A.2.1.3 Beregning af merværdiafgift | En merværdiafgift kan beregnes på grundlæggende tre måder:
- Addition
- Subtraktion
- Kreditmetoden
Følgende simplificerede eksempler viser principperne i de tre metoder:
Forudsætninger:
Salg | 100 | Købspris for solgte varer | 50 | Generalomkostninger | 20 | Lønninger | 15 | Renter | 5 | Fortjeneste | 10 |
Afgiftssats 10 pct. Additionsmetoden: Lønninger | 15 | Renter | 5 | Fortjeneste | 10 | Momsgrundlag (værditilvækst) | 30 | Afgift | 3 |
Subtraktionsmetoden: Salg | 100 | Vareomkostninger: | | Køb | 50 | Generalomkostninger | 20 | Momsgrundlag | 30 | Afgift | 3 |
Kreditmetoden: Afgift på salg (100) | 10 | Minus afgift af køb (50+20=70) | 7 | Afgift | 3 | Et væsentligt problem ved en anvendelse af subtraktionsmetoden er, at beskatningen hos den endelige forbruger vanskeliggøres, hvis der anvendes et flersats system, og hvis der er en del undtagelser fra afgiftspligten. Den enkelte virksomheds tilsvar kan selvfølgelig beregnes eksakt, men der er ikke som efter kreditmetoden en umiddelbar sammenhæng mellem afgiftssatsen og detailprisen.
Additionsmetoden er vanskelig at anvende i et system med månedlige eller kvartalsmæssige angivelser, da generalomkostninger som oftest opgøres årligt, ligesom det er vanskeligt at indpasse i destinationsprincippet, jf. nedenfor. Det samme kan siges om subtraktionsmetoden.
|
Anvendelse af kreditmetoden | Kreditmetoden eller merværdiafgiften anvendes i langt de fleste lande, der har merværdibeskatning, herunder i alle EU-lande og de OECD-lande, der har merværdiafgift. Merværdiafgiften er illustreret i A.3.1. Anvendelse af kreditsystemet til beregning af afgiften har i forhold til de to andre beregningsmetoder den fordel, at der ikke kræves en årlig angivelse, men kan anvendes i et system med kvartals- eller månedsangivelser. Se endvidere nedenfor om krav til merværdiafgiftssystemet. |
Destinationsprincippet | Ved en forbrugsbeskatning er det væsentligt, at det for den endelige forbruger er uden betydning, om en vare er fremstillet i indlandet eller indført. Hvis der ikke opkræves en afgift ved indførslen, kan dette føre til, at private forbrugere køber indførte varer med deraf følgende konkurrenceforvridning for erhvervsvirksomhederne i hjemlandet, der betaler afgift. For at undgå dobbeltbeskatning, når der opkræves afgift i destinationslandet, er det nødvendigt, at der ikke sker en afgiftsbelastning i oprindelseslandet. En vare skal således, når der sker beskatning i destinationslandet (importlandet), være fuldstændig afgiftsfritaget i oprindelseslandet (eksportlandet). Dette princip med afgift ved indførsel og godtgørelse ved eksport, anvendes i international sammenhæng af landene, der deltager i World Trade Organization. |
|