K.7 Rimelighedsvurdering

Udgangspunktet er, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige og kan lægges til grund ved behandlingen af ansøgningen.

Finder SKAT imidlertid anledning til at undersøge rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorarkrav, indgår der flere momenter i rimelighedsvurderingen. Det drejer sig om

• sagens karakter, genstand og kompleksitet,
• størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche
• er der ydet specialistbistand
• antallet af timer, der er anvendt
• sagens resultat og
• sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- og afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

I sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad, må der tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse. Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikke-målelige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens kompleksitet og karakter i øvrigt.

I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har antaget en sagkyndig med stor specialviden på området, må man acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

SKAT kan udøve et skøn, hvis honorartimesats og antal timer ikke findes rimeligt. De gennemsnitstimesatser, der kan udledes af de redegørelser, som SKAT årligt afgiver til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling mv. i de sager, hvortil der kan ydes godtgørelse, kan anvendes. Se SKM2008.115.VLR og >SKM2009.111.BR<

Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne til sagens behandling kan SKAT indhente en supplerende udtalelse fra den klageinstans, hvor sagen har været behandlet.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 at SKAT til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse kan anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger.

De yderligere oplysninger som SKAT evt. kan indkalde, for at få sagen belyst tilstrækkeligt, er fx timesagsregnskab og klagen.

Derimod kan SKAT ikke kræve at den sagkyndiges juridiske redegørelser, der er omfattet af tavshedspligt bliver udleveret. Se SKM2008.216.SKAT

• at foretage en rimelighedsvurdering af godtgørelseskravet og derefter skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb.
• at forelægge godtgørelseskravet for den relevante brancheorganisation.

Indhentes udtalelser fra den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn, kan der i overensstemmelse med de almindelige partshøringsregler i forvaltningsloven ikke træffes afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, uden at der forinden har været givet den sagkyndige/den skatte- eller afgiftspligtige adgang til at kommentere dette nævns udtalelse.

Såvel Advokatrådet som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer behandler forespørgsler fra SKAT om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers honorarer.

>Klager over advokatsalær skal indbringes for Advokatnævnet jf. retsplejelovens § 146.<>Fristen for at indgive en klage over advokatsalær er et år efter retsplejelovens § 146 stk. 2, fristen regnes fra den endelige afregning af den pågældende sag. Advokatnævnet kan behandle en klage, der er indgivet senere, hvis nævnet vurderer, at fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. Hvis en salærklage afvises på grund af fristoverskridelse, kan SKAT selv foretage en rimelighedsvurdering af honorarkravet. SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse kan indbringes for Landsskatteretten indenfor sædvanlig klagefrist.<

For så vidt angår revisorhonorarer skal forelæggelsen ske for de respektive revisororganisationers responsumudvalg.

Sagsbehandlingstiden ved brancheorganisationernes klagenævn kan variere meget alt efter hvor godt, sagerne er oplyst. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved kredsbestyrelsen og Advokatnævnet er godt et år.

Hvis en brancheorganisations klagenævn mener, at honoraret har været for stort, eller SKAT af andre grunde mener, at honoraret har været for stort, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt fra den skatte- eller afgiftspligtige, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 4, 1. pkt. Tilsvarende gælder, hvis SKAT ikke kan anerkende størrelsen af andre udgifter til sagens behandling, fx rejseomkostninger eller udgifter til indhentelse af en sagkyndig erklæring. >Se SKM2009.401.LSR hvor Landsskatteretten tiltræder SKATs skønsmæssige nedsættelse af en statsautoriseret revisors honorar med ca. 40 %. SKAT havde anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg om en udtalelse om rimeligheden af honoraret. Responsumudvalget havde udtalt, at honoraret ikke burde have oversteget et beløb, der svarede til ca. 60 % af det fakturerede.<

Et eventuelt krav om tilbagebetaling af beløbet fra den skatte- eller afgiftspligtige sker uden beregning af renter,medmindre renterne er pålagt i en kendelse fra klagenævnet eller ligende.

Den skatte- eller afgiftspligtige kan påklage SKATs afgørelse om tilbagebetaling af det udbetalte godtgørelsesbeløb til Landsskatteretten og eventuelt indbringe spørgsmålet for domstolene.

I den daglige administration af ordningen kan desuden indgå stikprøvekontroller og sammenlignende undersøgelser til at afgøre, om et honorarkrav er rimeligt. Stikprøvekontrollerne vil kunne give SKAT et indtryk af, om ordningen medfører en væsentlig stigning i størrelsen af de fastsatte honorarer. Ligeledes kan honorarerne i de sager, i hvilke den skatte- eller afgiftspligtige er berettiget til en godtgørelse på 100 procent, sammenlignes med honorarerne i de sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige kun er berettiget til en godtgørelse på 50 procent. Niveauet vil desuden kunne sammenlignes med det tilsvarende niveau mellem disse sager under den tidligere gældende ordning. Se nærmere om stikprøvekontrollerne og de sammenlignende undersøgelser under afsnit K.8.

Det er ved loven forudsat, at intensiteten af SKATs behandling af honorarspørgsmålet bliver større end efter de før 17. januar 2002 gældende regler i sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad og derfor kan få fuld godtgørelse. I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige ikke opnår overvejende medhold, er intensiteten af behandlingen af honorarspørgsmålet den samme som efter de hidtil gældende regler.