E.3.5.1 De forskellige regelsæt

FVL §§ 19-21 indeholder regler om partshøring. Reglerne betyder, at hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Herudover findes der i FVL § 19, stk. 2, en række nærmere opregnede tilfælde, hvor der undtagelsesvis ikke er pligt til partshøring. Endelig fremgår det af FVL § 20, at i sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre en afgørelse, kan partshøring undlades, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.

Selv om udgangspunktet er, at en sags juridiske elementer ikke er omfattet af partshøringspligten, kan et ændret retligt bedømmelsesgrundlag bevirke, at der skal ske partshøring herom. Dette vil også være tilfældet i situationer, hvor en udtalelse, som afgørelsesmyndigheden har indhentet fra en anden myndighed, indeholder et ændret retligt bedømmelsesgrundlag.

FVL indeholder ikke en definition af partsbegrebet, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil. Afgørelsens adressat, dvs. den person afgørelsen rettes til, er herefter utvivlsomt part. Men også andre end adressaten kan være part. Som part anses personer i øvrigt, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse (af økonomisk eller personlig art) i sagens afgørelse og udfald.

I SKM2005.224.ØLR fandt landsretten hverken advokatens indsigelser om utilstrækkelige partshøring eller mangelfuld begrundelse for godtgjort. I forbindelse med kontradiktion tilllægger landsretten det betydning, at der forud for skatteforvaltningens kendelse var afholdt møde med skatteyder.

I SKM2005.277.VLR fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgørelserne som ugyldige som følge af manglende partshøring. Landsretten lagde vægt på, at skatteyder i forbindelse med indkaldelse af bilagsmateriale i 2002 på ny fik mulighed for at udtale sig om ansættelserne, ligesom der på et møde forud for afgørelsen var lejlighed til at komme med bemærkninger. Tilsvarende afgørelsen refereret i SKM2005.276.VLR.

I SKM2006.677.HR havde partshøring over en af Told- og Skattestyrelsen udarbejdet redegørelse for karakteren af det skattearrangement, som den skattepligtige havde deltaget i, ikke fundet sted. Efter en konkret væsentlighedsvurdering kunne denne sagsbehandlingsfejl dog ikke bevirke, at afgørelsen om forhøjelse af skatteansættelsen var ugyldig. Dommen er en stadfæstelse af afgørelsen refereret i SKM.2005.122.ØLR.

Ved siden af FVL indeholder SFL (skatteforvaltningsloven) detaljerede og uddybende regler om ubetinget partshøring i form af agterskrivelse, jf. afsnit E.3.5.2 og sagsfremstilling, jf. afsnit E.3.5.3 og E.3.6.

Det forudsættes nu efter SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 19 og 20, at andre end den en afgørelse direkte vedrører kan være part, således, at der vil være pligt til at sende agterskrivelse og sagsfremstilling til alle parter i overensstemmelse med forvaltningslovens partsbegreb.

I konsekvens heraf, skal der i sager vedrørende ændret fordeling af afståelsesvederlaget, jf. afskrivningslovens § 45 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, fremsendes agterskrivelse og sagsfremstilling til både køber og sælger.

I alle gavesager skal agterskrivelse og sagsfremstilling fremsendes til høring hos gavegiver og gavemodtager, og såvel gavegiver som gavemodtager skal tiltræde et eventuelt afkald på fuld høringsfrist.

Andre end ejeren af den faste ejendom kan have en væsentslig individuel retlig interesse i vurderingen af ejendommen.

Se fx SKM2001.344.HR, hvor høringen af et sambeskattet moderselskab i forbindelse med ændringen af ansættelsen for datterselskabet var sket ved, at moderselskabet havde modtaget kopi af agterskrivelsen til datterselskabet. Reglerne i forvaltningsloven har en udfyldende selvstændig betydning for de afgørelser, der træffes efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven).

I alle told-, moms- og afgiftssager skal et forslag til afgørelse og en sagsfremstilling sendes til høring hos afgørelsens adressat efter tilsvarende regler, som gælder efter SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 19 og 20. I sager, der kan påklages til landsskatteretten uden deltagelse af læge retsmedlemmer, som bestemt af landsskatteretspræsidenten efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 13, stk.3, 1. pkt., jf. bekendtgørelse nr. 1025 af 24. oktober 2005, skal sagsfremstilling dog først udarbejdes, når klage er indgivet.

Andre end afgørelsens adressat, som er part i sagen, skal høres efter reglerne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 19 og 20, jf. FVL § 20, jf. endvidere afsnit E.3.5.3.