E.3.1.12 Transport og transmission af gas og elektricitet § 15, stk. 2, nr. 12 | Momslovens § 15, stk. 2, nr. 12, er indsat i momsloven med virkning fra 1. januar 2005 ved lov nr. 356 af 19. maj 2004. Bestemmelsen implementerer 6. momsdirektivs artikel 9, stk. 2, litra e), niende led, (nu Momssystemdirektivets artikel 56, stk. 1, litra h) som er indsat ved direktiv 2003/92/EF af 7. oktober 2003.
Bestemmelsen omfatter adgang til samt transport eller transmission gennem distributionssystemer for naturgas og transmissionssystemer for elektricitet og andre direkte forbundne tjenester.
Den nye direktivbestemmelse skal ses i lyset af den øgede liberalisering af el- og gasmarkederne. Det er således, at hvert EU-land skal udpege en systemoperatør, der er ansvarlig for landets transmissionssystem (netværket). Betalingen for denne ydelse opkræves af de virksomheder, der benytter netværket.
Med liberaliseringen af markederne er der kommet flere brugere af netværkene, der ikke er etableret i de lande, hvor de bruger netværkene. Herved har leveringsstedet for ydelsen fået reel betydning. EU-reglerne for leveringssted for ydelser er fastsat i direktivets artikel 9, men leveringsstedet afhænger af ydelsens karakter. Nogle EU-lande, herunder Danmark, har hidtil anset transmissionsydelsen for en transportmæssig ydelse, hvor momsen skal betales i køberens land, når køber er en momspligtig person i et andet EU-land. Andre lande har anset ydelsen for en betaling for adgang til netværket, hvor momsen skal betales i systemoperatørens land.
For at sikre en ensartet beskatning i EU af transport- og transmissionsomkostninger i forbindelse med handel med gas og elektricitet er 6. momsdirektiv derfor blevet ændret, således at transmissionsydelser - dvs. adgang m.v. til netværkerne - specifikt er blevet omfattet af direktivets artikel 9, stk. 2, litra e.
|
Ydelser leveret før 1. januar 2005 | Transport- og transmissionsydelser, der efter sin art er omfattet af bestemmelsen, men som leveres før 1. januar 2005, er fortsat omfattet af momslovens § 19, se E.3.5. |
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
| |