn for fastlæggelse af standen, hvis det skønnes, at køretøjet har været anvendt til særlige formål med flere chauffører.

Bemærk

Det samlede fradrag for særlig anvendelse og stand, kan ikke udgøre over kr. 20.000, medmindre køretøjet bliver besigtiget af SKAT.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for værdifastsættelse og beregning af afgift for varebiler.

Afsnittet indeholder:

• Nye varebiler
• Varebiler under 1 år
• Andre brugte varebiler
• Oprindelig nypris
• Nuværende handelspris/markedspris
• Niveaulister og værdilister
• Varebiler, der afgiftsberigtiges med 50 pct.
• Kilometerstand
• Ekstraudstyr
• Vognkort.

Nye varebiler

Et køretøj bliver anset som nyt, indtil det har kørt 2.000 kilometer., medmindre køretøjet har været udsat for beskadigelser eller viser spor af slitage, som udelukker, at det kan sælges som nyt.

Hvis nyprisen som varebil inklusive udstyr ikke kan findes, kan der tages udgangspunkt i nyprisen som personbil inklusiv udstyr:

Da priserne på varebiler varierer meget, bliver der taget udgangspunkt i et gennemsnit af priser med moms og priser uden moms for sammenlignelige biler.

Varebiler under 1 år

Afgiften for brugte varebiler bliver beregnet på samme måde som for nye varebiler, men med en forholdsmæssig nedsættelse af afgiften, som er afhængig af "faldprocenten". Faldprocenten er forskellen i pct. mellem den oprindelige nypris inklusiv afgift og den aktuelle markedspris som brugt.

Bestemmelserne om nedskrivning i forhold til kørte kilometer efter REGAL § 4, stk. 10, gælder ikke for varebiler.

Andre brugte varebiler

Ved beregning af afgift for brugte varebiler skal der tages udgangspunkt i den oprindelige nypris inklusiv udstyr og inklusive afgift. Dette skal sammenholdes med den nuværende handelspris/markedspris inklusive afgift. Se afsnit E.A.8.1.4.1 "Regel om registreringsafgift af motorkøretøjer", E.A.8.1.4.2 " Personbiler og motorcykler" og E.A.8.1.4.3 "Last- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons". Se REGAL § 5, stk. 8 og 10 om beregning af afgift for brugte varebiler.

Oprindelig nypris

Udgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt, dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive udstyr og registreringsafgift.

Udgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen eller den pris, der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt, dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive udstyr og registreringsafgift. Den markedsdannende pris er typisk en gennemsnitspris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen.

Reglen gælder ikke for "restmodellers" ekstra lave udsalgspriser.

Nuværende handelspris/markedspris

Udgangspunktet for fastsættelse af bilens handelspris/markedspris er de annoncerede priser.

Handelspriser/markedspriser inklusiv registreringsafgift bliver hentet fra alt tilgængeligt materiale, fx:

• DAF-kataloger
• Bil-markedet
• Bil-info
• Annoncer fra dagspresse
• Internet mv.

Se også

Afsnit E.A.8.1.5.3.1 "Værdifastsættelse af brugte køretøjer".

Niveaulister og værdilister

På baggrund af de foretagne værdifastsættelser, annoncer, erfaringsmateriale mv. udarbejder SKAT niveaulister. Listerne angiver en værdi for biler i normal vedligeholdt stand uden ekstraudstyr og med normalt kilometertal for en række gængse motorkøretøjer.

Hvis der er niveaulister/værdilister for det pågældende køretøj, anvendes disse, dog med eventuel regulering for afvigende kilometer-stand, ekstraudstyr og anvendelse.

Hvis der foreligger niveaulister, må disse som udgangspunkt ikke fraviges. Se afsnit E.A.8.1.5.3.1 "Værdifastsættelse af brugte køretøjer".

Varebiler, der afgiftsberigtiges med 50 pct.

Udgangspunktet for fastsættelse af handelsprisen/markedsprisen (Handelspris/markedspris inklusiv moms og 50 % afgift) kan fx være DAF's brugtbilpriser, Bil-Info m.fl. Se også afsnit E.A.8.1.5.3.1 "Værdifastsættelse af brugte køretøjer".

Hvis udgangspunktet for værdifastsættelsen er handelsprisen/markedsprisen på hvide plader, gælder følgende:

• Under 300.000 kr. Handelspris/markedspris på gule plader fastsættes til 70 pct. af handelspris/markedspris på hvide plader
• Over 300.000 kr. men under 550.000 kr. Handelspris/markedspris på gule plader fastsættes til 66 pct. af handelspris/markedspris på hvide plader
• 550.000 kr. og derover. Handelspris/markedspris på gule plader fastsættes til 62 pct. af handelspris/markedspris på hvide plader.

Kilometerstand

Der bliver givet fradrag eller tillæg til handelsprisen/markedsprisen for antal kørte kilometer, som fraviger det normale antal kørte kilometer med mere end 10 pct.

Det kørte antal kilometer skal i givet fald bevises ved fx fremlæggelse af servicebog, værkstedsregninger eller lignende.

Der sker regulering for afvigende kilometer med baggrund i de annoncerede handelspriser/markedspriser.

Generelt for kilometerberegninger gælder det, at der for varebiler til og med 4. år bliver talt i hele år plus overskydende måneder med udgangspunkt i den aktuelle 1. registreringsdato.

DAF-katalogets norm for kørsel med varebiler anvendes. For varebiler er normkørsel 30.000 kilometer årligt for bilens 1.- 4. år og 20.000 kilometer fra bilens 5. år.

Regulering for afvigende kilometer bliver foretaget med udgangspunkt i følgende:

• Under 1 år 31 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
• Over 1 år 22 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
• Over 2 år 20 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris
• Over 3 år 17 øre pr 100.000 kr. i handelspris/markedspris.

Formel: (Handelspris/markedspris)/100.000 * difference fra norm * sats for alder = tillæg/fradrag.

Kilometertillægget eller -fradraget må som udgangspunkt ikke medføre, at køretøjets handelspris/markedspris bliver lavere eller højere end handelsprisen/markedsprisen for et tilsvarende køretøj, der er henholdsvis et år ældre eller yngre. Varebiler med en ekstremt afvigende kilometerstand kan dog få et ekstra fradrag/tillæg.

For varebiler, der er over 10 år gamle, bliver der kun reguleret for afvigende kilometertal, hvis helt specielle forhold gør sig gældende. Se bekendtgørelsen nr. 230 af 22.03.2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer, § 10, stk. 4. Ved specielle forhold forstås bl.a. varebiler, hvor kilometertallet afviger mere end 1/3 fra normkilometertallet.

Regulering for kilometer må som udgangspunkt ikke medføre en ændring på over 10 pct. af handelspris/markedspris. Ved reguleringer ud over 10 pct., bør det overskydende (ud over de 10 pct.) kun tillægges eller fradrages med halvdelen. Se afsnit (E.A.8.1.5.3.1.2).

Ekstraudstyr

Som udgangspunkt bliver fradrag og tillæg for udstyr mv. nedsat med samme procentdel som bilens værditab, dvs. som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret med sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

I de tilfælde, hvor udstyret ikke umiddelbart indgår i et køretøjs markedspris og derfor skal værdifastsættes separat, gælder, at der for køretøjer til og med 4. år bliver talt i hele år plus overskydende måneder med udgangspunkt i den aktuelle 1. registreringsdato.

Når nyværdien for ekstraudstyret er fastsat, bliver værdien nedskrevet til følgende procenter:

Når en varebil fx er 1 år og 4 måneder, er nedskrivningsprocenten 70 pct. minus 1 for hver af de måneder, bilen er på vej til at blive to år, altså 70 minus 4 = 66 pct.

For varebiler over 1 år, bliver der set bort fra værdien af følgende udstyrsgenstande:

• Genstande med en nyværdi under 4.000 kr. inklusiv afgift
• Almindeligt radio- og HI-FI udstyr, navigation mv. Bemærk kun værdien over 10.000 kr. pr. udstyrsdel medregnes
• Trækkrog
• Mobiltelefonudstyr
• Diverse sikkerhedsudstyr.

Værdien af ekstraudstyrsgenstande, som har været monteret på varebilen, men som er fuldstændig afmonteret, skal ikke medregnes til varebilens handelspris/markedspris.

Hvis ekstraudstyrsgenstanden kun er delvist afmonteret, skal genstandens værdi som udgangspunkt indgå i varebilens handelspris/markedspris.

Vognkort

For at fastslå omfanget af udstyr på det enkelte køretøj indhenter SKAT som hovedregel vognkort for dyrere varebiler med en handelspris/markedspris på over 200.000 kr., medmindre SKAT i den konkrete situation rent undtagelsesvist ikke finder det nødvendigt.

Der bliver dog ikke indhentet vognkort, hvis varebilen har en tilladt totalvægt på over 3.000 kg., og bilen bliver afgiftsberigtiget efter reglerne om en maksimumafgift på 56.800 kr.

Varebiler er også omfattet af reglerne om toldsyn. Der gives et klargøringsfradrag på 3 pct., dog maksimalt. 8.000 kr. svarende til reglen om fradrag for middel stand for toldsynede personbiler.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for værdifastsættelse og beregning af afgift for veterankøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Brændstofforbrug
• Tidligere eksporterede køretøjer
• Teknisk årgangsbestemmelse.

Regel

Køretøjer, der er mere end 35 år gamle, bliver defineret som veterankøretøjer. For veterankøretøjer, der fremtræder som ved første registrering, bliver den afgiftspligtige værdi fastsat til 40 pct. af den oprindelige nypris.

Af praktiske hensyn bliver et køretøj anset for at overholde 35 års reglen, når anmeldelsesåret minus registreringsåret er minimum 35 år. Hvis registreringsåret ikke kendes, bliver fabrikationsåret brugt.

Brændstofforbrug

Reglerne for tillæg og fradrag for brændstofforbrug gælder også veterankøretøjer.

Se også

Se § 14 i bekendtgørelse nr. 230 af 22.03.2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv.

Tidligere eksporterede køretøjer

For køretøjer, der er mere end 35 år gamle, som bliver genindført efter at have været udført mod udbetaling af eksportgodtgørelse efter REGAL § 7b, bliver afgiften fastsat til den udbetalte godtgørelse, dog uden nedslag i afgiftsbeløbet. Se REGAL § 10, stk. 4. Sådanne veterankøretøjer kan således ikke længere afgiftsberigtiges på grundlag af køretøjets brugsværdi.

Teknisk årgangsbestemmelse

For ombyggede og eller reparerede veterankøretøjer, der ikke fremtræder i original stand og derfor har mistet deres identitet som veterankøretøj (fx Hot-Rods, Buggy's, Speedsters og MC Choppere mv.), kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i den tekniske årgangsbestemmelse, der er fastsat af synsvirksomheden/Trafikstyrelsen. Dette kræver, at der bliver fremlagt dokumentation herfor.

Et ombygget veterankøretøj kan således ikke afgiftsberigtiges efter bestemmelsen om 40 pct. af den oprindelige nypris. Se REGAL § 10, stk. 4.

Det betyder i praksis, at der ved værdifastsættelsen af sådanne ombyggede køretøjer, skal tages hensyn til den teknisk fastsatte årgangsbestemmelse. Den afgiftspligtige værdi for den ombyggede bil kan derfor ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Det er naturligvis forudsat, at der bliver fremlagt den tilstrækkelige dokumentation fra synsvirksomheden eller Trafikstyrelsen.

I et sådant tilfælde vil SKAT, ud over at fastsætte handelsprisen/markedsprisen for bilen, også skulle fastsætte en værdi for et tilsvarende nyt køretøj i forhold til den teknisk fastsatte årgang. Det er den værdi, der således ikke kan overstiges.

Se REGAL § 10 om værdifastsættelse af brugte køretøjer og reglerne for teknisk årgangsbestemmelse i § 14 stk. 2 i BEK nr. 230 af 22. marts 2006 om værdifastsættelse af motorkøretøjer mv.

E.A.8.1.6 Eksportgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit indeholder bestemmelser om godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af et køretøj, der tidligere er betalt registreringsafgift af.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvilke køretøjer er omfattet?
• Hvor meget kan tilbagebetales?
• Genindførsel og indregistrering.

Regel

Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter REGAL §§ 4, 5, 5a eller 6-6b, bliver godtgjort, hvis køretøjet bliver afmeldt fra motorregisteret og udført af landet. Se REGAL § 7b om godtgørelse af afgift ved eksport.

Der kan kun tilbagebetales registreringsafgift, hvis køretøjet er i registreringsklar stand.

Reglerne om værdiansættelse af motorkøretøjer findes dels i REGAL dels i bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006.

Hvilke køretøjer er omfattet?

Der kan kun tilbagebetales registreringsafgift, hvis der i sin tid blev betalt registreringsafgift ved indregistreringen. Det drejer sig om følgende køretøjer:

• Personbiler
• Motorcykler
• Varebiler med tilladt totalvægt på ikke over 4 tons
• Autocampere
• Busser til privat persontransport
• Taxier
• Sygetransportkøretøjer.

Der kan også udbetales godtgørelse til registreringsklare, tidligere afgiftsberigtigede biler og motorcykler, der midlertidigt er afmeldt fra registrering. Afgiftsgodtgørelsen kan dog ikke overstige den afgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 pct..

Hvor meget kan tilbagebetales?

Godtgørelsesbeløbet bliver fastsat som den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det helt samme køretøj blev indført fra udlandet.

Fradrag

I det afgiftsbeløb, der herefter bliver beregnet, skal 15 pct. af beløbet trækkes fra, dog minimum 7.500 kr. for personbiler og 4.000 kr. for varebiler og motorcykler. Se REGAL § 7b, stk. 3 om fradrag i afgiftsbeløbet.

Godtgørelsen kan også omfatte køretøjer, der betaler registreringsafgift kvartalsvis efter de særlige regler for udlændingebiler, firmabiler og leasingbiler. Se REGAL §§ 3a, 3b og 3c. For sådanne køretøjer bliver godtgørelsen udregnet efter de ovenfor anførte regler, hvorefter der modregnes det registreringsafgiftsbeløb, der endnu ikke er betalt.

Undtaget

Der kan ikke godtgøres afgift for:

1. Køretøjer, der efter regler fastsat i medfør af REGAL § 1, stk. 3, har mistet deres afgiftsmæssige identitet
2. Køretøjer, der er afgiftspligtige efter REGAL § 7 eller ikke kan fritages for afgift efter § 7a
3. Køretøjer, der er mere end 35 år gamle regnet fra første registreringsdato
4. Køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand
5. Udstyr mv., som der ikke er betalt registreringsafgift af.

Reglen under pkt. D omhandler køretøjer, der på grund af skader, vedligeholdelsesstand eller lignende ikke er registreringsklare. Hvis køretøjet på anmeldelsestidspunktet ikke kan omregistreres til ny bruger uden fornyet syn, vil køretøjet blive anset for at være i ikke registreringsklar stand. Se REGAL § 7b, stk. 4 om tilfælde, hvor der ikke kan godtgøres afgift ved eksport.

Under hensyn til den fortsatte værdiforringelse, der sker efter vurderingen, er der fastsat en frist på 1 måned, hvorefter køretøjet skal være afmeldt fra Køretøjsregisteret.

Eksempel på afgiftsberegning

Tilbagebetalingen kan ikke overstige den registreringsafgift, der oprindeligt er betalt, fratrukket 15 procent, se følgende eksempel:

Den registreringsafgift, der kan tilbagebetales, bliver beregnet ud fra køretøjets oprindelige nypris her i landet sammenholdt med nuværende markedspris. Det svarer til køretøjets almindelige pris, inklusiv moms og registreringsafgift ved salg til en bruger i Danmark.

Det svarer til, hvad en dansk forhandler kan sælge et tilsvarende køretøj for i registreringsklar stand, inklusive moms, forhandleravance og registreringsafgift.

Køretøjets værdi bliver fastsat på det tidspunkt, hvor en anmodning om tilbagebetaling sendes til SKAT (blanket 21.044).

Se også

Se også regnemaskinen på skat.dk til hjælp for beregning af afgiften.

Toldsyn

Køretøjer, der bliver eksporteret, skal have foretaget syn, hvis der søges om godtgørelse af restværdien af registreringsafgiften i køretøjet. Bestemmelsen gælder alle biler, der er 10 år eller ældre. Se REGAL § 7c, stk. 1 om synsrapport.

For biler, der er under 10 år gamle, samt for motorcykler (uanset alder), kan SKAT kræve køretøjet synet af en synsvirksomhed, før udbetaling af godtgørelse kan ske.

Det syn, der skal foretages, består af to dele. For det første en prøvelse af, om bilen er i registreringsklar stand. For det andet en vurdering af bilens stand handelsmæssigt. Sidstnævnte er samme syn som det, der bliver foretaget af importerede køretøjer. Se afsnit E.A.8.1.5.3.1.2 "Personbiler og motorcykler".

Synsrapporten, der indgår ved SKATs værdiansættelse af køretøjet, må ikke være mere end 4 uger gammel, regnet fra det tidspunkt hvor anmodningen om godtgørelsen bliver afleveret.

Eksportøren bliver kompenseret for det gebyr, der kræves af synsvirksomheder for syn af et køretøj. Kompensationen sker ved en forhøjelse af godtgørelsesbeløbet med 300 kr.

Dokumentation mv.

Køretøjet skal være afmeldt senest 1 måned efter værdifastsættelsen (vurderingen).

Der skal fremlægges dokumentation for, at køretøjet er udført af Danmark. Dokumentation for udførslen skal indsendes eller fremvises senest 3 måneder efter, at køretøjet er blevet værdifastsat af SKAT.

Ved udførsel til lande uden for EU vil eksempelvis udførselsangivelsen dog kunne fremlægges som dokumentation.

Ved udførsel til EU-lande skal fremlægges dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering i et andet land, eller anden form for egnet dokumentation.

Udbetaling

Registreringsafgiften bliver udbetalt af SKAT, når

• køretøjet er værdifastsat
• køretøjet er afmeldt fra motorregisteret, og
• køretøjet er udført fra Danmark, og dette kan dokumenteres.

Se REGAL § 7c om reglerne for udbetaling af afgift.

Afgiftsgodtgørelsen bliver udbetalt senest 3 uger efter modtagelsen af den nødvendige dokumentation. Hvis SKAT ikke kan godkende dokumentationen, bliver fristen afbrudt, indtil den nødvendige dokumentation foreligger.

Godtgørelsen bliver udbetalt til køretøjets ejer. Ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet bevises over for SKAT. Hvis der er flere ejere, bliver godtgørelsen først udbetalt, når ejerne over for SKAT har erklæret sig enige i, hvem udbetalingen skal ske til.

Bilbogen

SKAT skal ved udbetaling af godtgørelse respektere pant eller ejendomsforbehold i køretøjet, der er tinglyst i Bilbogen. Med tinglyst pant sidestilles tinglyst udlæg. Se REGAL § 7c, stk. 3 om Bilbogen.

På den anden side skal SKAT ikke afgøre, hvem blandt flere rettighedshavere, der har fortrinsstilling til godtgørelsen. Derfor skal SKAT, hvis der er tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet på udbetalingstidspunktet, blot tilbageholde udbetalingen, indtil der ikke mere er tinglyst pant eller ejendomsforbehold i køretøjet.

Hvis der kun er én tinglyst ret, og ejeren af køretøjet fuldt ud har overdraget retten til godtgørelsen til denne rettighedshaver, kan SKAT udbetale godtgørelsen til denne, selv om retten over køretøjet ikke er aflyst. Godtgørelse bliver ikke udbetalt, hvis ejeren kun har overdraget en del af godtgørelsen til indehaveren af den tinglyste ret, medmindre rettighedshaveren har meddelt SKAT, at restbeløbet kan udbetales til ejeren.

Genindførsel og indregistrering

Hvis køretøjet efterfølgende bliver indført her til landet og indregistreret efter færdselsloven, skal der på ny betales registreringsafgift. Se REGAL § 7b, stk. 6 om betaling af afgift, hvis køretøjet igen registreres i Danmark.

I givet fald beregnes afgiften på grundlag af køretøjets oprindelige nypris sammenholdt med handelsprisen på tidspunktet for indregistreringen.

E.A.8.1.7 Procentafgift, firmabiler, leasingkøretøjer og udlændingebiler

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om betaling af månedsvis afgift (procentafgift) for firmabiler, udlændingebiler og leasingkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Firmabiler (E.A.8.1.7.1)
• Leasingkøretøjer (E.A.8.1.7.2)
• Udlændingebiler (E.A.8.1.7.3).

E.A.8.1.7.1 Firmabiler

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for betaling af månedsvis afgift for firmabiler.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Ansøgning/tilladelse
• Betaling af afgift
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der kan efter ansøgning gives tilladelse til ratevis (kvartalsvis) betaling af registreringsafgift for firmabiler, der er afgiftspligtige efter de regler, der beskrives nedenfor. Se definition af firmabiler i afsnit E.A.8.1.2.

Der stilles ikke krav om, at køretøjet skal registreres med danske nummerplader.

Køretøjerne bliver værdifastsat skønsmæssigt af SKAT (eventuel standardpris for fabriksnye køretøjer), så registreringsafgiftsbeløbet kan beregnes.

Den herboende

I loven bliver udtrykket herboende benyttet som betegnelse for personer, som efter reglerne i registreringsbekendtgørelsen har pligt til at lade deres køretøjer indregistrere her i landet. Disse herboende personer skal som følge heraf betale afgift af deres køretøjer.

Eksempel

Udfører den herboende sit arbejde for et udenlandsk moderselskabs filial i Danmark, vil vedkommende ikke kunne benytte ordningen for udenlandske firmabiler, selvom ansættelsesaftalen er indgået med det udenlandske moderselskab, og lønnen bliver udbetalt fra moderselskabet.

Motorkøretøjet

Reglerne finder som udgangspunkt anvendelse på alle afgiftspligtige køretøjer, herunder også køretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader.

Reglerne gælder både for køretøjer, som ejes af en udenlandsk virksomhed, og for køretøjer, som leases af en udenlandsk virksomhed, uanset om leasingaftalen indgås med et dansk eller et udenlandsk leasingselskab.

Der er således ikke noget til hinder for at der indgås en leasingaftale mellem en udenlandsk virksomhed og et dansk leasingselskab for køretøjer, der er omfattet af reglen i REGAL § 2, stk. 1, nr. 15, valutaudlejningsbiler.

Det er muligt at vælge, om de udenlandske firmabiler skal være indregistreret på danske nummerplader, eller om de udenlandske nummerplader skal beholdes.

Dette valg har betydning for de afgifter, der skal betales. Ved registrering på danske plader skal der betales vægtafgift og eventuel tillægsafgift eller grøn ejerafgift til Danmark. Køretøjer på udenlandske plader betaler derimod periodiske afgifter til det land, hvor de er registreret.

Bemærk

Hvis den udenlandske virksomhed stiller et sådant køretøj til rådighed for en herboende ansat, bl.a. med henblik på motorkøretøjets anvendelse her i landet, kan motorkøretøjet høre under ordningen med betaling af løbende registreringsafgift, hvis betingelserne er opfyldt.

I alle andre tilfælde vil det fortsat være i strid med reglerne at udleje afgiftsfrie danske eller udenlandske køretøjer til herboende, der anvender dem her i landet. Et leasingfirma kan således ikke stille en afgiftsfri valutaudlejningsbil til rådighed direkte til en herboende.

Ansøgning/tilladelse

Tilladelse til kvartalsvis betaling af registreringsafgift bliver udstedt efter følgende regler:

• Køretøjet skal vises til SKAT med henblik på opgørelse af afgiftstilsvaret
• Den udenlandske arbejdsgiver skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5, samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i den pågældende periode. Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed, ansættelsessted og adresse samt en identifikation af køretøjet
• Den selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5, da køretøjet bliver anvendt i forbindelse med udøvelse af en beskæftigelse over grænser samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i den pågældende periode. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om den selvstændigt erhvervsdrivendes bopælsadresse, adressen på forretningsstedet og identifikation af køretøjet.

Hvis motorkøretøjet skal forsynes med danske nummerplader, skal køretøjet registreres med den herboende som enten ejer eller bruger.

Gyldighedsperiode

Tilladelse bliver udstedt for en periode på højst 2 år. Hvis anvendelsens/ansættelsens varighed overstiger 2 år, kan der udstedes ny tilladelse for den næste 2 års periode osv.

Anvendelse

Hvis der er udstedt en tilladelse, må køretøjet bruges til både arbejdsmæssig og privat kørsel her i landet og i udlandet af den herboende. Motorkøretøjet må udelukkende føres af de personer, som er omfattet af tilladelsen eller af personer, der hører til de pågældendes husstande.

Ophør

Tilladelsen bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt, fx hvis ansættelsesforholdet ophører eller lignende.

Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten ophører, eller køretøjet efter reparation eller ombygning udgår af ordningen.

Hvis registreringspligten ophører i løbet af et kvartal eller hvis køretøjet udgår af ordningen som følge af reparation eller ombygning, bliver depositum samt for meget betalt afgift og tillæg tilbagebetalt.

Tilbagebetaling af afgift og tillæg sker med 1/3 for hver måned, der er indbetalt for meget. Depositum bliver desuden tilbagebetalt, når den samlede afgift er betalt, dvs. efter 8 år og 4 måneder.

Hvis et køretøj overgår til varig anvendelse her i landet i forbindelse med, at et ansættelsesforhold ophører, eller ved salg eller anden overdragelse, forfalder resten af afgiften. Køretøjet kan dog i stedet berigtiges efter reglerne om afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer. Se REGAL § 10.

Det er muligt at få en endelig vurdering af den restafgift, der er i køretøjet på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen. Vurderingen vil kun blive foretaget, hvis ejeren af bilen ansøger om det. Hvis det viser sig, at der oprindeligt er betalt for meget i registreringsafgift, vil differencen blive tilbagebetalt. Modsat, hvis der oprindeligt er betalt for lidt i registreringsafgift, så vil differencen blive efteropkrævet. Rentetillægget sikrer, at for lidt eller for meget betalt registreringsafgift bliver forrentet.

Det er den, som har betalt afgiften, der får afgiften tilbage ved en tilbagebetalingssituation. Se REGAL § 3a, stk.5. Det samme gælder, hvis der skal opkræves yderligere afgift.

Betaling af afgift

Afgiften skal betales kvartalsvis forud. Udover afgiften betales et tillæg pr. påbegyndt kvartal. Tillægget bliver beregnet på grundlag af den afgift, der står tilbage på saldoen, når afgiften for kvartalet er betalt. Der svares afgift fra og med begyndelsen af det kvartal, hvori motorkøretøjet bliver registreringspligtigt. SKAT træffer afgørelse om, hvornår et køretøj er indregistreringspligtigt her i landet.

Afgiften udgør for køretøjer,

• der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned efter første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3 måneder
• der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder
• der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 1/2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder.

Tillæg, forrentning

Ved betaling bliver der også tillagt en forrentning af den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling. Forrentningen sker med den på tidspunktet for afgiftsberegningen senest offentliggjorte, gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til ikkefinansielle selskaber, der foreligger pr. 1. januar, henholdsvis pr. 1. juli

Depositum

Første gang, der skal betales afgift og tillæg, skal der desuden betales et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg. Depositum er en sikkerhed for afgiften, til brug for eventuelle restancer for registreringsforholdet, indtil køretøjet udgår af ordningen.

