H.3.2 Klage til skatteankenævn

Klager over SKATs afgørelser vedrørende fysiske personer og dødsboer skal indgives til skatteankenævnet. Den skattepligtige er klageberettiget, når han/hun har modtaget årsopgørelsen henholdsvis skattemyndighedens afgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5. Om skatteankenævnenes kompetence, herunder kompetence til at genoptage egne afgørelser, se afsnit A.1.4.

Landet er inddelt i 30 skatteankenævnskredse. Om landets inddeling i skatteankenævnskredse henvises til bekendtgørelse nr. 1378 af 12. december 2006, § 1. Bekendtgørelsen suppleres af bekendtgørelse nr. 1212 af 30. november 2006 om delegering af kompetence til ankechefen(Overførsel af sager mellem skatteankenævn).

Om sagsbehandlingen ved skatteankenævn henvises til bestemmelserne i forretningsordenen, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 14. juni 2006. Bekendtgørelsen refereres i hovedtræk nedenfor.

Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen eller årsopgørelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 2. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har modtaget underretning om afgørelsen. Om suspension af klagefrister, se afsnit H.3.1.

Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 2.

Udgangspunktet er, at klagen indgives til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det klagebehandlede indkomstår henholdsvis på dødstidspunktet, jf. forretningsordenens § 1, stk. 2. Herfra gælder 5 undtagelser, jf. forretningsordenens § 1, stk. 2, nr. 1 - 5. Se nærmere ovenfor afsnit H.1.

Et skatteankenævns sagsbehandling er undergivet officialprincippet, hvorefter nævnet selv har ansvaret for, at sagen er fuldt oplyst, før der træffes afgørelse, jf. afsnit E.3.3. Inden et skatteankenævn træffer afgørelse skal nævnet indhente en udtalelse om klagen fra SKAT, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 3. De nærmere regler om indholdet af udtalelsen og konsekvensen af denne fremgår af forretningsordenens § 10.

Udtalelsen skal afgives inden 14 dage, medmindre skatteankenævnet efter omstændighederne giver en længere frist, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 3.

Hvis Told- og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage afgørelsen, kan told- og skatteforvaltningen, hvis klageren er enig deri, genoptage afgørelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 4. Det fremgår af forretningsordenens § 10, stk. 2, 3. pkt., at genoptagelse vil medføre, at klagen til nævnet betragtes som tilbagekaldt. Det må antages, at SKAT ved en genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 4, er ubundet af fristerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 og 27.

Inden et skatteankenævn afgør en klage, skal skatteankenævnet endvidere udarbejde en sagsfremstilling, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 5, jf. § 19, stk. 1 - 3. Træffes afgørelsen efter anmodning fra sagens parter og skatteankenævnet fuldt ud imødekommer anmodningen, eller hvis sagens parter og SKAT er enige om afgørelsen, skal der ikke udarbejdes en sagsfremstilling, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 19, stk. 1, 2. pkt. De nærmere krav til sagsfremstillingen fremgår af forretningsordenens § 11.

Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold som påtænkes tillagt betydning. Tilsvarende skal den påtænkte afgørelse og begrundelsen herfor fremgå. Klageren skal have en frist på 15 dage fra høringsskrivelsens datering til at fremkomme med bemærkninger, jf. forretningsordenens § 11, stk. 7. Klageren skal samtidig oplyses om retten til at udtale sig skriftligt eller mundtligt overfor nævnet, før klagen afgøres. Sekretariatet kan forlænge klagerens svarfrist, hvis klageren anmoder om det. Klageren kan give afkald på høringen. Om sagsfremstilling, se i øvrigt afsnit E.3.6.

Hvis der under et skatteankenævns sagsbehandling fremkommer oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som ikke fremgår af sagsfremstillingen, skal skatteankenævnet foretage høring efter reglerne i FVL §§ 19-21, se afsnit E.3.5.

