|
Forældelsesfristens påbegyndelse | Forældelsesfristen påbegyndes den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.
For handlingsforbrydelser, fx indgivelse af urigtige oplysninger i selvangivelse eller afgiftsangivelse, påbegyndes forældelsesfristen ved afgivelsen af de urigtige oplysninger.
For undladelsesforbrydelser, fx undladelse af indbetaling af afgifter eller undladelsen af at reagere på for lav skatteansættelse, påbegyndes forældelsesfristen principielt først, når undladelsen bringes til ophør. Retspraksis har dog fastslået, at hvis en strafbar undladelse er nøje tidsbestemt og omfatter den undladte betaling, meddelelse osv. på nærmere angivne datoer, regnes forældelsesfristen fra denne dato.
Straffelovens § 93, stk. 4, der omhandler forældelsesfrist i situationer, hvor der ved samme handling er begået flere overtrædelser med forskellige forældelsesfrister, er ikke ændret. Da retspraksis har anset urigtige momsangivelser i fortløbende angivelsesperioder for en fortsat forbrydelse, og forældelsesfristen, jf. § 94, stk. 1, regnes fra den dag, forbrydelsen er ophørt, er det i momssager af denne karakter fra den sidste angivelsesfrist, at forældelsen løber.
I hvilket omfang en momsovertrædelse kan trække andre overtrædelser med sig i forlængelsen af forældelsesfristen, afhænger af fortolkningen af kravet til, at overtrædelserne skal være begået ved samme handling. Der vil således være tale om en meget konkret afvejning i forhold til sagens faktum. Da de fleste overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen kræver forskellige erklæringer med forskellige frister, vil det antageligt snarere være undtagelsen end hovedreglen, at der kan statueres en sammenhængende forbrydelse. |