Hæftelse

Pligten til at betale afgift, tillæg og depositum, har den, der stiller firmabilen til rådighed for den herboende. Dvs. den udenlandske virksomhed. Se REGAL § 3a, stk. 5.

Manglende betaling

En tilladelse bortfalder, hvis en frist for betaling af afgift og tillæg fastsat i en rykkerskrivelse bliver overskredet. Medmindre køretøjets registreringspligt ophører, skal den resterende afgiftssaldo for køretøjet i sådanne tilfælde betales.

EF-dom

EF-domstolen afsagde den 15. september 2005 dom C-464/02 i den danske firmabilsag. Det er i dommen fastslået, hvornår der skal betales registreringsafgift af en udenlandsk firmabil, der bruges af en dansk bosiddende arbejdstager ansat i en udenlandsk virksomhed. Der vil således fortsat kunne opkræves registreringsafgift, når firmabilen "i det væsentlige varigt" anvendes i Danmark.

Kørsel i Danmark omfatter både privat og erhvervsmæssig kørsel. Kørsel i udlandet omfatter kun erhvervsmæssig kørsel. Udlandet omfatter både EU/EØS-lande og tredjelande. Til erhvervsmæssig kørsel i udlandet bliver kørsel til og fra bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del af kørslen, der foregår i Danmark, også regnet med. Privat kørsel i udlandet bliver ikke regnet med i forhold til den erhvervsmæssige brug i udlandet. Hvis køretøjet samme dag bliver brugt privat både i Danmark og i udlandet, er det kun den private brug i Danmark, der skal regnes med.

Dommen førte til en ændring af registreringsafgiftsloven, jf. lov nr. 519 af 7. juni 2006.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.8.1.7.2 Leasingkøretøjer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for forholdsvis betaling af registreringsafgift for leasingkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Ansøgning/tilladelse
• Betaling af afgift.

Ansøgning/tilladelse

SKAT kan efter ansøgning give tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kun betales for den tidsbegrænsede leasingperiode, når

• motorkøretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet og
• køretøjet i en tidsbegrænset periode bliver leaset til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet i henhold til en skriftlig aftale.

Det er en betingelse, at der på ansøgningstidspunktet eksisterer en tidsbegrænset leasingkontrakt mellem virksomhed eller driftssted og den person eller virksomhed, der ønsker at lease motorkøretøjet. Kontrakten skal indeholde nøjagtige oplysninger om den aftalte leasingperiode.

Ansøgningen skal indgives af enten leasingvirksomheden eller den person, som leaser køretøjet.

Kontrakt

Der skal udfærdiges en skriftlig leasingkontrakt for leasingkøretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter ordningen. Kontrakten skal omhandle køretøjet i den stand, hvori det skal leases, og indeholde følgende nærmere oplysninger til identifikation af køretøjet

• navn
• adresse på leasingvirksomhed og den, der leaser, samt
• lejebeløbet.

Samtlige brugere skal fremgå af leasingkontrakten. Kontrakten skal være bilagt specifikation af bilens beskaffenhed og udstyr.

Registreringspligten og derved afgiftspligten indtræder den dato, hvor køretøjet bliver taget i anvendelse her i landet af en herboende person.

Leasingkøretøjerne skal i alle tilfælde indregistreres på danske nummerplader. Det betyder, at der skal betales vægtafgift eller grøn ejerafgift mv. efter gældende regler.

For at kunne blive omfattet af ordningen, skal leasingvirksomheden have hjemsted her i landet eller i udlandet, eller være en virksomhed med fast driftssted her i landet eller i udlandet. Virksomheden skal drives af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat. Om det er tilfældet, vil blive afgjort efter de almindelige regler for skattepligt eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beliggenhed af et fast driftssted bliver fastlagt ud fra definitionen i OECD's modeloverenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Leasingperioden forlænges

I tilfælde, hvor parterne ønsker at forlænge den kontraktaftalte leasingperiode, skal de ansøge SKAT om dette senest 14 dage, inden kontrakten udløber. Der skal på ansøgningstidspunktet eksistere en skriftlig aftale mellem den herboende bruger og leasingvirksomheden. Aftalen skal indeholde oplysninger om den præcise tidsperiode, som kontrakten bliver forlænget med.

Indlevering af nummerplader ved kontraktens udløb

Hvis køretøjets nummerplader ved leasingkontraktens udløb ikke bliver indleveret rettidigt til et skattecenter, vil køretøjets nummerplader blive fjernet af politiet.I tilfælde heraf skal der efterfølgende betales afgift og tillæg for den periode, der forløber fra leasingkontraktens udløb til køretøjets nummerplader bliver indleveret eller fjernet. Afgift og tillæg bliver opkrævet pr. påbegyndt måned, fristen overskrides.

Betaling af afgift

Afgiften bliver opkrævet for hele kontraktperiodens varighed. Afgiften beregnes på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi, der fastsættes ved vurdering (eventuelt standardpris for fabriksnye køretøjer) efter lovgivningens almindelige bestemmelser.

Afgiften udgør for

• køretøjer, der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned efter første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3 måneder
• køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder
• køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 1/2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder.

Tillæg/forrentning

Ved betaling bliver der også tillagt en forrentning af den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling. Forrentningen sker med den på tidspunktet for afgiftsberegningen senest offentliggjorte, gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til ikkefinansielle selskaber, der foreligger pr. 1. januar, henholdsvis pr. 1. juli

Hæftelse

Leasingvirksomheden hæfter for betaling af afgift, rente og tillæg.

Overgang til anden anvendelse/leasingperiodens udløb

Hvis leasingkontrakten bliver afbrudt eller hvis køretøjet udgår af ordningen, skal leasingvirksomheden eller den, der leaser meddele det til SKAT, og køretøjets nummerplader skal indleveres til et skattecenter. SKAT tilbagebetaler den afgift og det tillæg, der eventuelt er betalt for meget for leasingperioden.

Det er muligt at få en endelig vurdering af den restafgift, der er i køretøjet på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen. Vurderingen vil i denne situation kun blive foretaget, hvis ejeren (leasingvirksomheden) af bilen ansøger om det. Hvis det viser sig, at der oprindeligt er betalt for meget i registreringsafgift, vil differencen blive tilbagebetalt. Modsat, hvis der oprindeligt er betalt for lidt i registreringsafgift, så vil differencen blive efteropkrævet. Rentetillægget sikrer, at for lidt eller for meget betalt registreringsafgift bliver forrentet.

Varig anvendelse her i landet

Hvis et motorkøretøj overgår til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af køretøjet i stedet bliver berigtiget efter REGALs almindelige regler for brugte motorkøretøjer. Se REGAL § 3b om leasingkøretøjer.

Bemærk

SKAT har 13. januar 2011 udsendt styresingal, SKM2011.27.SKAT.

Styresignalet er en præcisering af de retningslinier, som SKAT anvender ved behandlingen af ansøgninger om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b.

Det indeholder en gennemgang af de formelle krav til en leasingaftale samt hvilke krav, der kan stilles til leasingvirksomheden for, at det er en erhvervsmæssig virksomhed i registreringsafgiftslovens forstand.

Det beskriver situationer, hvor SKAT efter en konkret bedømmelse kan tilsidesætte leasingaftaler. Det er tilfælde, hvor der kan være tvivl, om hvem der er den reelle ejer af køretøjet, og i de tilfælde hvor leasingaftalen ikke indeholde markedsmæssige vilkår for leasing eller hvor der mangler den væsentligste årsag til leasing - nemlig finansieringselementet.

E.A.8.1.7.3 Udlændingebiler

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for betaling af månedsvis afgift for registreringspligtige motorkøretøjer tilhørende udlændinge.

Afsnittet indeholder:

• Ansøgning/tilladelse
• Betaling af afgift.

Ansøgning/tilladelse

Der kan efter ansøgning blive givet tilladelse til ratevis (kvartalsvis) betaling af registreringsafgift for for registreringspligtige motorkøretøjer tilhørende udlændinge. Dette omfatter også køretøjer tilhørende asylansøgere. Dvs. indregistreringspligtige motorkøretøjer, der tilhører en udlænding og af denne bliver benyttet under et tidsbegrænset ophold her i landet. Ved udlændinge forstås personer, der ikke har dansk statsborgerskab. Personer fra Færøerne og Grønland bliver ikke betragtet som udlændinge.

Ordningen omfatter såvel medbragte som her i landet indkøbte køretøjer.

Køretøjerne skal indregistreres med danske nummerplader.

Køretøjerne bliver skønsmæssigt værdifastsat af SKAT (eventuelt standardpris for fabriksnye køretøjer), så registreringsafgiftsbeløbet kan beregnes.

Tilladelse bliver givet efter følgende regler:

• Køretøjet skal vises for SKAT med henblik på en skønsmæssig værdifastsættelse
• Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for, at opholdet er tidsbegrænset
• Motorkøretøjet skal registreres i den pågældendes navn.

Gyldighedsperiode

Tilladelse bliver udstedt for en periode på højst 2 år. Hvis opholdets varighed overstiger 2 år, kan der udstedes ny tilladelse for den næste 2 års periode osv.

Anvendelse

Motorkøretøjet må udelukkende føres af de personer, som er omfattet af tilladelsen, eller af personer, der hører til den pågældendes husstand.

Betaling af afgift

Afgiften skal betales kvartalsvis forud. Der svares afgift fra og med begyndelsen af det kvartal, hvori motorkøretøjet bliver registreringspligtigt. SKAT træffer afgørelse om, hvornår et køretøj er indregistreringspligtigt her i landet.

Afgiften udgør for

• køretøjer, der er mellem 0 og 3 måneder gamle regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned efter første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt i de første 3 måneder
• køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 3 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder
• køretøjer, der ved registreringspligtens indtræden er ældre end 36 måneder regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, uanset om det er i Danmark eller udlandet, 1/2 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de efterfølgende måneder.

Tillæg/forrentning

Ved betaling bliver der også tillagt en forrentning af den del af den beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling. Forrentningen sker med den på tidspunktet for afgiftsberegningen senest offentliggjorte, gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til ikkefinansielle selskaber, der foreligger pr. 1. januar, henholdsvis pr. 1. juli.

Depositum

Første gang, der skal betales afgift og tillæg, skal der desuden betales et depositum svarende til første kvartals afgift, rente og tillæg. Depositum er en sikkerhed for afgiften til brug for eventuelle restancer for registreringsforholdet, indtil køretøjet udgår af ordningen.

Manglende betaling

En tilladelse bortfalder, hvis en frist for betaling af afgift og tillæg fastsat i en rykkerskrivelse bliver overskredet. Medmindre køretøjets registreringspligt ophører, skal den resterende afgiftssaldo for køretøjet i sådanne tilfælde betales. Se REGAL § 3c om udlændingebiler.

Ophør

Tilladelsen bortfalder, når udlændingen tager varigt ophold her i landet. Der er fx tale om varigt ophold i forbindelse med en permanent opholdstilladelse. Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten ophører, eller når køretøjet efter reparation eller ombygning udgår af ordningen. Hvis registreringspligten ophører i løbet af et kvartal, eller hvis køretøjet udgår af ordningen som følge af reparation eller ombygning, bliver depositum samt for meget betalt afgift og tillæg tilbagebetalt.

Tilbagebetaling af afgift og tillæg sker månedsvis med 1/3 af den betalte afgift for det kvartal, der er indbetalt for meget. Depositum bliver desuden tilbagebetalt, når den samlede afgift er betalt. Dvs. efter 8 år og 4 måneder.

Hvis et køretøj overgår til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse med, at en udlænding tager permanent ophold her i landet, forfalder resten af afgiften til betaling. Køretøjet kan dog i stedet berigtiges efter reglerne om afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer. Se.REGAL § 10 om vurdering ud fra køretøjets aktuelle markedspris.

E.A.8.1.8 Reparerede og ombyggede køretøjer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for reparation og ombygning af køretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Regel om afgiftfri reparation eller genopbygning (E.A.8.1.8.1)
• Færdselsskader (E.A.8.1.8.2)
• Reparerede og genopbyggede køretøjer (E.A.8.1.8.3)
• Genihugning af stelnummer (E.A.8.1.8.4).

E.A.8.1.8.1 Regel om afgiftsfri reparation eller genopbygning

Der skal betales afgift af køretøjer, som efter reparation, genopbygning eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det køretøj, der tidligere er registreret og betalt afgift af. Se REGAL § 7 og § 7a og Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

Reparatøren eller køretøjets ejer skal selv sikre sig, at de fastsatte regler for afgiftsfri reparation eller genopbygning er opfyldt, og har pligt til, hvis reglerne ikke er opfyldt, at indgive anmeldelse om det til SKAT.

Reglerne gælder for både personmotorkøretøjer (biler og motorcykler) og for andre køretøjer, herunder last- og varebiler.

Reglerne om betaling af afgift efter reparation og ombygning, gælder principielt også for køretøjer, der er mere end 35 år gamle og som er afgiftsberigtiget eller kan afgiftsberigtiges efter REGAL § 10, stk. 4. Det er dog en forudsætning, at køretøjerne efter reparationen bevarer deres afgiftsmæssige identitet som mere end 35 år gamle køretøjer, dvs. fremtræder som ved første registrering og i original stand.

Reglerne om genopbygning efter færdselsskade gælder ikke for køretøjer, der er mere end 35 år gamle. Se REGAL § 7 stk.1.

En registreret motorcykel mister ikke sin afgiftsmæssige identitet ved at den bliver monteret med en sidevogn. Der skal derfor ikke betales ny registreringsafgift ved en sådan ombygning af en motorcykel.

Det samme gælder en motorcykel med sidevogn, hvor sidevognen bliver afmonteret.

E.A.8.1.8.2 Færdselsskader

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj efter færdselsuheld, eksplosion, ildebrand mv. kan eller ikke kan genopbygges uden betaling af afgift.

Afsnittet indeholder:

• Motorkøretøjer, som ikke kan genopbygges afgiftfrit
• Køretøjets handelsværdi
• Motorkøretøjer, som kan genopbygges afgiftfrit
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Motorkøretøjer, som ikke kan genopbygges afgiftfrit

Der betales afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., hvis de er omfattet af en skadesforsikring, og hvis udgiften indbefattet merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheld mv. skete skader overstiger:

• 75 pct. af handelsværdien før uheldet for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4, stk 1. nr. 1 (motorcykler)
• 65 pct. af handelsværdien før uheldet for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4, stk 1. nr. 2 (personbiler)
• 80 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter REGAL § 5, stk. 1 (50 pct.)
• 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter REGAL § 5, stk. 2 (30 pct.)
• 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter REGAL § 5a (60 pct.)
• 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter REGAL § 6 (20 pct.).

For totalskadede køretøjer udfærdiger forsikringsselskabet i forbindelse med skadesafregningen en erklæring om, at køretøjet ikke kan genopbygges afgiftfrit. Erklæringen skal også indeholde oplysning om motorkøretøjets:

• Mærke
• Art
• Chassisnummer
• Seneste registreringsnummer.

Erklæringen skal medfølge ved overdragelse af det beskadigede motorkøretøj.

Der bliver dog ikke beregnet afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er under 25.000 kr. indbefattet merværdiafgift. Afgiften bliver beregnet som for nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for eventuelt manglende sikkerhedspuder.

Køretøjets handelsværdi

Køretøjets handelsværdi før skaden bliver fastsat af forsikringsselskabet. Handelsværdien er genanskaffelsesprisen for motorkøretøjet, inklusiv afgift, umiddelbart før uheldet. Der skal ikke tages hensyn til alder, antal kørte kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage.

For motorkøretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har kørt højst 25.000 kilometer, kan handelsværdien sættes til motorkøretøjets værdi som nyt, inklusive afgift.

Udgifterne til genopbygning af køretøjet bliver opgjort af forsikringsselskabet. Opgørelsen skal indeholde samtlige udgifter til genopbygningen inklusiv merværdiafgift, herunder maling og lakering. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som skal udskiftes, med anførsel af priserne på disse. Opgørelsen skal ske på grundlag af bruttopriser på nye reservedele, herunder nyt karrosseri. Ved bruttopriser menes de priser, der sædvanligvis bliver anvendt ved fakturering til private af det værksted, hvor reparationen eller genopbygningen påtænkes gennemført. Reparationen eller genopbygningen kan ske i udlandet.

I opgørelsen kan fratrækkes et fast beløb på 5.120 kr., såfremt genopbygningen indbefatter retablering af en eller flere sikkerhedspuder

Ovennævnte regler gælder også for genopbygning af færdselsskadede køretøjer tilhørende virksomheder, der råder over mere end 10 afgiftsberigtigede køretøjer, som ikke er omfattet af en kaskoforsikring.

Hvis en skade på et køretøj, afgiftsberigtiget efter REGAL § 4, stk. 1, nr. 2 (personbiler), er opgjort til mere end 65 pct. af handelsværdien, bliver grænsen for afgiftspligt sat ned fra 65 pct. til 55 pct., hvis køretøjets ejer eller en ellers berettiget ikke bliver tilbudt kontant udbetaling af den fastsatte handelsværdi.

Det er således op til forsikringsselskabet at afgøre, om forsikringstager skal have valget mellem at få sin bil repareret til samme stand som før skaden eller få udbetalt en erstatning svarende til bilens værdi før skaden. Hvis forsikringstager ikke får dette valg, og bilen bliver genopbygget, skal forsikringsselskabet dog betale afgift af bilens værdi, allerede når reparationsudgiften udgør mere end 65 pct. af bilens værdi.

Køretøjer, der er skadede, skal afmeldes fra registrering, hvis,

• køretøjet efter forsikringsselskabets opgørelse skal afgiftsberigtiges på ny, eller
• skaden er afregnet kontant, og reparationen er gennemført efter ejerens eller en anden dertil berettigets bestemmelse og regning.

Forsikringsselskaberne træffer de nødvendige foranstaltninger til, at afmeldte køretøjer, der er totalskadede, ikke kan blive registreret uden afgiftsberigtigelse. De skal bl.a. tydeligt angive følgende tekst: "KAN IKKE REGISTRERES UDEN BETALING AF NY REGISTRERINGSAFGIFT", på de originale registreringsattesters forside.

Originale registreringsattester for afmeldte køretøjer, der ikke er totalskadede, men hvor skaden bliver afregnet kontant og reparationen bliver gennemført for ejerens eller en andens regning, sendes med dokumentation for afmeldelsen til Skattecenter Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup.

Sammen med dokumentationen for afmeldelsen skal opgørelse med angivelse af taksators navn, adresse og forsikringsselskabets navn og hjemsted medsendes. Se om opgørelsen i REGAL § 7, stk. 3.

Hvis et totalskadet motorkøretøj bliver genopbygget, skal køretøjet inden registrering anmeldes til afgiftsberigtigelse hos SKAT.

Afgørelse

SKAT har krævet betaling af registreringsafgift i henhold til REGAL § 1, stk. 3, jf. § 7, stk. 1, for et køretøj, der var genopbygget efter færdselsskade (totalskade).

Bilen er købt med original registreringsattest, og klageren har bestridt, at der kan fremsættes krav om betaling af ny registreringsafgift med henvisning til, at han har været i god tro. Klageren påpeger, at kravet bør gøres gældende mod tidligere omsætningsled.

Landsskatteretten har udtalt, at betingelserne for at opkræve ny registreringsafgift efter REGAL § 1, stk. 3, jf. § 7, stk. 1, må anses for opfyldt. Retten har bemærket, at der ikke i de pågældende bestemmelser er hjemmel til at hense til klagerens eventuelle gode tro på baggrund af den udleverede registreringsattest.

Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse.

Afgørelsen er ikke offentliggjort

Motorkøretøjer, som kan genopbygges afgiftfrit

Køretøjer kan i visse tilfælde genopbygges uden betaling af registreringsafgift, i situationer hvor skaden bliver afregnet kontant, og hvor udgiften til genopbygning af køretøjet overstiger 65 pct. Dette gælder for personbiler og motorcykler, der er afgiftsberigtiget efter REGAL § 4. Der gælder dog visse regler for afgiftfri genopbygning, som gennemgås nedenfor. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006.

Motorkøretøjets genopbygning skal, hvad enten genopbygningen sker for forsikringsselskabets eller ejerens regning, udføres i overensstemmelse med skadesopgørelsen.

Det er selskabet, der træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af den fornødne kontrol med genopbygningen. Eventuelle mindre ændringer, der viser sig hensigtsmæssige eller påkrævede under arbejdets udførelse, kan godkendes af taksator, hvis de kan udføres uden, at køretøjet derved bliver afgiftspligtigt. Oplysning om sådanne ændringer påføres skadesopgørelsen sammen med anførelse af eventuelle prisændringer. Reparationen skal udføres ved at anvende reservedele, herunder såkaldte skarringsdele, af en art og beskaffenhed, som normalt findes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes reservedelslagre, eventuelt med tilsvarende brugte dele. Dele, der er omfattet af skadesopgørelsen, kan være samlede. Det betyder, at der også kan bruges et brugt karrosseri.

Inden skadesopgørelsen bliver afsluttet, skal taksator undersøge, om motorkøretøjets chassisnummer er tydeligt og ubeskadiget, eller om det skal genihugges. Taksator skal notere oplysning om undersøgelsens resultat på skadesopgørelsen. Hvis genihugning skal ske, kan den udføres af reparatøren under kontrol af taksator, inden erklæringen kan afgives. Se om erklæringen i BEK nr. 1127 af 13.11.2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer § 15.

Når genopbygningen er fuldført, men inden lakering finder sted, foretager taksator et eftersyn af motorkøretøjet og gennemgår den genopbygning, der har fundet sted. Hvis taksator kan godkende, at genopbygningen har fundet sted i overensstemmelse med den af selskabet godkendte skadesopgørelse, skal opgørelsen forsynes med følgende påtegning, som skal være underskrevet af taksator:

"Motorkøretøjet er dags dato undersøgt. Genopbygningen er gennemført i overensstemmelse med foranstående skadesopgørelse. De på grundlag af nye reservedele opgjorte samlede reparationsomkostninger overstiger ikke det for afgiftsfri genopbygning fastsatte maksimumsbeløb. Motorkøretøjets chassisnummer

- forefindes uændret.
- er genindhugget."

Hvis genopbygningen er udført for forsikringsselskabets regning, kan selskabet på grundlag af taksators erklæring overlade registreringsattesten til ejeren. Motorkøretøjet skal ikke vises for SKAT. Hvis genopbygningen er udført for andres regning, skal motorkøretøjet anmeldes og vises for for SKAT.

Hvis en genopbygning, der ifølge skadesopgørelsen kunne udføres uden at medføre afgiftspligt for motorkøretøjet, er udført på anden måde end beskrevet i skadesopgørelsen, så taksatorerklæring ikke kan afgives, skal spørgsmålet om afgiftspligten forelægges for SKAT. SKAT skal herefter træffe afgørelse om, der er afgiftspligt eller ej.

Når et erstatningsbeløb, der vedrører et motorkøretøj, som kan genopbygges afgiftfrit, er udbetalt til forsikringstager eller en anden dertil berettiget, som skal træffe bestemmelse om reparationens udførelse, indgiver ejeren anmeldelse til SKAT og vedlægger skadesopgørelsen forsynet med taksators erklæring.

Motorkøretøjet skal efter genopbygningen vises for SKAT. Er betingelserne for afgiftsfritagelse opfyldt, herunder at det genopbyggede motorkøretøj med hensyn til fabrikat, chassis- og karrosseritype og chassisnummer nøje svarer til motorkøretøjet før uheldet, udleverer SKAT registreringsattesten til motorkøretøjets ejer til brug ved registreringen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.8.1.8.3 Reparerede og genopbyggede køretøjer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for de tilfælde, hvor et køretøj kan repareres uden betaling af ny registreringsafgift.

Afsnittet indeholder:

• Betingelser for afgiftsfritagelse
• Reparation og genopbygning med henblik på salg
• Opgørelse af omkostninger
• Motortuning og modelskifte
• Motorskift
• Karosserituning
• Almindelige reservedele
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Betingelser for afgiftsfritagelse

Reparerede og genopbyggede køretøjer, hvoraf der tidligere er betalt registreringsafgift, og som er beskadiget som følge af tæring, slitage og lignende, og hvor reparation bliver udført løbende som almindelig vedligeholdelse, er fritaget for afgift.

Fritagelsen er betinget af følgende:

• Køretøjet skal efter genopbygningen svare til det i registreringsattesten omhandlede køretøj. Der må således ikke ske ændringer med hensyn til køretøjets fabrikat, model, type og årgang
• Udskiftning af køretøjets motor, eventuelt til en motor med anden drivkraft, må ikke indebære en effektforøgelse på over 20 pct. i forhold til køretøjets originale motoreffekt
• Genopbygningen af køretøjet skal være udført ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele, af en art og beskaffenhed, som normalt findes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, chassis eller stel. Der må heller ikke fra andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller større dele af disse komponenter end de nævnte reservedele.

Reparation og genopbygning med henblik på salg

Større samlede reparationer og genopbygninger, der sker med henblik på salg, er fritaget for afgift, hvis ovennævnte betingelser er opfyldt. Det er også en betingelse, at omkostningerne ved reparation og genopbygning ikke overstiger den almindelige pris for et tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand inklusive afgifter ved kontant salg til bruger. Udgifterne til genopbygningen må dog højst udgøre 75.000 kr.

For køretøjer, hvis alder overstiger 5 år, kan omkostningerne ved genopbygning overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj (ved kontant salg til bruger) med 10 pct. for hvert hele år, køretøjets alder overstiger 5 år regnet fra køretøjets første registreringsdato. Tillægget kan dog højst udgøre 50 pct.

Disse bestemmelser gælder ikke for køretøjer, der er mere end 35 år gamle. SeREGAL § 10, stk. 4.

Opgørelse af omkostninger

Reparatørvirksomheden opgør omkostningerne ved genopbygningen på grundlag af reparatørvirksomhedens almindelige bruttopriser inklusive merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over dele, som er udskiftet og arbejdsydelser, som er udført på køretøjet. Priserne på de udskiftede dele og arbejdsydelser indbefattet den avance, der i almindelighed indgår i priser for reparationsydelser af den pågældende art, skal også være anført i specifikationen. Se REGAL § 7a om fritagelse for betaling af ny afgift for reparerede og genopbyggede køretøjer.

Hvis betingelserne for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt, skal køretøjet anmeldes til afgiftsberigtigelse hos SKAT.

Motortuning og modelskifte

Motortuning er tilladt så længe, det sker på den originale motor eller en senere ilagt tilsvarende motor. Der er her ingen procentgrænse for effektforøgelsen. Generelt for alle typer motortuning gælder, at når tuningen får karakter af en motorombygning, eksempelvis når der foretages væsentlige indgreb, fx ved udskiftning af topstykke, motorblok eller krumtap, vil det blive sidestillet med et egentlig motorskifte. Dette betyder, at 20 pct.grænsen gælder.

Hvis man samtidig med et motorskifte/-tuning (som også kan være under 20 pct.) foretager andre tekniske ændringer, fx monterer andet bremsesystem, anden forbro, gearkasse, differentiale, fjedre, støddæmpere, udstødning osv., vil køretøjet som hovedregel miste sin afgiftsmæssige identitet.

