A.C.2.3 Fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag

Indeholdelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag til staten skal foretages af arbejdsgiveren i forbindelse med enhver udbetaling af løn m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 1, 6 og 10 og § 13, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 7 L, stk. 1, at personer, der er omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, ikke skal medregne de beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i lovens § 11, stk. 10 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger).

For indbetalinger, som arbejdsgiveren, de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, Arbejdsdirektoratet eller arbejdsløshedskassen foretager til en pensionsordning omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, skal pensionsinstituttet herunder ATP og ikke arbejdsgiveren m.v. foretage indeholdelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 10 og § 13, stk. 2.

I SKM2002.285.TSS meddelte Told- og Skattestyrelsen, at tilbageregulering af for meget tilbageholdt arbejdsmarkedsbidrag af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, skal ske til pensionsinstituttet og ikke til ejeren af ordningen. Følger den manglende bidragspligt af arbejdsmarkedsfondslovens fritagelsesregler, kan pensionsinstituttet, i år hvor endelig afregning ikke har fundet sted, tilbageføre eventuelle á conto indbetalte bidrag ved at regulere herfor i den endelige indbetaling pr. 1. april i det efterfølgende år. I øvrige situationer indgiver pensionsinstituttet en efterangivelse og tilbageposterer beløbet, hvorefter told- og skatteforvaltningen vil foranledige beløbet tilbagebetalt. Da pensionsinstituttet beregner arbejdsmarkedsbidrag af en indbetaling, som i forvejen ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, er der ikke behov for en yderligere fradrags-/bortseelsesret.

Pensionsinstituttet opkræver ikke bidrag til den særlige pensionsopsparing på 1 pct. (SP-bidrag). Foretager arbejdsgiveren indbetalinger for de ansatte til pensionsinstitut omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, skal arbejdsgiveren og ikke pensionsinstituttet foretage indeholdelsen og indbetalingen af arbejdsmarkedsbidraget, hvis indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte lønmodtager, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag §§ 9 og 11, stk. 2. Da bidragene ikke er personhenførbare, kan de ikke beskattes hos de enkelte ansatte, hvorfor der ikke er behov for en særlig fradragshjemmel for disse indbetalinger.

Reglen i ligningslovens § 7 L, stk. 1 (bortseelsesreglen) finder også anvendelse på opkrævede og indbetalte bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag), jf. ligningslovens § 7 L, stk. 2 og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kapitel 5 c. Bidraget udgør 1 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter samme lovs § 7, stk. 1 og 2.

SP-bidraget er midlertidigt suspenderet i indkomstårene 2004 til 2009.

Indbetalingen sker til de statslige told- og skattemyndigheder, der overfører beløbet til ATP, jf. lovens § 17, stk. 4. Der indeholdes endvidere et SP-bidrag på 1 pct. for personer omfattet af ATP-lovens § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, jf. samme lovs § 17 f, stk. 3. Dette bidrag indbetales direkte til ATP, jf. lovens § 17 f, stk. 5.

>Ved lov nr. 387 af 25. maj 2009 er der sket ændring i i ATP-loven, således der er givet mulighed for at få udbetalt hele indeståendet på SP, hvis det sker i perioden 1. juni 2009 til den 31. december 2009. Udbetaling sker efter anmodning. Der betales en afgift på 35 pct. af den del af udbetalingen, der ikke overstiger 15.000 kr. og 50 pct af resten, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 29 D, som ændret ved lov nr. 387 af 25. maj 2009, § 2. <

Hvor bidragspligten påhviler en person efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, men hvor arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar, m.v. til den ansatte, vil den ansatte ikke kunne udnytte bortseelsesreglen i ligningslovens § 7 L. Den ansatte kan i stedet fradrage arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 1. Efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7 er arbejdsmarkedsbidraget endvidere fradragsberettiget i den personlige indkomst.

Tilsvarende gælder efter bestemmelsen personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, og der som følge heraf er bidragspligtige efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, litra c.

Endelig gælder fradragsretten efter ligningslovens § 8 M, stk. 1, selvstændigt erhvervsdrivende, der er bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 2 og § 10, se i den forbindelse afsnit E.B.8.6 Fradrag for AM-bidrag, særlig pensionsopsparing og obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Fradragsreglen i ligningslovens § 8 M, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på bidrag til den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag, 1 pct.), jf. lovens § 8 M, stk. 3.

Er en person fuldt skattepligtig til og hjemmehørende i Danmark uden at være undergivet dansk social sikringslovgivning, og betaler personen obligatoriske udenlandske sociale bidrag som følge af, at vedkommende er undergivet den udenlandske sociale sikringslovgivning i henhold til forordning 1408/71 EØF eller anden mellemfolkelig aftale, jf. ovenfor, kan personen fradrage obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den skattepligtige personlige indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, sammenholdt med personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 7.

I Landsskatterettens afgørelse SKM2001.203.LSR var en skatteyder udstationeret i Danmark af en fransk arbejdsgiver. Skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark og havde foretaget fradrag for udgifter til social sikring i Frankrig for indkomstårene 1995 og 1996, idet skatteyderen havde valgt at forblive under fransk social lovgivning. Reglen i ligningslovens § 8 M, stk. 2, var først indført fra og med indkomståret 1997. Landsskatteretten imødekom skatteyderens ønske om at få fradrag for obligatoriske franske social bidrag, idet Landsskatteretten fandt, at den manglende interne hjemmel for fradrag for tidligere år var i strid med EF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 4. For arbejdsudlejede personer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 fragår de udenlandske sociale bidrag før beregningen af skatten på 30 pct., jf. kildeskattelovens § 48 B, stk. 2