Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.1.4.9.9 Omstødelse af betaling af gæld og andre dispositioner foretaget efter fristdagen

Indhold

Afsnittet handler om omstødelse af betaling af gæld og andre dispositioner foretaget efter fristdagen. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Begrundelse
  • Betaling af gæld
  • Andre dispositioner
  • Rekonstruktørens godkendelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Regel

Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt, medmindre

  • gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen
  • betaling var nødvendig for at afværge tab, eller
  • den, til fordel for hvem betaling skete, hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen. 

Se KL § 72, stk. 1. 

Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen var nødvendig af hensyn til

  • bevarelse af skyldnerens virksomhed
  • rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser eller
  • erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. 

Se KL § 72, stk. 2, 1. pkt. 

Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som

  • med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller
  • hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen. 

Se KL § 72, stk. 2, 2. pkt. 

Har en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten, godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske, hvis rekonstruktøren åbenbart har overskredet sine beføjelser. 

Se KL § 72, stk. 3. 

Begrundelse

Når en fristdag er etableret, må skyldner som udgangspunkt antages at være ude af stand til at indfri sine fordringshavere. Derfor må skyldner af hensyn til det insolvensretlige ligelighedsprincip normalt afstå fra at betale gæld. Reglen i KL § 72 varetager hensynet til fordringshaverne i denne fase efter fristdagen ved at fastslå, at enhver betaling eller disposition vil være omstødelig, medmindre de nævnte undtagelser i bestemmelsen foreligger.

Betaling af gæld

Kontant betaling til at opfylde nye aftaler, fx om køb, er ikke betaling af gæld efter KL § 72, stk. 1, men derimod en disposition efter KL § 72, stk. 2. 

Betaling af restancer, fx skatte- og afgiftsrestancer fra tiden inden fristdagen, er betaling af gæld. Selv om der ikke foreligger en restance, fordi betalingen sker på forfaldsdagen, er der tale om betaling af gæld, hvis forpligtelsen tidligere er stiftet. 

Er betalingen en betingelse for at kunne få modydelsen, fx en aftale om successiv levering mod kontant betaling eller opfyldelse af en lejekontrakt, kan betalingen næppe betegnes som betaling af gæld, fordi kravet på pengefordringen er suspensivt betinget og først bliver et ubetinget krav, når modydelsen er præsteret. Dermed har betalingen det samme præg, som karakteriserer kontantkøb. 

Er gælden sikret ved uomstødeligt pant eller et gyldigt ejendomsforbehold, kan betaling af gælden ikke omstødes. 

En afgørelse om lønindeholdelse omfattes ikke af KL § 72.

Gæld dækket efter konkursordenen

Med konkursordenen tænkes der på reglerne i KL §§ 93-98. Se afsnit G.A.3.4.1.4.8 Konkursordenen Konkursordenen. 

Reglen betyder, at skyldneren kan betale fordringer, der efter KL §§ 94-96 er fortrinsstillede, hvis der er fuld dækning til dem i konkursboet. Det kan dreje sig om skatter- og afgifter, der vedrører perioden efter fristdagen. 

Ofte vil skyldneren have forsøgt at afværge konkursen ved at forsøge at indgå en frivillig kreditorordning med fordringshaverne. Krav, der opstår i forbindelse med sådanne bestræbelser, kan være fortrinsstillede efter KL § 94, nr. 1, og udlodninger til de deltagende fordringshavere bør derfor ikke kunne omstødes, hvis de er sket efter ligelighedsprincippet.

Nødvendig betaling for at afværge tab

Som eksempel på en nødvendig betaling kan nævnes betaling af et afdrag på et pantebrev, så skyldneren kan undgå en tvangsauktion. Dermed kan skyldneren opnå en mere gunstig mulighed for at afhænde den faste ejendom ved et frit salg. 

Ved vurderingen af, om betalingen var nødvendig for at afværge et tab, kan det også tages i betragtning, om en manglende betaling kunne medføre en misligholdelse og et deraf følgende erstatningskrav, der ville være særligt sikret gennem pant, privilegium eller en modregningsadgang. 

Betaling af de ansattes løn kan også være nødvendig for at hindre en standsning af virksomheden.

God tro

Den begunstigede vil som regel være betalingsmodtageren, men kan også være fx en kautionist. Var denne i god tro, da betalingen fandt sted, vil betalingen ikke kunne omstødes, selv om den hverken var dækket efter reglerne om konkursordenen eller var nødvendig for at undgå tab. 

Den begunstigede har bevisbyrden for at have været i god tro. 

Den gode tro skal angå de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen. Fristdagen etableres på de måder, der fremgår af KL § 1. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse Generelt om omstødelse. 

For at være i ond tro skal den begunstigede have eller burde have haft kendskab til konkrete omstændigheder, der tyder på, at der er indgivet en sådan begæring om insolvensbehandling, at en fristdag er etableret. Det er ikke tilstrækkeligt til at statuere ond tro, at skyldnerens situation var en sådan, at en begæring om insolvensbehandling meget muligt kunne være indgivet. 

Se følgende domme fra retspraksis:

  • UfR 1982, 474 VLD
  • UfR 1985, 1 HD og
  • UfR 1985, 362 HD. 
  • SKM2014.550.BR.
  • SKM2015.540.VLR

Andre dispositioner

Det er hovedreglen, at dispositioner foretaget efter fristdagen kan omstødes. Undtagelserne i KL § 72, stk. 2, er begrundet i, at det oftest vil være i fordringshavernes interesse, at virksomheden bevares med henblik på salg som "going concern", dvs. med fortsat drift for øje.  Det er også i fordringshavernes interesse, at  dispositioner foretaget til at varetage kreditorernes fælles interesser stemmer overens med konkursens ligelighedsprincip. