| I SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, er der fastsat en række undtagelser fra de ordinære frister i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31. Der er tale om tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede, henholdsvis SKAT er uden skyld i, at opgørelsen er foretaget forkert.
Disse forlængelser i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, af den almindelige ændringsfrist vedrører såvel nedsættelser som forhøjelser, og dermed ændringer på grundlag af genoptagelsesanmodninger fra afgiftspligtige og godtgørelsesberettigede og på SKATs initiativ. I praksis er det dog alene kriterierne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2, der er fælles for den afgiftspligtige henholdsvis godtgørelsesberettigede og myndighederne. SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1, og nr. 4, er lavet for at undgå for høje opgørelser af afgiftstilsvar, mens SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 3, er lavet for at undgå for lave opgørelse af afgiftstilsvar.
Opregningen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1 - 4 er udtømmende. Der er således ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse under hensynstagen til individuelle særlige hensyn, som ikke falder ind under genoptagelsesmulighederne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1.
Mulighederne for ekstraordinær fastsættelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, er generelt begrænset dels af reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 2 og 3, dels ved at der ikke kan ske ændring, hvis der er indtrådt forældelse efter udløbet af en 10-årig frist, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4.
Pr. 1. januar 2008 er den tidligere bestemmelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 4 således ophævet, og erstattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 4. Ændringen er sket ved lov nr. 523 af 6. juni 2007, som indeholder en række ændringer i konsekvens af den nye forældelseslov, og ophævelse af de hidtidige formueretlige regler om forældelse i 1908-loven og Danske Lov 5-14-4. Se nærmere afsnit N.1 om formueretlige forældelse. Ændringen af SFL (skatteforvaltningsloven) betyder, at forældelsesfristen er 10 år for alle krav afledt af en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse heraf. Om begyndelsestidspunkt for beregning af denne 10 års-frist henvises til afsnit N.1. Fristen er absolut og kan ikke suspenderes, men vil dog være afbrudt, hvis der varsles ansættelsesændring, henholdsvis anmodes om genoptagelse, inden 10 års-fristens udløb. I så fald vil det afledte krav tidligst være formueretligt forældet 1 år efter, at den skattepligtige er blevet underrettet om afgørelsen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 34 a, stk. 2, og forældelseslovens § 21, stk. 2.
Hvis betingelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, for at ændre opgørelsen af afgiftstilsvaret efter udløbet af den ordinær 3-års frist i SFL (skatteforvaltningsloven) § 31, er opfyldt, er der ikke hjemmel til at ændre andre forhold, medmindre der er tale om direkte følgevirkninger af den skete ændring. |
