K.2 Kredsen af godtgørelsesberettigede

I skatteforvaltningslovens (SFL (skatteforvaltningsloven)) § 53 er de godtgørelsesberettigede personer opregnet. En person kan være godtgørelsesberettiget, uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, herunder et dødsbo. >Skattepligtige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og fondsbeskatningslovens § 1 er ikke godtgørelsesberettigede for udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt efter den 14. juni 2009, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, stk. 2<. Det er ifølge loven ikke en betingelse for retten til omkostningsgodtgørelse, at den pågældende er skattepligtig her til landet.

Godtgørelsesberettiget er den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, nr. 1.

Godtgørelsesberettiget er desuden den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, jf. § 53, nr. 2.

Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende kan anses som part, må afgøres efter de almindelige forvaltningsretlige regler, det vil sige, hvorvidt den pågældende har en væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i sagens udfald.

Et eksempel kan være, at skattemyndighederne anerkender en aktionær som part i selskabets skattesag, hvor aktionæren i forbindelse med selskabets likvidation eller konkurs får overdraget retten til at føre selskabets skattesag, således at aktionæren får ret til det provenu, der måtte komme ud af skattesagen. I den situation er der tale om, at en anden end den skattepligtige, som sagen vedrører, fører en skattesag, som den pågældende har en direkte interesse i.

Som et andet eksempel kan nævnes, hvor en sælger af et tømt overskudsselskab ønsker at føre selskabets skattesag og anerkendes som part i denne, fordi størrelsen af skattemyndighedernes erstatningskrav mod sælgeren har en direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse.

Godtgørelsesberettiget er også den, som en myndighed inddrager i en sag omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, nr. 3.

Landsskatteretten kan efter sin forretningsordens § 7, stk. 2 anmode en tredjemand om at udtale sig til Landsskatteretten om bedømmelsen af et retsforhold mellem klageren og den pågældende tredjemand, fordi der er grund til at antage, at tredjemanden ønsker en anden bedømmelse af retsforholdet lagt til grund ved afgørelsen af klagen, end den bedømmelse, klageren ønsker lagt til grund.

Er det fx tvivlsomt, om et ægtefællebidrag er ydet under faktisk samlivsophævelse eller ej, kan dette spørgsmål have betydning for yderens ret til fradrag for bidraget og for modtagerens indtægtsførelse heraf.

Forelægges et sådant spørgsmål for Landsskatteretten af den ene part, vil retten efter forretningsordenens § 7, stk. 2, typisk høre den anden part om spørgsmålet.

Også SKAT og skatteankenævnene inddrager i praksis i et vist omfang tredjemand, når det skønnes, at denne kan have en væsentlig interesse i afgørelsen af en godtgørelsesberettiget sag.

Derudover kan andre fysiske eller juridiske personer have en væsentlig, direkte interesse i at sagen føres.

Et eksempel på dette er de tilfælde, hvor en kreds af skatte- eller afgiftspligtige med ensartede skattesager er gået sammen om at afholde udgifter ved at få prøvet en af sagerne ved påklage eller ved domstolsprøvelse.

Efter administrativ praksis kan der ydes omkostningsgodtgørelse i disse situationer, dels for de udgifter, de afholder i forbindelse med prøvelse af deres egen sag, og dels for de udgifter de afholder til prøvesagen. Den enkeltes ret til godtgørelse til udgifter i prøvesagen afhænger af styrken af den enkelte deltagers retlige interesse i udfaldet af prøvesagen og af udgifternes tilknytning til sagen. Der er en sådan identitet mellem prøvesagen og ansøgerens sag, at udfaldet af prøvesagen vil blive lagt til grund for afgørelsen af ansøgerens sag. En sådan identitet foreligger, hvis en relevant skattemyndighed har givet tilsagn om, at afgørelsen af prøvesagen vil blive lagt til grund for afgørelsen af ansøgerens sag. Se kravene til ansøgningen i massesager under afsnit K.8.1.

En biintervenient er som udgangspunkt ikke en part i en sag og derfor ikke godtgørelsesberettigede. Der henvises til SKM2008.135.LSR. Det kan ikke heraf udledes, at et eventuelt erstatningskrav mod en rådgiver medfører, at rådgiveren er part i skatteyderens skattesag. Rådgivers afledede interesse i udfaldet af skattesagen anses derfor ikke for så væsentlig, at den kan begrunde, at rådgiver anses som part i en kundes skattesag. Rådgiver er som følge heraf heller ikke berettiget til godtgørelse af sine omkostninger til biintervention i kundens skattesag for Højesteret.