H.1.2 Kompetence på særlige udvalgte områder

Afgørelser forskudsansættelser træffes af SKAT, jf. KSL (kildeskatteloven) § 55 B, stk. 1. Afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet, jf. KSL (kildeskatteloven) § 55 B, stk. 2 og SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 1. Af forretningsordenen for skatteankenævn, § 1, stk. 2, nr. 1, fremgår, at klage over forskudsregistrering indgives til det nævn, hvor klageren havde bopæl på det tidspunkt, hvor den påklagede forskudsregistring blev foretaget. Der er ikke mulighed for at klage til Landsskatteretten, jf. KSL (kildeskatteloven) § 55 B, stk. 2, og SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1 og nr. 3 modsætningsvis.

SKAT træffer afgørelser om acontoskat, jf. selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1.

Afgørelser om gaveafgift træffes af SKAT. Der er klageadgang til skatteankenævnet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 2. Af forretningsordenen for skatteankenævn, § 1, stk. 2, nr. 5, fremgår, at klage over en ansættelse af gaveafgift indgives til det nævn, hvor gavegiver havde bopæl på tidspunktet for gaveoverdragelsen. Skatteankenævnets afgørelser kan klages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 3.

Klager over SKATs afgørelser om skatteansættelser af indkomst for fysiske personer og dødsboer, behandles af skatteankenævnene, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 2. Skatteankenævnets afgørelser kan klages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 3.

I sager om skatteansættelsen for fysiske personer og dødsboer er der mulighed for at klage direkte til Landsskatteretten, så klagebehandlingen ved skatteankenævnet springes over, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 2. Den skattepligtige kan frit vælge, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig i den konkrete sag.

Hvis SKAT i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2, har overført en sag om ansættelsen for en fysisk person eller et dødsbo til afgørelse ved Skatterådet, er der klageadgang til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 2.

Skatteansættelsen af juridiske personer, bortset fra dødsboer(selskaber) laves af SKAT. Klager behandles af Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1.

Klage over, at et skattetillæg eller et procenttlilæg er beregnet forkert, skal i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 2, ske til skatteankenævnet. Er der tale om en klage over hel eller delvis afslag på eftergivelse af et skattetillæg eller klage over, at skattetillæg er pålignet, fx fordi skatteyder er af den opfattelse, at selvangivelsen er indgivet rettidigt, skal en sådan afgørelse påklages til Landsskatteretten efter hovedreglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1. I tvivlstilfælde må det anbefales, at der gives klageadgang til Landsskatteretten efter hovedreglen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1.

Se i øvrigt afsnit H. ang. klage over årsopgørelser - remonstration.

Skatteforbehold påklages på samme måde som den ansættelse forholdet knytter sig til.

Skatterådet kan efter indstilling fra SKAT ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 3. Skatterådets afgørelser kan påklages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 2. >Se SKM2008.305.SKAT og SKM2008.439.SR.<

En anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen kan fremsættes af den skattepligtige med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 og 27. Bestemmelserne er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Der henvises herom til afsnit G.1.

Det er SKAT, der er kompetent med hensyn til en skatteyders anmodning om genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 26 og 27 om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Et afslag på en anmodning om genoptagelse kan påklages gennem klagesystemet på samme måde som en skatteansættelse.

For fysiske personer og dødsboer vil en afgørelse om nægtelse af genoptagelse herefter kunne påklages til skatteankenævnet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, og videre til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 3 eller klages direkte til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 2.

Hvis Skatterådet i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2, har truffet afgørelse om skatteansættelsen, skal en anmodning om genoptagelse rettes dertil. Et afslag på en anmodning om genoptagelse skal klages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 2.

For juridiske personer bortset fra dødsboer skal en afgørelse om afslag på genoptagelse klages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1, hvis det er SKAT, der har truffet afgørelsen, og med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 2, hvis det i medfør af lovens § 2, stk. 2, er Skatterådet, der har truffet afgørelsen.

