| Det fremgår tillige af SFL (skatteforvaltningsloven) § 25, stk. 2, at et svar ikke er bindende i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.
Af forarbejderne til skatteforvaltningsloven fremgår, at hvis et bindende svar fx er givet i overensstemmelse med dansk praksis, men det viser sig, at dansk praksis er i strid med EU-retten, vil den bindende virkning bortfalde med fremadrettet virkning. SKAT kan blive opmærksomme på, at dansk praksis er i strid med EU-retten på baggrund af en dansk dom, en kendelse fra Landsskatteretten eller som følge af, at SKAT selv bliver opmærksom på, at den danske praksis er i strid med EU-retten. Hvis det i forbindelse med en sådan vurdering er åbenbart, at dansk praksis er i strid med EU-retten, vil SKAT selv kunne ændre praksis. Hvis det derimod ikke er åbenbart, om svaret strider mod EU-retten, kan SKAT, fx ved at indhente en udtalelse fra Kammeradvokaten, afklare spørgsmålet om, hvorvidt praksis bør ændres.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at den bindende virkning af et bindende svar bortfalder med fremadrettet virkning, hvis det bindende svar er afgivet i overensstemmelse med dansk praksis og i overensstemmelse med EU-retten, men praksis ændres i skærpende retning af EF-Domstolen.
Det ovennævnte gælder, uanset om der er tale om en direktivbaseret afgift eller ikke. Se nærmere note 2 og 3 til nedenstående skema.
Det forhold, at en afgift er direktivbaseret medfører imidlertid, at administrationen og lovfortolkningen skal være direktivkonform på grund af EU-rettens forrang. Når der således for visse afgifter altid skal ske en direktivkonform fortolkning af den pågældende afgiftslov, vil det føre til visse forskelle i bortfaldssituationerne.
Det betyder således, at danske skærpende praksisændringer, der er begrundet i EU-rettens forrang, vedrørende direktivbaserede afgifter altid vil føre til bortfald af et bindende svar. Dette er ikke tilfælde for ikke-direktivbaserede afgifter, medmindre den skærpende praksisændring er en følge af EU-retten, jf. note 3 til nedenstående skema.
| |
Direktivbaserede
Afgifter 1) |
Ikke-direktiv-baserede afgifter |
|
EF-Domstolens afgørelser
|
JA |
JA 2) |
Danske domme
|
JA |
NEJ 3) |
Landsskatterettens kendelser
|
JA |
NEJ 3) |
| SKAT offentliggør en praksisændring |
JA |
NEJ 3) |
1) Der er enkelte bestemmelser, som ikke er fastlagt af et direktiv i de afgiftslove, der er direktivbaserede. Der vil således teoretisk kunne ske det, at en ændring af praksis, der er foranlediget af fx en kendelse fra Landsskatteretten, vil kunne medføre bortfald af den bindende virkning af et bindende svar, selvom svaret vedrører en bestemmelse, der ikke er direktivbaseret. Den bindende virkning vil bortfalde, fordi selve afgiften er direktivbaseret. Det må dog antages, at dette problem mest er teoretisk, da de områder, hvor direktivet giver medlemsstaterne mulighed for selv at fastlægge regler, typisk er administrative ordensforskrifter.
2) EF-Domstolens domme kan også generelt have betydning for dansk afgiftsret, fx kan reglerne om fri bevægelighed have indflydelse på, hvordan danske regler skal udformes. Som eksempel kan nævnes Centros-dommen (C-212/97), hvor nationale regler måtte vige for reglerne om den fri etableringsret, jf. EF-Traktatens artikel 43 og 48.
3) Hvis praksisændringen sker som følge af ændringer i EU-retten (fx traktat-bestemmelser), kan den bindende virkning af et bindende svar bortfalde. |
