Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

E.A.4.8.7.8 Hybridanlæg

Hybridanlæg, der anvender biomassebrændsel, og som også kan anvende konventionelle energikilder, der ikke er omfattet af ITL § 2, stk. 1, er undtaget fra betalingspligten. Se ITL § 9, nr. 7.

Ved hybridanlæg forstås overordnet produktionsanlæg, som kan anvende både grønne og fossile brændsler, der for sidstnævntes vedkommende ikke er omfattet af indtægtsloftet, dvs. gas eller stenkul,

Ved hybridanlæg forstås nærmere produktionsanlæg, der kan basere sin produktion på biomassebrændsel, og som også kan basere sin produktion på konventionelle energikilder. Hybridanlægget skal være indrettet således, at det både er lovligt samt teknisk og praktisk muligt for hybridanlægget at omlægge sin produktion til konventionelle energikilder. Hybridanlægget skal eksempelvis være indrettet med en funktionsdygtig brændselsleverance, herunder eventuelt funktionsdygtigt lager til opbevaring af konventionelle energikilder på anlægget, samt have den nødvendige tilladelse til at kunne anvende konventionelle energikilder i sin produktion.

Som hybridanlæg anses derimod ikke produktionsanlæg, der alene kan anvende konventionelle energikilder som opstartsmiddel af sin produktion, men som baserer sin produktion på energikilder omfattet af indtægtsloftet.

Ved biomassebrændsel forstås (fast eller gasformigt), undtagen biomethan.

Med konventionelle energikilder forstås energikilder, der ikke er omfattet af definitionen af vedvarende energikilder i VE-lovens § 2, stk. 2. Efter bestemmelsen forstås vedvarende energikilder som vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. Et hybridanlæg vil således eksempelvis kunne være et produktionsanlæg, der kan anvende biomassebrændsel, og som også kan anvende stenkul.

Produktionsanlæg, der både kan anvende olie og stenkul, anses ikke som hybridanlæg. De enkelte hybridanlæg afgrænses i overensstemmelse med definitionen af et produktionsanlæg i el-markedsforordningens artikel 2, nr. 28.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.