Hvis betingelserne for at give en advarsel ikke er opfyldt, kan der i stedet gives en henstilling. Der kan gives en henstilling, hvis det er konstateret, at der objektivt set er sket en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt toldloven, men hvor den påkrævede subjektive tilregnelse ikke kan konstateres eller hvor der alene er tale om overtrædelser af ordensmæssig karakter. Typisk vil der være tale om situationer, hvor der er angivet urigtigt, men hvor der ikke foreligger den fornødne tilregnelse. I øvrigt kan der gives en henstilling, hvis der er udvist en adfærd, som bevirker, at der er en konkret risiko for, at der kan blive realiseret en overtrædelse, men hvor dette kan undgås ved, at den pågældende adfærd ændres i overensstemmelse med henstillingen. Typisk vil der være tale om forstadier til urigtig angivelse fx uhensigsmæssige regnskabsrutiner. Når der gives en henstilling, skal der gives vejledning i, hvordan der fremover skal forholdes på det pågældende område. Henstillingen skal være skriftlig, mens vejledningen kan være mundtlig. Hvis der efter en henstilling sker en overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt toldloven, vil det have betydning for bedømmelsen af det nye forhold, at henstillingen ikke er blevet fulgt. I den forbindelse vil det have særlig betydning for bedømmelsen af tilregnelsen. Henstillinger erstatter de tidligere anvendte strafferetlige indskærpelser. |