K.6.2 Udbetaling med forbehold for tilbagebetaling

Ved behandlingen af ansøgninger om omkostningsgodtgørelse skal der ske en vurdering af rimeligheden i den sagkyndiges honorarkrav. Ansøgningen skal opfylde kravene til dokumentation, herunder kravet om en specificeret regning, som skatteministeren har fastsat i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om dokumentationskrav. Se nærmere om kravene til dokumentation under afsnit K.8.1.

Såvel den sagkyndige som den skatte- eller afgiftspligtige afgiver oplysninger om honoraret til den sagkyndige under strafansvar på ansøgningen om omkostningsgodtgørelse til SKAT, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 60 - 61.

Udgangspunkt for udbetalingen af godtgørelse er derfor, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige, og at dette udgangspunkt må kunne lægges til grund for SKATs behandling af ansøgningen.

Bliver SKAT imidlertid i tvivl om rimeligheden af størrelsen af udgifterne til behandlingen af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetaler SKAT det ansøgte godtgørelsesbeløb, men tager forbehold for eventuel tilbagebetaling fra den skatte- eller afgiftspligtige. SKAT kan eksempelvis blive i tvivl om rimeligheden af honorarkravet på grund af det anvendte antal timer i sagen.

I forbindelse med forbeholdet skal SKAT samtidig oplyse ansøgeren, hvorpå sagen beror.

Den skatte- eller afgiftspligtige har ret til at få henstand med tilbagebetalingen efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 4, 1. punktum, af den for meget udbetalte godtgørelse, hvis afgørelsen om godtgørelsens størrelse påklages til Landsskatteretten eller indbringes for domstolene, jf. samme bestemmelses 2. pkt. Der beregnes ikke renter af det beløb, som der er givet henstand med.

Den skatte- eller afgiftspligtige kan påklage SKATs afgørelse om henstand til Landsskatteretten og herefter eventuelt indbringe Landsskatterettens afgørelse for domstolene.

Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke vil udnytte sin ret til at få henstand, men i stedet betaler det omtvistede beløb, og det senere viser sig, at godtgørelsen har været større end det, som myndighederne har fastsat, tilbagebetales dette beløb efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 57, stk. 5, til den skatte- eller afgiftspligtige med en rente beregnet efter kildeskattelovens § 62, stk. 3.

Renten beregnes fra dagen for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb. Renten er ikke skattepligtig for modtageren og medregnes ikke i indkomstopgørelsen. Se under afsnit K.8.2.