Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.1.5 Boets slutning og udlodning

Indhold

Afsnittet handler om boets slutning og udlodning. 

Afsnittet indeholder:

  • Slutning ved mangel på midler
  • Slutning ved samtykke fra eller bevis for fyldestgørelse af fordringshaverne
  • Massekrav og privilegerede krav
  • Panthavere
  • Uforfaldne, omtvistede og betingede krav
  • Udkast til regnskab og endelig udlodning
  • Udbetaling af dividenden
  • Genoptagelse af konkursbo
  • Skifterettens meddelelser om boets slutning
  • En personlig skyldners fortsatte hæftelse
  • RIMs foranstaltninger
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Slutning ved mangel på midler

Viser det sig under boets behandling, at den sikkerhed, der er eller kan kræves stillet efter KL § 27, ikke er tilstrækkelig til at dække yderligere omkostninger ved boets behandling, og er boets midler ikke tilstrækkelige til at dække disse omkostninger, sluttes boet snarest muligt på en dertil særligt indkaldt skiftesamling. Dette gælder dog ikke, i det omfang en fordringshaver stiller sikkerhed for yderligere omkostninger. Se KL § 143. 

Hvis det er åbenbart, at boet ikke har midler til at dække omkostningerne ved sin behandling, skal skifteretten af egen drift slutte boet, efter at spørgsmålet har været drøftet på en skiftesamling. Ved vurderingen af, om der er tilstrækkeligt med midler, må muligheden for at gennemføre en omstødelsessag også tages i betragtning. 

En slutning af boet efter KL § 143 kan afværges af en fordringshaver gennem sikkerhedsstillelse. 

Slutning ved samtykke fra eller bevis for fyldestgørelse af fordringshaverne

Fremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks, og dets aktiver udleveres til skyldneren med fradrag af omkostningerne ved boets behandling. Godtgør skyldneren efter boets slutning, at fordringshaverne er fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer, giver skifteretten ham bevis herfor. KL § 144. 

En skiftesamling er ikke nødvendig i disse tilfælde, der bl.a. kan forekomme, hvor fordringshaverne har indvilliget i en frivillig kreditorordning med skyldneren. Samtlige anmeldte fordringshaveres samtykke skal foreligge, hvorfor en slutning efter KL § 144 ikke kan komme på tale, før anmeldelsesfristen i KL § 128 er udløbet. Der kræves også samtykke fra efterstillede krav og formentlig også panthavere. 

Massekrav og privilegerede krav

Massekrav betales snarest muligt. Se KL § 145, stk. 1. 

Fortrinsberettigede krav betales helt eller delvis, så snart fordringerne er prøvet. Se KL § 145, stk. 2. 

Er de foran nævnte krav betalt eller sikret, kan kurator foretage delvis udlodning til de øvrige fordringshavere. Se KL § 145, stk. 3. 

Hvornår massekravene skal betales, afhænger i princippet af, hvad der blev aftalt, da boet pådrog sig forpligtelsen. 

En pligt til at foretage delvis udlodning (acontoudlodning) til de øvrige fordringshavere består ikke, og kurator bør ikke udlodde så meget, at der bliver behov for at tilbagesøge et for meget udloddet beløb. Kurator kan pådrage sig et erstatningsansvar, hvis en tilbagesøgning af for meget udloddet acontodividende ikke kan ske, og de øvrige fordringshavere derfor lider et tab i form af en mindre dividende. 

Panthavere

Dividende udbetales også til fordringshavere, som har pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue, og som skal fyldestgøres gennem konkursbehandlingen. Dividenden af den del af fordringen, som bliver dækket gennem sikkerheden, fradrages i senere udbetalinger. Udbetaling af dividende medfører ikke oprykning for efterstående panthavere. Se KL § 146, stk. 1. 

Kan fordringshaveren søge fyldestgørelse uden om bobehandlingen, afsættes foreløbig dividende af hele fordringen. Der udbetales kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækket gennem sikkerheden. Se KL § 146, stk. 2. 

