I.1.2 Inddragelse af ny spørgsmål

Udgangspunktet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 1, 1. pkt., om at der skal være tale om endelige administrative afgørelser, fraviges i SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 1, 2. pkt., hvorefter retten kan tillade, at borgeren/virksomheden inddrager et nyt spørgsmål under retssagen, selvom spørgsmålet ikke har været prøvet i det administrative system.

Betingelserne for at inddrage et nyt spørgmål under retssagen fremgår af SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 1, 2. pkt. Det er en betingelse, at det må anses for undskyldeligt, at borgeren/virksomheden ikke tidligere har inddraget spørgsmålet i det administrative system, eller at der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for borgeren/virksomheden. Det er endvidere en betingelse, at det nye spørgsmål har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen.

For at opfylde dette krav er det efter forarbejderne til den forud for SFL (skatteforvaltningsloven) § 48 gældende SSL § 31 en betingelse, at der er sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de faktiske omstændigheder der ligger til grund for det nye spørgsmål, der ønskes inddraget, uden at princippet om en forudgående udnyttelse af den administrative rekurs fraviges i en sådan grad, at der foreligger en ny sag.

I SKM2007.635.HR afviser Højesteret en ny påstand om adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, da der ikke er grundlag for at fravige hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Det er forudsat i forarbejderne, at en borger/virksomhed, for så vidt angår spørgsmål om skat, kan få tilladelse til at inddrage såvel spørgsmål vedrørende samme indkomstår som det, retssagen er anlagt om, som spørgsmål vedrørende andre indkomstår, hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem det nye spørgsmål og det spørgsmål, retssagen er baseret på.

Det fremgår af bemærkningerne til skatteforvaltningsloven, at SFL (skatteforvaltningsloven) § 48 er en videreførelse af SSL § 31. Derfor må det lægges til grund at forarbejderne til SSL § 31 forsat er et fortolkningsbidrag i forhold til rækkeviden af SFL (skatteforvaltningsloven) § 48.

Det er i alle tilfælde retten, der afgør, om borgeren/virksomheden skal kunne inddrage nye spørgsmål under retssagen.

Bestemmelsen regulerer alene adgangen til at inddrage nye spørgsmål under en retssag. Adgangen til at fremsætte nye påstande eller anbringender under en retssag er reguleret i retsplejeloven.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 1, og § 49, er ikke til hinder for, at Skatteministeriet kan få en påstand, der indeholder spørgsmål, som ikke har været behandlet af Landsskatteretten, påkendt af landsretten, jf. TfS 1995, 333 VLR og TfS 1996, 448 HR, der begge er eksempler vedrørende de tidligere bestemmelser i SSL. Denne adgang gøres der i praksis kun undtagelsesvist brug af, og kun såfremt principielle grunde taler derfor, jf. TfS 1997, 737 DEP. I øvrigt sætter forældelsesreglerne en grænse for, hvad der fra skattemyndighedernes side kan inddrages i en verserende retssag.