Motorskift

Motoren kan udskiftes, men udskiftningsmotoren må højst have 20 pct. større effekt (DIN-HK) end køretøjets originale motor. Hvis effektforøgelsen overstiger 20 pct., skal der betales ny afgift af køretøjets aktuelle værdi. Beregningsgrundlaget for udregning af effektforøgelsen er begge motorers effekt som nye. Det er fabrikkens angivelser om motoreffekt, der skal bruges.

Hvis man udskifter en benzinmotor med en dieselmotor, gælder 20 pct.-reglen også.

En motor består af mange enkeltkomponenter, men vigtige er især topstykket, motorblokken og krumtappen. Udskiftning af en eller flere af disse komponenter (fx til indsprøjtningstopstykke), eventuelt kombineret med udskiftning af andre dele, betyder at der skal betales afgift af køretøjet, hvis effektforøgelsen overstiger 20 pct. Motorombygningen bliver i disse tilfælde sidestillet med en egentlig motorudskiftning.

Hvis der samtidig med motorudskiftning/motortuning også sker udskiftning af støddæmpere, bremser, gearkasse, differentiale eller andre ændringer, kan det betyde, at køretøjet mister sin afgiftsmæssige identitet, og der skal betales afgift. Dette selv om effektforøgelsen ikke overstiger 20 pct. Det gælder, hvis der er tale om helt eller delvist modelskifte, se nedenstående afsnit.

Ved motorudskiftning/-tuning eller anden ombygning er det altid klogt at spørge synsvirksomheden om eventuelle krævede tekniske ændringer.

Effektforøgelse kan opnås enten ved motorudskiftning eller ved motortuning, eventuelt ved en kombination af begge.

SKAT har truffet afgørelse om mistet identitet og dermed afgiftspligt for en ombygget Ford Sierra stationcar, hvor der i forbindelse med en udskiftning af motoren fra en 1,6 (75 HK) til en 2,0 V6 (90 HK) også blev udskiftet gearkasse, kobling, udstødningssystem, forfjedre og bremseskiver.

Eksempler på motortuning/-ombygning:

• En Opel Kadett 2,0, årgang 1989 med 8 ventilet topstykke (med karburator) bliver monteret med et 16 ventilet topstykke fra en model 2,0 GSI. Motorblokken til de to forskellige topstykker er ens. Dette kræver imidlertid montering af andre stempler, indsprøjtningssystem mv. Effektforøgelsen overstiger 20 pct. Der er her tale om en motorombygning, der medfører afgiftspligt. Hvis det kun er nødvendigt at udskifte topstykket samt montering af indsprøjtningssystemet, vil dette kun medføre afgiftspligt, hvis effektforøgelsen overstiger 20 pct.

• En Volvo 245 DL med B 21 A, 100 DIN HK karburatormotor bliver tunet på følgende måde

Der drejes 1,7 mm. af stemplerne for at sænke kompressionen til 7,5: 1.
Indsugningsmanifold bliver ombygget/ændret for at gøre plads til indsprøjtningsdyser.
Komplet indsprøjtningsanlæg bliver monteret.
Garrat Volvo Turbo bliver monteret.
Intercooler bliver monteret. Effektforøgelse ca. 40 pct. til 140 DIN HK.
Ovenstående betragtes som afgiftsfri motortuning, også selv om der var fræset/boret huller i topstykket til indsprøjtningsdyserne.

• En Mercedes Benz C 180 årg 1994 med en 1,8 l. motor med 122 DIN HK - drejningsmoment 170 Nm. Motoren bliver tunet på følgende måde

Krumtap bliver udskiftet, slaglængde 95,7 m.m.
Andre plejlstænger.
Kompression bliver øget til 11: 1.
Indsprøjtningsdyseer bliver ombyttet med MB C 220 dyser.
Benzintryksregulator bliver ombyttet.
Den udskiftede krumtap (med større slaglængde) samt andre plejlstænger medfører en forøgelse af motorvolumen til 2,2 l. Effekt efter ombygning er 145 DIN HK. Der er tale om en motorombygning, der sidestilles med reglerne for motorskifte. Da effektforøgelsen imidlertid er under 20 pct., medfører dette eksempel ikke afgiftspligt.

• En Audi S3 1,8 T Quattro, årgang 1999, er forsynet med en motor af typen APY, med en slagvolumen på 1781 ccm. Motorens effekt er opgivet til 154kw, svarende til 209,44 hk. Bilen er fabrikken udstyret med turbo, intercooler og indsprøjtning.

Motoren ønskes monteret med anden og større turbolader (GT30 turbolader). Det skønnes, at effektforøgelsen er ca. 38 %.

Der foretages i den forbindelse følgende ændringer:

• Turbolader af typen GT30, med større dimension og kapacitet
• Udskiftning af kobling bestående af koblingsplade/trykfod/udrykkerleje
• 4 stemplet bremsekalibre og bremseskiver med større dimension
• Udstødnings- og indsugningmanifold
• Større intercooler (én frontmonteret i stedet for to sidemonterede)
• Andre indsprøjtningsdyser
• Motorstyring

SKAT har truffet afgørelse om, at en sådan motortuning ikke medfører afgiftspligt. Heller ikke selv om der samtidig sker udskiftning af original kobling til en stærkere kobling, og der monteres 4-stemplede bremsekalibre med tilhørende skiver foran.

Karrosserituning

Hvis der bliver foretaget montering af plast- eller glasfiberdele på et køretøj, skelnes der mellem, om det er noget, der bliver skruet/limet på (fx spoilersæt (for og bag), sideskørter og lignende), som blot medfører mindre afvigelser i forhold til oprindelige køretøj, eller om der bliver foretaget egentlige indgreb i det eksisterende køretøj, som derved opnår et helt andet udseende.

Almindelige reservedele

En god tommelfingerregel er, at så længe de udskiftede dele er af samme type som de gamle, og så længe delene kan købes som reservedele, dvs. at de har et selvstændigt reservedelsnummer, så kan reparationen foretages uden registreringsafgiftsmæssige konsekvenser. Problemet opstår, når der bliver brugt dele af en nyere type eller dele til en anden model eller, hvis der bliver brugt større samlede dele, fx et tag med stolper fra en anden bil. Hvis man bruger et karrosseri, chassis eller stel fra et andet eller fra et nyt køretøj, er identiteten altid mistet, og der skal betales afgift på ny. Der må heller ikke bruges nyt reservedelskarrosseri, -chassis eller -stel.

Såvel bilejeren som reparatøren har pligt til at anmelde en afgiftspligtig ombygning/reparation til SKAT.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

E.A.8.1.8.4 Genihugning af stelnummer

Ved reparation af tæringsskader og ved genopbygning efter færdselsskader kan det være nødvendigt at genihugge stelnummeret.

Chassisnummeret eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.

Ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under synsvirksomhedens kontrol. For motorkøretøjer omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., kontrolleres ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant.

E.A.8.1.9 Registrering af virksomheder efter registreringsafgiftsloven

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke virksomheder, der kan blive registreret efter registreringsafgiftsloven, samt hvilke betingelser og krav, der skal opfyldes.

Afsnittet indeholder:

• Betingelser for at blive registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven
• Hvad opnås som registreret virksomhed?

Betingelser for at blive registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven

En virksomhed, der opfylder følgende betingelser, kan registreres:

• Virksomheden skal være hjemmehørende her i landet
• Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer eller påhængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt udleje sådanne køretøjer
• Virksomheden må ikke have gæld til staten
• Virksomheden må ikke være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation
• Virksomheden skal stille sikkerhed på mindst 200.000 kr. for betaling af afgifter efter denne lov, herunder tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse, samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter og godtgørelser.

En registrering bliver bragt til ophør, hvis virksomheden ophører med at opfylde en af betingelserne i REGAL § 15, stk. 1 eller undlader at fremstille et køretøj efter REGAL § 18. Registreringen ophører i så fald fra det tidspunkt, hvor SKAT meddeler virksomheden, at registreringen er ophørt.

En virksomhed kan ikke blive registreret eller en registrering bliver bragt til ophør, hvis virksomheden, herunder virksomhedens ejer ved en personligt drevet virksomhed, har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at tro, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.

Virksomheder, som opfylder betingelserne for at blive registreret efter REGAL, kan anmelde sig til registrering efter de anførte regler. Se E.A.1.4 om de generelle regler om registrering af virksomheder. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 21.034.

Inden indregistrering af køretøjer, som ønskes afgiftsberigtiget på anden måde end nævnt, samt af køretøjer (brugte køretøjer), der overgår til anden anvendelse (afgiftsstatus), kan ske, skal der rettes henvendelse til SKAT. Her skal man have udstedt en attest om, at der med hensyn til afgiften intet er til hinder for køretøjets indregistrering.

Det står en virksomhed frit for, om den vil lade sig registrere hos SKAT, men hvis en virksomhed ikke er registreret, skal afgiften være betalt inden indregistreringen af køretøjet kan ske efter færdselsloven.

Bevis for registrering

Når virksomheden er registreret, bliver der udstedt et registreringsbevis, som bliver udleveret til virksomheden sammen med en såkaldt tolddataplade/plastkort. Tolddatapladen er forsynet med oplysning om:

• SE-nr.
• Skattecenterkode
• Navn
• Adresse.

Pladen/kortet skal bruges som legitimation ved anmeldelse til registrering af køretøjer, som kan indregistreres uden forudgående afgiftsekspedition hos SKAT.

Det fremgår af beviset, hvem der tegner virksomheden over for SKAT ved angivelse af registreringsafgift eller godtgørelse af registreringsafgift for et køretøj efter § 16 i REGAL, og ved anmeldelse af et køretøj til registrering i Køretøjsregisteret.

Ved anmeldelse til registrering af køretøjer skal virksomheden godtgøre, at virksomheden er registreret hos SKAT, hvilket sker ved fremvisning af tolddataplade/plastkort fra SKAT. Se REGAL § 15 om betingelser for at blive registreret virksomhed.

Hvad opnås som registreret virksomhed?

En virksomhed, der bliver registreret efter registreringsafgiftsloven, kan

• angive afgiften af et køretøj,
• angive godtgørelsen af afgift af et køretøj ved eksport af køretøjet, jf. REGAL § 7 b, og
• betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af, periodevis.

Bemærk

Til brug for administration af REGAL §§ 15-18 har skatteministeren i bekendtgørelse nr. 709 af 26. juni 2008 om registrerede virksomheder efter registreringsafgiftsloven fastsat nærmere regler om:

• Fremgangsmåden ved registrering af virksomheder
• Hvilke kategorier af køretøjer ordningen omfatter
• Hvilke typer af oplysninger, der skal gives om et køretøj
• Hvornår og hvordan angivelser skal indgives til SKAT, herunder om angivelsen skal gives elektronisk
• Hvem der kan angive afgiften af et køretøj for en registreret virksomhed.

Af bekendtgørelsen fremgår bl.a. følgende:

En virksomhed, der ønsker at blive registreret, skal over for SKAT bekræfte, at virksomheden opfylder de betingelser for at blive registreret, der er nævnt i REGAL § 15, stk. 1, nr. 1-4. Virksomheden skal samtidig over for SKAT erklære, at virksomheden, hvis den efter registreringen ophører med at opfylde en af disse betingelser, straks vil oplyse SKAT herom.

Er SKAT enig i, at virksomheden kan registreres efter REGAL § 15, stk.1, nr. 1-4, og stk. 3, registreres virksomheden, når virksomheden over for SKAT har stillet sikkerhed som nævnt i REGAL § 15, stk. 1, nr. 5.

En registrering kan ikke overdrages.

Registreringsordningen omfatter alle typer af køretøjer, bortset fra følgende typer:

1) Brugte køretøjer som nævnt i REGAL § 5a.

2) Køretøjer som nævnt i REGAL § 6.

3) Veterankøretøjer.

SKAT fastsætter regler for, hvilke typer af oplysninger en registreret virksomhed skal oplyse i angivelser af registreringsafgift eller godtgørelse af registreringsafgift for køretøjer efter § 16 i REGAL.

En registreret virksomheds angivelse af registreringsafgiften af et køretøj skal ske efter reglerne i opkrævningsloven.

SKAT kan bestemme, at angivelser af registreringsafgift eller godtgørelse af registreringsafgift af et køretøj efter REGAL § 16 skal ske på en bestemt måde. SKAT kan herunder bestemme, at angivelser skal ske digitalt ved brug af digital signatur.

Den, der undlader at overholde en erklæring efter REGAL § 1, stk. 2, 2. pkt., kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden bestemmelse.

Se også

Se REGAL § 14 om virkningen af at være registreret virksomhed, samt bekendtgørelse nr. 709 af 26. juni 2008 om registrerede virksomheder efter registreringsafgiftsloven.

E.A.8.1.10 Afregning af afgift og regnskab

Indhold

Dette afsnit indeholder reglerne om virksomhedernes opgørelse og afregning af afgiften samt betaling af afgift fra private og ikke-registrerede virksomheder.

Afsnittet indeholder:

• Registrerede virksomheder
• Ikke registrerede virksomheder m.m.
• Regnskabsbestemmelser.

Registrerede virksomheder

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode på en måned (kalendermåned) og senest den 15. i den efterfølgende måned angive afgiften af de køretøjer, hvoraf der skal betales eller godtgøres afgift til SKAT.

Afgiften for en måned skal være indbetalt senest den 15. i den følgende måned. Ved angivelse anvendes en afgiftsangivelse, blanket 21.002, med tilhørende specifikation, dels over køretøjer, som er anmeldt til registrering direkte uden afgiftsekspedition hos SKAT (Specifikation I - 21.003), dels specifikation over køretøjer, der er afgiftsekspederet ved SKAT (Specifikation II - 21.004) og dels køretøjer, der er udført mod godtgørelse af registreringsafgift (Specifikation III - 21.046).

Se REGAL §§ 16-18 om afregning af afgift fra registrerede virksomheder.

SKATs besigtigelse af køretøjet

SKAT kan bede om at besigtige køretøjet inden for en frist på 14 dage fra modtagelsen af en angivelse fra en registreret virksomhed. Se REGAL § 18 om SKAT besigtigelse af køretøjer.

En anmodning om besigtigelse er afsendt rettidigt, hvis anmodningen er afsendt inden fristens udløb til den adresse, som den registrerede virksomhed har oplyst som led i registreringen.

Fristen gælder ikke, hvis der i angivelsen er meddelt urigtige eller mangelfulde oplysninger om køretøjet.

Import

Indregistrering af brugte køretøjer sker direkte ved SKATs nummerpladeekspedition ved aflevering/afstempling af et særligt brugtcertifikat (blanket 21.045) Virksomheden skal angive den konkrete afgiftsberegning ud fra oprindelig nypris og nuværende markedspris inklusive eventuelt tillæg/fradrag for kilometer, stand og udstyr mv. på bagsiden af brugtcertifikatet i forbindelse med månedsangivelsen. Selve beregningen vises ved at vedlægge udskrift fra SKATs regnemaskine, der er tilgængelig via skat.dk.

Ved SKATs nummerpladeekspedition skal virksomheden afstemple certifikatet med tolddatapladen og ekspeditionen gennemføres herefter på helt samme måde som for nye køretøjer med certifikat. Der er særlige aftryksmaskiner i ekspeditionslokalet.

Når køretøjet er indregistreret påtegner SKAT certifikatet med køretøjets registreringsnummer mv., og tilbageleverer certifikatet til forhandleren.

Afregning af afgift - månedsangivelse

Forhandleren skal én gang om måneden indsende månedsangivelse med tilhørende specifikation I og II. Brugtcertifikat for hvert køretøj samt syns- og toldsynsrapport, udenlandsk registreringsattest, dokumentation for de anførte handelspriser mv., samt udskrift fra SKATs regnemaskine skal være vedlagt.

Eksport

Reglerne om værdifastsættelse af køretøjer ved eksport følger helt samme regelsæt som for import.

Anmeldelse til eksport

Anmeldelsen til eksport sker ved aflevering af brugtcertifikatet (blanket 21.045), hvor virksomheden på bagsiden skal angive den konkrete afgiftsberegning ud fra oprindelig nypris, nuværende markedspris med eventuelt tillæg/fradrag for kilometer, stand og udstyr mv. Selve beregningen vises ved at vedlægge udskrift fra SKATs regnemaskine, der er tilgængelig via skat.dk.

Besigtigelse

Af hensyn til 14-dages fristen for SKATs besigtigelse af et køretøj, skal indlevering ske enkeltvis pr. ekspedition, således at SKAT inden for 14 dage kan give besked om besigtigelse. Det kan dog aftales med motorkompetencecenteret, at ekspeditionerne eksempelvis bliver afleveret samlet pr. uge.

Udbetaling af godtgørelse - månedsangivelse

Når køretøjet er udført fra landet og afmeldt fra registrering, skal bilen tages med på virksomhedens månedsangivelse (specifikation III), og godtgørelse bliver udbetalt senest 3 uger efter modtagelse af månedsangivelsen.

Et køretøj kan således først tages med på månedsangivelsen, når virksomheden er i besiddelse af dokumentation for både afmeldelse fra registrering og for udførslen her fra landet.

Dokumentation for afmeldelse fra registrering og udførsel mv.

Der skal ikke indsendes dokumentation for udførsel, idet den registrerede virksomhed har det fulde ansvar for, at alle formalia er overholdt for de køretøjer, der medtages på månedsangivelsen.

Der vil således ikke ske afstempling af registreringsattesten.

Den omhandlede dokumentation skal opbevares i virksomheden sammen med øvrigt regnskabsmateriale i 5 år.

Ikke-registrerede virksomheder mm.

Hvis en autoforhandler ikke er registreret, eller der er tale om en privatperson, skal afgiften være betalt til SKAT, før køretøjet kan blive indregistreret og forsynet med nummerplader. I sådanne tilfælde bliver der udstedt en afgiftsattest for køretøjet, som skal afleveres til nummerpladeekspeditionen ved køretøjets indregistrering. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres. Se REGAL § 19 om betaling af registreringsafgift før et køretøj kan blive indregistreret.

Hvis et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret og er forsynet med danske nummerplader, påhviler afgiften den, der er pligtig til at lade det registrere.

Regnskabsbestemmelser

Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indkøb og salg af køretøjer.

Salgsdokumenter

Der skal udfærdiges skriftlig kontrakt ved ethvert salg af køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftsloven. Se REGAL § 21 om krav til kontrakt ved salg af et køretøj.

Hvis der ved kontant salg af et køretøj ikke bliver oprettet skriftlig kontrakt mellem sælger og køber, skal der afgives en skriftlig erklæring om den indgåede aftale mellem parterne i handelsforholdet. Den skriftlige erklæring kan være indarbejdet i salgsfakturaen og skal være underskrevet af køber og sælger.

Kontrakten eller fakturaen skal omhandle køretøjet i den stand, hvori det skal leveres til køberen, og indeholde nærmere oplysninger til identifikation af køretøjet som fx:

• Navn
• Adresse på sælger og køber
• Køretøjets fulde pris
• Prisen uden registreringsafgift.

Det skal altså tydeligt fremgå af kontrakten eller fakturaen, hvordan forhandleren har opgjort den afgiftspligtige værdi for køretøjet. Leveret udstyr m.m. skal være specificeret, også selv om noget af det kan holdes uden for afgiftsberegningen.

Der må ikke oprettes andre kontrakter end den nævnte om salg af køretøjerne. Der må heller ikke træffes aftaler om køretøjernes omsætning, som ikke fremgår af denne kontrakt eller af salgsfakturaen.

Kontrakter og salgsfakturaer (erklæringer) eller genparter heraf skal opbevares hos sælgeren i mindst 5 år. Materialet skal stilles til rådighed for kontrollen med, at reglerne for afgiftsberigtigelse bliver overholdt, og at alt afgiftspligtigt udstyr m.m. er medregnet til den afgiftspligtige værdi, hvis SKAT forlanger det.

Ved salg af køretøjer til en pris, der afviger fra den anmeldte standardpris, skal der foreligge en specificeret priskalkulation bl.a. med tydelig markering af forhandlerens avance.

E.A.8.1.11 Kontrol-, straffe- og klagebestemmelser

Indhold

Dette afsnit indeholder regler om kontrol- straffe- og klagebestemmelser.

Afsnittet indeholder:

• Besigtigelse af køretøjer og eftersyn af regnskabsmateriale
• Kontrolbestemmelser
• Tolddokumenter
• Straffebestemmelser
• Klagevejledning og andre bestemmelser.

Besigtigelse af køretøjer og eftersyn af regnskabsmateriale

SKAT kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver køber og sælger af køretøjer skal give de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften, når SKAT beder om det.

SKAT er berettiget til at foretage eftersyn hos registrerede virksomheder samt hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer, og til at efterse køretøjer, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv. hos disse virksomheder. Den, der har overtaget sælgers rettigheder efter en kontrakt om salg af et nyt køretøj, skal give enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgiften af køretøjet, når SKAT beder om det. Se REGAL § 25 om SKATs rettigheder til besigtigelse af køretøj, eftersyn af regnskaber mv.

Kontrolbestemmelser

Føreren af et køretøj skal identificere sig og oplyse, hvem der er ejer af køretøjet, Når SKAT beder om det. Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for vurderingen af, om køretøjet er afgiftsberigtiget korrekt.

Særlig nummerplade

Visse køretøjer, som er fritaget for afgift efter reglerne, eller last- og varebiler, der er afgiftsberigtiget med nedsat afgift samt el-drevne varebiler, skal forsynes med særlige nummerplader (gule nummerplader). Se REGAL § 2 og REGAL § 5, stk. 1-5 og 10.

Skatteministeren kan i øvrigt bestemme, at mandskabsvogne, valutaudlejningskøretøjer, sygetransportkøretøjer og hyrevogne skal være mærket, fx forsynet med særlig nummerpladefarve/nummerpladeserie eller lignende, så det tydeligt fremgår, at der er tale om køretøjer, som er fritaget for afgift eller berigtiget med nedsat afgift. Dette er sket for hyrevogne, der tildeles nummerplader, der begynder med 98 eller 99.

Ændring af chassisnummer/stelnummer

Chassisnummeret eller stelmærkning på et køretøj må ikke ændres eller fjernes.

Ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under synsvirksomhedens kontrol. For motorkøretøjer, der er omfattet af en skadesforsikring, og som er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., bliver ihugning eller genihugning af chassisnummer eller stelmærkning kontrolleret af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant. Se REGAL §§ 23, 24 og 26a om nummerplader, genihugning af stelnummer mv.

Tolddokumenter

Certifikat

Ved betaling af afgift af motorkøretøjer fra registrerede virksomheder anvendes et certifikat (blanket 21.010), når der er tale om nye køretøjer, som er indført fra udlandet (eventuelt fremstillet her i landet) og certifikat (21.045), når der er tale om brugte køretøjer indført fra udlandet eller som skal udføres mod godtgørelse af registreringsafgift. Certifikatet bliver udstedt af importøren eller eksportøren og bliver i øvrigt anvendt af forhandlere, der er registreret efter loven ved beregningen af registreringsafgiften.

Kvittering for afgiftsbetaling

Hvis en forhandler ikke er registreret ved SKAT, eller der er tale om en privatperson, skal afgiften være betalt til SKAT, før køretøjet kan blive indregistreret. I sådanne tilfælde skal køretøjet ekspederes ved SKAT, og der bliver i denne forbindelse udstedt en kvittering for betalt afgift eller en toldattest for køretøjet, som skal afleveres eller vises til nummerpladeekspeditionen ved køretøjets indregistrering.

Disse attester er altså bevis for, at registreringsafgiften er betalt og/eller, at køretøjet er fritaget for afgift. En toldattest er en attest for køretøjer, som skal klausuleres, fx hyrevogne (taxi), hvilket betyder, at køretøjet ikke kan blive omregistreret senere uden forudgående afgiftsekspedition hos SKAT.

Straffebestemmelser

Der henvises til beskrivelse af straffebestemmelserne i registreringsafgiftsloven i afsnit A.C.3.2.1.7.4.

Se også:

• Afsnit A.C.3.5.1.4 om minimumsgrænserne for hvornår der rejses straffesag.
• Afsnit A.C.3.5.2.2 om beregning af normalbøder i punktafgiftslovgivninger
• Afsnit A.C.3.5.4.5.2 om ordensbøder i registreringsafgiftslovgivningen

Klagevejledning og andre bestemmelser

Klagevejledning

SKATs afgørelser kan påklages til Landsskatteretten. Se afsnit A.A.10.1.1.

Landsskatteretten træffer afgørelse i alle klager om SKATs afgørelser i 1. instans.

For klager vedrørende

spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter REGAL § 1, stk. 2 og 3, og§§ 7 og7a
• spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter REGAL § 2 og § 3, stk. 1-3
• spørgsmål om afgiftens beregning efter REGAL §§ 4-6, og
• spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter REGAL § 8 betales et gebyr til Landsskatteretten.

Der skal ikke betales gebyr for alle andre klager, idet klagerne behandles som kontorafgørelser.

Klager over SKATs værdifastsættelse

Klager over værdiansættelser, der er foretaget af SKAT, kan indbringes for motorankenævn. Se § 7 i skatteforvaltningsloven. Klagen skal indgives skriftligt og være begrundet og sendes til SKAT. Se afsnit A.A.10.2.2.5 "Hvor skal klagen indgives"

Klagen skal være modtaget i SKAT senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der bliver klaget over. Klagen bliver afvist, hvis den er indgivet efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det.

SKAT kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig i det. I andre tilfælde sender SKAT klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen

Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.

Reglerne for motorankenævnets behandling af klagesager fremgår af skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009 om forretningsorden for motorankenævn.

Motorankenævnets afgørelse kan påklages til Landsskatteretten.

Der skal ikke betales gebyr for disse klager.

Andre bestemmelser

Hvis et køretøj, der efter reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, er blevet registreret eller omregistreret til ny ejer, uden at afgiften er betalt, kan kravet om betaling af afgiftsbeløbet blive gjort gældende mod den, der har foretaget reparationen eller ombygningen.

Hvis et køretøj, der er indført som brugt, er blevet registreret, uden at afgiften er berigtiget, kan krav om betaling af afgiftsbeløbet blive gjort gældende mod den, som med henblik på køretøjets registrering har afsat køretøjet til den, i hvis navn det første gang er registreret.

Eftergivelse og henstand

Om eftergivelse af afgift og henstand med betaling af afgift henvises til A.A.12 Henstand og tilbagebetaling som følge af klage og forrentning ved tilbagebetaling.

E.A.8.2 Vejbenyttelsesafgift

Indhold

Dette afsnit handler om vejbenyttelsesafgiften for lastbiler med tilladt totalvægt over 12 tons.

Afsnittet indeholder:

• Regel og lovgrundlag (E.A.8.2.1)
• Differentiering og definition af EURO norm (E.A.8.2.2)
• Lastbiler omfattet af reglerne (E.A.8.2.3)
• Virksomheder der skal eller kan opkræve afgift (E.A.8.2.4)
• Afgiftens størrelse og beregning (E.A.8.2.5)
• Kontrol- og straffebestemmelser mv. (E.A.8.2.6).

E.A.8.2.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit handler om lastbilers betaling af vejbenyttelsesafgift.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lovgrundlag
• Historik.

Regel

For lastbiler og lastvognstog mv. til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover, betales vejbenyttelsesafgift. Afgiften betales for retten til benyttelse af vejnettet og gælder såvel danske som udenlandske lastbiler.