Opnås gennem pant eller anden sikkerhedsret i skyldnerens ejendom delvis dækning for en fordring mod skyldneren, gives der kun dividende af restfordringen i boet. Se KL § 46. 

Indtil pantet er realiseret, vides det ikke, hvor stor en del af fordringen pantet vil dække. Derfor må en foreløbig dividende beregnes af hele fordringen. 

Om den foreløbige dividende skal udbetales, afhænger af, om pantet skal realiseres af boet, eller om panthaveren selv kan iværksætte realisationen. 

Underpanthavere og udlægshavere må overlade realisationen til boet. Se KL §§ 85 og 90. En håndpanthaver kan derimod selv søge sig fyldestgjort i pantet. Se KL § 91, stk. 1. En håndpanthaver kan samtykke til, at der ikke afsættes foreløbig dividende, fx fordi håndpantet yder tilstrækkelig sikkerhed. 

I tilfælde af tredjemandspant har fordringshaver fuld dividenderet, hvorfor KL § 146 ikke gælder. Se KL § 52 sammenholdt med KL § 47, stk. 1, nr. 3. 

Uforfaldne, omtvistede og betingede krav

Udlodning sker uden hensyn til fordringens forfaldstid. 

Ved udlodning afsættes de fornødne midler til senere udbetaling af dividende på krav, der endnu er omtvistet, eller som er betinget af en endnu ikke indtrådt omstændighed. Se KL § 147, stk. 1 og 2. 

Betingede fordringer kan være enten suspensivt eller resolutivt betingede. Ved suspensivt betingede fordringer kan fordringen først gøres gældende, når betingelsen indtræder. Ved resolutivt betingede fordringer kan fordringen derimod gøres gældende straks ved stiftelsen af den betingede fordring, men til gengæld vil retten til fordringen bortfalde, hvis betingelsen indtræder. 

De betingede krav, der omfattes af KL § 147, stk. 2, vil som regel være suspensivt betingede fordringer. Hvis muligheden for betingelsens indtræden er så fjern og hypotetisk, at fordringen reelt er uden værdi, kan fordringen formentlig lades ude af betragtning. 

For resolutivt betingede fordringer afhænger det af fordringens og betingelsens beskaffenhed, om KL § 147, stk. 2, kan anvendes. 

Indtræder betingelsen, efter at der er foretaget udlodning for fordringen, opstår for boet et tilbagesøgningskrav, der kan føre til genoptagelse af boet. Se KL § 154. 

Udkast til regnskab og endelig udlodning

Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskab og, enten samtidig eller så snart regnskabet er stadfæstet, udkast til endelig udlodning. Se KL § 148, stk. 1. 

Regnskabet skal ledsages af en kort redegørelse for boets behandling, dets indtægt og udgift. Kurator og så vidt muligt skyldneren skal ved påtegning på udkastet på tro og love erklære, at der ikke dem bekendt findes yderligere til indtægt for boet. Se KL § 148, stk. 2. 

Hvis regnskabet afslører handlinger, der skader boet eller krænker rettigheder, der tilkommer panthavere, skyldneren eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent. Se KL § 127. 

Efter ordlyden har kurator pligten til at udarbejde et regnskab, men det antages, at kurator for boets regning kan antage en godkendt revisor til at udarbejde regnskabet. 

Udkast til regnskab og udlodning udarbejdes normalt samlet.

Endeligt regnskab og evt. udlodning kan flyttes til efter boets slutning

Skifteretten kan efter indstilling fra kurator bestemme, at endeligt regnskab og evt. udlodning for

  • en endnu ikke modtaget indtægt
  • et beløb, der er afsat efter KL § 147, stk. 2, eller
  • andre nærmere afgrænsede dele af boet

flyttes til tiden efter boets slutning. 

Se KL § 149. 

Efterudlodning kan finde sted, når nye midler indgår i konkursmassen efter boets slutning. Se KL § 154. Bestemmelsen i KL § 149 giver mulighed for på forhånd at bestemme, at boet skal sluttes uden at afvente regnskab og udlodning af nærmere angivne dele af boet. Det kan fx tænkes, at boet afventer resultatet af en verserende retssag eller modtagelsen af købesummen efter et salg af et aktiv. 

