E.J.1.6.1 Kravet om beboelse og husstand

Det er alene en betingelse, at huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit. Det er således ikke et krav, at ejendommen tjener til bolig for ejeren på afhændelsestidspunktet.

Det beror på en konkret vurdering, om det er sandsynliggjort, at beboelse har fundet sted. I TfS 1999, 318 ØLD fandtes det ikke godtgjort, at en ejendom reelt havde tjent til bolig for skatteyderen, hvorfor betingelsen for skattefrihed ikke var opfyldt. Skatteyderen købte i 1986 en ejendom. I 1987 begyndte han en istandsættelse. I 1992, da ejendommens 1. sal var istandsat, indgik han en lejeaftale, men den pågældende lejer flyttede aldrig ind. Han medtog ikke lejeværdi af egen bolig i årene 1986-1991, da ejendommen først var udlejet til sælger og senere var ubeboelig på grund af istandsættelse. Han meddelte 18. november 1993 til folkeregisteret flytning fra 15. november 1993 til ejendommen, og ved slutseddel af 23. november 1993 solgte han ejendommen til overtagelse 15. december 1993. Skatteyderen gjorde gældende, at fortjenesten ved salget af ejendommen var skattefri, da han i en periode havde boet på ejendommen.

En ejerlejlighed, der af ejeren havde været stillet til rådighed for ejerens moder indtil hendes død, fandtes ikke at have tjent til bolig for ejeren i en del af dennes ejertid, uanset at han i en periode på 3 uger forinden salget havde tilmeldt sig folkeregisteret på adressen, jf. SKM2001.584.LSR. Landsskatteretten udtalte, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid, og begrundede afgørelsen som følger: "Uanset at klageren har haft folkeregisteradresse i lejligheden i perioden fra 18. november til 3. december 1997, hvor lejligheden afhændes ved underskrivelsen af slutseddel, og at klageren har fået tildelt sygesikringsbevis fra kommunen, finder retten efter en konkret vurdering ikke, at det kan anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lejligheden har tjent til bolig for klageren i denne periode i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Retten har herved henset til, at klageren forud for adresseændringen til lejligheden foretog bestræbelser på at sælge lejligheden, idet der blev indhentet tingbogsattest, indgået formidlingsaftale med en ejendomsmægler samt indhentet lånetilbud fra en kreditforening, jf. TfS 1999, 318. Retten har endvidere henset til, at klageren ikke i øvrigt har fremlagt nogen form for bevis for reelt at være flyttet, herunder eksempelvis aflæsning af el, gas, vand og varme, flytning af avis, licens m.v."

I SKM2002.344.VLR fandt Vestre Landsret, at en ejendom ikke var omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, da den ikke havde tjent som bolig for skatteyderen eller dennes hustand.

I SKM2005.233.ØLR, hvor spørsgmålet var, om sagsøgerenes ejendom var omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, lagde landsretten endvidere vægt på, at sagsøgerne før og efter tilmeldingen til folkeregistret på den omtvistede ejendom havde været tilmeldt folkeregistret på den samme anden ejendom, samt at den ene af sagsøgerne havde foretaget befordringsfradrag, der var uforeneligt med, at hun havde bopæl på den omtvistede ejendom.

SKM2002.672.LSR. En fortjeneste ved salg af en ejendom var ikke omfattet af parcelhusreglen. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at det ikke kunne anses for sandsynliggjort, at ejendommen reelt havde tjent til bolig for skatteyderen i en del af ejerperioden. Landsskatteretten havde henset til, at i de perioder, hvor skatteyderen angiveligt havde haft ophold på ejendommen, havde denne været fuldt udlejet til skatteyders datter, hvorfor skatteyder juridisk set ikke havde haft rådighed over ejendommen i denne periode. Landsskatteretten fandt endvidere, at ejendommen ikke kunne anses for at have tjent til bolig for skatteyders husstand i en del af ejerperioden. Der var herved henset til, at den omstændighed, at skatteyder havde haft fælles husholdning med sin datter i de to perioder, hvor skatteyder angiveligt havde haft ophold på ejendommen, ikke medførte, at der var etableret fælles husstand, idet skatteyder alene havde opholdt sig som gæst på ejendommen. Ejendommen kunne derfor ikke anses for at have tjent til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