Afgiften betales for kørsel på motorveje i Danmark, Sverige (herunder visse hovedveje i Nordsverige), Belgien, Holland og Luxemburg.

Det betyder, at afgift betalt i disse andre lande også gælder for kørsel i Danmark.

Afgift betales af den, der på tidspunktet for benyttelsen af vejnettet enten ejer køretøjet, fører køretøjet, har rådighed over det i egen interesse eller tager beslutning om brugen af køretøjet. Er der tale om flere afgiftspligtige parter, hæfter disse solidarisk.

Afgiftsperioden starter ved døgnets begyndelse. Hvis der køres både før og efter kl. 24.00, skal der betales for to dage.

Når vejafgiften er betalt sker der en digital registrering i en fælles database mellem Danmark, Sverige, Holland, Belgien og Luxemburg.

Der registreres følgende oplysninger om det enkelte køretøj:

• Gyldighedsperiode for afgiftsbetalingen - dag, uge, måned eller år
• Antal aksler for køretøjet. Se VEJAL § 3
• Køretøjets Euro-udstødningsklasse. Se VEJAL § 3
• Køretøjets registreringsnummer
• Nationalitet - staten, hvori køretøjet er registreret som hjemmehørende.

Den daglige drift af databasen, herunder kontrakt med forhandlere indgås af leverandøren, AGES Ets GMBH, Tyskland (www.AGES.de). Kontrolmyndighederne i de enkelte lande, herunder dansk politi og SKAT har direkte adgang til databasen til brug for at kontrollere, om afgiften er betalt.

Se også

Se afsnit (E.A.8.2.5) om afgiftens størrelse og beregning.

Bemærk

Det fysiske vejbevis er afskaffet fra 1. oktober 2008.

Lovgrundlag

Afgift af vejbenyttelse fremgår af lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006 om afgift af vejbenyttelse. De nærmere retningslinier om registrering, betaling og refusion af afgift af vejbenyttelse for udenlandske køretøjer fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr.968 af 25. september 2008.

Historik

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

E.A. 8.2.2 Differentiering af udstødningsnorm og definition af EURO norm

Indhold

Dette afsnit beskriver differentiering af udstødningsnorm og definerer EURO norm.

Afsnittet indeholder:

• Differentiering af udstødningsnorm
• Definition af EURO norm.

Differentiering af udstødningsnorm

Vejafgiften afhænger af lastbilens eller vogntogets samlede antal aksler og udstødningsnorm.

Differentieringen sker på grundlag af de udstødningsnormer, der er fastsat i bilaget til direktiv 88/77/EØF som ændret ved direktiv 91/452/EØF. De fastsatte udstødningsnormer beregnes som EURO I og II og har til formål at begrænse udstødning af forurenende luftarter fra dieselmotorer.

Definition af EURO norm

Ved EURO I og EURO II forstås køretøjer med de karakteristika, som er anført i henholdsvis række A og B.i tabellen i afsnit 8.3.1.1 i bilag I til Rådets direktiv 88/77/EØF af 3. december 1987 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer.

E.A.8.2.3 Lastbiler omfattet af vejbenyttelsesafgiften

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de lastbiler, som er omfattet af reglerne om vejbenyttelsesafgift.

Afsnittet indeholder:

• Danske og udenlandske lastbiler
• Undtagelser fra afgiftspligten.

Danske og udenlandske lastbiler

Lastbiler og lastvognstog til vejgodstransport (med en tilladt totalvægt på 12 tons eller derover) betaler vejbenyttelsesafgift for kørsel på motorveje i Danmark, Sverige (herunder visse hovedveje i Nordsverige), Belgien, Holland og Luxemburg.

For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for én påhængs- eller sættevogn, fastsættes afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede vogntog.

For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der giver det højeste afgiftsbeløb.

For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, svares afgift med den sats, der er gældende for køretøjer med 4 aksler eller derover

Undtagelser fra afgiftspligten

Fritaget for vejbenyttelsesafgift er

• køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab
• køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende
• køretøjer, der tilhører politiet
• køretøjer, som tilhører vejvæsenerne.

Det er en forudsætning, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de nævnte formål.

For kombinationer af køretøjer er motorkøretøjet (det trækkende køretøj) bestemmende for, om kombinationen er fritaget for afgift.

Se VEJAL § 11 om fritagelse for vejbenyttelsesafgift.

Eksempler på afgiftsfritagelse

• Lastbiler, der transporterer nødhjælp til bl.a. Albanien, Rumænien og Ukraine er ikke fritaget for betaling af vejbenyttelsesafgift. Der er i lov om vejbenyttelsesafgift ingen bestemmelser, der giver mulighed for at give afgiftsfritagelse for køretøjer tilhørende humanitære organisationer eller foreninger. Der er heller ikke hjemmel til afgiftsfritagelse ud fra betragtninger om, at disse køretøjer kun giver begrænset slid på de danske veje.

• Lastbiler, herunder lastbiler, der anvendes som trækkraft for påhængskøretøjer, som er registreret med et tivoli eller cirkus som ejer/bruger, er ikke omfattet af vejbenyttelsesafgiften. Det er en betingelse, at køretøjerne udelukkende anvendes af den pågældende virksomhed og udelukkende til transport af virksomhedens materiel og ikke til godstransport.

• Lastbiler, der udelukkende anvendes af køreskoler til skolekørsel/øvelseskørsel, er ikke omfattet af vejbenyttelsesafgiften. Der er tale om køretøjer, der ikke benyttes til godstransport.

E.A.8.2.4 Virksomheder der skal eller kan opkræve vejbenyttelsesafgift

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke virksomheder der skal opkræve afgiften, hvilke virksomheder, der kan opkræve afgiften samt hvilken provision, der modtages.

Afsnittet indeholder:

• Virksomheder, der skal opkræve afgift
• Virksomheder, der kan opkræve afgift
• Provision/godtgørelse.

Virksomheder, der skal opkræve vejbenyttelsesafgift

Færgeselskaber, rederier mv., hvis skibe sejler i rutefart mellem udenlandske og danske havne (færgetrafik til andre lande end Sverige), er forpligtet til at registrere oplysninger til opgørelse af afgift samt modtage betaling af afgift for udenlandske køretøjer i forbindelse med færgefarten og inden ankomst til dansk havn. Færgeselskabets beslutning om, hvor opgaven vil blive udført, skal meddeles SKAT og leverandøren af det tekniske udstyr (AGES).

Virksomheder, der kan opkræve vejbenyttelsesafgift

Virksomheder og organisationer kan få tilladelse til på nærmere fastsatte vilkår at registrere oplysninger til opgørelse af afgift samt modtage betaling af afgift for udenlandske køretøjer. Ansøgning sendes til leverandøren af det tekniske udstyr (AGES).

Virksomheder, der registrerer oplysninger om udenlandske køretøjer, og som modtager betaling af afgift for køretøjerne, må ikke opkræve betaling for denne ydelse, men modtager en godtgørelse herfor.

Virksomheder, der efter VEJAL § 9 registrerer oplysninger til opgørelse af afgift og modtager betaling af afgift for udenlandske køretøjer, skal udføre denne opgave efter kontrakt med leverandøren af det tekniske udstyr til registrering og betaling af afgift.

De rettigheder og pligter, som virksomhederne har ved udførelse af opgaven med at registrere oplysninger til opgørelse af afgift og modtage betaling af afgift for udenlandske køretøjer, følger herefter af kontrakten mellem den enkelte virksomhed og leverandøren af det tekniske udstyr.

Ved kontant betaling af afgift, skal de i VEJAL § 9 omhandlede virksomheder følge leverandørens anvisning for overførsel af kontanterne fra virksomheden til leverandøren, herunder via elektronisk overførsel.

Provision/godtgørelse

Virksomheder, der opkræver vejbenyttelsesafgift, vil modtage en godtgørelse for udgifterne til drift af systemet for registrering og betaling af afgift.

Godtgørelsen vil blive udbetalt i henhold til kontrakt mellem den tyske leverandør (AGES) af det digitale system og den enkelte virksomhed.

Godtgørelsen udgør 0,5 euro eksklusiv moms pr. registreret afgiftsbetaling.

Se også

VEJAL § 1, § 9, stk. 1, 2 og 3, § 10, stk. 2, § 12 og BEK 968 af 25.09.2008, § 5, 6 og 7 om registrering og betaling af afgift, afgiftspligtige parter, refusion af afgift mv.

E.A.8.2.5 Afgiftens størrelse og beregning

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for hvordan afgiften betales for danske og udenlandske lastbiler, herunder muligheden for refusion af afgift og afgiftens størrelse i forhold til køretøjets udstødningsnormer, akselantal mv.

Afsnittet indeholder:

• Afgift for danske lastbiler
• Afgift for udenlandske lastbiler
• Afgiftens størrelse
• Tidligere afgiftssatser.

Afgift for danske lastbiler

For danske afgiftspligtige køretøjer skal afgiften indbetales til SKAT ved indregistreringen.

For efterfølgende afgiftsperioder bliver afgiften opkrævet af SKAT sammen med vægtafgiften. Afgiften betales >senest den sidste hverdag (bankdag)< i måneden før den måned, hvori den ny afgiftsperiode begynder, medmindre anden dato er anført på indbetalingskortet.

Afgiften opkræves på grundlag af oplysninger om køretøjets og eventuelle tilkoblede køretøjers art, totalvægt, indretning og anvendelse.

Hvis der efter registreringen sker ændringer med køretøjet, som medfører anden afgiftsmæssig status efter lov om afgift af vejbenyttelse eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., skal ændringen straks anmeldes til SKAT. Pligten til at foretage en sådan anmeldelse påhviler den eller de, der er afgiftspligtige på tidspunktet for ændringen. Ændringerne har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.

Tilbagebetaling af afgift som følge af ændringer af køretøjets data eller anmeldelse af ny ejer (bruger) sker til den, i hvis navn køretøjet er registreret på afgiftens forfaldstidspunkt. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning.

Afgiften for afgiftsperioden opkræves hos den, der er registreret som køretøjets ejer ved udsendelsen af opkrævningen. Er der også registreret en bruger, opkræves afgiften dog hos denne. Se VEJAL § 2, stk. 2 om anmeldelse fra ny ejer/bruger mv..

Refusion af afgift

Anmodning om refusion af afgift for dansk registrerede køretøjer, hvor afgiften ikke refunderes automatisk, jf. ovenfor, indgives til SKAT, der træffer afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på anmodningen, samt udbetaler eller modregner et eventuelt refusionsbeløb. Det kan fx være betaling af afgift for et ikke-afgiftspligtigt køretøj, eller dobbelt betaling af afgift for samme afgiftsperiode. Se BEK 968 af 25.09.2008, § 7 og 8 om refusion af afgift.

Afgift for udenlandske lastbiler

Afgiften for udenlandske lastbiler betales hos de færgeselskaber og rederier, der driver færgetrafik til andre lande end Sverige samt hos visse tankstationer.

Refusion af afgift

For udenlandske lastbiler kan afgiften refunderes, hvis ansøgning indgives til leverandøren af det tekniske udstyr - AGES GMBH, Berghausener Strasse 96, 40764 Langenfeld, Tyskland (se evt. www.AGES.de), inden udløbet af afgiftsperioden. Refusionsbeløbet fratrækkes et gebyr på 188 kr. (25 €).

Anmodningen indgives af den, der på dette tidspunkt er ejer af det udenlandske køretøj. Ejeren kan desuden indgive anmodning om afgiftsrefusion via SKAT eller via en virksomhed, der opkræver vejafgift, idet SKAT eller virksomheden er forpligtet til snarest at videresende anmodningen til leverandøren.

Ejeren af et udenlandsk køretøj skal ved anmodning om afgiftsrefusion følge de procedurer og vedlægge den dokumentation, som leverandøren anviser.

Leverandøren træffer afgørelse om hel eller delvis imødekommelse eller afslag på anmodning om refusion af afgift for et udenlandsk køretøj, samt udbetaler et eventuelt refusionsbeløb til køretøjets ejer. Hvis ejeren af et udenlandsk køretøj over for leverandøren fremkommer med indsigelser til leverandørens afgørelse, skal leverandøren overgive sagen til forvaltningsretlig behandling hos SKAT.

Afgift refunderes uden fradrag af gebyr i følgende tilfælde af fejl:

• Betaling af afgift for et ikke-afgiftspligtigt køretøj
• Dobbelt betaling af afgift for samme afgiftsperiode.

Se VEJAL § 12.

Afgiftens størrelse

Vejbenyttelsesafgiften udgør fra 1. april 2001:

Når afgiften er betalt gives der giver adgang til vejbenyttelsen i de fem aftalelande inden for det tidsrum, der er betalt for. Afgiften skal være betalt inden kørsel på de omhandlede veje. Afgiften betales for det enkelte køretøj og kan ikke overføres til et andet køretøj. Se VEJAL § 3.

Tidligere afgiftssatser

Dette afsnit indeholder en oversigt over tidligere afgiftssatser siden 1996.

Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

1.1.1996-31.12.1996:

Indtil 31.12.1996 udgjorde satserne for biler fra Grækenland, Irland og Portugal 50 pct. af ovennævnte satser.

1.1.1997-31.12.1997:

Indtil 31.12.1997 udgjorde satserne for biler fra Grækenland 50 pct. af ovennævnte satser.

1.1.1998-31.12.1998:

1.1.1999-31.12.1999:

1.1.2000-31.12.2000:

E.A.8.2.6 Kontrol- og straffebestemmelser

Indhold

Dette afsnit indeholder kontrol- og straffebestemmelser samt klagevejledning.

Afsnittet indeholder:

• Kontrol
• Straffebestemmelser og klagevejledning.

Kontrol

Politiet kan standse afgiftspligtige køretøjer i Danmark, med henblik på at kontrollere om afgift er registreret og betalt.

Politiets afgørelser og administration kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Se VEJAL § 13.

Straffebestemmelser og klagevejledning

Politiet foretager kontrol af, om lastbiler har betalt gyldigt vejbenyttelsesafgift. Manglende betaling kan medføre bødestraf. Lastbilen kan tilbageholdes af politiet, indtil afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen.

Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af loven eller de forskrifter, som er udstedt i henhold til loven, kan straffes med bøde.

Bemærk

For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan et bødeansvar.

Se også

Se Den juridiske vejledning afsnit A.C.3 Straffeproces om straf og afsnit A.A.10 Klage og domstolsprøvelse om klagevejledning.

Se mere om straffebestemmelser og tilbageholdelse af køretøjer i VEJAL § 14 og 17 samt BEK 968 af 25.09.2008, § 6.

E.A.8.3 Brændstofforbrugsafgift

Indhold

Dette afsnit handler om brændstofforbrugsafgift (grøn ejerafgift) for visse person- og varebiler.

Afsnittet indeholder:

• Regel og lovgrundlag (E.A.8.3.1)
• Afgiftsfritagelser (E.A.8.3.2)
• Afgiftens størrelse og beregning (E.A.8.3.3)
• Afgiftsperioden og betaling af afgift (E.A.8.3.4)
• Kontrol- og straffebestemmelser (E.A.8.3.5).

E.A.8.3.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for betaling af afgift efter brændstofforbrug.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lovgrundlag
• Historik.

Regel

Der betales en løbende periodisk afgift af personbiler og varebiler. Afgiften betales efter køretøjets brændstofforbrug.

For personbiler indregistreret før 1. juli 1997, og varebiler indregistreret før 1. januar 2010 betales i stedet en afgift beregnet af bilens vægt. Se E.A.8.4.

Der betales afgift, herunder tillæg efter brændstofforbrugsafgiftsloven, af følgende biler, hvis bilen skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven:

• Personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet.
• Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, jf. § 5, stk. 2.

Se BRÆNDAL § 1 og 9 og VÆGTAL § 9 om betaling af afgift mv.

Bilens brændstofforbrug omregnes til km pr. liter og afrundes med én decimal efter Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug med senere ændringer.

Når en bil skal registreres, skal anmelderen angive, om bilen er indrettet til at benytte benzin, diesel eller el som drivkraft eller anden drivkraft. Tilsvarende gælder for varebiler som nævnt i brændstofafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

§ 9, stk. 1, 2.-4. pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Hvis der efter bilens registrering sker ændringer med bilen, som er af betydning for afgiftens beregning, påhviler det ejeren (brugeren) straks at anmelde dette til SKAT. Ændringerne har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.

For varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales et tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Se VÆGTAL § 2. Se E.A.8.4.3 om privatbenyttelsesafgift.

For dieseldrevne person- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales i visse tilfælde et tillæg på 1.000 kr. om året. Se afsnit E.A.8.3.3 om partikeludledningsafgift.

Bemærk

• Der betales ikke afgift af biler, der registreres på grænsenummerplader eller prøvemærker.
• Indtil den 31. december 2012 omfatter afgiftspligten ikke biler, der alene anvender el eller brint som drivmiddel.

Lovgrundlag

Bestemmelserne om opkrævning af brændstofafgift fremgår af Lovbekendtgørelse nr. 1049 af 02. september 2010 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler med senere ændringer.

Historik

Der er inden for de seneste år sket følgende væsentlige lovændringer mv.:

E.A.8.3.2 Afgiftsfritagelser

Indhold

Dette afsnit handler om de køretøjer, der helt eller delvist er eller kan fritages for betaling af brændstofforbrugsafgift.

Afsnittet indeholder:

• Køretøjer der er fritaget for afgift
• Veteranbiler
• Køretøjer der kan fritages for afgift.
• Personer med varigt nedsat funktionsevne.

Køretøjer der er fritaget for afgift

Fritaget for afgiften er:

• Biler, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker
• Biler, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab
• Biler, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt biler, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende
• Ambulancer
• Benzindrevne hyrevogne og sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter.

Af dieseldrevne hyrevogne og dieseldrevne sygetransportbiler, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter, betales det dobbelte af de fastsatte satser for udligningsafgift. Se afsnit E.A.8.3.3 om satserne for udligningsafgift for dieseldrevne biler.

Se BRÆNDAL § 6 om fritagelse for afgiften.

Veteranbiler

Når der er forløbet 35 år fra en bils 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales afgift eller tillæg med 1/4 af sædvanlig afgift eller tillæg. Det er en betingelse, at bilen fremtræder som ved 1. registrering. Se BRÆNDAL § 6, stk. 3 om afgift for biler, der er mere end 35 år gamle.

Køretøjer der kan fritages for afgift

Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed for biler, som tilhører:

• Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og personer tilknyttet sådanne repræsentationer.
• Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og personer tilknyttet sådanne repræsentationer.
• Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og personer tilknyttet sådanne organisationer og institutioner, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.

SKAT kan, hvor omstændighederne taler derfor, indrømme afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel uden for offentlige veje, og i ganske særlige tilfælde for biler, som foruden til den anførte kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter registerets skøn foreligger tilstrækkelig garanti herfor. Se BRÆNDAL § 8 om køretøjer, der kan fritages for afgift.

Personer med varigt nedsat funktionsevne

Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen dieseldreven, betales afgift efter de i § 3, stk. 1, under B fastsatte satser for udligningsafgift. Afgiftsfritagelsen og -nedsættelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende.

Det gælder også tillæg for privat anvendelse af varebiler efter § 3 a, men ikke på tillæg for partikeludledning efter § 3 b.

Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelse og afgiftsnedsættelse for køretøjer til personer med varigt nedsat funktionsevne. Se BRÆNDAL § 7 om afgiftsbetaling for køretøjer til personer med varigt nedsat funktionsevne.

E.A.8.3.3 Afgiftens størrelse og beregning

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for tillægsafgift for privat benyttelse af varebiler, partikeludledningsafgift samt hvordan brændstofforbrugsafgiften opgøres.

Afsnittet indeholder:

• Afgiften for benzin og dieseldrevne biler
• Når der mangler oplysning om brændstofforbrug
• Tillægsafgift for privat benyttelse af varebiler
• Partikeludledningsafgift.

Afgiften for benzin og dieseldrevne biler

Der skal betales afgift af alle afgiftspligtige bilers brændstofforbrug. Afgiften beregnes ud fra det antal kilometer pr. liter som bilen kører. Antal kilometer pr. liter er enten anmeldt til Færdselsstyrelsen eller fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering i Danmark. Se BRÆNDAL §§ 2 og 4.

Afgiften betales med de nedenfor under A eller B anførte beløb:

A. Benzindrevne biler mv.:

B. Dieseldrevne biler mv.

Når der mangler oplysning om brændstofforbrug

Hvis der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven bils brændstofforbrug, opgøres dette i liter pr. 100 km. Forbruget beregnes som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke. Se BRÆNDAL § 2.

For biler der er dieseldrevene, fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet efter benzindrevne biler med 12,5 pct.

Der betales afgift af eldrevne bilers brændstofforbrug efter samme opgørelsesmetode som for benzindrevne biler.

Af biler, der hverken er benzindrevne, dieseldrevne eller eldrevne, betales afgift efter samme opgørelsesmetode som for dieseldrevne biler. Se BRÆNDAL § 3, stk. 3.

Tillægsafgift for privat benyttelse af varebiler

For varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales et tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Se VÆGTAL § 2 Se afsnit E.A.8.4.3.

Partikeludledningsafgift

For dieseldrevne person- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales i visse tilfælde et tillæg på 1.000 kr. om året.

Dette gælder kun, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere end 5 mg pr. kilometer ved typegodkendelse i henhold til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emission fra motorkøretøjer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Se BRÆNDAL § 3, 3a og 3b.

Der skal ikke betales tillæg for en bil, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter.

Kontrollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, skal foretages af en synsvirksomhed. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af disse partikelfiltre til eftermontering og om den kontrol, synsvirksomheden skal foretage. Pligten til at betale tillægget bortfalder fra det tidspunkt, hvor SKAT modtager en anmeldelse fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker.

Se også

Se BEK nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter.

E.A.8.3.4 Afgiftsperioden og betaling af afgift

Indhold

Dette afsnit indeholder regler om afgiftsperioden, betaling af afgift, regler for tilbagebetaling og hæftelse.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsperioden og betaling af afgift
• Tilbagebetaling
• Hæftelse.

Afgiftsperioden og betaling afgift

Afgiftsperioden er 6 måneder. Der betales afgift fra og med den dag, hvor registrering finder sted. Se BRÆNDAL § 3.

Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Hvis en afgiftspligtig bil bliver afmeldt af registrering, afkortes bilens afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode. Hvis en afmeldt bil bliver registreret på ny, indtræder afgiftspligten efter de oven for fastsatte regler. Ved anmeldelse til registrering af anden ejer af bilen afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny. Tilsvarende gælder, hvis bilen skal registreres igen med samme ejer, men hvor der er tale om en anden bruger.

Afmelding, registrering og anmeldelse sker ved henvendelse til SKAT nummerpladeekspedition.

Afgiften skal beregnes på grundlag af oplysningerne ved bilens registrering eller ved senere anmeldelser om bilens drivkraft, brændstofforbrug og eventuelt egenvægten.

Afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse. Ved registrering af en bil fastsættes en hovedforfaldsmåned. Sidste rettidige betaling er den 8. i måneden efter afgiftens forfaldstid, medmindre anden dato er anført på indbetalingskortet. Det vil eksempelvis sige, at en afgift der forfalder til betaling i februar måned, skal betales senest 8. marts.

Afgiften for afgiftsperioden bliver opkrævet hos den, der på det tidspunkt afgiften skal betales, er registreret som bilens ejer. Er der tillige registreret en bruger, bliver afgiften dog opkrævet hos denne.

De udsendte opkrævninger indeholder oplysning om:

• afgiftens størrelse
• forfaldsdag
• sidste rettidige betalingsdag
• afgiftsperioden.

Sker indbetaling af afgift ikke rettidigt, udskrives en erindringsskrivelse. Der bliver opkrævet et gebyr for udskrivning af erindringsskrivelse. Gebyret inddrives på samme måde som rentetillæg.

Der bliver beregnet et reguleringsbeløb for perioden fra den 1. i hovedforfaldsmåneden til registreringsdatoen i forbindelse med den første opkrævning af afgift. Hvis bilen afmeldes, afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af perioden.

Ved beregning af reguleringsbeløb og refusionsbeløb regner man med 30 dage i måneden.

Hvis der anmeldes ny ejer (bruger) eller andre ændringer af betydning for afgiftens beregning, gælder de nævnte bestemmelser tilsvarende.

I ganske særlige tilfælde, hvor afmelding af en bil har været forhindret, fx på grund af havari i udlandet, eller hvor en stjålet bil efter længere tids forløb ikke er fundet, kan SKAT, hvor omstændighederne taler for det, fritage bilen for afgift for den resterende del af afgiftsperioden. SKAT bestemmer afmeldingstidspunktet.

Ansøgning om at blive fritaget for betaling af afgift skal rettes til SKAT. Bilens registreringsattest og dokumentation for de omstændigheder, der kan begrunde eventuel tilbagebetaling af afgift, skal vedlægges ansøgningen. Hvis der er behov for yderligere dokumentation mv. kan SKAT kræve dette.

Ansøgningen skal fremsættes inden 1/2 år efter datoen for køretøjets afmelding.

Før en stjålet bil kan fritages for afgift, skal der være foretaget politianmeldelse af tyveriet.

Der udstedes en kvittering for betalt afgift.

Hvis afgiften ikke bliver betalt rettidigt, skal bilens nummerplader snarest inddrages ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvist hæfter for afgiften, kan herefter ikke få bilen registreret, før den afgift, der påhviler vedkommende, er betalt.

§§ 6 og 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. (Opkrævningsloven - OPKL) gælder tilsvarende ved opkrævning af afgift efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Forfaldne renter og gebyrer refunderes ikke ved tilbagebetaling af afgift efter BRÆNDAL § 4, stk. 3. Se om renter i OPKL § 7. Se om gebyrer i OPKL § 6.

Se også

Se BRÆNDAL § 3 og 4 om afgiftens forfaldstidspunkt samt § 11 om renter og gebyrer.

Se BEK 1568 af 20. december 2007 om opkrævning af afgift efter brændstofforbrug.

Se OPKL § 6 og § 7 om opkrævning af afgifter og gebyrer mv.

Tilbagebetaling

Hvis afgiftsperioden afkortes og der skal ske tilbagebetaling af afgift, vil SKAT tilbagebetale afgiften til den, i hvis navn bilen er registreret på afgiftens forfaldstid. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. Der kan modregnes forfalden, men ikke betalt afgift, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift i beløbet til tilbagebetaling. Se BRÆNDAL § 4 og Færdselsloven § 122 b.

Eventuelle godtgørelsesbeløb på under 10 kr. tilbagebetales ikke.

Tilbagebetaling af godtgørelsesbeløb sker til den, der fremlægger afgiftskvitteringen. Kan afgiftskvittering ikke fremlægges, tilbagebetales afgiften til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstidspunkt var registreret.

Hæftelse

Afgiften påhviler den, i hvis navn bilen ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Såfremt bilen er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge. Se BRÆNDAL § 5.

Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for SKAT, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Ved afbetalingssælgers tilbagetagelse af bilen påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer (bruger) skiftet ikke er anmeldt til SKAT.

Har anmeldelse til SKAT medført uberettiget registrering af en bil i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade den registrere.

E.A.8.3.5 Kontrol- og straffebestemmelser

Indhold

Dette afsnit beskriver sanktionsmuligheder ved overtrædelse af bestemmelserne i lovgivningen om brændstofafgift.