Kurator skal forelægge spørgsmålet for skifteretten, der herefter træffer afgørelse.

Skiftesamling til behandling af udkast til regnskab og udlodning

Skifteretten indkalder ved bekendtgørelse i Statstidende med mindst to ugers varsel en skiftesamling til behandling af udkast til regnskab og udlodning, der med bilag skal ligge til eftersyn på skifterettens kontor. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om dividendens størrelse. Se KL § 150, stk. 1. 

Hvis bekendtgørelse ikke allerede er sket efter KL § 134, stk. 3, skal bekendtgørelsen indeholde en meddelelse om, at fordringer og andre krav, der først anmeldes efter

  • regnskabets stadfæstelse eller
  • den dag, som skifteretten har fastsat efter KL § 134, stk. 3

ikke kan tages i betragtning. Se KL § 150, stk. 2. 

På skiftesamlingen får fordringshaverne og skyldneren lejlighed til at udtale sig om udkastet. Mulige tvister behandles på den måde, der er foreskrevet i KL kap. 31. Se KL § 151, stk. 1. 

Fastholdes en indsigelse, som gøres gældende inden eller på skiftesamlingen, og afviser kurator indsigelsen, træffer skifteretten afgørelse ved dom eller kendelse efter KL kap. 31. Appelleres en sådan afgørelse, kan det blive nødvendigt at udsætte skifterettens stadfæstelse. Normalt vil en endelig prøvelse af fordringer og andre krav dog være sket tidligere. 

Skifteretten stadfæster udkastet, medmindre dette lider af fejl eller mangler, der nødvendiggør, at det omgøres. Se KL § 151, stk. 2. 

Udbetaling af dividenden

Når skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket, udbetales dividenden. Se KL § 152. 

Ankefristen er fire uger, der løber fra stadfæstelsen. Se KL § 250, stk. 1.

Kurators pligt til indberetning til SKAT

Kuratorer skal hvert år til SKAT indberette identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det foregående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen sker. 

Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse kuratoren om sin identitet, herunder om CPR-nr. eller CVR-nr./SE-nr. Den anmeldte fordring skal enten afvises, eller udlodningen skal tilbageholdes, indtil de krævede identifikationsoplysninger er afgivet. 

Se SKL § 7 G og afsnit A.C.2.1 Kontrolbestemmelser - skattekontrolloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven Kontrolbestemmelser - skattekontrolloven, kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven.

Smådividender

Skifteretten kan bestemme, at der ved opgørelse og udlodning bortses fra fordringer, som kun ville afkaste en ubetydelig dividende. Se KL § 153, stk. 1. 

Skifteretten kan bestemme, at dividendebeløb, hvis udbetaling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, tilfalder statskassen. Se KL § 153, stk. 2. 

Dividendebeløb, som ikke inden et år efter udlodning har kunnet udbetales, tilfalder statskassen. Se KL § 153, stk. 3. Det kan fx være tilfældet, hvis fordringshavers adresse er ukendt. 

Genoptagelse af konkursbo

Midler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete udlodning. Kurator aflægger regnskab over for skifteretten. Skifteretten indkalder kun til skiftesamling, hvis den finder grund dertil. 

Skifteretten kan bestemme, at indgåede midler, der ikke kan dække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i KL § 153 gælder. 

Se KL § 154, stk. 1-3. 

Der kan ikke ske efterudlodning til fordringshavere, der ikke deltog i den første udlodning, medmindre de som følge af kurators eller skifterettens fejl er blevet forbigået. Efterudlodningen skal da i første omgang korrigere den tidligere begåede fejl. 

Hvis en fordringshaver ønsker behandlingen af et konkursbo genoptaget, skal han henvende sig til den skifteret, som tidligere behandlede boet. 

Tvangsopløste selskaber kan også genoptages, hvis det senere viser sig, at det opløste selskab er tilført midler. Fordringshavere kan her anmelde deres krav, uanset om de tidligere har foretaget anmeldelse heraf. På den måde sikres det også, at evt. påløbne renter mv. får del i udlodningen. 