SKM2002.594.LSR. Landsskatteretten fandt, at fortjenesten ved salg af en ejendom ikke kunne anses for omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8 (parcelhusreglen), da det ikke var godtgjort, at ejendommen havde tjent som bolig for ejeren.

SKM2003.285.LSR. Landskatteretten fandt efter en konkret bedømmelse, at en skatteyder havde haft bopæl i en måned i en ejerlejlighed, som skatteyderen solgte med fortjeneste. Avancen var således skattefri efter EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8.

SKM2005.404.HR. Spørgsmålet var, om avancen ved salg af en ejerlejlighed var skattefri i medfør af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Højesteret fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at ejerlejligheden reelt havde tjent som bolig for ham. Højesteret lagde herved vægt på, at appellanten, før han meldte flytning til ejerlejligheden, boede sammen med sin ægtefælle, at flytningen til ejerlejligheden angiveligt skyldtes samlivsophævelse, og at ægtefællen blev boende på den hidtidige adresse og fortsat boede der, da appellanten på ny blev tilmeldt denne adresse. I de af landsretten anførte grunde, som Højesteret i øvrigt tilsluttede sig, fremgår bl.a., at der var tale om et lavt energiforbrug i lejligheden, og at det efter de afgivne forklaringer måtte lægges til grund, at appellanten i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden. (Tidligere instans SKM2004.143.VLR.)

SKM2004.221.VLR. Spørgsmålet var, om avancen ved salg af en ejendom var skattefri i medfør af parcelhusreglen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1. Landsretten fandt, at det i et tilfælde som det foreliggende, hvor skatteyderen havde oplyst kun at have boet på ejendommen i to måneder, påhvilede skatteyderen at godtgøre, at hun havde opgivet sin hidtidige bopæl og reelt havde boet på ejendommen. Landsretten fandt, at elforbruget var så lavt, at det afgørende talte imod, at skatteyderen havde boet på ejendommen. Navnlig derfor fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hun reelt havde haft bopæl på ejendommen i den periode, hvor hun var tilmeldt folkeregistret på adressen. Landsretten fandt således, at betingelsen for, at fortjenesten ved salget af ejendommen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1, ikke var opfyldt.

SKM2005.21.ØLR. En skatteyder havde i juni 1997 meldt flytning fra en landbrugsejendom, hvorfra han drev sin landsbrugsvirksomhed, og havde tilmeldt sig en udlejningsejendom, som han ejede. Udlejningsejendommen blev herefter sat til salg og solgt pr. 15. november 1997, og skatteyderen meldte flytning tilbage til landbrugsejendommen i november 1997. Landsretten fandt efter en samlet vurdering ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at ejendommen havde tjent til hans bolig.

SKM2006.16.ØLR. Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen havde beboet en ejerlejlighed beliggende i ...1 i en del af sin ejerperiode, således at fortjenesten ved salget af lejligheden var omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1, og dermed skattefri. Landsretten lagde til grund, at skatteyderen var tilmeldt folkeregisteret på adressen i ...1 fra 1. oktober 1999 til 20. februar 2000, at beboelseslejemålet i denne periode blev udstykket som ejerlejlighed, og at skatteyderens salgsbestræbelser vedrørende denne lejlighed blev påbegyndt i december 1999. Yderligere blev det lagt til grund, at skatteyderen i den relevante periode reelt havde rådet over to boliger, således at han - som det faktisk skete i februar 2000 - umiddelbart kunne flytte tilbage til lejligheden på sin tidligere adresse. Sagsøgerens egen forklaring om flytning og indretning af lejligheden i ...1 bestyrkede også indtrykket af, at denne lejlighed ikke var tiltænkt som varig bolig for ham. Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at det var tilstrækkeligt godtgjort, at lejligheden i ...1 havde tjent som bolig for sagsøgeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