Afsnittet indeholder:

• Urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med beregning af og fastlæggelse af om der er afgift
• Urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ændring af indretning eller benyttelse af en bil.

Urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med beregning af og fastlæggelse af om der er afgift

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved

• afgørelse af, om der skal svares afgift af en bil
• beregning af afgiftens størrelse eller
• afgørelse af, om der skal være afgiftsfritagelse eller ske tilbagebetaling af afgift.

Urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ændring af indretning eller benyttelse af en bil

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

• undlader at give SKAT oplysning om ændringer ved en bil eller ændret anvendelse af en bil, som er af betydning for afgiftens beregning. Se BRÆNDAL § 9, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 2
• unddrager sig afgift ved at benytte en registreringspligtig bil, der ikke er registreret
• benytter eller indretter en bil, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen eller
• i øvrigt benytter eller indretter en bil i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan tilsvarende fastsættes bødestraf for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar. Se kapitel 5 i Straffeloven.

Se også

Se BRÆNDAL § 15 og 15a om straffebestemmelser.

E.A.8.4 Vægtafgift m.m.

Indhold

Afsnittet indeholder:

• Regel og lovgrundlag (E.A.8.4.1)
• Afgiftsfritagelser (E.A.8.4.2)
• Afgiftens størrelse (E.A.8.4.3)
• Afgiftsperioden og betaling af afgift (E.A.8.4.4)
• Kontrol- og straffebestemmelser (E.A.8.4.5).

E.A.8.4.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit omhandler vægtafgift af motorkøretøjer mv.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lovgrundlag
• Historik.

Regel

Der betales en løbende periodisk afgift af personbiler og varebiler. Afgiften betales efter køretøjets egenvægt eller tilladte totalvægt.

For personbiler indregistreret efter 1. juli 1997, og varebiler indregistreret efter 1. januar 2010 betales i stedet en afgift beregnet af bilens brændstofforbrug, jf. E.A.8.3.

Der betales vægtafgift af følgende køretøjer, hvis køretøjet skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter færdselsloven:

• Motorkøretøj
• Traktor, herunder godkendt traktor
• Påhængsvogn
• Sættevogn til personbefordring
• Påhængsredskab, herunder campingvogn
• Motorredskab, der er indrettet til godstransport.

Se VÆGTAL § 1 og2.

For samtlige afgiftspligtige køretøjer betales vægtafgift.

Der betales tillige en udligningsafgift for afgiftspligtige køretøjer omfattet af VÆGTAL § 3, stk. 1, A - D (personmotorkøretøjer samt påhængs- og sættevogne til personbefordring) ellerVÆGTAL § 4, stk. 1, I og II (vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke betaler vejbenyttelsesafgift mfl.), som er indrettet til at benytte anden drivkraft end benzin, eller som fremføres af et sådant køretøj

Jf. dog afsnittet om afgiftsfritagelser E.A.8.4.2.

For køretøjer, som efter deres anvendelse omfattes af flere afgiftssatser, svares afgift efter den højeste sats.

Afgiftspligten omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (brændstofforbrugsafgiftsloven), samt indtil den 31. december 2012 køretøjer, der alene anvender el eller brint som drivmiddel.

Der betales heller ikke afgift af køretøjer, der registreres med grænsenummerplader.

For varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, hvis første registrering som nye er efter den 2. juni 1998, betales et tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Se VÆGTAL § 2 Se afsnit E.A.8.4.3 om privatbenyttelsesafgift.

For dieseldrevne person- og varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, betales i visse tilfælde et tillæg på 1.000 kr. om året. Se E.A.8.4.3 om partikeludledningsafgift

Lovgrundlag

Bestemmelserne om opkrævning af vægtafgift fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1051 af 02. september 2010 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. med senere ændringer (jf. lov nr. 523 af 12. juni 2009).

Historik

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

E.A.8.4.2 Afgiftsfritagelse

Indhold

Dette afsnit handler om køretøjer, der er eller kan fritages for betaling af vægtafgift, udligningsafgift, tillæg for privat anvendelse og partikeludligningstillæg.

Afsnittet indeholder:

• Fritaget for vægtafgift, udligningsafgift, tillæg for privat anvendelse og partikeludligningstillæg
• Skatteministeren kan fritage for afgift
• SKAT kan fritage for afgift.

Fritaget for vægtafgift, udligningsafgift, tillæg for privat anvendelse og partikeludligningstillæg

Fritaget for vægtafgift, udligningsafgift, tillæg for privat anvendelse og partikeludligningstillæg er:

• Køretøjer, der tilhører kongen og dronningen samt medlemmer af kongehuset, som er efterkommere i første led af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt disses enker.
• Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsberedskab.
• Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdrivende.
• Ambulancer.
• Personkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel og herudover alene anvendes til:
  • kørsel, der må ligestilles med almindelig rutekørsel, og som alene afviger herfra ved at opfylde et kortvarigt trafikbehov. Kørslen skal udføres efter de takstbestemmelser, der normalt gælder for det pågældende og i henhold til forud offentliggjort køreplan.
  • befordring af passagerer for jernbaner eller luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser.
• Trehjulede eldrevne motorcykler.

Fritaget for vægtafgift

Hyrevogne samt sygetransportkøretøjer, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter. Gælder dog kun vægtafgift.

Der betales ikke vægtafgift af køretøjer med en totalvægt på 12 t eller derover, som udelukkende anvendes i forbindelse med tivoli- og cirkusvirksomhed, og som udefra ved bemaling eller lignende fremstår som udgørende en del af den pågældende virksomhed.

Fritaget for vægtafgift og privatbenyttelsestillæg

Personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af en bil, fritages for vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Jf. VÆGTAL § 16. Afgiftsfritagelsen gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes af den pågældende. Socialministeren fastsætter nærmere regler vedrørende afgørelser om afgiftsfritagelse.

Se VÆGTAL § 15 om fritagelse for betaling af vægtafgift.

Skatteministeren kan fritage for afgift

Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om afgiftsfrihed for køretøjer, som tilhører:

• fremmede staters herværende diplomatiske repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer
• fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer
• internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.

For køretøjer, der anvendes til kombineret transport på landevej og med jernbane, kan skatteministeren fastsætte regler om tilbagebetaling af afgiften, i det omfang det følger af De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Skatteministeren kan efter forhandling med trafikministeren indrømme afgiftsfritagelse for køretøjer tilhørende vejvæsnerne, som er indrettet som arbejdsredskaber, og som ikke kan benyttes til transport af gods. Jf. VÆGTAL § 18. Afgiftsfritagelsen for selvdrevne køretøjer er betinget af, at de ikke benyttes som trækkraft for andre køretøjer end påhængsredskaber, der opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse.

SKAT kan fritage for afgift

SKAT kan indrømme afgiftsfritagelse for køretøjer, som

• kun benyttes til kørsel uden for offentlige veje, og
• i ganske særlige tilfælde for køretøjer, som foruden kørsel uden for offentlige veje, benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje, når der efter SKATs vurdering foreligger tilstrækkelig garanti herfor. Jf. VÆGTAL § 17.

E.A.8.4.3 Afgiftens størrelse

Indhold

Dette afsnit indeholder bestemmelser om afgiftens størrelse.

Afsnittet indeholder:

• Personmotorkøretøjer samt påhængs- og sættevogne til personbefordring
• Vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse
• Lastbiler og vogntog mv., der er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse
• Registreringspligtige traktorer og påhængsvogne.
• Tillæg for privat anvendelse
• Partikeludledningsafgift
• Veterankøretøjer

Personmotorkøretøjer samt påhængs- og sættevogne til personbefordring

Af personmotorkøretøjer samt af påhængs- og sættevogne til personbefordring svares afgift af køretøjernes egenvægt efter nedenstående satser. Af campingvogne svares afgift med 32 pct. af vægtafgiftssatserne under A, men ikke udligningsafgift. Af sættevogne svares afgift som for påhængsvogne. Se VÆGTAL § 3.

Personmotorkøretøjer, bortset fra busser og hyrevogne (rute- og turistbiler mm.) samt påhængs- og sættevogne til personbefordring

Busser, turistbiler o.l.

Hyrevogne og sygetransportkøretøjer

Af motorkøretøjer registreret før 1973 med gul/sort/hvide nummerplader (papegøjeplader) svares afgift efter satserne for personmotorkøretøjer.

Vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse

Der betales afgift af køretøjernes tilladte totalvægt for så vidt angår vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne samt af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport.,.

Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i VÆGTAL § 4, stk. 4. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne.

Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Motorcykler med varesidevogn

Varebiler og mindre lastbiler

I køretøjer med tilladt totalvægt over 4 tons, må der ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede gods. Jf. VÆGTAL § 4, stk. 9 og 10. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må ikke benyttes til feriekørsel eller anden privat personbefordring.

I køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 4 tons, må der ikke befordres personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Privat anvendelse

For motorkøretøjer omfattet af VÆGTAL § 4, stk.1, II, A, som anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af tillægget for privat anvendelse.

Lastbiler indtil 12 tons

Se VÆGTAL § 4, stk. 1 om afgiftssatser for vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse.

Trækkraft for én sættevogn

Afgiften af et lastmotorkøretøj, der registreres som trækkraft for én sættevogn, forhøjes med et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn til godstransport med samme antal aksler og totalvægt som sættevognen. Jf. VÆGTAL § 8, stk. 2. Registreres et lastmotorkøretøj som trækkraft for flere sættevogne, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb svarende til afgiften af en 2-akslet påhængsvogn med samme totalvægt som en sådan 2-akslet sættevogn, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt. Se VÆGTAL § 4, stk. 6.

Registreres et lastmotorkøretøj udelukkende som trækkraft for sættevogne med flere end 2 aksler, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn med 3 eller flere aksler, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt.

Mandskabsvogne

Der svares afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer for så vidt angår køretøjer, som er særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvis varelad eller varerum har større flademål end personrummet, og hvis tilladte totalvægt overstiger 4 tons. Se VÆGTAL § 4, stk. 7.

Med mandskabsvogne må foruden føreren kun befordres personer, der arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra virksomhedens arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

Ledsagebil

For biler omfattet af VÆGTAL § 4, stk. 1, II, A med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 t indrettet med fast soveplads, betales afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer, såfremt bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter. Jf. bekendtgørelse 374 af 23. april 2007 om særtransport. Disse biler kan ikke registreres eller få tilladelse til privat anvendelse. Se VÆGTAL § 4, stk. 8 om ledsagebiler.

Nedvejning af varebil

Der betales afgift efter VÆGTAL af en varebil m.v., der i perioden fra den 25. april 2007 til og med den 27. november 2007 er omregistreret fra en tilladt totalvægt på over 2 t til en tilladt totalvægt på 2 t eller mindre, efter satserne for varebiler m.v. med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg. Jf. VÆGTAL § 20a. Dette gælder dog ikke varebiler m.v., der er afgiftsberigtiget med 50 pct. efter REGAL § 5.

For biler, der afgiftsberigtiges efter REGAL § 29, stk. 1, nr. 2, betales vægtafgift efter satserne for varebiler m.v. med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg.

Lastbiler og vogntog mv., der er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse

Af lastbiler og vogntog mv., der er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, betales afgift på grundlag af den samlede registrerede tilladte totalvægt for lastbilen eller vogntoget efter nedenstående satser. Se VÆGTAL § 4a, stk. 1.

For lastbiler, der er registreret som trækkraft for flere sættevogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere påhængsvogne, anvendes den højeste af satserne for det eller de registrerede vogntog, dog mindst satsen for samme lastbil uden påhængsvogn. Jf. VÆGTAL § 2 c. For lastbiler, der er registreret som trækkraft for en eller flere blokvogne, anvendes satsen for det vogntog, der med den pågældende lastbil har den højeste sats.

For lastbiler, der registreres som trækkraft udelukkende for sættevogne med flere end 2 aksler, anvendes den højeste sats for lastbilen i kombination med påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler. For lastbiler, der registreres som trækkraft udelukkende for påhængsvogne med flere end 2 aksler, anvendes den højeste sats for lastbilen i kombination med påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler, dog mindst satsen for samme lastbil uden påhængsvogn.

Lastbiler over 12 tons inkl. evt. påhængskøretøj

For køretøjer som nævnt i VÆGTAL § 4a, stk. 1, der registreres 1. gang eller har været afmeldt, forfalder afgiften til betaling på registreringstidspunktet og betales forud for hele perioden.

VÆGTALs almindelige regler om afgiftsperioder mv. samt anmeldelse af ny ejer (bruger), om regulering af afgiftsbeløb mv. og § 6 om renteterminer og renteberegning i lov om afgift af vejbenyttelse gælder også for køretøjer, der er nævnt ovenfor.

Såfremt et køretøj afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller overgår til afgiftspligt efter VÆGTAL § 4, refunderes afgiften med 1/12 for hver hele måned, der resterer af afgiftsperioden. Se VÆGTAL § 4a, stk. 2 om afgiftsrefusion ved afmelding af køretøjer

Grundlaget for regulering er de afgiftssatser i euro, som fremgår af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999. Skatteministeren offentliggør regulering af afgiftssatser ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens tilbagebetaling som følge af anmeldelse af ny ejer (bruger).

Registreringspligtige traktorer og påhængsvogne

Der svares afgift af registreringspligtige traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens § 75, stk. 1, efter følgende satser:

• Registreringspligtige, benzindrevne traktorer og registreringspligtige påhængsvogne hertil samt godkendte traktorer uanset brændstof:

Afgift pr. køretøj for 12 måneder:

• • Traktor kr. 61,85
  • Påhængsvogn kr. 41,25.
• Registreringspligtige, ikke benzindrevne traktorer samt registreringspligtige påhængsvogne hertil betaler afgift efter satserne i VÆGTAL § 4, afgiftsklasse II A og B (vare- og lastvogne). Se VÆGTAL § 5.

Afgiftsperioden er 12 måneder.

Tillæg for privat anvendelse

For motorkøretøjer omfattet af VÆGTAL § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye er efter den 2. juni 1998, betales tillæg for privat anvendelse og for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. Se VÆGTAL § 2a, 2b og 2c.

Et køretøj anses for at blive anvendt privat, når den registrerede ejer eller bruger ikke anvender køretøjet i forbindelse med udøvelse af virksomhed eller er forpligtet til at anvende det ved udførelse af arbejdsopgaver som led i et ansættelsesforhold.

Et køretøj anses for at blive anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt, når den registrerede ejer eller bruger er

• en fysisk eller juridisk person, som udøver virksomhed i offentligt eller privat regi, og køretøjet anvendes som led i den omhandlede virksomhed såvel som til formål, der er virksomheden uvedkommende
• en fysisk person, der som led i et ansættelsesforhold skal anvende køretøjet ved udførelse af arbejdsopgaver for ansættelsesstedet eller anvender køretøjet i forbindelse med selvstændigt bierhverv, som efter momslovgivningen anses for at være afgiftspligtig virksomhed eller efter skattelovgivningen anses for erhvervsmæssigt, og det under hensyn til formålet er nødvendigt, at kørselen udføres med en varebil.

Hvis køretøjets registrerede bruger er forskellig fra ejeren, fastlægges køretøjets afgiftsmæssige status på grundlag af brugerens anvendelse.

Partikeludledningsafgift

For dieseldrevne personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, betales et tillæg på 1.000 kr. om året.

Dette gælder, hvis partikeludslippet enten ikke er målt eller er målt til mere end 5 mg pr. kilometer ved typegodkendelse i henhold til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emission fra motorkøretøjer eller i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

Der betales ikke tillæg for en bil, hvis bilen efterfølgende er monteret med et godkendt partikelfilter. Kontrollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, foretages af en synsvirksomhed. Færdselsstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af disse partikelfiltre til eftermontering og om den kontrol, synsvirksomheden skal foretage. Pligten til at betale tillægget bortfalder fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen modtager en anmeldelse fra synsvirksomheden om, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker.

Se også

Se BEK nr. 1474 af 21. december 2009 om fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter

Veterankøretøjer

Når der er forløbet 35 år fra et køretøjs 1. registrering, skal der fra den følgende afgiftsperiode kun betales vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse med ¼ af satserne i VÆGTAL § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Det er en betingelse, at køretøjet fremtræder som ved 1. registrering.

E.A.8.4.4 Afgiftsperioden og betaling af afgift

Indhold

Afsnittet indeholder en beskrivelse af reglerne for afgiftsperioder og betaling af afgift.

Afsnittet indeholder:

• Afgiftsperioden
• Registrering og afmelding fra registrering
• Hæftelse for afgift
• Mærkat om privat anvendelse
• Tilbagebetaling.

Afgiftsperioden

Afgiftsperioden er 12 måneder, 6 måneder eller 3 måneder som anført i VÆGTAL §§ 3,4 og 5. Der svares afgift fra og med den dag, hvor registrering eller godkendelse finder sted. Se VÆGTAL § 6.

Vægtafgift, udligningsafgift, privatbenyttelsestillæg og partikeludledningstillæg for de i §§ 3, 4 og 5 omhandlede køretøjer forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse og betales forud for hele perioden.

Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt efter VÆGTAL §§ 3, 4 og 5, afmeldes af motorkøretøjsregisteret, afkortes dets afgiftsperiode med de resterende dage af den pågældende periode.

Registreres et afmeldt køretøj på ny, indtræder afgiftspligten fra det nye registreringstidspunkt. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer (bruger) af køretøjet afkortes afgiftsperioden med de resterende dage af den pågældende periode, og afgiftspligten indtræder på ny efter de anførte regler.

Registrering og afmelding fra registrering

Afmelding, registrering og anmeldelse til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til et af SKATs motorkontorer i motorkontorets sædvanlige ekspeditionstid.

Når et køretøj ønskes registreret, skal anmelderen angive, om køretøjet er indrettet til at benytte benzin som drivkraft eller anden drivkraft.

For køretøjer omfattet af VÆGTAL § 4, stk. 1, II, A, hvis første indregistrering som nye ligger efter den 2. juni 1998, skal anmelderen endvidere angive, om køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det samme gælder ved efterfølgende ændring af registrering eller anvendelse af de pågældende køretøjer. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om angivelse af oplysninger om køretøjets anvendelse samt dokumentation herfor.

Enhver ændring, der er af betydning for afgiftens beregning, skal straks anmeldes til SKAT.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens omberegning som følge af anmeldte ændringer og træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de ændrede afgiftsbeløb.

Hæftelse for afgift

Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel en bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge. SeVÆGTAL § 9, 10 og 11 om betaling af afgift mv.

Er køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for SKAT, påhviler afgiften tillige den nye ejer (bruger).

Hvis en afbetalingssælger tager et køretøj tilbage, påhviler afgiften for den afgiftsperiode, i hvilken tilbagetagelsen har fundet sted, tillige afbetalingssælgeren.

Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer (bruger)skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Har anmeldelse til SKAT medført uberettiget registrering af et køretøj i en andens navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen.

Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret (godkendt), påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere (godkende).

SKAT udsteder en kvittering for betalt afgift.

Skatteministeren kan fastsætte, at køretøjer omfattet af VÆGTAL § 4, stk. 1, II A, skal registreres på særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret til. Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 323 af 30. marts 2007 fastsat regler om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.

Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest inddrages ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler ham, er betalt.

• forfaldne renter i henhold til § 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.
• gebyr i henhold til § 6 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindeholdelse, samt bestemmelser vedrørende opkrævning af afgiften. Se VÆGTAL § 12, 13 og 19.

Se OPKL § 6 og 7 om opkrævning af afgift og renter.

Mærkat om privat anvendelse

Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug efter VÆGTAL § 2 og § 9, skal forsynes med et mærke bag på bilen. Jf. dog nedenfor.

Bestemmelsen gælder ikke vare- og lastbiler, der er registreret første gang før den 3. juni 1998, eller efter den 31. december 2008. Bestemmelsen gælder heller ikke for vare- eller lastbiler, der er registreret første gang i perioden fra den 3. juni 1998 og indtil den 1. januar 2009, hvis bilen efter den 31. december 2008 er registreret med den særlige nummerplade for vare- og lastbiler, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug (papegøjenummerplade).

Mærket udstedes af SKAT og udleveres til anmelderen ved anmeldelse af bilen til registrering til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.

Hvis et mærke er bortkommet eller beskadiget, udleverer SKAT et nyt.

Mærket påklæbes indvendig på bilens bagrude. Er bilen uden bagrude, er bilens bagrude tonet (dvs. mørkere end bilens forrude), eller er bilen med åbent lad (pickup), påklæbes mærket et synligt sted bag på bilen efter ejerens eller brugerens valg. Mærket må ikke sættes et sted, hvor det kan være til fare for færdselssikkerheden.

Mærket skal fjernes, hvis bilen registreres til anden brug end til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.

Se bekendtgørelse nr. 120 af 17. februar 2009 om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.

Tilbagebetaling

Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning sker til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, udligningsafgift, privatbenyttelsestillæg og partikeludledningstillæg, jf. VÆGTAL § 10, samt for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift. Jf. færdselslovens § 122 b. Se VÆGTAL § 7 og 8.

Ved udregningen af de afgiftsbeløb, der påhviler et køretøj, forhøjes

• egenvægtstal, som ikke er delelige med 100, til det nærmeste højere hele antal hundrede kg og
• totalvægtstal, som ikke er delelige med 200, til det nærmeste højere med 200 delelige vægttal.

I de beregnede afgiftsbeløb bortses fra ørebeløb.

For køretøjer, hvis afgift beregnes af egenvægten, fastsætter Skatteministeriet de nærmere regler for konstatering af den afgiftspligtige egenvægt.

Et køretøjs afgiftspligtige totalvægt er den totalvægt, der er tilladt i henhold til færdselsloven. For sættevogne er den afgiftspligtige totalvægt den tilladte vægt på sættevognens egne hjul.

E.A.8.4.5 Kontrol- og straffebestemmelser

Indhold

Dette afsnit omhandler kontrol- og straffebestemmelser i forbindelse med afgivelse af urigtige oplysninger samt undladelse af brug af mærkat ved privat anvendelse af en varebil.

Afsnittet indeholder:

• Straffebestemmelser
• Straffebestemmelser i forbindelse med anvendelse af mærkat til varebiler
• Eftersyn i virksomheder.

Straffebestemmelser

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved

• afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj
• beregning af afgiftens størrelse
• afgørelse om afgiftsfritagelse eller tilbagebetaling af afgift.

På samme måde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

• overtræder VÆGTAL § 4, stk. 6-8
• undlader i overensstemmelse med VÆGTAL § 9, stk. 2, at give SKAT oplysning om ændringer ved eller ændret anvendelse af et køretøj, som er af betydning for afgiftens beregning
• unddrager sig afgift ved at benytte et registreringspligtigt køretøj, der ikke er registreret
• benytter eller indretter et køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen
• i øvrigt benytter eller indretter et køretøj i strid med køretøjets registrerede art og anvendelse.

I bekendtgørelser, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Se VÆGTAL § 23.

Straffebestemmelser i forbindelse med anvendelse af mærkat til varebiler

Med bøde straffes den registrerede ejer eller bruger af en bil, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. vægtafgiftslovens § 2 og § 9, hvis den pågældende forsætligt eller groft uagtsomt

• undlader at bruge mærket
• anvender mærket i strid med bestemmelserne i Bekendtgørelsen nr. 120 af 17.02.2009 om mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 tons, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt sætter mærket på en vare- eller lastbil med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der ikke er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug. Jf. VÆGTAL § 2 og § 9.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt fører en bil som nævnt ovenfor med mærket.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan SKAT oplyse den pågældende om, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 finder tilsvarende anvendelse.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Se VÆGTAL § 23 om SKATs muligheder for at afgøre en sag uden retsforfølgning

Eftersyn i virksomheder

SKAT har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i virksomheder, der er registreret som ejer (bruger) af køretøjer omfattet af VÆGTAL § 4, stk. 1, II, A, og til at efterse de pågældende køretøjer, virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale mv. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Se VÆGTAL § 21.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de omhandlede eftersyn.

SKAT er efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 berettiget til at foretage eftersyn på offentlige steder af køretøjer omfattet af VÆGTAL § 4, stk. 1, II, A, som er registreret med angivelse af blandet privat og erhvervsmæssig eller erhvervsmæssig anvendelse. De registrerede ejere (brugere) samt andre personer, der anvender de pågældende køretøjer, skal yde SKAT fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de nævnte eftersyn.

Hvis et køretøj omfattet af VÆGTAL § 4, stk. 1, II, A, er angivet til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, fordi det anvendes som led i et ansættelsesforhold, jf. VÆGTAL § 2, stk. 3, nr. 2, skal den registrerede ejer (bruger) efter anmodning meddele SKAT alle nødvendige oplysninger til vurdering af, om betingelserne for blandet anvendelse er opfyldt. SKAT kan kræve køretøjet fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt. SKAT kan desuden undersøge hos nuværende og tidligere arbejdsgivere, om køretøjet opfylder betingelserne for blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse. I givet fald gælder VÆGTAL § 21, stk. 1, jf. stk. 5, og stk. 2.

Politiet yder SKAT bistand til gennemførelsen af kontrollen. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

E.A.8.5 Registrering af køretøjer

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for registrering af køretøjer. Det vil sige, at de bliver forsynet med nummerplader.

Afsnittet indeholder:

• Regel og lovgrundlag (E.A.8.5.1)
• Definitioner og Køretøjsregisteret (E.A.8.5.2)
• Typer af registreringspligtige køretøjer og køretøjer, der er fritaget for registrering (E.A.8.5.3)
• Hvornår skal et køretøj registreres i Danmark, og hvornår må man bruge et udenlandsk køretøj i Danmark? (E.A.8.5.4)
• Brug af og krav til udenlandske køretøjer der bruges i Danmark (E.A.8.5.5)
• Grundlaget for registrering af køretøjer (E.A.8.5.6)
• Registreringsattest mv. (E.A.8.5.7)
• Tidsbegrænset/midlertidig registrering (E.A.8.5.8)
• Ændring af registrerede oplysninger og afmelding af køretøjet (E.A.8.5.9)
• Nummerplader (E.A.8.5.10)
• Særlige nummerplader (E.A.8.5.11)
• Betaling, kontrol, klage- og straf (E.A.8.5.12).

E.A.8.5.1 Regel og lovgrundlag

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj skal registreres her i landet. Det vil sige, at det forsynes med danske nummerplader.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Lovgrundlag
• Lovens baggrund, formål og historik.

Regel

Alle køretøjer skal som udgangspunkt registreres med danske nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område.

Tager man et køretøj med til Danmark og bosætter sig her i landet, skal man registrere køretøjet på danske nummerplader senest 14 dage efter ankomsten. Derudover skal man betale registreringsafgift af køretøjet.

Man må som hovedregel ikke bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, når man har bopæl i Danmark. Man har bopæl i Danmark, hvis man fx opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller hvis man har opholdt sig her i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage inden for de sidste 12 måneder.

En person, der kommer til Danmark i en tidsbegrænset periode i op til et år, kan søge om tilladelse til at føre et udenlandsk registreret køretøj under opholdet i Danmark. En tilladelse kan også gives til personer, som har bopæl i Danmark, men arbejder udenfor Danmark på alle ugens hverdage Ansøgning sker ved at udfylde blanket nr. 21.059. Blanketten findes også på engelsk (21.059E).