Hvis der rettes krav mod boet, kan en genoptagelse muligvis give anledning til erstatningssager mod fx

  • stifteren
  • den tidligere ledelse i selskabet eller
  • evt. kurator.

I de tilfælde, hvor der tilkommer boet midler, skal disse fordeles efter konkursordenen. 

Se fra retspraksis UfR 1998, 148 ØLD og UfR 2007, 2730 VLD. 

I selskabslovens § 235 er der særlige regler om reassumption, hvorefter behandlingen af selskaber, der er opløst ved likvidation eller tvangsopløsning efter selskabslovens §§ 225-230, kan genoptages, hvis der fremkommer yderligere midler, eller der i øvrigt måtte være anledning hertil. Se fx UfR 1998, 629 HD og UfR 1997, 1259 VLD. 

Skifterettens meddelelser om boets slutning

Skifteretten indrykker bekendtgørelse i Statstidende om boets slutning, medmindre tidspunktet for stadfæstelse af udlodning og størrelsen af eventuel dividende fremgår af den bekendtgørelse, der nævnes i KL § 150, stk. 1. Se KL § 155, stk. 1. 

Bekendtgørelse om slutningen kan først finde sted, når slutningen er endelig, dvs. at ankefristen er udløbet uden anke, eller at ankeinstansens afgørelse foreligger, medmindre denne afgørelse medfører, at bobehandlingen skal genoptages. 

Har et aktieselskab, et anpartsselskab, en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervsstyrelsen. Se KL § 155, stk. 2. 

Erhvervsstyrelsen vil herefter slette selskabet mv. fra selskabsregisteret. Afmeldingen skal også sendes til SKAT, hvis det ikke forinden er sket. 

En personlig skyldners fortsatte hæftelse

En fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning. Se KL § 156. 

Skyldneren hæfter ikke for massekrav, som først er opstået ved bobehandlingen - bortset fra skifteomkostninger, hvis boet sluttes efter KL § 143, og konkurs er indtrådt på skyldnerens begæring. 

Den, som gør krav gældende mod konkursboet, kan indstævne skyldneren for skifteretten for at få dom over ham sammen med boet. Må inddragelsen af skyldneren i sagen antages at ville forhale boets afslutning, kan skifteretten afslå inddragelse. Se KL § 244, stk. 1 og 2. 

Inddrages den personlige skyldner ikke i tvisten for skifteretten, binder en dom over boet ikke skyldneren personligt, og inddrivelse i hans erhvervelser uden for boet (KL § 33) eller efter boets slutning (KL § 156) kan ikke ske. Under en senere sag om kravet kan skyldneren ligeledes gøre sin indsigelse gældende. 

RIMs foranstaltninger

RIMs foranstaltninger efter boets slutning afhænger af, om skyldneren er en fysisk person eller en juridisk person.

Skyldneren er en fysisk person

RIM skal efter afslutningen på et personligt konkursbo sende en meddelelse til skyldneren om, at skyldneren stadig hæfter for den udækkede gæld til RIM. Se KL § 156. 

I meddelelsen skal RIM anføre

  • størrelsen af restkravet
  • at kravet vil blive fastholdt og forsøgt inddrevet, og
  • at hovedkravet vil blive tilskrevet yderligere renter.

Denne meddelelse er kun en orientering til skyldneren, så denne kender sine rettigheder og pligter. RIM mister ikke sit krav, hvis skyldneren ikke modtager en sådan meddelelse. 

RIM skal foretage de fornødne skridt til at sikre, at udækkede krav ikke forældes. Hvis RIMs fordring er blevet anerkendt i konkursboet, løber en ny forældelsesfrist fra boets slutning. Se FORÆL § 19, stk. 4. Er den anmeldte fordring ikke blevet anerkendt, er forældelsen kun foreløbigt blevet afbrudt. Forældelse indtræder i disse tilfælde tidligst ét år efter meddelelsen om afvisningen eller ét år efter boets slutning, hvis en afgørelse om afvisning ikke er truffet. Se FORÆL § 20, stk. 4. Inden for dette år skal RIM derfor søge at afbryde forældelsesfristen.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.8 Afskrivning og bortfald af fordringer Afskrivning for en beskrivelse af endelig afskrivning.