Ved klage over en skatteansættelse kan nævnet beslutte, uanset klagens formulering, at foretage afledte ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7. Hvis nævnet beslutter at tage ikke påklagede dele af ansættelsen op til bedømmelse, eller hvis der fremkommer nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder af betydning for sagens afgøerlse, skal en redegørelse herfor tilføjes sagsfremstillingen. Der skal foretages høring af klageren herover, hvis klageren ikke tidligere er gjort bekendt med disse oplysninger. Se hertil nærmere forretningsordenens § 12.

Et skatteankenævns afgørelser træffes på møder, som ikke er offentlige. Formanden fastsætter tid og sted for mødet. Afgørelse træffes ved afstemning, som afgøres ved stemmeflerhed. Formanden eller næstformanden skal deltage i alle afgørelser. Se endvidere afsnit A.1.4. Der henvises til SFL (skatteforvaltningsloven) § 10 samt forretningsordenens § 13. Nævnet kan bemyndige formanden eller en næstformand til at afgøre sagen i overensstemmelse med den indstilling til sagens afgørelse, som er sent til klageren, jf. forretningsordenens § 11, stk. 7 og 8.

Afgørelsen sendes til klageren, og skal ledsages af sagsfremstillingen. Afgørelsen skal desuden indeholde begrundelse og klagevejledning, hvis afgørelsen ikke giver klageren fuldt ud medhold. Se nærmere forretningsordenens § 14.

Hvis klageren har anmodet om lejlighed til at forelægge sagen for en beslutningsdygtig del af nævnet, eller hvis nævnet anser det for hensigtsmæssigt at indhente en mundtlig udtalelse fra klageren, indkaldes klageren skriftligt til et møde med mindst 15 dages varsel. Klageren skal samtidig underrettes om, at vedkommende i stedet kan vælge at udtale sig skriftligt. Modtager skatteankenævnet en mundtlig orientering om klagen af sekretariatet forud for mødet, skal klageren vejledes herom senest samtidig med indkaldelsen til mødet, og om at vedkommende har ret til at overvære denne orientering, men uden taleret, jf. forretningsordenen for skatteankenævn § 13, stk. 3.

Klageren kan til enhver tid tilbagekalde sin klage. Tilbagekaldelsen kan ske skriftligt eller mundtligt. Sker tilbagekaldelsen under et møde med skatteankenævnet, jf. forretningsordenens § 15, gøres der notat herom i protokollen. Ved enhver tilbagekaldelse skal det skriftligt meddeles klageren, at klagen herefter er henlagt i skatteankenævnet. Der gives meddelelse om tilbagekaldelsen til alle, der har en væsentlig, direkte og individuel interess i klagen, medmindre den pågældende selv har indgivet klage i sagen.

Ved klage over en skatteansættelse eller et bindende svar kan skatteankenævnet beslutte, uanset klagens formulering, at foretage afledte ændringer, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 7. Hvis sådanne ændringer medfører en forhøjelse af ansættelsen, kan klageren også tilbagekalde sin klage forinden skatteankenævnet har truffet afgørelse.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 2, indeholder en regel om overspringelse. Afgørelser, som kan påklages til skatteankenævnet efter lovens § 5, stk. 1, nr. 2-9, kan efter klagerens valg i stedet påklages direkte til Landsskatteretten i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1. Klageren skal med andre ord ikke som tidligere vente på, at der er forløbet mere end 3 måneder efter, at klagen er modtaget i skatteankenævnet, men kan i stedet vælge med det samme at klage til Landsskatteretten.

Det påhviler SKAT at stille sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet. Sekretariatet skal organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og skatteforvaltning, jf.SFL (skatteforvaltningsloven) § 10, stk.7. Af forretningsordenens § 5, stk. 2, fremgår det, at sekretariatet har adgang til at være til stede ved nævnets møder og uden stemmeret bistå nævnets behandlinger. Sekretatiatet skal herunder oplyse om sagens faktiske omstændigheder, dens retlige grundlag og om retspraksis på området. Med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen kanet nævn aftale med told- og skatteforvaltningen, at korrespondance mellem sekretariatet og nævnsmedlemmerne helt eller delvist sker elektronisk.