Hvis en anmodning om genoptagelse imødekommes, og sagen genoptages af SKAT, følger en evt. klage over den nye ansættelse den sædvanlige instansfølge. Det betyder, at afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet og/eller Landsskatteretten afhængig af, om ansættelsen vedrører fysiske personer og dødsboer eller selskaber. I førstnævnte tilfælde vil klagevejen desuden afhænge af, om skatteyder benytter sig af muligheden for med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 2, at springe klagebehandlingen til skatteankenævnet over, ligesom der i førstnævnte tilfælde skal ske klage direkte til Landsskatteretten, såfremt Skatterådet har truffet afgørelse i første instans.

Hvis en klage over afslag på genoptagelse imødekommes af et skatteankenævn eller af Landsskatteretten, vil SKAT, eller Skatterådet i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 2, stk. 2, blive pålagt at genoptage skatteansættelsen. Et skatteankenævn har dog mulighed for selv at genoptage ansættelsen, hvis klageren er enig heri, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 8. Der er ikke en tilsvarende hjemmel for Landsskatteretten til selv at foretage genoptagelsen.

En skatteyders mulighed for at få genoptagelse ved skatteankenævnet eller ved Landsskatteretten reguleres efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 37 og 46. Nægter skatteankenævnet at imødekomme en ansøgning om genoptagelse ved nævnet i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 37, kan nægtelsen påklages til Landsskatteretten. Hvis Landsskatteretten nægter at imødekomme en ansøgning om genoptagelse ved retten i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 46, kan afgørelsen indbringes for domstolene.

Klage over bindende svar afgivet af SKAT vedrørende fysiske personer og dødsboer skal indgives til skatteankenævnet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af forretningsordenen for skatteankenævn, § 1, stk. 2, nr. 4, at klage over bindende svar, der vedrører en disposition i et indkomstår, der ikke er afsluttet på klagetidspunktet, skal indgives til det skatteankenævn, hvor klageren havde bopæl på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar. Skatteankenævnets afgørelse kan påklages videre til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 3.

Fysiske personer og dødsboer kan i stedet for at klage til skatteankenævnet vælge at klage over et bindende svar direkte til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 2.

Klage over et bindende svar for fysiske personer eller dødsboer, der er afgivet af Skatterådet i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 21, stk. 4, jf. § 2, stk. 2, påklages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 2.

Klage over bindende svar afgivet af SKAT vedrørende juridiske personer bortset fra dødsboer skal indgives til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1. Er afgørelsen truffet af Skatterådet i henhold til lovens § 21, stk. 4, jf. § 2, stk. 2, skal der ligeledes indgives klage til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 2.

En afgørelse om afvisning af en anmodning om bindende svar, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 1 og 2, kan ikke påklages, jf. lovens § 24, stk. 3. En afgørelse om afvisning af en anmodning om bindende svar under henvisning til andre bestemmelser end SFL (skatteforvaltningsloven) § 24, stk. 1 og 2, kan påklages på sædvanlig vis, jf. bestemmelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 3 og § 11, stk. 1, nr. 3.

I en række bevillings- og dispensationsbestemmelser fremgår betingelserne for at anvende den pågældende bestemmelse direkte af loven. I disse tilfælde skal der ikke søges om tilladelse eller dispensation for at anvende den pågældende bestemmelse. Spørgsmål om, hvorvidt betingelserne for at anvende sådanne bestemmelser er opfyldte, afgøres af SKAT. Afgørelsen kan indbringes for Landsskatteretten i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1.

Der findes to regelsæt om skattefrie omstruktureringer. Dels er der reglerne om skattefrie omstruktureringer med tilladelse, jf. bl.a. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36 og de regler i fusionsskatteloven, som vedrører henholdsvis skattefri spaltning og skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse. Anmodninger om skattefrie omstruktureringer behandles i SKAT. Klage skal indgives til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk.1, nr. 1.

Afgørelser om administrationsselskabers omlægning af indkomstår efter selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, 3. pkt. træffes af SKAT og kan påklages til SKatterådet, jf. bekendtgørelse nr. 464 af 22. maj 2007, § 1, stk. 2.