Skyldneren er en juridisk person

Er fallenten en juridisk person, fx et kapitalselskab, vil kravet efter boets slutning eller tvangsopløsningen blive slettet af Erhvervsstyrelsens register. Se afsnit G.A.3.1.8 Afskrivning og bortfald af fordringer om endelig afskrivning. 

Hvis fordringen er sikret ved håndpant eller pant i fordringer mv., der som separatistkrav ikke skal realiseres i forbindelse med boets behandling, skal endelig afskrivning afvente, at de pantsatte aktiver bliver realiseret. Se KL § 91. 

Inden en fordring endeligt afskrives, skal RIM vurdere, om der kan gøres personligt ansvar gældende mod de personer, der har medvirket i selskabet som fx direktører, stiftere eller bestyrelsesmedlemmer. Det samme gælder muligheden for nulstilling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat mv. 

Er konkursboet sluttet efter KL § 143, kan fordringen endeligt afskrives, selv om fordringen ikke har været anmeldt. 

Dokumentation i RIMs sag om afgangsførelse af fordringen er en kopi af meddelelse om boets afslutning og udlodning - evt. kopi af bekendtgørelse i Statstidende - samt i almindelighed en kopi af evt. anmeldelse i boet. 

Hvis konkursboet bliver genoptaget, skal kravene tilbageføres. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1998, 629 HD

Et opløst anpartsselskab blev på Skatteministeriets foranledning genoptaget med begæring om konkursbehandling. Skatteministeriet anlagde herefter sag mod selskabets anpartshaver efter KL § 137.

Landsretsdomme

UfR 2007, 2730 VLD

SKAT begærede genoptagelse af to konkursboer efter KL § 154 samt daværende aktieselskabslov § 125 om reassumption. Skifteretten afviste at genoptage boerne, da genoptagelse efter KL § 154 måtte forudsætte, at der var en til vished grænsende sandsynlighed for, at der ville komme yderligere aktiver til kreditorerne. Landsretten stadfæstede kendelsen med henvisning til, at der ikke var fremkommet oplysninger vedrørende overdragelserne til det nystiftede selskab, der som vederlag bl.a. havde overtaget en række af selskabernes forpligtelser, herunder over for lønmodtagerne, der sandsynliggjorde, at værdiansættelserne var for lave. Der var ikke grundlag for at antage, at der under en genoptagelse ville indgå midler i konkursmassen.

KL § 154

UfR 1998, 148 ØLD

Et konkursbo blev genoptaget, da skyldner inden konkursen havde overdraget en udestående fordring til sin samlever, men hverken havde givet fordringsdebitor eller boet underretning herom. Fordringsdebitor indvilligede i at stille sikkerhed for boets genoptagelse. Desuden blev det fastslået, at kurator ikke havde udvist passivitet.

KL § 154

UfR 1997, 1259 VLD

Et tidligere anmeldt krav i et selskabs bo, som blev genoptaget mere end fem år senere med en ny fordringsanmeldelse til følge, var ifølge landsretten retskraftigt og derfor ikke forældet, da fordringshaver ikke havde haft mulighed for at foretage forældelsesafbrydende skridt mod selskabet i den mellemliggende periode. I sagen havde Lønmodtagernes Garantifond (LG) anmeldt et krav i et konkursramt selskab. Konkursboet blev sluttet efter KL § 143, uden at nogen af de anmeldte fordringer, herunder LGs krav, blev prøvet i boet. Selskabet, der herefter var opløst, blev slettet af selskabsregisteret. Mere end fem år senere blev konkursboet imidlertid genoptaget, da der var fremkommet et aktiv, og LG anmeldte på ny sit krav. Kravet var på grund af 1908-LOV § 2 ikke forældet, fordi LG som følge af opløsningen ikke havde haft mulighed for at foretage forældelsesafbrydende skridt.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.