Lovgrundlag

Reglerne om registrering af køretøjer fremgår af bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 (Registreringsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er udstedt med baggrund i færdselsloven samt i registreringsafgiftsloven.

Lovens baggrund, formål og historik

Der er inden for de seneste år sket følgende væsentlige lovændringer mv.

E.A.8.5.2 Definitioner og Køretøjsregisteret

Indhold

Dette afsnit beskriver terminologi og administrationen af Køretøjsregisteret.

Afsnittet indeholder:

Definitioner

Nedenfor følger en liste over de mest benyttede termer og deres betydning.

• Registrering (eller afledninger heraf): bliver brugt som en samlet betegnelse for indregistrering og omregistrering af et køretøj. Se registreringsbekendtgørelsens § 1.

• Færdselslovens område: bliver brugt om vej her i landet, som bruges til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Se § 1 i færdselsloven.

• Offentlig vej: bliver brugt om veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje. Se § 1 i færdselsloven.

• Ejer af et køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt både om tilfælde, hvor der kun er én ejer af køretøjet, og om tilfælde, hvor der er flere ejere af køretøjet.

• Bruger af et køretøj: bliver anvendt om en fysisk eller juridisk person, der efter registrerings-bekendtgørelsen § 41 om varig brugsret skal registreres i køretøjsregisteret.

• Her i landet: bliver brugt om Kongeriget Danmark, bortset fra Færøerne og Grønland.

• Udenlandsk køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt om et køretøj, der er registreret af en kompetent myndighed i en anden stat, Færøerne eller Grønland, og som er forsynet med nummerplader. Betegnelsen bliver brugt også om et køretøj, der har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage eller "commercial number plates" (prøveskilte), som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland.

• Wienerkonventionen: bliver brugt om Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik. Der er en oversigt over de stater, der har tiltrådt Wienerkonventionen i bilag 1 til bekendtgørelsen om registrering af køretøjer.

• EU/EØS-stat: bliver brugt om en stat, der enten er medlem af EU eller deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er i dag de 27 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein og Norge. Betegnelsen EU/EØS-stat dækker ikke Færøerne og Grønland.

• Registreringsattest (eller afledninger heraf): bliver brugt om den samlede registreringsattest. Hvis registreringsattesten består af to dele, omfatter betegnelsen begge dele af attesten.

Administration af Køretøjsregisteret

SKAT administrerer Køretøjsregisteret og kan fastsætte nærmere regler for forvaltningen af Køretøjsregisteret. SKAT udformer også blanketter i forbindelse med administrationen af registeret. Se registreringsbekendtgørelsen § 2. SKAT kan slette registrerede oplysninger om et køretøj, hvis køretøjet er afmeldt fra registeret, og det ikke bliver registreret igen inden for en periode af tolv år.

Hvis særlige grunde taler for det, kan SKAT dispensere fra kravet om anmeldelse til registrering i § 40, stk. 1, 2. pkt. i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, erstatningsattest i § 62, stk. 1, tilladelse til grænsenummerplader i § 64, stk. 2 og kravet til montering af nummerpladen i § 73, stk. 2, 3. pkt. samt reglerne i kapitel 4 (§§ 7-14) om tilknytning her til landet.

E.A.8.5.3 Typer af registreringspligtige køretøjer og køretøjer der er fritaget for registrering

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke typer af køretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, hvilke køretøjer der er undtaget for registrering, og hvilke køretøjer der ikke skal registreres.

Afsnittet indeholder:

• Typer af registreringspligtige køretøjer
• Køretøjer, som er undtaget fra registreringspligt
• Køretøjer der er fritaget for registrering
• Veterankøretøjer.

Typer af registreringspligtige køretøjer

Følgende typer af køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område:

• Motorkøretøj
• Traktor. Se nedenfor
• Knallert (maksimal hastighed på højst 45 km i timen). Se nedenfor
• Påhængs- eller sættevogn til et køretøj, der skal registreres
• Campingvogn
• Andet påhængsredskab end campingvogn, der bliver tilkoblet et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større hastighed end 30 km/t.

Se registreringsbekendtgørelsen § 3.

Køretøjer, som er undtaget fra registreringspligt

Følgende typer af motorkøretøjer kan i visse tilfælde undtages fra registreringspligten.

Traktor

En traktor som nævnt i § 3 i lov om registrering af køretøjer skal ikke registreres.

Bemærk

En traktor som nævnt i § 4 i lov om registrering af køretøjer skal registreres som godkendt og forsynes med nummerplade før traktoren tages i brug på færdselslovens område.

Knallert

En lille knallert med en maksimal hastighed på højst 30 km i timen skal kun registreres, hvis den er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere. En invalideknallert skal ikke registreres.

Kongehuset

Et køretøj, der efter Kongehusets bestemmelse fører en Kroneplade, skal ikke registreres i Køretøjsregisteret.

Kommunale køretøjer

Et køretøj, der tilhører en kommune, og som er fritaget for registreringsafgift efter REGAL § 2, stk. 1, nr. 3 eller 4, skal registreres i Køretøjsregisteret, men kan føre særlige kommunale nummerplader.

Motorredskab

Hvis man indretter og bruger et motorredskab til transport af gods, der ikke er nødvendigt for motorredskabets funktion, skal motorredskabet registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, før det bliver taget i brug på færdselslovens område. Se dog undtagelser nedenfor.

Et motorredskab, som ikke er registreret, kan bruges på privat område, herunder privat vej, hvis denne ikke har karakter af privat fællesvej. Samtidig kan motorredskabet bruges i ubetydeligt omfang på privat fællesvej og offentlig vej, fx ved at krydse vejen.

Bestemmelsen om registrering i centralregisteret gælder ikke:

• Et motorredskab, som skal bruges af en gående.
• En minitruck, i det omfang den kun bliver brugt på privat område, herunder privat vej samt i ubetydeligt omfang på offentlig vej, fx ved at krydse vejen. Se bekendtgørelse om klassifikation og anvendelse af visse mindre motordrevne køretøjer som motorredskaber (minitruck) § 1 for en definition af en minitruck.
• En gaffeltruck, i det omfang godset kun transporteres på gaffeltrucken. En gaffeltruck er et lastbærende og lastløftende køretøj, hvis egenvægt fungerer som kontravægt for lasten.

Køretøjer der er fritaget for registrering

SKAT kan fritage et køretøj for registrering, hvis køretøjet primært skal bruges uden for offentlig vej. SKAT fastsætter det område, hvor køretøjet må bruges, hvis det er fritaget for registrering. SKAT kan efter aftale med Trafikstyrelsen fastsætte yderligere vilkår om køretøjets indretning, udstyr, brug og synspligt. Se registreringsbekendtgørelsen § 5.

SKAT kan fritage et køretøj for registrering, i det omfang køretøjet bliver brugt på færdselslovens område i forbindelse med et officielt arrangement, og køretøjets brug i forbindelse med arrangementet er administreret af staten.

Veterankøretøjer

Et køretøj kan registreres til veterankørsel, hvis det blev registreret første gang for mere end 35 år siden og har været igennem periodisk syn efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer § 55, stk. 1-3.

Et køretøj, der er registreret til veterankørsel, må kun bruges en gang imellem. Køretøjet må ikke bruges til erhvervsmæssig personbefordring, transport af farligt gods, udrykningskørsel eller udlejning uden fører. Se registreringsbekendtgørelsen § 6.

E.A.8.5.4 Hvornår skal et køretøj registreres i Danmark, og hvornår må man bruge et udenlandsk køretøj i Danmark?

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj skal registreres her i landet som følge af, at køretøjets ejer eller bruger bliver anset for at have hjemsted her i landet. Afsnittet beskriver samtidig reglerne for, hvornår man må bruge et udenlandsk køretøj her i landet.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår skal et køretøj registreres
• Når ejeren eller brugeren bor i flere stater (dobbeltdomicil)
• Når ejeren eller brugeren flytter fra Danmark
• Når ejeren eller brugeren flytter til Danmark
• Bevis for bopæl eller hjemsted
• Bevis, der giver ret til at bruge et udenlandsk køretøj i Danmark.

Hvornår skal et køretøj registreres

Et køretøj skal normalt registreres i Køretøjsregisteret (før køretøjet tages i brug på færdselslovens område), hvis køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet. Der er dog visse tilfælde, hvor dette ikke gælder. Se registreringsbekendtgørelsen § 7 og § 8.

Køretøjet skal ikke registreres i Køretøjsregisteret, selvom køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet, hvis

• der er en bruger af køretøjet, og denne bruger ikke har bopæl eller hjemsted her i landet
• ejeren har givet afkald på retten til at bruge køretøjet i den aftalte brugsperiode. Se registreringsbekendtgørelsen § 41 om definition af en bruger.

Hvis køretøjets ejer ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet dog stadig registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

Hvornår har man bopæl eller hjemsted her i landet?

En person anses for at have bopæl her i landet, hvis personen er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet.

En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, regnes alligevel for at have bopæl her i landet, hvis

• den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller
• den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage inden for en periode på 12 måneder.

En virksomhed regnes for at have hjemsted, der hvor den har sin faste drift. Se artikel 5 i OECD's modelkonvention for beskatning af indkomst og formue.

Når ejeren eller brugeren bor i flere stater (dobbeltdomicil)

I tilfælde hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidigt har bopæl i flere stater (dobbeltdomicil), anses den pågældende, i relation til registrering af køretøjer, for at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende. Se registreringsbekendtgørelsen § 10.

En person anses for hjemmehørende dér, hvor den pågældende normalt opholder sig. Det vil sige, et sted den pågældende opholder sig mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, er hjemmehørende det sted, hvor den pågældende normalt opholder sig. Det vil sige, at personen opholder sig et sted mindst 185 dage inden for et kalenderår, på grund af en privat tilknytning mellem den pågældende og det sted, hvor den pågældende bor.

En person, der ikke bor og arbejder samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, er hjemmehørende på stedet for den private tilknytning. Dette er under forudsætning af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage til dette sted. Der stilles dog ikke krav om, at personen vender regelmæssigt tilbage, hvis den pågældende opholder sig her i landet med henblik på at udføre en arbejdsopgave af tidsbegrænset varighed. Hvis en person følger undervisning på et universitet eller en anden skole, medfører det ikke overflytning af hjemsted.

En person med tidsbegrænset arbejde her i landet eller som følger undervisning her i landet anses for hjemmehørende her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i et år, eller hvis den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder, dvs. at den pågældende inden for en periode på 24 måneder opholder sig her i landet i tilsammen 365 dage. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat, hvor den pågældende også har bopæl, er en EU/EØS-stat, og

• den pågældendes ægtefælle og børn bor i denne anden stat, eller
• denne anden stat modsætter sig, at den pågældende regnes for hjemmehørende her i landet. Se nedenfor.

I tilfælde hvor SKAT anser en person for hjemmehørende her i landet, og den anden stat, hvor den pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, underretter SKAT den kompetente myndighed i denne anden stat om den påtænkte afgørelse med et varsel på 8 uger. Fremsætter myndigheden indsigelse mod den påtænkte afgørelse, afgør SKAT spørgsmålet om, hvor den pågældende er hjemmehørende, i forståelse med myndigheden. Meddeler myndigheden inden fristens udløb, at den er enig i den påtænkte afgørelse, kan SKAT træffe afgørelsen på dette tidspunkt. Undlader myndigheden at svare inden fristens udløb, kan SKAT træffe afgørelsen som varslet.

Når ejeren eller brugeren flytter fra Danmark

Hvis en registreret ejer eller bruger af et køretøj opgiver sin bopæl eller sit hjemsted her i landet, skal køretøjet afmeldes eller omregistreres til en ny ejer eller en ny bruger. Det er dog en betingelse, at den fraflyttende har været afgørende for registreringen i Køretøjsregisteret efter registreringsbekendtgørelsen § 7.

Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende kun tager ophold i en anden stat, Færøerne eller Grønland i mindre end 185 dage. Se registreringsbekendtgørelsen § 11.

Når ejeren eller brugeren flytter til Danmark

Hvis et udenlandsk køretøj skal bruges på færdselslovens område, og køretøjets ejer eller bruger bosætter sig her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret inden 14 dage efter tilflytningen. Se registreringsbekendtgørelsen § 12.

Bevis for bopæl eller hjemsted

Ethvert egnet bevismiddel, herunder identitetskort eller andet gyldigt dokument, kan bruges som bevis på, at en person har bopæl, hjemsted eller tilknytning i en anden EU/EØS-stat. Se registreringsbekendtgørelsen § 13.

Hvis SKAT er i tvivl, om en erklæring om bopæl eller hjemsted i eller tilknytning til en anden EU/EØS-stat er gyldig, og den er givet på grundlag af et bevismiddel som nævnt oven for, kan SKAT kræve yderligere oplysninger eller beviser med henblik på specifikke kontrolforanstaltninger.

Bevis, der giver ret til at bruge et udenlandsk køretøj her i landet

En person kan ikke bruge et udenlandsk køretøj her i landet uden forudgående tilladelse fra SKAT, medmindre andet er bestemt i reglerne for brugen af et udenlandsk køretøj her i landet. Se registreringsbekendtgørelsen Kapitel 6, §§ 17-26. Se afsnit E.A.8.5.5.2.

SKAT kan efter anmodning give tilladelse til at bruge et udenlandsk køretøj her i landet. Tilladelsen angiver under hvilke betingelser, køretøjet kan anvendes. En sådan tilladelse udstedes for højst 12 måneder, men kan fornys. Se registreringsbekendtgørelsen § 14.

E.A.8.5.5 Brug af og krav til udenlandske køretøjer der bruges i Danmark

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for brug af og krav til udenlandske køretøjer, der bruges her i landet.

Afsnittet indeholder:

• Køretøjer, der er registreret i udlandet (E.A.8.5.5.1)
• Brug af et udenlandsk køretøj i Danmark (E.A.8.5.5.2)
• Forsikringsmæssige og tekniske krav til et udenlandsk køretøj, der bruges i Danmark (E.A.8.5.5.3)
• Hvilke regler er der til registreringsnummeret, registreringsattesten og landekendingsmærket for udenlandske køretøjer? (E.A.8.5.5.4).

E.A.8.5.5.1 Køretøjer, der er registreret i udlandet

Et udenlandsk køretøj kan ikke både være registreret med nummerplader i Køretøjsregisteret og i udlandet. Se registreringsbekendtgørelsen § 15.

Hvis ejeren eller brugeren af et motorkøretøj er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, skal køretøjet være registreret og forsynet med nummerplader af en kompetent myndighed i den pågældende stat, før køretøjet må bruges på færdselslovens område. Se registreringsbekendtgørelsen § 16.

Det samme gælder et påhængskøretøj til et motorkøretøj, hvis påhængskøretøjet har en tilladt totalvægt over 750 kg, og påhængskøretøjets ejer eller bruger har bopæl eller hjemsted i en stat, der har ratificeret Wienerkonventionen. Hvis ejeren eller brugeren har bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, behøver køretøjet ikke være registreret uanset køretøjets vægt.

Det gælder også et motorredskab, en traktor eller et påhængskøretøj til et motorredskab, hvis køretøjet skal registreres i ejers eller brugers hjemland samt for en knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen. Se registreringsbekendtgørelsen § 28.

Et køretøj, der er registreret og forsynet med nummerplader i en anden stat, Færøerne eller Grønland, men som ikke må bruges i den pågældende stat, fx på grund af at køretøjet ikke har været til syn må heller ikke bruges på færdselslovens område.

SKAT anser et køretøj, der enten har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage eller "commercial number plates" (prøveskilte), som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland for at være registreret i udlandet. For køretøjer med disse typer nummerplader gælder, at de ikke må bruges i Danmark, hvis de bruges til erhvervsmæssig befordring af gods eller personer.

E.A.8.5.5.2 Brug af et udenlandsk køretøj i Danmark

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for brug af et udenlandsk køretøj i Danmark.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår kan man bruge et udenlandsk køretøj i Danmark?
• Vare- eller lastbil
• Bus
• Værkstedskørsel mv.
• Taxa
• Leje af bil
• Udenlandsk firmabil - Lønmodtagere
• Udenlandsk firmabil - Erhvervsdrivende
• Kørsel overvejende uden for landets grænser
• Kørsel i transit eller i forbindelse med et havari.

Hvornår kan man bruge et udenlandsk køretøj i Danmark?

En person med bopæl her i landet må ikke bruge et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i registreringsbekendtgørelsen §§ 17, stk. 2 og 18 - 26.

En person, med bopæl her i landet må dog gerne bruge et udenlandsk køretøj på færdselslovens område, hvis

• den registrerede ejer eller bruger er passager under kørslen eller
• køretøjet har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage, som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland, eller
• køretøjet er lejet i udlandet for en periode af højst 7 dage, føreren har ret til at føre køretøjet efter lejeaftalen, og kørslen på færdselslovens område kun sker fra grænsen direkte til det sted her i landet, hvor køretøjet efter lejeaftalen skal afleveres.

Personen skal medbringe registreringsattesten samt tilladelsen til at bruge korttidsnummerpladerne, respektive lejeaftalen, når den pågældende bruger køretøjet her i landet. Dokumenterne skal vises til politiet eller SKAT efter anmodning. Se registreringsbekendtgørelsen § 36, stk. 6.

Vare- eller lastbil

En person, der bor her i landet må bruge et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, hvis køretøjet udelukkende er beregnet og indrettet til godstransport samt registreret til en virksomhed, der ikke er etableret her i landet i følgende tilfælde:

• Kørslen bliver kun udført i virksomhedernes interesse som godstransport for fremmed regning i overensstemmelse med EU's regler. Se forordning 881/92/EØF om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder. Se herunder forordning 3118/93/EØF om cabotagekørsel i overensstemmelse med Rådets forordning om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern vejgodstransport i en medlemsstat hvor de ikke er hjemmehørende.
• Kørslen er godstransport i overensstemmelse med EU's regler. Se bilag II i forordning 881/92/EØF om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder herunder cabotagekørsel i overensstemmelse med punkt 4 i samme bilag.

Se registreringsbekendtgørelsen § 18.

Bus

En person, der har bopæl her i landet, må bruge et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, der er indrettet til kørsel af flere end 9 personer inklusive føreren, og som er registreret til en virksomhed, der ikke er etableret her i landet, i følgende tilfælde:

• Kørslen bliver kun udført i virksomhedens interesse som erhvervsmæssig personbefordring. Se forordning 684/92/EØF om fælles regler for international personbefordring med bus herunder cabotagekørsel. Se forordning 12/98/EF om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre personbefordring ad vej i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende.
• Kørslen er personbefordring for egen regning i overensstemmelse med EU's regler. Se forordning 684/92/EØF om fælles regler for international personbefordring med bus. Se bekendtgørelsen om buskørsel.

Det gælder også, hvis motorkøretøjet er registreret til en sammenslutning, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som ikke er etableret her i landet.

Se registreringsbekendtgørelsen § 19.

Værkstedskørsel mv.

En person med bopæl her i landet, der er beskæftiget i

• et automobilfirma
• en automobilservicestation
• et automobiludlejningsfirma
• et automobilværksted
• et hotel
• en motororganisation
• et rederi
• et redningskorps
• et parkeringsanlæg
• et skibsmæglerfirma
• et speditionsfirma
• en synsvirksomhed eller
• en omsynsvirksomhed

må bruge et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, hvis kørslen kun finder sted i forbindelse med køretøjets afhentning, udbringning, afprøvning, parkering, klargøring, afskibning eller hjemtransport.

Det gælder også en offentligt ansat, i det omfang kørslen er nødvendig til kontrol af køretøjet.

Se registreringsbekendtgørelsen § 20.

Taxa

En person med bopæl her i landet må bruge et udenlandsk motorkøretøj, der er registreret til taxikørsel i den pågældende stat mv. Se registreringsbekendtgørelsen § 21.

Køretøjet må kun bruges til erhvervsmæssig personbefordring på færdselslovens område.

Det er en forudsætning for kørslen, at SKAT har fritaget køretøjet for registreringsafgift. Personen skal medbringe bevis for fritagelsen, når køretøjet bliver brugt på færdselslovens område. Bevis for fritagelsen skal efter anmodning vises til politiet eller SKAT.

Leje af bil

SKAT kan tillade, at en person med bopæl her i landet bruger en udenlandsk bil på færdselslovens område i op til 6 uger i forbindelse med statsbesøg, store internationale arrangementer og lignende. Personen skal medbringe tilladelsen, når køretøjet bliver brugt på færdselslovens område. Tilladelsen skal efter anmodning vises til politiet eller SKAT.

Når det drejer sig om leje af udenlandske biler til limousinekørsel, er det SKATs praksis, at tilladelsen kun gives, hvis ansøgeren må udføre limousinekørsel her i landet med en udenlandsk bil efter lov om taxikørsel.

Udenlandsk firmabil - Lønmodtagere

En person (arbejdstager), der bor her i landet, og som får stillet et udenlandsk motorkøretøj til rådighed af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i en anden EU/EØS-stat, må bruge køretøjet på færdselslovens område. Se registreringsbekendtgørelsen § 23.

Det er en forudsætning for kørslen, at SKAT har fritaget køretøjet for registreringsafgift. Køretøjet må kun bruges af den person, som har modtaget fritagelsen, eller af en person, der hører til den pågældendes husstand.

Personen skal medbringe bevis for fritagelsen, når køretøjet bliver brugt på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller SKAT.

Udenlandsk firmabil - Erhvervsdrivende

En selvstændig erhvervsdrivende, som bor her i landet og er etableret eller udfører tjenesteydelser i en anden EU/EØS-stat, må bruge et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, hvis brugen er et led i udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i en anden EU/EØS-stat. Se registreringsbekendtgørelsen § 24.

Det er en forudsætning for kørslen, at SKAT har fritaget køretøjet for registreringsafgift. Køretøjet må kun bruges af den person, som har fået fritagelsen, eller af en person, der hører til den pågældendes husstand.

Personen skal medbringe bevis for fritagelsen, når køretøjet bliver brugt på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller SKAT.

Kørsel overvejende uden for landets grænser

SKAT kan tillade, at en person med bopæl her i landet bruger et udenlandsk køretøj, der primært bruges uden for landets grænser, på færdselslovens område i op til 30 dage, hvis der i øvrigt er særlige grunde til ikke at kræve køretøjet registreret her i landet. Se registreringsbekendtgørelsen § 25.

Tilladelsen kan kun gives til privat kørsel.

SKAT kan dog give tilladelse til erhvervsmæssig kørsel til:

• Kørsel med et køretøj, der er særligt indrettet til demonstrationskørsel, og hvor formålet med kørslen er demonstrationskørsel Tilladelsen kan gives i indtil 60 dage inden for 12 måneder.
• Importører og forhandlere, når de skal demonstrere en ny køretøjsmodel for forhandlere og presse. Køretøjet skal være stillet til rådighed af fabrikanten eller dennes repræsentant, hvis ansøgeren ikke råder over et tilsvarende registreret eller uregistreret køretøj her i landet. Tilladelse kan gives i indtil 30 dage for hver ny køretøjsmodel.
• Journalister med motorstof som hovedområde, når de skal prøvekøre en ny model, der er stillet til rådighed af importøren, forhandleren, fabrikanten eller dennes repræsentant. Tilladelsen gives i indtil 14 dage for hver ny køretøjsmodel.

Man skal medbringe tilladelsen, når køretøjet bliver brugt på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller SKAT.

Kørsel i transit eller i forbindelse med havari

SKAT kan tillade, at en person med bopæl her i landet bruger et udenlandsk køretøj på færdselslovens område i følgende tilfælde:

• Køretøjet bliver kørt i transit direkte fra indførselsstedet til udførselsstedet.
• Køretøjet er i henhold til en forsikringsaftale stillet til rådighed for den pågældende person, efter at vedkommendes eget køretøj er havareret i forbindelse med kørsel uden for landet, og køretøjet bliver kørt direkte fra grænsen til bopælen og videre til afleveringsstedet.

Personen skal medbringe tilladelsen, når køretøjet bruges på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller SKAT. Se registreringsbekendtgørelsen § 17 og § 26.

E.A.8.5.5.3 Forsikringsmæssige og tekniske krav til et udenlandsk køretøj, der bruges i Danmark

Indhold

Dette afsnit handler om forsikringsmæssige og tekniske krav udenlandske køretøjer skal opfylde, hvis de skal bruges her i landet.

Afsnittet indeholder:

• Krav til forsikring
• Tekniske krav.

Krav til forsikring

Et udenlandsk motorkøretøj og et tilhørende påhængskøretøj må kun bruges på færdselslovens område, hvis der i overensstemmelse med færdselsloven er tegnet en ansvarsforsikring for køretøjet. Se registreringsbekendtgørelsen § 27.

SKAT anser forsikringspligten for at være opfyldt for køretøjer, der er registreret i en af følgende stater:

• EU/EØS-stat
• Andorra
• Færøerne
• Gibraltar
• Grønland
• Kroatien
• Monaco
• San Marino eller
• Schweiz.

For køretøjer, der er registreret i en anden stat, skal føreren være i besiddelse af et gyldigt internationalt grønt forsikringskort eller af en grænseforsikringspolice udstedt af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Forsikringsdokumentet skal være underskrevet og vise, at en lovpligtig ansvarsforsikring er i kraft, og at forsikringens gyldighedsområde er EU/EØS-staterne.

Tekniske krav

Et udenlandsk motorkøretøj eller et udenlandsk påhængskøretøj til et motorkøretøj må bruges på færdselslovens område, hvis køretøjet som minimum opfylder de tekniske krav, der følger af Wienerkonventionen. Se registreringsbekendtgørelsen § 28.

Hvis køretøjets ejer eller bruger har bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, skal køretøjet som minimum opfylde de tekniske krav, der følger af den internationale færdselskonvention af 19. december 1949. Se bekendtgørelse nr. 7 af 2. marts 1949.

Der kan i anden lovgivning mv. være fastsat krav, der skal være opfyldt, før et udenlandsk køretøj må bruges på færdselslovens område.

Køretøjets bredde, længde, lys mv.

Et udenlandsk køretøj skal overholde reglerne i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk bortset fra bestemmelserne i registreringsbekendtgørelsen § 2, stk. 4, § 11, stk. 2, og § 16, stk. 2. Se registreringsbekendtgørelsen § 29. En sættevogn kan dog overskride de længdebegrænsninger, der er fastsat i ovennævnte bekendtgørelse, såfremt den samlede længde af sættevognstoget ikke overstiger 15,50 m.

Et udenlandsk køretøj med forlygter med asymmetrisk nærlys, der er indstillet til venstrekørsel, må kun bruges her i landet, hvis den sektorformede del af lygteglasset, hvorfra de asymmetriske stråler udgår, er tildækket, eller lygterne er omstillet til højrekørsel. Se registreringsbekendtgørelsen § 30.

Tilkobling af påhængskøretøj

Færdselslovens regler om tilkobling af påhængskøretøj og sidevogn gælder også for et udenlandsk køretøj. Se registreringsbekendtgørelsen § 31.

En udenlandsk motorcykel eller cykel må dog være tilkoblet en sidevogn, der er anbragt til venstre for motorcyklen eller cyklen. Se registreringsbekendtgørelsen § 31.

Motorredskab, traktor mv.

