O.3 Ændring af valg foretaget i forbindelse med selvangivelsen

SFL (skatteforvaltningsloven) § 30 regulerer ændring af valg foretaget i forbindelse med selvangivelsen. Bestemmelsen er en videreførelse af SSL § 37 D. Bestemmelsens anvendelsesområde er dog udvidet i forhold til tidligere med gaveafgiftsområdet.

I henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 1, kan SKAT efter anmodning fra den skattepligtige tillade, at en skattepligtig ændrer et valg, som denne har gjort i forbindelse med selvangivelsesarbejdet, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Også skatteydere, som ikke modtager en fysisk selvangivelse, kan med virkning fra og med indkomståret 2007 omfattes af bestemmelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1237 af 23. oktober 2007, § 1, nr. 4.

Der findes i skattelovgivningen en række bestemmelser, hvorefter skatteansættelsen er afhængig af, at den skattepligtige træffer et valg i forbindelse med selvangivelsen. Udgangspunktet i disse tilfælde er, at valget er bindende for den skattepligtige, således at valget ikke senere kan ændres med virkning for skatteansættelsen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at såfremt skattemyndighederne tilsidesætter selvangivelsen, og valget som følge heraf får uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger for den skattepligtige, kunne den skattepligtige imidlertid ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen forudse de skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det forekommer urimeligt af fastholde den skattepligtige herpå.

Bestemmelsen finder anvendelse ved siden af de regler, hvorefter den skattepligtige i nærmere angivne situationer kan ændre et tidligere foretaget valg på selvangivelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindrer et ændret valg.

Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.

I SKM2004.349.LR fandt Ligningsrådet ikke, at SSL § 37 D, stk. 1 var opfyldt, hvorfor Ligningsrådet afslog anmodningen om at ændre valg i selvangivelsen. Den skatteansættende myndighed havde foretaget en ændring af skatteansættelsen, men ansættelsesændringen relaterede sig ikke til det valg, som skatteyderen ønskede at ændre.

>Det fremgår af Skatteministeriets kommentar i SKM2007.371.DEP, at Skatteministeriet indgik forlig i retten ved behandlingen af en sag, hvor en forening, der havde indgivet selvangivelse og var lignet i overensstemmelse hermed, fik afslag fra Landsskatteretten på en anmodning om under henvisning til den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D i stedet at indgive erklæringsselvangivelse. Ved forliget anerkendte ministeriet, at foreningen havde ret til omvalg, jf. dagældende § 37 D, med den virkning, at der i stedet for den indgivne selvangivelse blev tilladt at indgive erklæring i medfør af fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, således at det pågældende indkomstår omlignedes på dette grundlag. Skatteministeriet har herved lagt til grund, at dagældende SSL § 37 D må antages at have en rækkevidde, der omfatter situationer, hvor der er tale om "uhensigtsmæssige skattemæssige virkninger", beroende på egentlige fejltagelser og uanset, om der er foretaget en skatteansættelse. I følge kommentaren vil andre fonde og foreninger, der er eller måtte komme i samme situation, som foreningen i den foreliggende sag, kunne påberåbe sig afgørelsen efter almindelige retskildeprincipper, uanset at indgivelse af selvangivelse som altovervejende hovedregel er en dispositiv handling, som skatteyderne ikke uden videre kan få lov til at lave om.<

Da det er en betingelse, at de skattemæssige virkninger var forudsat, da valget blev truffet, kan en skattemæssig korrektion vedrørende omstændigheder, der først opstår efter tidspunktet for valget, ikke føre til ændring af det trufne valg. Eksempelvis giver bestemmelsen ikke adgang til at ændre et fravalg af virksomhedsskatteordningen for indkomståret 2001, hvis skatteyderen efterfølgende bliver opmærksom på, at der for samme år er erhvervet endelig ret til store licensindtægter fra udlandet og skattemyndighederne herefter forhøjer skatteansættelsen.

Der vil ikke kunne opnås tilladelse til ændring af valg på selvangivelsen efter bestemmelsen, hvis der foreligger strafbare forhold, eller hvis der er tale om forsøg på skatteunddragelse.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse, såfremt skattemyndighederne i modsætning til den skattepligtige finder, at en bil placeret i virksomhedsskatteordningen udelukkende er anvendt privat. Den skattepligtige kan herefter på baggrund af myndighedernes ansættelse ændre sit oprindelige valg, således at bilen placeres uden for virksomhedsskatteordningen.

I SKM2004.41.LR og SKM2004.79.LR har Ligningsrådet fundet, at betingelserne i SSL § 37 D i det hele er opfyldt. I begge afgørelserne fandt Ligningsrådet således, at der kunne gives tilladelse til at en blandet benyttet bil efterfølgende udtages af virksomhedsordningen. I SKM2004.196.LR har ligningsrådet fundet, - ved en lempelig fortolkning af (den dagældende) SSL § 37 D, som har støtte i forarbejderne - at der kunne gives tilladelse til efterfølgende at udtage en blandet benyttet bil af virksomhedsordningen. Situationen var den, at der i 2002 skete en ansættelsesændring. Ansættelseændringen havde ingen betydning for beskatningen af bilen. Ansættelsesændringen havde dog den betydning, at selve begrundelsen for bilens placering i virksomhedsordningen bortfaldt. Ligningsrådet har fundet, at den i forarbejderne anvendte terminologi: "uhensigtsmæssig skattemæssig virkning", dækker over mere end "utilsigtede skattemæssige virkninger" (jf. SSL § 37 D's ordlyd), derfor har Ligningsrådet fundet, at den lempelige fortolkning bør anvendes.

Af SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 2, fremgår, at en tilladelse efter stk. 1 kun kan gives, hvis anmodningen fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den skatteansættelse, der begrunder anmodningen.

Den skattepligte anses for at være kommet til kundskab om skatteansættelsen, når afgørelsen er endelig, det vil sige når klagefristen for den administrative klageinstans' afgørelse vedrørende skattemyndighedens korrektion eller ændring af det selvangivne er udløbet, eller når domstolenes afgørelse vedrørende skattemyndighedens korrektion eller ændring af det selvangivne er endelig.

SKAT kan dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor. En dispensation vil således bero på en konkret vurdering af det enkelte forhold, herunder såvel sagens karakter som den skattepligtiges personlige forhold.

Landsskatteretten afgør klager over afgørelser truffet af SKAT efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, stk. 1 og 2.

I forbindelse med en varsling af en ansættelsesændring, hvor adgangen til omvalg i SFL (skatteforvaltningsloven) § 30 efter en konkret vurdering må anses for en nærliggende og relevant mulighed, skal den skattepligtige vejledes om muligheden for omvalg.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 30, der er en videreførelse af SSL § 37 D, har virkning for anmodninger om tilladelse til ændret valg i forbindelse med selvangivelsen, som indgives til myndighederne den 12. marts 2003 eller senere.