Q. 8 Retten til ikke at inkriminere sig selv mv.

Retssikkerhedslovens kapitel 4, § 10, indeholder regler om myndighedens adgang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.

Reglerne skal ses i lyset at Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 6 om forbud mod selvinkriminering. Om forbud mod selvinkriminering se afsnit R.4.1.1.1.

§ 10 bestemmer, at reglerne i lovgivningen om pligt til at meddele oplysninger til myndigheder ikke gælder, hvis der er konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Myndighederne må i disse tilfælde som udgangspunkt afstå fra at benytte oplysningspligterne.

Om oplysningspligter henvises til afsnit Q.1.1.4.

Oplysningspligterne kan ikke anvendes, hvis der foreligger en konkret mistanke om strafbart forhold. Som udgangspunkt er det afgørende, om myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge spor mv., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.

Spørgsmålet om, i hvilke tilfælde en oplysningspligt kan anvendes, selv om der foreligger en konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, er afhængig af, om oplysningen afkræves den mistænkte selv eller andre end den mistænkte.

Hvis der er mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf for den juridiske person som sådan, skal der ske identifikation mellem den juridiske person og de fysiske personer, der har tilknytning til den juridiske person. Tilknytningen skal være som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Identifikationen skal ske mellem den juridiske person og ansatte, medlemmer af den juridiske person eller medlemmer af den juridiske persons bestyrelse.

Den almindelige regel i § 10, stk. 1, fastslår, at administrative myndigheder må afstå fra at benytte oplysningspligter over for en person mod hvem, der er rettet en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette gælder dog ikke, hvis det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det forhold, at en borger er omfattet af § 10, stk. 1, og ikke vil meddele samtykke efter § 10, stk. 4, vil kunne medføre, at afgørelsen må træffes på det foreliggende grundlag, dvs. uden de oplysninger, som SKAT i øvrigt ønsker tilvejebragt.

At SKAT fra det tidspunkt, hvor der foreligger en konkret mistanke, som udgangspunkt ikke længere kan anvende en oplysningspligt, er ikke ensbetydende med, at myndigheden vil være afskåret fra at anvende andre kontrolbeføjelser, herunder tvangsindgreb, når blot tvangsindgrebet har et fornuftigt forvaltningsretligt formål, se under afsnit Q.7.1.

Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, indebærer, at andre end den mistænkte har pligt til at meddele oplysninger i sagen, i det omfang oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Bestemmelsen er således identisk med bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, og indebærer, at der kan gøres brug af oplysningspligter over for andre end den mistænkte, hvis brugen af oplysningspligter finder sted med henblik på at tilvejebringe oplysninger for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf. Med bestemmelsen sikres det, at SKAT- uanset at der foreligger mistanke om strafbart forhold - kan gøre brug af oplysningspligter i forhold til trejdemand, såfremt det sker med henblik på varetagelse af SKATs kontrolopgaver. Med andre ord kan brug af oplysningspligter finde sted, såfremt kontrollen har et fornuftigt forvaltningsretligt formål. At der samtidig - som en utilsigtet "sidegevinst" - tilvejebringes dokumentation for et strafbart forhold, er uden betydning.

Endelig kan tredjemand - uden at være forpligtet dertil - frivilligt meddele oplysninger til myndigheden til brug for behandlingen af spørgsmålet om fastsættelse af straf.

SKAT skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for den formodede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

Vejledningen kan gives såvel skriftligt som mundtligt.

Bestemmelsen i § 10, stk. 4, giver den mistænkte adgang til at meddele samtykke til anvendelse af oplysningspligt både i forhold til mistænkte selv og i forhold til tredjemand. Samtykket skal gives på et skriftligt, frivilligt, specifikt og informeret grundlag. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Der er ingen formkrav til tilbagekaldelsen, hvilket betyder, at tilbagekaldelsen kan være mundtlig.