Både lønmodtagere og selvstændige kan trække udgifter til en computer og andet IT-udstyr fra, såfremt udstyret anvendes erhvervsmæssigt.1)
Anvendes IT-udstyret både erhvervsmæssigt og privat, kan der kun tages fradrag for den del af udstyrets pris, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse. Har IT-udstyret eksempelvis kostet 12.000 kr., og svarer den erhvervsmæssige anvendelse til 2/3, vil der kunne fradrages 2/3 x 12.000 kr. = 8.000 kr.2)
Udgiften vil som udgangspunkt kunne fradrages med det samme. Overstiger prisen på udstyret imidlertid (2016: 12.900 kr; 2015: 12.800 kr.), skal udstyret dog afskrives over en årrække. Se hertil Afskrivning.
|