A.C.1.2.4.1 Indledning

Opmærksomheden henledes på, at beløb omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 16, stk. 1, dvs. private indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18 eller arbejdsgiverens indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 19, indgår i topskatten efter PSL (personskatteloven) § 7, jf. bestemmelsens stk. 1. Fradraget for indbetalinger til kapitalpensionsordninger og supplerende engangsydelser har således kun fradragsmæssig virkning ved beregningen af bundskat og mellemskat.

En kapitalpensionsordning kan enten etableres som en forsikringsordning (kapitalforsikring i pensionsøjemed, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 10-11) eller som en opsparing i et pengeinstitut (opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 12-13). For begge ordninger gælder, at udbetalingen sker i form af et éngangsbeløb. Ordningerne kan oprettes såvel i som uden for ansættelsesforhold. Et tillæg efter opnåelse af efterlønsalderen til en bestående aktiv eller inaktiv ordning skal ikke nødvendigvis oprettes i samme pensionsinstitut som den oprindelige kapitalpensionsordning, jf. afsnit A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1 note 9.

>Det bemærkes, at fra d. 1. januar 2010 gælder der ikke længere en aldersgrænsen for oprettelsen af kapitalpensionsordninger. Fra dette tidspunkt kan kapitalpensionsordninger nyoprettes uafhængigt af, om der tidligere er oprettet kapitalpensionsordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1 nr. 9, 17 og 18. Kapitalpensionsordninger skal dog være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt, der er 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen. De nye regler vil blive beskrevet i LV 2010-1.<

Fælles gælder det, at der er fastsat et maksimum for indbetalinger, der kan godkendes med skattemæssig virkning, jf. afsnit A.C.1.2.4.4 Maksimering. Inden for dette maksimum har arbejdstageren bortseelsesret for det indskudte beløb. Er der tale om en privat ordning, fragår beløbet - med visse begrænsninger - i indskyderens personlige indkomst, se i øvrigt nedenfor A.C.1.2.4.3 Præmier og bidrag - A.C.1.2.4.6. Endelig kan der knyttes en invalidesumsforsikring til kapitalpensionsordninger, jf. afsnit A.C.1.2.4.2 Invalidesumsforsikring.

En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 1-4, være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1, note 1. Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen. Er policen oprettet som led i en pensionsordning med en arbejdsgiver, kan arbejdsgiveren dog stå som forsikringstager.

Forsikringen skal være oprettet før opnåelse af efterlønsalderen. En police kan dog oprettes efter forsikredes opnåelse af efterlønsalder, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalpensionsordning og afgiftspligt endnu ikke er indtrådt, se foran afsnit A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1, note 9.

>Det bemærkes, at fra d. 1. januar 2010 gælder der ikke længere en aldersgrænsen for oprettelsen af kapitalforsikringer. Fra dette tidspunkt kan kapitalforsikringer nyoprettes uafhængigt af, om der tidligere er oprettet kapitalpensionsordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1 nr. 9, 17 og 18. Kapitalpensionsordninger skal dog være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt, der er 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen. De nye regler vil blive beskrevet i LV 2010-1.<

En kapitalforsikring i pensionsøjemed kan enten tegnes således, at forsikringssummen under alle omstændigheder kommer til udbetaling, eller som en livsbetinget forsikring, hvor forsikringssummen kun udbetales, hvis forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede dør efter det fyldte >75.< år eller første policedag derefter, hvis ordningen er oprettet før 1. maj 2007. Hvis ordningen er oprettet 1. maj 2007 eller senere, må forsikringen ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede dør >15< år efter, at forsikrede når efterlønsalderen.

>Med virkning for kapitalforsikringer, der ikke er afgiftsberigtiget d. 31. maj 2009 er tidspunktet for seneste udbetaling forlænget med 5 år jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, §1, nr. 10. For de indtil d. 1.maj 2009 gældende regler - se LV 2009-1.<

Hvis forsikringen ikke er en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved det fyldte 60. år, medmindre Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder, og senest ved det fyldte >75.< år eller første policedag herefter. Disse betingelser gælder for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved opnåelse af efterlønsalder og senest >15 <år efter opnåelse af efterlønsalderen. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde af tidligere indtruffen varig nedsat funktionsevne (se afsnit A.C.1.2.4.5 Beskatning ved normal udbetaling note 1) eller i tilfælde af livstruende sygdom.

>Med virkning for kapitalforsikringer, der ikke er afgiftsberigtigete d. 31. maj 2009 er tidspunktet for seneste udbetaling forlænget med 5 år jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, §1, nr. 11. For de indtil d. 31. maj 2009 gældende regler - se LV 2009-1.<

Som begunstiget ved forsikredes død må ikke indsættes andre end enten nærmeste pårørende i Forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1, note 11.

Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 2, kan der til en kapitalforsikring i pensionsøjemed knyttes en invalidesumsforsikring, jf. nedenfor afsnit A.C.1.2.4.2 Invalidesumsforsikring.

En kapitalforsikring, der er oprettet før 1. januar 1972, og som omfattes af overgangsbestemmelsen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 11, beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, selv om den ikke opfylder betingelserne ovenfor. En sådan forsikring kan f.eks. indeholde bestemmelse om udbetaling på et senere tidspunkt end forsikredes fyldte >75.< år, eller der kan som begunstiget ved forsikredes død være indsat andre pårørende end ægtefælle og livsarvinger, f.eks. søskende, forældre eller svigerbørn.

>Med virkning for kapitalforsikringer, der ikke er afgiftsberigtigede d. 31. maj 2009 er tidspunktet for seneste udbetaling forlænget med 5 år jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, §1, nr. 10 og 11. For de indtil d. 31. maj 2009 gældende regler - se LV 2009-1<.

Hvis der sker forhøjelse af præmierne til en sådan forsikring, eller der foretages et kapitalindskud, skal forsikringen eller den del, der svarer til forøgelsen, opfylde pensionsbeskatningslovens almindelige betingelser. Tilskrivning af bonus betragtes ikke som forøgelse, hvis aftalen om, at bonus skal tilskrives, er indgået før 1. januar 1972.

Efter reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1-4, skal en opsparing i pensionsøjemed være påbegyndt før kontohaverens opnåelse af efterlønsalder, og indbetalingerne skal indsættes på en indlånskonto i en bank, sparekasse eller andelskasse, der virker her i landet. Opsparingen kan også foretages i en anden institution her i landet, f.eks. en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1. Indbetalinger til en bestående ordning kan fortsætte efter opnåelse af efterlønsalderen. De fortsatte indbetalinger skal ikke nødvendigvis ske til det samme pensionsinstitut, som den oprindelige ordning er oprettet i, jf. afsnit A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1, note 9.

>Det bemærkes, at fra d. 1. januar 2010 gælder der ikke længere en aldersgrænsen for oprettelsen af opsparing i pensionsøjemed. Fra dette tidspunkt kan opsparinger i pensionsøjemed nyoprettes uafhængigt af, om der tidligere er oprettet kapitalpensionsordninger jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 1 nr. 9, 17 og 18. Kapitalpensionsordninger skal dog være oprettet inden det seneste udbetalingstidspunkt, der er 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen. De nye regler vil blive beskrevet i LV 2010-1.<

Der skal til kontoen være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter skal udbetales til kontohaveren, og at udbetaling til kontohaveren tidligst må ske ved det fyldte 60. år eller den af Ligningsrådet godkendte lavere pensionsalder og senest ved det fyldte >75.< år. Disse betingelser gælder for ordninger oprettet før 1. maj 2007. For ordninger oprettet 1. maj 2007 eller senere skal der til kontoen være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til kontohaveren tidligst må ske ved opnåelse af efterlønsalderen og senest >15< år efter opnåelse af efterlønsalderen. Der kan dog også bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde af varig nedsat funktionsevne (se afsnit A.C.1.2.4.5 Beskatning ved normal udbetaling note 1), som berettiger til udbetaling af førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller i tilfælde af livstruende sygdom.

>Med virkning for opsparinger i pensionsøjemed, der ikke er afgiftsberigtiget d. 31. maj 2009 er tidspunktet for seneste udbetaling forlænget med 5 år jf. lov nr. 412 af 29. maj 2009, §1, nr. 19. For de indtil d. 31. maj 2009 gældende regler - se LV 2009-1<.

Der skal endvidere være bestemmelse om, at kontoen skal udbetales ved kontohaverens død. Som begunstigede ved død kan der ikke indsættes andre end kontohaverens ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger eller en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger. Der henvises i øvrigt til afsnit A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1 note 11.

Efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 2, kan der til kontoen knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 2, jf. afsnit A.C.1.2.4.2 Invalidesumsforsikring. En indlånskonto, der er oprettet før 1. januar 1972 i en bank eller sparekasse her i landet, og som omfattes af overgangsreglen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 13, er omfattet af beskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, selv om betingelserne ovenfor ikke er opfyldt.

Hvis indbetalingerne til en sådan ordning i 1972 eller senere år overstiger det højeste beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i nogle af årene 1969-1971, skal ordningen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12. Der må derfor enten oprettes en ny konto for det overskydende beløb, eller også må hele den oprindelige ordning ændres således, at den opfylder pensionsbeskatningslovens betingelser. Hvis den pågældende var fyldt 60 år ved opsparingens påbegyndelse, medfører aldersbetingelsen i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 12, stk. 1, nr. 1, at der ikke efter 1. januar 1972 kan aftales forhøjelse af bidragene.