SKM2006.380.ØLR.Skatteyderen havde erhvervet en ejendom fra moderen i 1995. Moderen blev herefter boende i ejendommen, og den blev efter hendes fraflytning udlejet. Skatteyderen havde fra den 1. august 1997 til den 15. januar 1998 været tilmeldt folkeregisteret på adressen. Ejendommen blev solgt den 1. september 1999. Skatteyderens ægtefælle blev i hele perioden på skatteyderens oprindelige bopæl, hvortil skatteyderen flyttede tilbage efter den 15. januar 1998. Landsretten lagde til grund, at skatteyderen i et vist omfang havde opholdt sig på ejendommen i perioden frem til den 15. januar 1998, men at det på baggrund af oplysningerne om bopælsforholdene for sagsøgerens hustru, udlejnings- og salgsbestræbelserne på ejendommen og den fornyede tilmelding på den oprindelige adresse, ikke kunne anses for godtgjort, at opholdet havde haft en karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold. Avancen ved salget af ejendommen var herefter skattepligtig.

SKM2007.217.DEP. Skatteministeriet kommenterer SKM2007.147.HR., jf. nedenfor. Skatteministeriet tog for Højesteret bekræftende til genmæle overfor skatteydernes påstand. Ministeriets beslutning om at tage bekræftende til genmæle i sagerne betyder, at en supplerende helårsejendom vil kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen, hvis ejendommen i ejerperioden har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager. Det er i den forbindelse uden betydning, om skatteyderen anskaffede ejendommen af arbejdsmæssige årsager eller ej, blot den supplerende ejendom faktisk har tjent til bolig for ejeren af arbejdsmæssige årsager.

Sagen SKM2007.147.HR omhandlede et ægtepar, der havde bolig i Grønland, hvor manden havde arbejde. På et tidspunkt købte parret en ejendom i Danmark. Parret købte ejendommen, fordi det senere ville anvende ejendommen til helårsbeboelse. Ejendommen blev herefter udlejet i en periode. Efter udlejningens ophør opholdt parret med børn sig i ejendommen i ferier, ligesom manden brugte den, når han havde arbejdsopgaver i Danmark. Ejendommen blev solgt med helårsbeboelse for øje. Landsskatteretten havde efter en konkret vurdering fundet det godtgjort, at ejendommen havde tjent til bolig for ægteparret i ejendomsavancebeskatningslovens forstand i en periode, uanset parret ikke var tilmeldt folkeregisteret på adressen. Landsskatteretten henså til, at manden i perioden havde udført arbejdsopgaver i lokalområdet. Ministeriet indbragte sagen for domstolene med det hovedanbringende, at en skatteyder ikke på samme tid kan have to ejendomme, der tjener til bolig for ham. Parret havde haft deres bolig i Grønland. Landsretten gav ministeriet medhold, jf. SKM2006.379.VLR. Landsretten henviste til ordlyden af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1, om, at ejendommen ".. har tjent til bolig for .." og til motiverne, hvorefter formålet med parcelhusreglen var at undgå, at skattehensyn hindrede ejerne af ejerboliger i at flytte. Landsretten fandt, at boligen i Grønland reelt tjente til bolig for familien, også i de perioder, hvor manden eller han og familien opholdt sig på den danske ejendom. For Højesteret gjorde skatteyderne som noget nyt gældende, at beskatningen af dem ville være i strid med fast administrativ praksis. Efter at have gennemgået en række ikke offentliggjorte afgørelser var ministeriet enig med skatteyderne heri og tog derfor bekræftende til genmæle for Højesteret.