Et udenlandsk motorredskab og en traktor og et påhængskøretøj til et motorredskab eller en traktor må bruges på færdselslovens område, hvis køretøjet opfylder de nævnte krav samt kravene i bekendtgørelse om indretning og udstyr for traktorer og motorredskaber mv. Se registreringsbekendtgørelsen § 32.

Knallerter

Det er kun et køretøj, der opfylder betingelserne i færdselslovens § 2, nr. 6, der betragtes som knallerter. Hvis en udenlandsk knallert ikke opfylder disse betingelser, skal den betragtes som motorcykel. Se registreringsbekendtgørelsen § 33.

En udenlandsk knallert med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen skal opfylde de krav, der gælder for motorcykler. Det er dog ikke et krav, at nummerpladen er belyst i lygtetændingstiden.

En udenlandsk knallert med en konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen skal overholde kravene i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr § 31, nr. 2-6, og § 32, stk. 1, nr. 1 og 2. Knallerten skal desuden være forsynet med en rød bagudrettet refleksanordning og et identifikationsmærke, der angiver cylindervolumen og mærket "CM". Se registreringsbekendtgørelsen § 33.

E.A.8.5.5.4 Hvilke regler er der til registreringsnummeret, registreringsattesten og landekendings-mærket for udenlandske køretøjer?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke regler der er til registreringsnummeret, registreringsattesten og landekendingsmærket for udenlandske køretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Registreringsnummer
• Registreringsattest
• Landekendingsmærke.

Registreringsnummer

En udenlandsk bil skal både foran og bagpå vise et registreringsnummer. Har bilens ejer eller bruger bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, er der kun krav om, at registreringsnummeret er placeret bag på bilen.

En udenlandsk motorcykel skal have et registreringsnummer bagpå.

Et udenlandsk påhængskøretøj, der efter REGBEK § 16 skal være registreret, før det tages i brug på færdselslovens område, skal være forsynet med et registreringsnummer bagpå. Hvis påhængskøretøjet ikke skal være registreret efter REGBEK § 16, skal køretøjet bagpå enten vise det trækkende køretøjs registreringsnummer eller påhængskøretøjets eget registreringsnummer.

Registreringsnummeret skal bestå af arabiske tal eller latinske bogstaver. Hvis man bruger andre tal eller bogstaver, skal registreringsnummeret også vise enten arabiske tal eller latinske bogstaver.

Registreringsnummeret kan enten være anbragt på en særlig plade (nummerplade) eller være fastgjort til eller malet på selve køretøjet. I begge tilfælde skal det være anbragt i lodret eller næsten lodret stilling og i et plan, der er vinkelret på køretøjets længdeakse.

Det gælder også for en udenlandsk knallert, motorredskab, traktor og påhængskøretøj til et motorredskab eller en traktor, hvis køretøjet efter § 16 skal være registreret, før det må bruges på færdselslovens område.

De nævnte bestemmelser gælder også for korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage og på "commercial number plates" (prøveskilte), som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland. Se registreringsbekendtgørelsen § 1, stk. 6.

Registreringsattest

En registreringsattest er et dokument, der er udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende stat, Færøerne eller Grønland som bevis for at køretøjet er registreret. Se registreringsbekendtgørelsen § 36.

Registreringsattesten for et påhængskøretøj kan bestå i, at påhængskøretøjet er anført i registreringsattesten for det trækkende køretøj.

EU's regler gælder for køretøjer, der er registreret i en EU/EØS-stat. Se direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer.

Er køretøjet ikke registreret i en EU/EØS-stat, skal registreringsattesten være skrevet med latinske bogstaver eller arabiske tal og oplyse om:

• køretøjets registreringsnummer, mærke, stelnummer, datoen for første registrering eller produktionsåret samt navn og adresse på attestens indehaver
• hvornår attesten udløber, hvis attesten er tidsbegrænset
• køretøjets totalvægt, hvis køretøjet er beregnet til transport af gods og registreret i en stat, der har ratificeret Wienerkonventionen.

Hvis køretøjet ikke er registreret i en EU/EØS-stat, sidestiller SKAT kørecertifikatet med en registreringsattest, hvis kørecertifikatet er udstedt i henhold til den internationale konvention af 24. april 1926 om kørsel med motorkøretøjer. Det er en betingelse, at certifikatet er udstedt inden for det seneste år.

Man skal medbringe registreringsattesten, når man bruger køretøjet på færdselslovens område og efter anmodning vise det til politiet eller SKAT.

Det gælder også for en udenlandsk knallert, motorredskab, traktor og påhængskøretøj til et motorredskab eller en traktor, hvis køretøjet efter registreringsbekendtgørelsen § 12 skal være registreret, før det bruges på færdselslovens område.

Når man kører med korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage eller "commercial number plates" (prøveskilte), skal man medbringe tilladelsen til pladerne under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vise tilladelsen til politiet eller SKAT. Det skal være en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland, der har givet tilladelsen.

Landekendingsmærke

Et udenlandsk motorkøretøj og et udenlandsk påhængskøretøj til et motorkøretøj skal have registreringslandets landekendingsmærke bagpå. Se registreringsbekendtgørelsen § 37.

Hvis påhængskøretøjet til et udenlandsk motorkøretøj ikke er registreret, skal det have det trækkende køretøjs landekendingsmærke bagpå.

Landekendingsmærket skal bestå af mindst ét og højst tre latinske bogstaver, der er malet med sort på en hvid elliptisk bund. Se dog nedenfor. Bogstaverne skal være mindst 80 mm høje og stregbredden mindst 10 mm.

Ellipsen på et landekendingsmærke til en motorcykel skal være på mindst 175x115 mm. På landekendingsmærket til andre motorkøretøjer og deres påhængskøretøjer skal ellipsen være mindst 240x145 mm, hvis mærket består af tre bogstaver. Dimensionerne kan nedsættes til 175x115 mm, hvis mærket består af et eller to bogstaver.

Landekendingsmærket skal være anbragt med vandret hovedakse efter reglen i registreringsbekendtgørelsen § 37, stk. 6. Dog kan ellipsen anbringes med lodret hovedakse, såfremt landekendingsmærket kun består af ét bogstav.

EU-nummerplade erstatter landekendingsmærke

EU-nummerpladen gælder som landekendingsmærke for køretøjer, der er registreret i en EU/EØS-stat. Se forordning 2411/98/EF om gensidig anerkendelse af registreringslandets kendingsbogstaver for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil ved kørsel inden for Fællesskabet.

E.A.8.5.6 Grundlaget for registrering af køretøjer

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om grundlaget for registrering af køretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Når man vil anmelde et køretøj til registrering
• Tidligere registrering af køretøjet
• Køretøjets stand
• Ansvarsforsikring
• Registreringsafgift
• Godskørsel, firmakørsel, buskørsel, taxikørsel og udrykningskørsel.

Når man vil anmelde et køretøj til registrering

Hvis en person vil anmelde et køretøj til registrering i Køretøjsregisteret, skal det ske til SKAT. Se registreringsbekendtgørelsen § 38.

Den pågældende kan kun anmelde registreringen på en blanket, der er godkendt af SKAT. Grundlaget for registrering, der er nævnt i registreringsbekendtgørelsen §§ 41-57, skal vedlægges anmeldelsen.

Det er kun ejeren af et køretøj, der kan anmelde køretøjet til registrering. Se dog nedenfor. Anmeldelsen kan ske efter fuldmagt fra køretøjets ejer. Det er SKATs opfattelse, at den, der har køretøjets registreringsattest, har ejerens fuldmagt til at anmelde køretøjet til registrering.

Ved registreringen sker der ikke en egentlig prøvelse af det civilretlige ejerforhold til køretøjet. Er eller har køretøjet tidligere været registreret, men er registreringsattesten bortkommen, sker der en prøvelse af, om anmelderen afleder sin ret til at disponere over køretøjet fra den senest registrerede ejer. Se registreringsbekendtgørelsen § 62, stk. 1.

Ejerens fulde navn, adresse og CPR-nummer eller CVR-nummer skal stå i anmeldelsen. Sker anmeldelsen på baggrund af en fuldmagt, skal disse oplysninger også gives, om den der har fuldmagten.

Som adresse for en fysisk person oplyses det sted, hvor den pågældende har bopæl. Se lov om Det Centrale Personregister. Har den pågældende ikke en sådan bopæl, skal det sted, hvor den pågældende har fast ophold angives. Se lov om Det Centrale Personregister.

Som adresse for en juridisk person angives det sted, hvor den pågældende har hjemsted her i landet. Har den pågældende ikke et sådant hjemsted, angives det sted, hvor den pågældende har adresse her i landet.

Registrering af en bruger af køretøjet

Hvis en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra den registrerede ejer af et køretøj, har varig brugsret til køretøjet, skal den pågældende registreres som bruger af køretøjet. Se registreringsbekendtgørelsen § 41.

SKAT anser i denne sammenhæng en brugsret for varig, hvis brugsretten er aftalt til at vare mere end 6 måneder.

Ved registrering af en bruger gælder reglerne i registreringsbekendtgørelsen § 40.

Tidligere registrering af køretøjet

Hvis et brugt køretøj skal registreres i Køretøjsregisteret, og køretøjet sidst har været registreret i Køretøjsregisteret, skal registreringsattesten for denne registrering afleveres til SKAT sammen med den nye anmeldelse. Se registreringsbekendtgørelsen §§ 42-46.

Dette gælder dog ikke, hvis betingelserne for at få erstattet den tidligere registreringsattest er opfyldt. Se registreringsbekendtgørelsen § 62, stk. 1.

Hvis køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregisteret, skal registreringsattesten være forsynet med en påtegning om dette, ellers skal man vise en kvittering om, at nummerpladen er afleveret.

Hvis et brugt køretøj skal registreres i Køretøjsregisteret, og køretøjet senest har været registreret efter reglerne for forsvarets eller Beredskabsstyrelsens køretøjer, skal man vise SKAT beviset for denne registrering, når man anmelder køretøjet til registrering.

Køretøj, som er indført fra en stat i EU/EØS, Færøerne eller Grønland

Hvis en person indfører et brugt køretøj fra en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland, skal den seneste udenlandske registreringsattest afleveres til SKAT sammen med anmeldelsen af køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret.

Hvis anmelderen erklærer over for SKAT, at registreringsattesten eller dele af den er bortkommen eller inddraget, skal den pågældende vise andet bevis for køretøjets seneste udenlandske registrering. Den kompetente myndighed i den stat, hvor køretøjet senest har været registreret, skal skriftligt eller elektronisk bekræfte, at anmelderen har ret til at registrere køretøjet i en af de andre stater mv., der er nævnt ovenfor. Erklærer anmelderen, at køretøjet ikke tidligere har været registreret, skal den pågældende fremlægge bevis for dette.

Hvis køretøjet er forsynet med nummerplader, skal disse afleveres til SKAT.

Køretøj, som er indført fra en stat uden for EU/EØS, Færøerne eller Grønland

Hvis en person indfører et brugt køretøj fra en stat uden for EU/EØS, Færøerne eller Grønland, skal den seneste udenlandske registreringsattest afleveres til SKAT ved anmeldelse af køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret.

Hvis anmelderen erklærer over for SKAT, at registreringsattesten eller dele af den er bortkommen eller inddraget, skal den pågældende fremlægge andet bevis for køretøjets seneste udenlandske registrering. Hvis anmelderen erklærer, at køretøjet ikke tidligere har været registreret, skal der fremlægges bevis for dette.

Hvis køretøjet er forsynet med nummerplader, skal disse afleveres til SKAT.

Køretøjets stand

Hvis et registreret køretøjs indretning, udstyr, art, brug eller tilkobling af køretøj ændres, og ændringen skal godkendes efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, skal ændringen anmeldes til registrering, før køretøjet tages i brug med ændringen på færdselslovens område.

Dette omfatter alle typer af godkendelser efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, herunder godkendelse af et køretøj ved syn af køretøjet.

For et fabriksnyt, standardtypegodkendt eller anmeldt EF-typegodkendt køretøj, der ikke skal synes, skal der afleveres en typeattest. Attesten skal være i overensstemmelse med de krav, der er stillet i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer.

For andre køretøjer, der skal synes, skal anmeldelsesblanketten være forsynet med en påtegning om godkendelse fra en godkendt syns- eller omsynsvirksomhed. Godkendelsen kan i indtil 1 år danne grundlag for anmeldelse til registrering til den brug, til hvilken køretøjet er godkendt.

For biler, der bliver anmeldt til registrering til synsfri sammenkobling uden godkendelse (og som efter bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg kan registreres uden godkendelse hertil), skal der ved anmeldelsen afleveres en erklæring i overensstemmelse med bekendtgørelsen om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.

For et køretøj, der er underkastet periodisk syn, og som ikke skal synes, skal der afleveres dokumentation for seneste syn og godkendelse.

Ansvarsforsikring

Et motordrevet køretøj kan kun registreres, hvis der i overensstemmelse med færdselsloven er tegnet en ansvarsforsikring for køretøjet. Se registreringsbekendtgørelsen § 47.

SKAT kræver ikke bevis for at køretøjet er forsikret, når der sker ændring af de registrerede oplysninger, der fremgår af registreringsattesten, medmindre der er tale om ny ejer eller bruger. Se registreringsbekendtgørelsen § 69.

Registreringsafgift

Et tolddokument, som er bevis for berigtigelse af eller fritagelse for registreringsafgift, skal afleveres i de tilfælde, der er nævnt i § 49 og § 50. Se registreringsbekendtgørelsen § 48

Et tolddokument kræves dog ikke for:

• Bil med tilladt totalvægt over 4 tons som nævnt i REGAL § 2, stk. 1, nr. 7
• Motorkøretøj, der hovedsagelig er indrettet til og udelukkende registreres som trækkraft for andet afgiftsfrit køretøj. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 9.
• Ambulance eller rustvogn. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 4
• Egentligt brandslukningskøretøj. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 3
• Køretøj, der bliver anvendt til buskørsel, herunder rutekørsel i henhold til lov om buskørsel, hvis tilladelse til buskørsel, herunder rutekørsel forevises ved anmeldelsen. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 5 Traktor
• Knallert
• Påhængs- eller sættevogn, der utvivlsomt er konstrueret udelukkende til godstransport. Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 11
• Campingvogn eller andet registreringspligtigt påhængsredskab
• Motorredskab.

Hvis et køretøj ikke tidligere har været registreret her i landet, eller hvis køretøjet senest har været registreret efter de særlige regler om forsvarets og redningsberedskabets køretøjer, gælder følgende:

• For køretøjer, der skal betale fuld registreringsafgift, og lastbiler med tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, skal der afleveres
  • kvittering for at registreringsafgiften er betalt, eller
  • toldcertifikat. Et toldcertifikat er en erklæring fra anmelderen om, at køretøjet tilhører de nævnte kategorier. Sammen med toldcertifikatet skal anmelderen aflevere dokumentation for, at anmelderens virksomhed er registreret i henhold til REGAL § 14
• For alle andre køretøjer skal der afleveres toldattest. En toldattest er en erklæring fra SKAT om, at køretøjet er afgiftsberigtiget til nedsat afgift eller afgiftsfritaget efter særlige regler i registreringsafgiftsloven, samt at der ikke er noget, der forhindrer den pågældende ejer eller bruger i at registrere køretøjet.

Hvis køretøjet er eller tidligere har været registreret her i landet, skal man aflevere toldattest. hvis det fremgår af registreringsattesten, eller hvis man ønsker at registrere køretøjet til anden art eller brug end hidtil, og ændringen ikke åbenlyst er uden betydning for beregning af registreringsafgiften.

Når man anmelder et køretøj til omregistrering til en ny tilladt totalvægt efter REGAL § 5, skal man fremlægge bevis for den betalte registreringsafgift. Det er en forudsætning, at køretøjet allerede er registreret i Køretøjsregisteret,.

Man skal ikke fremlægge bevis for, at registreringsafgiften er betalt, hvis bilens tilladte totalvægt ændres inden for et af følgende intervaller:

• 0-2.000 kg.
• 2.001-2.500 kg.
• 2.501-3.000 kg.
• 3.001-4.000 kg.
• Over 4.000 kg.

Godskørsel, firmakørsel, buskørsel, taxikørsel og udrykningskørsel

Registreringsbekendtgørelsen §§ 52-57 nævner reglerne for registrering af køretøjer til gods- og firmakørsel, buskørsel, taxikørsel samt udrykningskørsel.

Gods- og firmakørsel

En person, der bruger et motorkøretøj eller vogntog til kørsel med gods for fremmed regning, hvor der kræves tilladelse efter lov om godskørsel, skal anmelde køretøjet eller vogntoget til registrering. Den pågældende skal vise tilladelsen til godskørsel ved anmeldelsen. Se registreringsbekendtgørelsen § 52 og § 53.

Et køretøj der efter lov om kørsel med gods skal anmeldes til firmakørsel, skal anmeldes til registrering.

Køretøjets registreringsattest bliver forsynet med en påtegning om, at køretøjet (vogntoget) er anmeldt som firmakøretøj. Registreringsattesten gælder herefter som bevis for anmeldelsen.

Man skal medbringe registreringsattesten eller kopi af denne under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vise den til politiet.

Buskørsel

Hvis en person bruger et køretøj til erhvervsmæssig personbefordring, der kræver tilladelse efter lov om buskørsel, skal den pågældende anmelde køretøjet til registrering (buskørsel). Tilladelsen til buskørsel/rutetilladelsen skal vises ved anmeldelsen. Se registreringsbekendtgørelsen § 54 og § 55.

Køretøjets registreringsattest eller kopi af dette skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet.

Et køretøj, som udlejes eller udlånes til personbefordring, hvor der efter lov om buskørsel kræves tilladelse, skal anmeldes til registrering heraf. Tilladelsen til udlejning skal vises ved anmeldelsen.

Taxikørsel og lignende

Hvis en person skal bruge et et køretøj til erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel eller sygetransport), hvor der efter lov om taxikørsel mv. kræves tilladelse, skal den pågældende anmelde køretøjet til registrering. Tilladelsen til taxikørsel mv. skal vises ved anmeldelsen. Se registreringsbekendtgørelsen § 56.

Tilladelsen skal være udstedt til en person, der er eller samtidig bliver registreret i Køretøjsregisteret som ejer eller bruger af køretøjet.

Udrykningskørsel

Et køretøj, der skal anvendes til udrykningskørsel, som der kræves en tilladelse til, skal anmeldes til registrering. Tilladelse til udrykningskørsel skal vises ved anmeldelsen. Se registreringsbekendtgørelsen § 57.

Udrykningstilladelse skal dog ikke vises, hvis køretøjet tilhører:

• Politi eller det kommunale redningsberedskab.
• Indsatsledere, der af kommunalbestyrelsen er udpeget til at varetage ledelsen af den tekniske indsats på et skadessted.

E.A.8.5.7 Registreringsattest mv.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om registreringsattesten herunder mulighederne for at få en erstatningsattest.

Afsnittet indeholder:

• Kvittering for anmeldelse til registrering
• Hvis SKAT afviser køretøjet
• Dato for første registrering
• Registreringsattest
• Erstatningsattest.

Kvittering for anmeldelse til registrering

Hvis en person anmelder et køretøj til registrering, udsteder SKAT en kvittering for anmeldelsen til den pågældende, medmindre SKAT umiddelbart afviser anmeldelsen. Kvitteringen gælder her i landet som bevis for, at køretøjet er registreret foreløbigt, indtil den egentlige registreringsattest kan udstedes. Se registreringsbekendtgørelsen § 58.

SKAT udleverer desuden nummerplader til køretøjet, hvis køretøjet ikke er registreret. Det samme gælder, hvis køretøjet er registreret, men skal have andre nummerplader end hidtil.

Hvis SKAT afviser køretøjet

Hvis afvisningen skyldes, at køretøjet ikke svarer til en typeattest eller en erklæring om synsfri sammenkobling, giver SKAT typeattesten eller erklæringen en påtegning og underretter Trafikstyrelsen om dette. Skyldes afvisningen, at køretøjet urigtigt er anmeldt som standardtypegodkendt, underrettes Trafikstyrelsen om dette.

Dato for første registrering

Hvis et køretøj første gang er registreret i en anden stat, Færøerne eller Grønland, registrerer SKAT denne dato som køretøjets første registrering. Kan denne dato ikke oplyses, anfører SKAT det fabrikationsår, som synsvirksomheden har angivet på anmeldelsesblanketten. Det samme gælder for et køretøj, der første gang er registreret efter de regler, der gælder for forsvarets og Beredskabsstyrelsens køretøjer. Se registreringsbekendtgørelsen § 60.

For et køretøj, der ikke er fabriksnyt, men som ikke tidligere har været registreret, anfører SKAT det fabrikationsår, som synsvirksomheden har angivet på anmeldelsesblanketten. Det samme gælder for et køretøj, der er fremstillet ved genopbygning af et ældre køretøj under sådanne omstændigheder, at der skal betales ny registreringsafgift.

Bruges et køretøjs fabrikationsår, er køretøjet registreret første gang ved udgangen af fabrikationsåret.

Registreringsattest

SKAT udsteder en attest for registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret. Se registreringsbekendtgørelsen § 61.

Attesten udfærdiges i to dele (Del I og Del II) i overensstemmelse med EU's regler om dette. Se Rådets direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer. Ved en tidsbegrænset registrering som nævnt i registreringsbekendtgørelsen § 63 udstedes en tidsbegrænset registreringsattest, der kun består af en del (Del I).

SKAT sender registreringsattesten til køretøjets ejer på den adresse, der er nævnt i registreringsbekendtgørelsen § 40, stk. 3 og 4. Hvis køretøjet er registreret med flere ejere, sender SKAT attesten til den ejer, der ved registreringen er anført som adressat for registreringsattesten.

På registreringsattesten anføres alene oplysninger om den primære ejer og den primære bruger af køretøjet. Efter EU-direktivet er det ikke muligt at anføre flere ejere eller brugere af køretøjet på registreringsattesten.

Flere ejere og brugere kan forsat opdateres i Køretøjsregisteret, men kan ikke skrives på registreringsattesten

Erstatningsattest

SKAT kan udstede en erstatningsattest for en registreringsattest, der er beskadiget, bortkommen eller ikke kan fremskaffes, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• Den, der er registreret som ejer af køretøjet, afgiver en skriftlig erklæring om, at den originale attest helt eller delvist er bortkommen eller afleverer den originale registreringsattest i beskadiget stand.
• Den, der ifølge udskrift af fogedbog, dombog eller lignende er ejer af køretøjet, uden at dette fremgår af registeret, sandsynliggør, at den originale registreringsattest ikke kan fremskaffes.
• Den, der efter skriftlig erklæring fra den registrerede ejer nu er blevet ejer af køretøjet, sandsynliggør, at den originale registreringsattest ikke kan fremskaffes.

Er det kun en del af registreringsattesten der mangler, skal den resterende del af registreringsattesten afleveres sammen med anmodningen om en erstatningsattest.

SKAT sender erstatningsattesten til den registrerede ejer. Se registreringsbekendtgørelsen § 62.

For køretøjer, der er registreret før den 5. december 2005, kan registreringsattesten mod betaling efter reglerne i færdselsloven for udstedelse af en genpart af registreringsattesten erstattes med en registreringsattest i to dele. Se registreringsbekendtgørelsen § 105.

E.A.8.5.8 Tidsbegrænset/midlertidig registrering

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om tidsbegrænset eller midlertidig registrering.

Afsnittet indeholder:

• Umiddelbar kørsel til udlandet
• Grænsenummerplader
• Midlertidig godkendelse i en synsvirksomhed.

Umiddelbar kørsel til udlandet

SKAT kan i forbindelse med en foreløbig registrering efter registreringsbekendtgørelsen § 58, udstede en tidsbegrænset registreringsattest, der kun består af DEL I, hvis:

• den registrerede ejer eller bruger af køretøjet ønsker at bruge køretøjet i udlandet, inden den ordinære registreringsattest kan udstedes
• registreringsattesten er bortkommen, og den registrerede ejer eller bruger af køretøjet ønsker at bruge køretøjet i udlandet, inden en erstatningsattest kan udstedes.

SKAT fastsætter tidsbegrænsningen afhængig af formålet med kørslen. Tidsbegrænsningen kan dog højst være op til 4 uger. Se registreringsbekendtgørelsen § 63.

Grænsenummerplader

SKAT kan tillade, at et nyt køretøj, der er købt her i landet, bliver registreret for en tidsbegrænset periode med grænsenummerplader. Det samme gælder for et brugt køretøj, der senest har været registreret her i landet med andet end grænsenummerplader. Hvis en person vil ansøge om tilladelse til registrering af et køretøj på danske grænsenummerplader, skal den pågældende bruge blanket 21.063. Se registreringsbekendtgørelsen § 64.

En tilladelse kan gives til en person, der har bopæl her i landet, hvis den pågældende i forbindelse med udvandring eller ophold af længere varighed i udlandet (mindst 6 måneder) agter at medtage og bruge køretøjet i udlandet. Tilladelse til kørsel på færdselslovens område kan højst gives for 21 dage forud for udrejsen og i forlængelse heraf til kørsel i udlandet i højst 6 måneder yderligere. Er den pågældende udrejst forud for registreringstidspunktet, kan tilladelsen til kørsel i Danmark dog højst gives for 24 timer i forbindelse med, at den pågældende afhenter køretøjet.

En tilladelse må for køretøjer, der er underkastet periodisk syn efter synsbekendtgørelsen

• § 55, stk. 1, højst gives indtil 1 år fra sidste godkendelsesdato eller fra 1. registreringsdato,
• § 55, stk. 2, højst gives indtil 2 år fra sidste godkendelsesdato eller fra 1. registreringsdato,
• § 55, stk. 3, højst gives indtil 2 år fra sidste godkendelsesdato eller 4 år fra 1. registreringsdato.

Hvis ansøgeren opfylder betingelserne for at få køretøjet registreret på grænsenummerplader, udsteder SKAT en tidsbegrænset registreringsattest.

Bemærk

En tilladelse til grænsenummerplader gives som udgangspunkt ikke til personer med bopæl i udlandet.

Midlertidig godkendelse i en synsvirksomhed

Hvis et køretøj har fået en midlertidig godkendelse af en synsvirksomhed efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, kan køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, Køretøjet skal dog i øvrigt opfylde betingelserne for at blive registreret. SKAT anfører på registreringsattesten og i registeret, at godkendelsen er midlertidig. Se registreringsbekendtgørelsen § 65.

Hvis Trafikstyrelsen imødekommer dispensationsansøgningen, kan køretøjet registreres endeligt. Hvis Trafikstyrelsen afslår dispensationsansøgningen, falder registreringen bort.

E.A.8.5.9 Ændring af registrerede oplysninger og afmelding af køretøjet

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, hvis man vil ændre de registrerede oplysninger eller afmelde køretøjet fra registrering.

Afsnittet indeholder:

• Ny ejer eller bruger af køretøjet
• Andre ændringer af registrerede oplysninger
• Afmelding fra registrering.

Ny ejer eller bruger af køretøjet

Hvis et registreret køretøj skifter ejer eller bruger, har ejeren (ved ejerskifte den nye ejer) pligt til at anmelde køretøjet til registrering af ny ejer eller bruger snarest mulig og senest 3 uger efter ejer- eller brugerskiftet. Dette gælder dog ikke, hvis køretøjet forinden er afmeldt. Se registreringsbekendtgørelsen § 66.

