Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2009-2
<< indholdsfortegnelse >>

A.D.2.9 Pengenæring - gevinst og tab på gæld - KGL § 19

Efter KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 1, skal personer (og dødsboer), der driver næringsvirksomhed ved finansiering generelt medregne gevinst og tab på gæld i såvel danske kroner som fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt gælden vedrører finansieringsvirksomheden. Gevinst og tab skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4, stk. 3.

Den generelle skattepligt omfatter ikke:

  1. tab på indeksregulerede lån, jf. § 19, stk. 2
  2. tab ved indfrielse til overkurs, jf. § 19, stk. 3
  3. gevinst på gæld ved gældssanering og akkord, jf. § 24. Se afsnit A.D.2.10 Gevinst på gæld ved gældssanering og akkord - KGL § 24.

Undtagelserne beskrives nedenfor.

Anvendelsesområdet for KGL (kursgevinstloven) § 19 er gevinst og tab, som den pengenæringsdrivende realiserer ved frigørelse for en gældsforpligtelse. Kursgevinst for den pengenæringsdrivende vil i forbindelse med et lån f.eks. foreligge, hvis lånet kan indfries med et mindre beløb end låneprovenuet, mens tab på gæld f.eks. kan opstå ved at gælden indfries med et beløb, der overstiger det oprindelige lånebeløb. Beskatning af kursgevinst ved frigørelse for gældsforpligtelser omfatter ikke alene de situationer, hvor der sker indfrielse til betaling, men også når gælden bortfalder eller nedsættes ved en gældseftergivelse. For så vidt angår gældseftergivelse i form af akkord og gældssanering gælder dog reglerne i § 24. Bortfald af gæld kan ske ved forældelse, præklusion eller konfusion, dvs. sammenfald mellem kreditor og debitor.

Tab på indeksregulerede lån - KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 2

Som en undtagelse fra hovedreglen om fradrag for tab på gæld er det i KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 2, fastsat, at pengenæringsdrivende ikke kan fradrage tab ved indeksering af hovedstol eller restgæld på lån. Tabsfradragsbegrænsningen omfatter dog kun gæld i danske kroner og kun gæld med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter KGL (kursgevinstloven) § 38.

Mindsterentekravet vil være opfyldt, hvis den pålydende rente på fordringen, der modsvarer gælden, er lig med eller højere end:

  1. Mindsterenten på 2 ½ pct., hvis fordringen er udstedt af et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter, eller
  2. Den mindsterente, der fastsættes efter § 38, stk. 1.

Tabsfradragsbegrænsningen gælder således i forhold til alle indeksregulerede lån i danske kroner, hvor mindsterentekravet er opfyldt og ikke kun i forhold til indeksregulerede lån, hvor de underliggende obligationer er omfattet af § 38, stk. 3. Hermed omfattes såvel gæld, hvor indeksreguleringen sker efter et prisindeks, som gæld, hvor indeksreguleringen f.eks. sker efter et aktieindeks.

Med reglen i KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 2, tilsigtes en symmetri i den skattemæssige behandling af indekstillæg. Kursgevinster på indeksregulerede fordringer i danske kroner, der opfylder kravet til mindsterenten i § 38, jf. § 14, er som hovedregel skattefrie for personer, der ikke er næringsskattepligtige. Som følge heraf er der ikke fradragsret for tilsvarende tab på pengenæringsdrivendes gæld.

Begrænsningen i fradragsretten er dog udformet som et nettoprincip. For pengenæringsdrivende, der har både gæld og fordringer, der indeksreguleres, gælder således, at tab ved indeksregulering af gæld kan fratrækkes i gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering af fordringer efter udviklingen i samme indeks.

KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 2, har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller senere, jf. § 42, stk. 5.

Indfrielse til overkurs- KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 3

Som den anden undtagelse til hovedreglen om fradrag for tab på gæld, er det i KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 3, fastsat, at pengenæringsdrivende ikke kan fradrage tab på gæld, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på stiftelsestidspunktet.

Tabsfradragsbegrænsningen omfatter dog kun gæld med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, og kun gæld i danske kroner.

Kurstab er derfor fradragsberettiget, hvis den pålydende rente er lavere end mindsterenten. Endvidere er kurstab på gæld i fremmed valuta fradragsberettiget uanset den pålydende rentes størrelse.

En overkurs anses for forud fastsat, når det ved udstedelsen af lånet kan forudses, at der vil opstå et tab. Reglen gælder som nævnt kun, hvis gældens pålydende rente på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet. Om stiftelsestidspunktet henvises til afsnit A.D.2.3.1.1 Stiftelsestidspunktet. Bestemmelsen af hvorvidt der er tale om indfrielse til overkurs gælder i tilfælde af debitorskifte også den nye debitor.

Hvis en gæld er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 3, afskæres fradragsretten for ethvert tab på gælden uanset årsagen til tabet.

Formålet med bestemmelsen er at modvirke den asymmetri, der opstår, såfremt obligationsudstederen kan fradrage kurstab på gæld, hvor de tilsvarende kursgevinster hos kreditor er skattefri. Mindsterentereglen indebærer, at gevinster på obligationer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, som udgangspunkt er skattefri for personer, der ikke er næringsskattepligtige. Som konsekvens heraf har obligationsudstederen ikke fradragsret for kurstab på sådanne obligationer.

En overkurs i forhold til værdien på det oprindelige stiftelsestidspunkt foreligger i forbindelse med et lån, hvis lånet skal tilbagebetales med et større beløb end låneprovenuet. Tilbagebetaling skal ikke nødvendigvis ske til en kurs over 100. Bestemmelsen gælder i øvrigt ikke kun gæld, som er stiftet ved lån. Gælden er således omfattet, uanset på hvilken måde den er opstået.

Undtagelser til overkursreglen i KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 3

Ved lov nr. 199 2006/07 er der indsat to undtagelser i henholdsvis KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 4 og 5, til overkursreglen i KGL (kursgevinstloven) § 19, stk. 3. Bestemmelserne svarer til KGL (kursgevinstloven) § 7, stk. 3 og 4, vedrørende selskaber. Det er, ligesom i disse bestemmelser, en forudsætning for fradrag for tab på lån og obligationer, at der er sikkerhed i fast ejendom eller skibe m.v. på det tidspunkt, hvor lånet ydes.

Stk. 4: Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i 1) fast ejendom, 2) skibe eller 3) direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

Stk. 5: Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk 4, nr. 1-3.

For obligationer, der udstedes som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen.

For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.

Undtagelserne finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.