SKM2006.541.VLR. Skatteyderen boede i ejendom 1, da han erhvervede ejendom 2 i november 1990. Ejendom 2 blev efter overtagelsen udlejet bl.a. til skatteyderens far. Skatteyderen var fra den 5. november 1999 til den 1. juli 2000 tilmeldt folkeregisteret på ejendom 2's adresse. Ejendom 2 blev solgt den 28. september 2000. Forinden skatteyderens flytning af folkeregisteradresse til ejendom 2, havde han juni 1999 købt ejendom 3, som han efter stormen i december 1999 påbegyndte en renovering af. Den 1. juli 2000 flyttede skatteyderen til ejendom 3. Landsretten lagde til grund, at skatteyderen først tog ophold i ejendom 2 i april 2000. Han fortsatte dog med at tage bad i ejendom 1, ligesom han stadig anvendte vaskemaskine, tørretumbler og andre hårde hvidevarer og fastnettelefon i ejendom 1. Under disse omstændigheder har skatteyderen ikke godtgjort, at ejendom 2 reelt har tjent som bolig for ham fra april til den 1. juli 2000. Avancen ved salget af ejendom 2 er herefter skattepligtig.

SKM2007.74.HR. (Tidligere instans SKM2005.414.ØLR.) Landsretten havde fundet, at skatteyderen ikke i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, havde dokumenteret, at han havde haft bolig på en ejendom, som han solgte i 1999. Fortjenesten ved salget var derfor skattepligtigt. Landsretten lagde herved bl.a. til grund, at skatteyderen flyttede ind i ejendommen medio februar 1999, og at salgsbestræbelserne var påbegyndt den 12. januar 1999 og dermed forinden indflytningen. Landsretten henviste også til, at skatteyderens daværende samlever og deres fællesbarn fortsat beboede en ejendom, som de havde købt i efteråret 1998, hvortil skatteyderen flyttede tilbage efter salget af den omstridte ejendom i 1999. Ligeledes bemærkede landsretten, at skatteyderen bortset fra en seng og nogle personlige ejendele ikke medtog bohave til den omstridte ejendom. Forskellige oplysninger om forbrug af el, gas og vand m.v. vedrørende den omstridte ejendom, ændring af folkeregisteradresse og erklæringer fra naboerne, fandt landsretten ikke over for de ovennævnte oplysninger om salgsbestræbelser og skatteyderens opretholdelse af den oprindelige bolig kunne dokumentere, at skatteyderens ophold på ejendommen havde haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold. Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet. Af de grunde, der var anført af landsretten, tiltrådte Højesteret, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at ejendommen reelt havde tjent til bolig for ham i perioden fra den 15. februar til den 28. juni 1999, der svarede til den periode, han havde folkeregisteradresse på ejendommen.

SKM2007.115.ØLR. Sagsøgeren solgte stue og 1. sal, der var særskilt matrikuleret som lejligheder i en villa. Sagsøgeren havde alene været tilmeldt lejligheden på 1. salen i folkeregisteret i ejerperioden. Lejligheden i stueetagen havde bortset fra en kort periode været udlejet i hele sagsøgerens ejertid. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at stuelejligheden havde tjent til bolig for ham, hvorfor ministeriet blev frifundet

SKM2006.656.SR. En landbrugsejendom var af skatteyderen anvendt som sommerbolig. Det ansås ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det primære formål med erhvervelsen af ejendommen havde været at benytte denne som sommerbolig. Det ansås heller ikke for dokumenteret, at ejendommen i ejerperioden alene havde været anvendt som sommerbolig. Avancen var herefter ikke fritaget for beskatning.

SKM2006.688.SR. En ejerlejlighed til helårsbeboelse var ikke forbundet med bopælspligt. Ejeren benyttede lejligheden som fritidsbolig. Skatteyder havde i en årrække haft og havde fortsat fast bopæl i kort afstand fra den netop erhvervede ejerlejlighed. Skatteyderen overvejede allerede på nuværende tidspunkt på sigt at sælge ejerlejligheden på baggrund af de stedfundne prisstigninger. Der var herefter en formodning for, at det primære formål med erhvervelsen ikke har været at anskaffe en sommerbolig. Ejerlejligheden kunne derfor ikke omfattes af § 8, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven.