SKAT er 1. instans i samtlige afgørelser, der træffes vedrørende arbejdsgiverkontrol, herunder i sager omfattet af arbejdsmarkedsfondsloven eller KSL (kildeskatteloven). Som eksempel har SKAT i henhold til KSL (kildeskatteloven) § 86 kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, der som indeholdelsespligtige er pålagt efter kildeskatteloven eller andre skattelove. Et andet eksempel er afgørelser om hæftelse i henhold til kildeskattelovens bestemmelser.

Med hjemmel i SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1, er Landsskatteretten klagemyndighed i relation til SKATs afgørelser efter kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven.

Hvis en lønmodtager ønsker at klage over en afgørelse truffet af arbejdsgiverkontrollen vedrørende afsluttede indkomstår skal klage indgives til skatteankenævnet, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 5, stk. 1, nr. 2. I følge forretningsordenen for skatteankenævn § 1, stk. 2, indgives klage over en skatteansættelse til det nævn, i hvis kreds klageren havde bopæl ved udløbet af det klagebehandlede indkomstår hensholdsvis på dødstidspunktet.

Der er i følge forretningsordenens § 1, stk. 3, hjemmel til, at Skatteministeren, eller den denne bemyndiger hertil, kan bestemme, at en klage skal behandles i et andet nævn, hvis et andet nævn behandler klagerens sager i andre indkomstår om samme spørgsmål, eller grundlaget for en klagesag i overevjende grad kan henføres til en anden nævnskreds, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvilket nævn, der skal behandle sagen.

I sager om arbejdsgiverkontrol kan der være flere parter. I henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 36, stk. 1, og § 40, stk. 1, kan klage til henholdsvis skatteankenævnet og Landsskatteretten indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel interesse i den afgørelse, der klages over. Bestemmelsen indebærer, at lønmodtageres klageadgang over afgørelser, der er rettet mod deres arbejdsgivere som led i arbejdsgiverkontrol, nu er lovfæstet i det omfang lønmodtageren har en væsentlig, direkte og individuel interesse i afgørelsen.

Se om den modsatte situation SKM2008.87.LSR, hvor en arbejdsgiver ønskede at være klageberettiget i relation til en ansats skattesag, hvor der var udbetalt skattefrie godtgørelser, der senere ansås for skattepligtige. Landsskatteretten fastslog under henvisning til skatteforvaltningslovens § 40, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med lovbemærkningerne, at det ikke var tilstrækkeligt for at være klageberettiget, at klageren havde en indirekte eller afledet interesse i den afgørelse, som der klages over. Landsskatteretten henviste til SKM2007.289.LSR. Herefter fastslog Landsskatteretten, at selskabets interesse i medarbejdernes skatteansættelser knyttede sig til en mulig erstatningssag. Efter de foreliggende oplysninger ville en eller flere medarbejdere således rette krav om erstatning mod selskabet, hvis de udbetalte godtgørelser ikke ansås for skattefrie. Efter selskabets opfattelse ville ikke alene selve spørgsmålet om skattefrihed, men også den eventuelle begrundelse for at anse de udbetalte godtgørelser for skattepligtige, have indflydelse på en sådan erstatningssag. På denne baggrund kunne retten ikke anse selskabet for at have en direkte interesse i afgørelsen om eksempelvis B's skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2003. Selskabet kunne alene anses for at have en afledet interesse i skatteansættelserne, da afgørelsen ikke har nogen umiddelbar betydning for selskabets skatteansættelse, ligesom afgørelsen heller ikke automatisk medførte andre konsekvenser for selskabet. Landsskatteretten henviste afslutningsvis til Folketingets Ombudsmands Beretning for 2003 p. 345 ff. samt Folketingets Ombudsmands Beretning for 2005.639 ff.

Afgørelser om moms, lønsum og afgifter Samtlige afgørelser træffes i 1. instans af SKAT. Der er klageadgang til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1. Der kan aldrig ske klage til skatteankenævnet over afgørelser vedrørende moms, lønsum og afgifter.

Samtlige afgørelser træffes i 1. instans af SKAT. Afgørelser om told kan klages til Landsskatteretten, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 11, stk. 1, nr. 1. Der kan aldrig ske klage til skatteankenævnet over afgørelser vedrørende told.