Når en skatteankenævns afgørelse er påklaget til Landsskatteretten, underretter Landsskatteretten nævnet om klagen, jf. forretningsordenen § 20, stk. 1. Sekretariatet skal herefter inden for en frist på 14 dage indsende det materiale, som har dannet grundlag for afgørelsen. Hvis Landsskatteretten anmoder om det, skal nævnet tillige indsende sine kommentarer til sagen.

Hvis det fremgår af det materiale, der er modtaget fra Landsskatteretten, at der vil være grundlag for at genoptage nævnets afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 37, meddeler nævnet dette skriftligt med angivelse af, hvilke ændringer, der påtænkes. Klageren opfordres herefter til inden for en frist på 15 dage at tilkendegive, om vedkommende ønsker genoptagelse eller sagen fremmet til Landsskatteretten. Fremkommer der ingen tilkendegivelser fra klageren, kan genoptagelse ikke finde sted. Er klageren enig i genoptagelsen, genoptages afgørelsen af ankenævnet, jf. forretningsordenens § 20, stk. 2. Såfremt nævnet eller sekretariatet kommer i besiddelse af nye oplysninger, som kan være af betydning for en sag, der er påklaget til Landsskatteretten, skal oplysningerne straks videregives til Landsskatteretten til brug for dennes behandling af sagen, jf. forretningsordenens § 20, stk. 3.

Med bekendtgørelse nr. 81 af 24. januar 2007 er forretningsordenen for skattenakenævn ændret, således at der er indsat et nyt § 14A. Det fremgår heraf, at adgangen til at begære syn og skøn udmeldt ved byretten kan benyttes i forbindelse med en ankenævnssag, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 47. De nye regler om syn og skøn ved skatteankenævnet trådte i kraft den 15. februar 2007.

Af forretningsordenens § 14A fremgår af stk. 1, at rekvirenten skriftligt skal underrette nævnet om ønsket om syn og skøn. Sammen med underretningen skal følge en kopi af rekvirentens skrivelse til byretten med byrettens påtegning om, at anmodningen er imødekomet, og en kopi af skønstemaet. Nævnet stiller herefter behandlingen af klagen i bero, afventende udfaldet af syn- og skønsforretningen. Nævnet kan fastsætte en frist for begæring af syn og skøn. Efter udløbet af en sådan frist behøver nævnet ikke respektere en begæring om syn og skøn.

Når syns- og skønssagen er afsluttet i byretten, skal rekvirenten inden 14 dage sende en kopi af retsbogsudskriften over byretssagen til nævnet. Med udskriften skal følge syns- og skønsmændenes udtalelse, jf. forretningsordenens § 14A, stk. 3. Hvis klageren er rekvirenten, skal vedkommende samtidig med indsendelsen af de i stk. 3 nævnte dokumenter skriftligt meddele nævnet, hvorvidt klagen opretholdes eller trækkes tilbage. Fremkommer der ingen meddelelse fra klageren herom, anses klagen for opretholdt, jf. forretningsordenens § 14A, stk. 4. Hvis SKAT er rekvirenten, kan nævnet efter modtagelsen af de i stk. 3 nævnte dokumenter skriftligt anmode klagen om inden for en frist på 14 dage af meddele, hvorvidt klagen opretholdes eller trækkes tilbage. Fremkommer der ingen meddelelse fra klageren inden for firsten, anses klagen for opretholdt, jf. forretningsordenens § 14A, stk. 5.

Nævnet kan i henhold til forretningsordenens § 14A, stk. 6, bestemme, at udgifter afholdt til syn og skøn skal dækkes fuldt ud af det offentlige, når afholdelsen af syn og skøn har tilført sagen eller skønnes at kunne tilføre sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt har kunnet elle kan indhentes på anden måde.