(SKM2007.39.SR og SKM2007.149.SR er flyttet til afsnit E.J.1.1 En- og tofamilieshuse samt sommerhuse.)

SKM2007.132.SR. Skatterådet fandt ikke, at en ejerlejlighed kunne sælges skattefrit, idet ejerens egne dispositioner vedrørende ejerlejligheden medførte, at det ikke med sikkerhed kunne fastslås, hvorvidt ejerlejligheden havde tjent til bolig for lejlighedens ejer.

SKM2007.276.ØLR. Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor skatteyderen påstod, at hans salg af et sommerhus var skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Sommerhuset lå i byzone ca. 800 meter fra sagsøgerens faste bopæl, og det havde i ejertiden reelt kun været muligt at benytte sommerhuset i 8-10 uger, før det blev lejet ud til en veninde til sagsøgerens mor. Sagsøgeren købte ca. et år senere et andet sommerhus i byzone i samme område, som han rev ned og bebyggede med en helårsbolig. Retten lagde ved frifindelsen vægt på, at sommerhuset lå 800 meter fra sagsøgerens faste bopæl, og at sagsøgeren over for skattemyndighederne og den senere køber havde oplyst, at formålet med erhvervelsen havde været at bygge en helårsbolig på grunden. Kombineret med det beskedne forbrug af elektricitet, mente retten ikke, trods forklaringerne fra sagsøgeren og 4 familiemedlemmer, at sagsøgeren havde godtgjort, at huset var blevet benyttet til privat formål, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

SKM2007.336.SR. Skatterådet fandt, at en lejlighed, der blev erhvervet som sommerbolig og siden hen anvendt som sådan, kunne sælges skattefrit.

SKM2007.337.SR. Skatterådet fandt ikke, at en ejerlejlighed kunne sælges skattefrit, idet ejerlejligheden ikke havde tjent til bolig for lejlighedens ejer. Skatterådet fandt heller ikke, at spørgerens anden ejerlejlighed kunne betragtes som sommerbolig.

SKM2007.397.LSR. Klager ejede udover familiens bolig en ejerlejlighed i nærheden af arbejdspladsen. Uanset at klager havde benyttet ejerlejligheden til overnatning, bevirkede den korte afstand mellem ejendommene, at klagers arbejde ikke kunne anses at betinge, at ejerlejligheden skulle anvendes som bolig. Salget af ejerlejligheden kunne således ikke ske skattefrit efter ejendomsavancebeskatningsloven § 8.

SKM2007.398.LSR. Klageren havde overtaget sin moders ejendom og flyttede midlertidigt folkeregisteradresse hertil, men hans hustru beholdt folkeregisteradresse i den hidtidige bolig, som også efter salget af moderens hus blev opretholdt som bolig for ægtefællerne. Salget af moderens hus kunne ikke ske skattefrit efter ejendomsavancebeskatningsloven § 8, da klager ikke kunne antages at have haft sin bolig i denne ejendom.

SKM2006.727.SR. Skatterådet tiltrådte told- og skatteforvaltningens indstilling om, at en skatteansættelse, som et skatteankenævn havde foretaget, blev ændret. Rådet fandt ikke, at betingelserne for skattefritagelse efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven (parcelhusreglen) var opfyldt.

SKM2006.729.SR. Skatterådet tiltrådte told- og skatteforvaltningens indstilling om, at en skatteansættelse, som et skatteankenævn havde foretaget, blev ændret. Rådet fandt ikke, at betingelserne for skattefritagelse efter § 8, stk. 1, i ejendomsavancebeskatningsloven (parcelhusreglen) var opfyldt.

SKM2007.691.SR. Skatterådet bekræftede, at ejerlejlighed kunne afstås uden beskatning, idet lejligheden har tjent som bolig for ejeren og dennes husstand.