Tilsvarende gælder, hvor en ejer eller bruger af køretøjet ophører med at være ejer eller bruger.

Hvis en registreret ejer af et køretøj afgår ved døden, har boet efter den afdøde pligt til at afmelde køretøjet senest 6 måneder efter dødsfaldet. Dette gælder dog ikke, hvis der forinden anmeldes en ny ejer af køretøjet i stedet for den afdøde, eller køretøjet er registreret med flere ejere.

Det samme gælder, hvis en registreret bruger af et køretøj afgår ved døden.

Hvis et registreret køretøj, der er forsynet med ønskenummerplader, skifter ejer, har den hidtidige ejer pligt til at sikre, at køretøjet bliver afmeldt snarest muligt og senest 3 uger efter ejerskiftet.

I de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 2 i lov om registrering af køretøjer, kan køretøjet dog registreres med ny ejer uden afmelding.

Andre ændringer af registrerede oplysninger

Sker der andre ændringer end nævnt i registreringsbekendtgørelsen §§ 66-68 af registrerede oplysninger om et køretøj, og fremgår oplysningen af registreringsattesten, skal dette meddeles til SKAT.

Afmelding fra registrering

Hvis en person vil afmelde et køretøj, skal køretøjets nummerplader afleveres til SKAT. Se registreringsbekendtgørelsen § 70.

Modtager SKAT nummerpladerne til et køretøj, afmeldes køretøjet i Køretøjsregisteret.

SKAT kan afmelde et køretøj, hvis en registreret ejer af køretøjet erklærer, at køretøjets nummerplader er bortkomne eller inddragne.

E.A.8.5.10 Nummerplader

Indhold

Dette afsnit beskriver de forskellige typer af nummerplader, herunder lån af nummerplader, montering af nummerplader mv.

Afsnittet indeholder:

• Udlevering og aflevering af nummerplader
• Typer af nummerplader
• Antal nummerplader
• Montering af nummerplade
• Efterligninger
• Erstatningsnummerplader

Udlevering og aflevering af nummerplader

Et køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, skal føre en eller flere nummerplader med køretøjets registreringsnummer. Se dog registreringsbekendtgørelsen § 3, stk. 5 og registreringsbekendtgørelsen § 71.

Der må kun bruges en nummerplade, som skal være udleveret af SKAT eller politiet.

Nummerpladen tilhører staten. Et køretøjs registrerede ejer har ansvaret for, at nummerpladen med køretøjets registreringsnummer bliver afleveret til SKAT, når køretøjet afmeldes. Det kan fx være

• når en tidsbegrænset registrering udløber
• ved omregistrering med et nyt registreringsnummer
• hvis nummerpladen beskadiges.

den registrerede ejer erklærer, at en nummerplade er bortkommen, skal SKAT anmode politiet om at efterlyse nummerpladen.

Hvis politiet inddrager en nummerplade, skal den afleveres til SKAT. Det samme gælder en nummerplade, der findes som hittegods.

SKAT udsteder en kvittering for den modtagne nummerplade til den, der indleverer pladen.

Typer af nummerplader

Nummerpladen er af rektangulær eller kvadratisk type. Se dog registreringsbekendtgørelsen § 104 og registreringsbekendtgørelsen § 72.

Nummerpladen har et registreringsnummer, der består af to latinske bogstaver efterfulgt af et til fem arabiske tal. Nummerplader, som er nævnt i registreringsbekendtgørelsens § 72, stk. 4, nr. 3-5, er undtaget fra dette.

SKAT kan inddele registreringsnumre i serier efter køretøjers art eller anvendelse.

SKAT kan udstede:

• En dansk grænsenummerplade. Se registreringsbekendtgørelsens § 64.
• En nordisk grænsenummerplade. Se registreringsbekendtgørelsens § 99.
• En ønskenummerplade. Se registreringsbekendtgørelsens§ 78.
• En historisk nummerplade. Se registreringsbekendtgørelsens § 79.
• Et prøveskilt (fast prøveskilt). Se registreringsbekendtgørelsens §§ 81-85. Et prøvemærke. Se registreringsbekendtgørelsens §§ 86-88.

Den, der anmelder et køretøj til registrering, vælger selv om nummerpladen skal vise EU-symbolet (EU-nummerplade).

Antal nummerplader

Et registreret køretøj skal føre to nummerplader. Se dog undtagelserne nedenfor. Den ene nummerplade monteres foran og den anden bag på køretøjet. Se registreringsbekendtgørelsen § 73.

En godkendt traktor skal kun føre én nummerplade. Nummerpladen monteres foran på traktoren.

Hvis den bagerste nummerplade er helt eller delvis dækket af gods eller lignende, skal køretøjet føre en ekstra nummerplade. Den skal monteres bag på godset eller på en særlig anordning, så nummerpladen umiddelbart kan læses. Hvis man har bestilt en ekstra nummerplade, skal man hente den senest 3 måneder efter, at bestillingen er foretaget. Er nummerpladen ikke afhentet inden fristens udløb, destrueres nummerpladen.

Montering af nummerplade

Nummerpladen monteres, så den er synlig og let læselig. Se registreringsbekendtgørelsen § 74.

Nummerpladen monteres i en lodret eller næsten lodret stilling og i et plan, der er vinkelret på køretøjets længdeakse.

Hvis der er brugt skruer ved monteringen, må de ikke placeres på en måde, så det er svært at læse nummerpladen. Skruehovedet skal være dækket af en hætte i samme farve som nummerpladen. Der må ikke anvendes pynteskruer.

Nummerpladens udformning må ikke ændres. Nummerpladen må ikke have mærkater, udsmykning eller anden information. Nummerpladen må ikke forsynes med rammer eller indfatninger, der dækker nogen del af pladen. Dette gælder dog ikke den del af pladen, der er uden for den opprægede kant.

Nummerpladen skal holdes ren, så den umiddelbart kan læses.

Den bagerste nummerplade skal være belyst i lygtetændingstiden. Dette gælder dog ikke en knallert.

Efterligninger

Nummerpladen må ikke efterlignes eller bruges uberettiget. Se registreringsbekendtgørelsen § 75.

En person må ikke placere plader eller påskrifter på et køretøj, der bruges på færdselslovens område, hvis pladerne ved deres ydre form, indhold eller deres placering kan forveksles med de plader eller påskrifter, der er påbudt eller tilladt.

Erstatningsnummerplade

Hvis en nummerplade bortkommer, bliver ulæselig eller på anden måde ubrugelig, må køretøjet ikke bruges på færdselslovens område. Køretøjet skal enten afmeldes eller omregistreres med et nyt registreringsnummer, medmindre der bestilles en ny tilsvarende nummerplade til erstatning for den bortkomne eller beskadigede nummerplade (erstatningsnummerplade). Se registreringsbekendtgørelsen § 76 og 77. Se dog nedenfor.

En beskadiget nummerplade skal afleveres til SKAT. Hvornår leverer SKAT ikke en erstatningsnummerplade?

SKAT leverer ikke en erstatningsnummerplade i følgende tilfælde, medmindre den skal erstatte en ønskenummerplade eller en historisk korrekt nummerplade:

• Hvis nummerpladen til en motorcykel, en knallert, en godkendt traktor eller et påhængskøretøj skal erstattes
• Hvis begge nummerplader til en bil, en registreret traktor eller et motorredskab skal erstattes
• Hvis en af nummerpladerne til en bil, en registreret traktor eller et motorredskab skal erstattes, og der inden for de sidste 2 år er leveret en erstatningsplade til køretøjet
• Hvis den nummerplade, der skal erstattes, viser et registreringsnummer med bogstaver eller kombinationer af tal, der ikke følger princippet i de fastsatte kombinationer, der er oprettet af Centralregisteret.

Hvis betingelserne for en erstatningsnummerplade er opfyldt

Hvis betingelserne for at SKAT kan levere en erstatningsnummerplade er opfyldt, men køretøjet har to emaljerede nummerplader, og det kun er den ene nummerplade, der er bortkommet eller beskadiget, erstatter SKAT begge nummerplader med almindelige nummerplader.

Hvis et køretøj, der skal føre to nummerplader, har én brugbar nummerplade, udsteder SKAT en tilladelse til, at køretøjet fortsat må bruges på betingelse af, at den brugbare nummerplade placeres bag på køretøjet. Tilladelsen, der er tidsbegrænset, skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller SKAT.

Hvis et køretøj ikke har en brugbar nummerplade, og køretøjet ikke skal omregistreres med nyt registreringsnummer, udleverer SKAT uden betaling et eller to prøvemærker til brug, indtil erstatningsnummerpladen kan leveres. Se registreringsbekendtgørelsen § 87, stk. 2.

Man skal hente en bestilt erstatningsnummerplade senest 3 måneder efter, at bestillingen er afgivet. Er nummerpladen ikke hentet inden fristens udløb, bliver den destrueret, og køretøjet afmeldes registeret, efter at SKAT har varslet den registrerede ejer af køretøjet.

Hvis SKAT har leveret en erstatningsnummerplade, og den forsvundne nummerplade derefter findes, skal enten den fundne nummerplade eller erstatningsnummerpladen afleveres til SKAT.

Godkendte traktorer og sidevogne, der er forsynet med nummerplader af den tidligere anvendte cirkulære type, kan fortsat bruge disse.

Køretøjer med nummerplader med et enkelt bogstav kan ligeledes fortsat bruge disse.

E.A.8.5.11 Særlige nummerplader

Indhold

Dette afsnit beskriver de forskellige typer af særlige nummerplader.

Afsnittet indeholder:

• Ønskenummerplade
• Historisk nummerplader
• Skilte til diplomater og konsuler
• Prøveskilte
• Prøvemærker.

Ønskenummerplade

SKAT kan tillade, at en person bruger et ønskenummer på nummerpladen (ønskenummerplade). Se registreringsbekendtgørelsen § 78.

Ønskenummeret skal bestå af mindst to og højst syv latinske bogstaver eller arabiske tal. Et ønskenummer må ikke være egnet til at vække anstød eller medføre ulempe for nogen.

Hvis flere personer ansøger om samme nummer, bliver nummeret givet til den, som SKAT først har modtaget en ansøgning fra.

Nummerpladen udleveres samtidig med, at køretøjet registreres med ønskenummeret. Registrering skal ske senest 6 måneder efter, at SKAT har imødekommet ansøgningen. Er registrering ikke sket inden fristens udløb, taber man retten til ønskenummeret, og nummerpladen bliver destrueret efter forudgående varsel af den, der har søgt om ønskenummeret.

Retten til et ønskenummer kan ikke overdrages, bortset fra tilfælde som er nævnt i § 11, stk. 2 i lov om registrering af køretøjer. Ønskenummerpladen kan dog inden for rettighedsperioden overføres til et andet køretøj, som registreres til den, der har retten til at bruge ønskenummeret.

Retten til et ønskenummer gælder i 8 år regnet fra den første registrering af et køretøj med ønskenummeret (rettighedsperioden).

Retten til et ønskenummer kan forlænges med en ny periode på 8 år mod betaling. En ansøgning om at forlænge retten til ønskenummeret skal gives til SKAT inden rettighedsperioden udløber, men modtages tidligst 3 måneder før rettighedsperiodens udløb.

Ønsker en person ikke at forlænge retten til at bruge ønskenummeret, skal ønskenummerpladen afleveres til SKAT senest ved rettighedsperiodens udløb. Samtidig skal køretøjet afmeldes eller omregistreres med et nyt registreringsnummer.

Den, der har retten til nummerpladen, kan, hvis ønskenummerpladen er afmeldt inden rettighedsperiodens udløb, bestille ønskenummerpladen på ny til registrering for den resterende del af rettighedsperioden til samme ejer eller til en person som nævnt i § 11, stk. 2 i lov om registrering af køretøjer. En sådan bestilling skal gives inden et år efter afmeldingen og inden udløbet af rettighedsperioden.

Historiske nummerplader

SKAT kan tillade brug af en historisk nummerplade på et køretøj, der er registreret første gang før den 1. april 1976. En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer fra før den 1. april 1976, der svarer til køretøjets art og tidspunkt for køretøjets første registrering. Hvis der ønskes et særligt registreringsnummer, skal nummeret være oplyst i anmodning om en historisk nummerplade. Se registreringsbekendtgørelsen § 79.

Nummerpladen bliver udleveret samtidig med, at køretøjet registreres med det historiske registreringsnummer. Registrering skal ske senest 6 måneder efter, at ansøgningen er imødekommet. Nummerpladen bliver destrueret, hvis registreringen ikke er sket inden fristens udløb.

En historisk nummerplade følger køretøjet. Nummerpladen skal afleveres til SKAT, hvis køretøjet bliver afmeldt eller omregistreret med et nyt registreringsnummer,.

Skilte til diplomater og konsuler

Medlemmer af det herværende diplomatiske korps kan bruge et ovalt hvidt skilt med påskriften CD på deres motorkøretøjer. Se registreringsbekendtgørelsen § 80.

Fremmede staters udsendte konsuler kan bruge et ovalt hvidt skilt med påskriften CC på deres motorkøretøjer.

Et CD-skilt udleveres af SKAT. Skiltet skal afleveres til SKAT efter brug.

Det registreres i Køretøjsregisteret, hvilket køretøj et CD-skilt er udleveret til.

Prøveskilte

SKAT kan udlevere nummerplader i form af prøveskilte (faste prøveskilte) til erhvervsdrivende fysiske eller juridiske personer, der vedvarende og i et ikke uvæsentligt omfang har brug for skiltene i deres erhverv til kørsel som nævnt i registreringsbekendtgørelsen §§ 82-84. Se registreringsbekendtgørelsen §§ 81-85.

Prøveskiltet bliver kun udleveret, hvis modtageren har tegnet ansvarsforsikring for kørsel med prøveskiltet efter reglerne i bekendtgørelse om ansvarsforsikring af motorkøretøjer mv.

Et prøveskilt udleveres for en periode på 5 år.

Hvis der er udleveret et prøveskilt, registreres det i Køretøjsregisteret. SKAT udsteder en attest om dette.

Retten til et prøveskilt kan ikke overdrages.

Fornyelse af prøveskiltet

Indehavere af et fast prøveskilt, der er udleveret før den 1. januar 2008, skal have fornyet retten til prøveskiltet.

Indehaveren skal forny retten inden udgangen af kalenderåret 2013. Når prøveskiltet skal fornys kontakter SKAT den enkelte indehaver. Fornyelse af rettigheden begyndtes først i 2009.

Se registreringsbekendtgørelsens § 81 om prøveskilte.

Hvornår bruges prøveskilte, og med hvilke formål må de bruges?

Prøveskilte bruges til kørsel med et uregistreret køretøj af en type, der skal registreres efter registreringsbekendtgørelsens §§ 3-5.

Prøveskilte må kun bruges til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel til følgende formål:

• Afprøvning og indstilling af et nyt køretøj, men ikke til tilkørsel af køretøjet
• Kørsel i forbindelse med import af et køretøj til det sted her i landet, hvor importøren har adresse, herunder virksomhedsadresse
• Kørselsprøve i anledning af reparation af et køretøj, men ikke til tilkørsel af et istandsat køretøj
• Afhentning eller udbringning af et køretøj i anledning af at det skal repareres eller sælges
• Kørsel, der er nødvendig i forbindelse med registrering eller godkendelse af et køretøj
• Overførsel af et køretøj til anden forhandler, andet udsalgs- eller udstillingssted eller lager. Et demonstrationssted, der ikke hører under færdselslovens område, hvor køretøjet præsenteres for publikum i salgsøjemed, fx en væddeløbsbane eller en dyrskueplads, sidestilles med et udstillingssted
• Demonstration af et køretøj for en forhandler eller dennes personale
• Demonstration eller prøve af et køretøj i anledning af salg. Kørslen må kun finde sted efter forudgående anmodning i hvert enkelt tilfælde fra en eventuel køber af et køretøj af den pågældende type
• Optagelse af fotografier eller film af et køretøj. Kørslen må kun foretages af en fabrikant eller importør af køretøjer, og kun for at fremstille reklamemateriale for køretøjet
• Kortvarig kørsel her i landet i et optog i forbindelse med åbning af salg af lodsedler til velgørende eller almennyttige formål, eller i forbindelse med en lokal børnehjælpsdag, dyrskue eller lignende arrangementer. Kørslen må kun ske efter tilladelse fra politiet i hvert enkelt tilfælde.

Prøveskilte må ikke bruges på køretøjer, der bruges til transport af gods eller personer, der er uvedkommende for formålet med kørslen.

Prøveskilte må ikke bruges på køretøjer, der er farlige for færdselssikkerheden.

Prøveskilte kan bruges på et motordrevet køretøj, der er registreret uden tilkoblingsanordning, hvis køretøjet er forsynet med en tilkoblingsanordning, og køretøjet kun bruges sammen med et tilkoblet køretøj til et af de formål, der er nævnt i registreringsbekendtgørelsens § 82, stk. 2.

Prøveskilte kan bruges til kørsel med blokvogn eller mobilkran til de formål, der er nævnt i registreringsbekendtgørelsen § 83, stk. 2, nr. 1, og 3-5.

Hvem må bruge prøveskiltet?

Et prøveskilt må, med de undtagelser der er anført nedenfor, kun bruges af den, der har fået udleveret prøveskiltet og ansatte hos denne. Se registreringsbekendtgørelsens § 82.

Ved demonstrationskørsel som nævnt i registreringsbekendtgørelsen § 82, stk. 2, nr. 7 og 8, med et køretøj, der ikke kan medføre passagerer, kan køretøjet med prøveskilte

• udlånes til forhandleren og dennes personale eller
• den interesserede køber, dennes pårørende og
• personer, der bistår køberen med at bedømme køretøjet,

til afprøvning for et kortere tidsrum inden for den nærmeste omegn.

Ved demonstrationskørsel som nævnt i registreringsbekendtgørelsen § 82, stk. 2, nr. 7 og 8, med et køretøj, der kan medføre passagerer, kan køretøjet føres af de personer, som er nævnt ovenfor, hvis prøveskilteindehaveren eller en ansat hos denne befinder sig i køretøjet under kørslen.

Derudover kan køretøjet udlånes til selvstændig afprøvning eller demonstrationskørsel, hvis kørslens varighed ikke overstiger 3 timer, og der under kørslen er medbragt dokumentation for, at udlånet ikke overstiger 3 timer. Denne dokumentation kan kun ske på en blanket, der er godkendt af SKAT. Udfyldte blanketter skal opbevares af indehaveren af prøveskiltet i mindst 3 måneder efter, at kørslen har fundet sted.

Et prøveskilt udleveres til enten bil eller motorcykel.

Prøveskilte til bil bliver også brugt ved kørsel med traktor, motorredskab og påhængskøretøj. Hvis prøveskilte bliver brugt til et påhængskøretøj, skal det ene skilt monteres bag på påhængskøretøjet.

Prøveskilt til motorcykel bliver også brugt ved kørsel med knallert.

Prøvemærker

SKAT kan udlevere et prøvemærke (selvklæbende plastfolie) til en fysisk eller juridisk person, der ikke vedvarende og i væsentligt omfang har brug for et prøveskilt, til kørsel som nævnt i § 82, § 83 og § 84, stk. 1. Se registreringsbekendtgørelsen §§ 86-88. SKAT kan dog tillade brug af prøvemærker til kørsel med:

• Køretøj, der er registreret første gang for mere end 35 år siden, og som udelukkende skal bruges af teknisk historiske grunde til lejlighedsvis kørsel. Køretøjet skal forinden være godkendt af en syns- eller omsynsvirksomhed i den pågældende ejers ejertid, uden at køretøjets nummerplader efterfølgende er inddraget på grund af mangler ved køretøjet
• Køretøj, der deltager i arrangerede motorløb på baner eller ruter, der er godkendt af politiet, til kørsel mellem disse baner eller ruter. Køretøjet skal inden for de sidste 2 år være godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer med dispensation for biler eller motorcykler beregnet til motorløb. Prøvemærket udleveres til den, der skal deltage i motorløbet, og som foreviser den nævnte dokumentation.

SKAT udsteder en tilladelse til brug af et prøvemærke med oplysning om formålet med brugen og betingelser for brugen. Tilladelsen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller SKAT.

En tilladelse kan højest have en gyldighed på 7 dage bortset fra det tilfælde, der er nævnt i registreringsbekendtgørelsen § 77, hvor tilladelsen kan gives for op til 3 måneder. Et prøvemærke må ikke bruges, når tilladelsen er udløbet.

SKAT tegner en ansvarsforsikring for brug af prøvemærker i EU/EØS-stater, men ikke Færøerne og Grønland.

Et prøvemærke er af selvklæbende plastfolie. På prøvemærket er der angivet et løbenummer og prøvemærkets gyldighedsperiode.

Et prøvemærke udleveres tidligst 14 dage før gyldighedsperiodens begyndelse.

Registreringsbekendtgørelsen §§ 73-75 gælder også for anvendelse af prøvemærker.

Et prøvemærke skal ikke afleveres efter brug.

E.A.8.5.12 Betaling, kontrol, klage og straf

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om betaling for nummerplader samt reglerne for kontrol, klage og straf.

Afsnittet indeholder:

• Betaling for nummerplader
• Kontrol
• Klage
• Straf.

Betaling for nummerplader

Betaling kan ske med penge, betalingskort eller check.

En virksomhed, der er registreret hos SKAT efter REGAL § 14, kan dog afregne efter reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven). Det vil sige, at der bliver afregnet for en samlet periode af gangen. Betalingen henføres til den afregningsperiode, hvor anmeldelsen til registrering er sket, eller en nummerplade er bestilt.

Hvis de bestilte nummerplader ikke bliver afhentet til tiden, tilbagebetaler SKAT ikke en betaling, der er sket ved bestilling af en nummerplade mv.

Ønskes en bestilt nummerplade bragt ud, skal forsendelsesomkostningerne betales ved bestillingen.

SKAT kan tilbagebetale betalingen for en erstatningsnummerplade, hvis særlige grunde taler for det.

Betaling for et prøvemærke beregnes for mærkets gyldighedsperiode. Der skal ikke betales for et prøvemærke i en situation som nævnt i registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2.

For personer med handicap, som opfylder betingelserne for, at de kan modtage støtte til køb af et motorkøretøj efter § 114 i lov om social service, eller forskrifter udstedt i medfør af denne bestemmelse, finder § 8 i lov om registrering af køretøjer om betaling for nummerplader ikke anvendelse.

En person skal vedlægge afgørelsen, som viser, at de kan modtage støtte eller vedlægge kopi af den sammen med anmeldelsesblanketten ved anmeldelse til registrering.

Kontrol

Politiet og SKAT fører kontrol med brug af nummerpladerne.

Inddragelse af nummerplader

Hvis det konstateres, at registreringsgrundlaget ikke har været i orden, kan SKAT bestemme, at køretøjets registreringsattest eller kvittering for registrering samt nummerplader skal inddrages ved politiets foranstaltning. Se registreringsbekendtgørelsen§§ 93-95.

Politiet kan inddrage en nummerplade, hvis den bliver brugt på en ulovlig måde.

Hvis ejeren eller brugeren af et registreret køretøj har pligt til at anmelde køretøjet til omregistrering eller til at afmelde køretøjet, og opfylder ejeren eller brugeren ikke denne pligt, kan politiet inddrage køretøjets nummerplader.

SKAT kan, når særlige grunde taler for det, beslutte at afmelde et køretøj, selv om køretøjets nummerplade ikke er afleveret. I så fald skal SKAT anmode politiet om at efterlyse nummerpladerne.

Det registreres i Køretøjsregisteret, om et køretøj, der er indkaldt til periodisk syn, er fremstillet og godkendt rettidigt.

Hvis et køretøj, der er indkaldt til syn, ikke bliver fremstillet eller godkendt ved syn eller omsyn inden fristens udløb, og køretøjet ikke er afmeldt, kan politiet inddrage køretøjets nummerplader.

Hvis et køretøj får synsresultatet »Køretøjet er ikke godkendt«, og køretøjet ikke er afmeldt, skal politiet inddrage køretøjets nummerplader.

Pladeinddragelse sker på grundlag af registreringerne i Køretøjsregisteret, medmindre det bevises, at køretøjet er godkendt, eller der er givet tilladelse til omsyn med en frist, der endnu ikke er udløbet.

International udveksling af oplysninger

Hvis et køretøj senest har været registreret i en anden EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland, opbevarer SKAT registreringsattesten i mindst seks måneder. Se registreringsbekendtgørelsens § 44. Se registreringsbekendtgørelsen § 96 og § 97.

SKAT giver inden for en frist på to måneder underretning om registreringen her i landet til den kompetente myndighed i den stat mv., der har udstedt registreringsattesten,. SKAT sender registreringsattesten til den pågældende myndighed, hvis denne anmoder om det senest seks måneder efter, at registreringsattesten er afleveret.

SKAT kan indgå en aftale med vedkommende registreringsmyndighed i en anden stat, Færøerne eller Grønland om, at SKAT underretter myndigheden, hvis der sker registrering her i landet af et køretøj, der senest har været registreret i den pågældende stat mv.

En sådan aftale kan kun indgås, hvis den pågældende registreringsmyndighed i den anden stat forpligter sig til på tilsvarende måde at underrette SKAT, hvis et køretøj registreres i den pågældende stat mv., og køretøjet senest har været registreret her i landet.

Udenlandske køretøjer

Et udenlandsk køretøj, der ikke opfylder reglerne i denne bekendtgørelse, må ikke bruges på færdselslovens område. Se registreringsbekendtgørelsen § 98.

SKAT afgør spørgsmål om brug af et udenlandsk køretøj på færdselslovens område.

Politiet bistår SKAT med kontrollen med brug af udenlandske køretøjer på færdselslovens område.

Nordiske grænsenummerplader mv.

SKAT kan tillade, at et udenlandsk køretøj, der ikke er registreret i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland, og som ikke opfylder betingelserne i registreringsbekendtgørelsen §§ 35-37, bliver registreret tidsbegrænset på nordiske grænsenummerplader. Se registreringsbekendtgørelsen §§ 99-100.

Tidsbegrænsningen kan ikke overstige et år. Registreringsattesten skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller SKAT.

Registrering kan gøres betinget af, at køretøjet bliver godkendt af en synsvirksomhed.

Hvis et køretøj, der er forsynet med dansk, finsk, norsk eller svensk midlertidig køretilladelse (registreringsattest) og tilsvarende grænsenummerplader, kører fra Danmark til et andet område end Finland, Norge eller Sverige, skal nummerpladerne og attesten afleveres til politiet eller SKAT på udkørselsstedet fra Danmark.

Politiet eller SKAT kontrollerer, at tilladelsen ikke er forældet og sender nummerpladerne og registreringsattesten til den myndighed, der har udstedt dem.

Klage

Straf

Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, § 6, stk. 2, § 16, § 17, §§ 27-37, § 39, stk. 1 og 2, § 40, § 41, §§ 46-57, §§ 66-69, § 71, stk. 3, §§ 73-75, § 76, stk. 1 og 2, § 77, stk. 4, § 78, stk. 8, § 79, stk. 4, §§ 82-84, § 86, § 87, stk. 2, § 88, stk. 3, og § 98, stk. 1.

På samme måde straffes efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 2 og 3, den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til bekendtgørelsen eller undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen. Se registreringsbekendtgørelsen § 102.