SKM2007.700.SR. Skatterådet fandt, at en ejerlejlighed, der var beboet af ejerens ægtefælle under hendes studier, kunne sælges skattefrit.

SKM2007.703.SR. Skatterådet udtalte, at der først kunne tages stilling til, hvorvidt en lejlighed er omfattet af parcelhusreglen, når lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

SKM2007.856.SR. Skatterådet fandt, at ejendomsavancen ved længstlevende ægtefælles salg af førstafdødes parcelhus er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

SKM2007.797.ØLR. Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor skatteyderen påstod, at hendes salg af et sommerhus var skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Sommerhuset lå i et sommerhusområde ca. 8 kilometer fra skatteyderens faste bopæl. Sommerhuset var erhvervet af skatteyderen i lige sameje med en af skatteyderens bekendte, der drev virksomhed som ejendomsmægler, og som var blevet næringsbeskattet af sin del af avancen ved salget af sommerhuset. Sommerhuset blev erhvervet med overtagelse den 15. august 2000 og var i perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001 udlejet til en familie, der fik folkeregisteradresse på ejendommen. Sommerhuset blev igen udlejet i perioden fra 1. april 2002 til 1. juli 2002 til en lejer, der tillige fik folkeregisteradresse på ejendommen. Sommerhuset blev afhændet den 10. juli 2002. Under sagen afgav en række af skatteyderens venner og familiemedlemmer forklaringer, blandt andet om middagsselskaber og andre selskabelige besøg, som skulle have fundet sted i sommerhuset i perioden fra skatteyderens køb af sommerhuset den 15. august 2000 og frem til årsskiftet. Landsretten fandt imidlertid ikke, at de under sagen fremkomne oplysninger om forbrug af el og vand gav et entydigt billede af skatteyderens anvendelse af sommerhuset i de perioder, hvor sommerhuset ikke havde været udlejet. Under de omstændigheder fandt landsretten ikke, på trods af de afgivne forklaringer, at skatteyderen havde godtgjort, at skatteyderen eller dennes husstand reelt havde benyttet sommerhuset til private formål, jf. EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 2.

SKM2007.872.BR. Ministeriet fik bl.a. medhold i, at avancen ved salg af sagsøgerens ejendom ikke var skattefri i henhold til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen havde tjent som bolig for hende. Retten lagde herved vægt på, at sagsøgeren, forinden folkeregisterflytning til ejendommen den 11. september 2002, boede på en ejendom, som hun, ifølge folkeregisteret, flyttede tilbage til i december 2002. Retten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren kort tid forinden den tilmeldte folkeregisterflytning til ejendommen havde fået udfærdiget en tilstandsrapport og energimærkning og herefter tilbud om ejerskifteforsikring.

SKM2007.887.SR Skatterådet bekræftede, at en eventuel avance ved salg af andelslejlighed ikke er skattepligtig, selvom skatteyder har to helårsboliger.

SKM2007.913.SR Skatterådet fandt, at kravet om, at lejligheden har tjent til bolig, ikke kan vurderes, før lejligheden er taget i brug.

SKM2007.939.SR Skatterådet fandt, at der ikke skal betales skat af en eventuel avance ved salg af en ejerlejlighed, da lejligheden reelt har tjent til bolig for spørger, og salget dermed er omfattet af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1.

SKM2008.908.HR. I sagen solgte skatteyderen stue og 1. sal, der var særskilt matrikuleret som lejligheder i en villa. Skatteyderen havde alene været tilmeldt lejligheden på 1. salen i folkeregisteret i ejerperioden. Højesteret fandt, at skatteyderen ikke kunne sælge ejerlejligheden i stuen skattefrit efter parcelhusreglen. Højesteret henviste til, at det under sagens behandling for skattemyndighederne havde været ubestridt, at skatteyderen ikke på noget tidspunkt havde boet i ejerlejligheden i stuen i samme lejlighed. Først på et sent tidspunkt under sagens behandling for landsretten havde skatteyderen gjort gældende, at han i en periode på to måneder havde beboet såvel lejligheden på 1. sal som stuelejligheden sammen med en samleverske. På baggrund af de - på flere punkter modstridende - forklaringer fandt Højesteret det heller ikke godtgjort, at ejerlejligheden i stuen havde tjent til bolig for skatteyderen.

>SKM2009.206.BR. Byretten frifandt Skatteministeriet i en sag omhandlende beskatning af avancen ved salg af sommerhus. Sagsøgeren anførte, at avancen ved dennes salg af sommerhus var skattefri i medfør af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 2. Retten lagde vægt på, at sommerhuset, der var opført af sagsøgeren, blev sat til salg kort tid (ca. 2 måneder) efter opførelsestidspunktet, at sommerhuset var beliggende i en afstand på mindre end 2 km fra sagsøgerens helårsbolig, og at sagsøgeren og hendes ægtefælle i afståelsesåret havde erhvervet nabogrunden til sommerhuset. Retten fandt under disse omstændigheder, at sagsøgeren ikke havde godtgjort en reel benyttelse af sommerhuset til private formål i medfør af EBL§ 8, stk.2. Retten tillagde ikke oplysninger om forbrug af el og vand betydning, idet de fremlagte forbrugsopgørelser ikke gav et entydigt billede af benyttelsen af sagsøgerens sommerhus, navnlig fordi periodeafgrænsningerne i forbrugsopgørelserne ikke svarede til de perioder, sagsøgeren havde oplyst at have benyttet sommerhuset. Retten frifandt herefter Skatteministeriet<.

>SKM2009.253.BR. Byretten frikendte Skatteministeriet i en sag, hvori sagsøgerne gjorde gældende, at avancen ved salg af en ejerlejlighed var skattefri, jf. EBLs § 8, stk. 1, idet ejerlejligheden havde tjent til familiens bolig i 4 måneder, hvor den sædvanlige helårsbolig ikke var tilgængelig pga. udleje og ombygning. Byretten fandt det bevist, at sagsøgerne have beboet ejerlejligheden, og at sagsøgerne derfor i perioden havde haft to boliger. Retten bemærkede, at sagen i sit faktum adskiller sig fra flere tidligere sager om samme spørgsmål. Da sagsøgerne ikke havde opgivet huset, der havde tjent som helårsbolig, fandt retten, at ejerlejligheden var et midlertidigt opholdssted, der alene blev benyttet, fordi helårsboligen midlertidigt og efter sagsøgernes eget valg ikke kunne benyttes. Retten fandt ikke, at et sådant midlertidigt opholdsted falder ind under lovens bestemmelse om, at ejendommen skal tjene som bolig for ejeren. <

>SKM2009.343.BR Byretten frikendte Skatteministeriet i en sag, hvori sagsøgeren gjorde gældende at avance ved salg af en ejendom var skattefri i medfør af sommerhusreglen i EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 2. Sagsøgeren havde erhvervet en 1/3 af en fast ejendom i ideelt sameje og medejerne anvendte ubestridt ejendommen - der var registreret som et enfamilieshus i matriklen - til beboelse og opnåede skattefrihed ved salget efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Sagsøgeren selv havde derimod alene anvendt ejendommen til fritidsbrug. <

Retten fandt, at ejendommen i udgangspunktet var omfattet af parcelhusreglen, og at ejendommen ikke kunne være omfattet af sommerhusreglen, når medejerne ubestridt havde anvendt ejendommen som helårsbolig.

>SKM2009.396.BR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt avancen ved sagsøgerens salg af sommerhus var skattefri i medfør af EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 2. På afståelsestidspunktet havde sagsøgeren ejet sommerhuset i 16 år, i hvilken periode sagsøgeren tillige havde ejet 6 andre sommerhuse/helårshuse, som sammen med det i sagen omhandlede sommerhus indgik i sagsøgerens udlejningsvirksomhed. I størstedelen af ejertiden havde sagsøgeren alene ernæret sig ved sin udlejningsvirksomhed, ligesom sagsøgeren i størstedelen af ejerperioden havde anvendt virksomhedsskatteordningen på sin udlejningsvirksomhed. Retten fandt ikke, at sagsøgeren ved de afgivne forklaringer om privat benyttelse, herunder ved oplysninger om privat elforbrug, eller ved bevisførelsen i øvrigt havde godtgjort, at han og hans husstand havde anvendt sommerhuset til private formål i ejertiden. Retten lagde vægt på, at sagsøgeren gennem en længere årrække alene havde ernæret sig ved sommerhusudlejning, at sagsøgeren i størstedelen af ejerperioden havde anvendt virksomhedsskatteordningen, der ifølge VSL (virksomhedsskatteloven) § 1, stk. 3, udelukker privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomhedsskatteordningen, herunder sommerhuse, og at udlejningsintensiteten havde været betydelig også i de sidste år af ejertiden, hvor sagsøgeren ikke længere anvendte virksomhedsskatteordningen. Skatteministeriet blev herefter frifundet.<

>SKM2009.399.SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at matrikel kunne frasælges uden avancebeskatningsmæssige konsekvenser, såfremt ejendommens vurderingsmæssige status ændredes til beboelse.<

Begrebet husstand fortolkes snævert til ægtefælle og/eller mindre børn (skd. 1974.30.251), således at studerende børn, der ikke bor sammen med forældrene, ikke tilhører husstanden, hvilket ejerens forældre, funktionærer m.m. heller ikke gør. Af skd. 1980.54.215 fremgår, at begrebet husstand ikke omfatter en søn, der med ægtefælle bebor et parcelhus, som hørte under faderens landbrugsejendom. Sønnen havde etableret sin egen husstand og kunne ikke med rette siges også at høre til sine forældres husstand.

En voksen datter og dennes ægtefælle samt en søn på 25 år og dennes samlever kunne ikke anses for hørende til ejerens husstand i relation til EBL (ejendomsavancebeskatningsloven) § 8, stk. 1, jf. TfS 1988, 612 LSR.

SKM2004.102.ØLR. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgerens børn var omfattet af sagsøgerens husstand, uanset skatteyder og børnene ikke havde boet sammen i huset. Østre Landsret fandt, at dette ikke var tilfældet.

SKM2006.760.LSR.En ejerlejlighed, der i en periode var beboet af klagerens fraseparerede ægtefælle, ansås for at have tjent som bolig for klagerens husstand og kunne derfor sælges skattefrit.

>SKM2009.340.LSR. Landsskatteretten bekræftede, at en ejendom kunne sælges skattefrit, da det måtte antages, at den havde tjent til bolig for klagerens husstand. Landsskatteretten bekræftede, at begrebet husstand også omfattede klagerens søn, idet klageren havde delt forældremyndighed over denne. På grund af opholdenes omfang og længde hos klageren blev disse perioder efter Landsskatterettens opfattelse ikke blot anset for kortvarige ophold/besøg. Ejendommene på de to adresser må i stedet anses for at have været sønnens hjem i en sådan forstand, at de må siges at have tjent til bolig for ham, når han var der.<

Opbevaring af indbo m.v. - medens ejeren har bopæl f.eks. i udlandet - kan ikke sidestilles med beboelse for så vidt angår kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig.

Efter opdeling af et tofamilieshus i 2 ejerlejligheder, vil eventuel avance ved salg af den af ejeren beboede lejlighed være omfattet af fritagelsesbestemmelsen, medens avancen ved salg af den lejlighed, der hidtil har været anvendt til udlejning, ikke vil være omfattet, uagtet ejendommen som helhed var omfattet af fritagelsesbestemmelsen forinden opdelingen i ejerlejligheder.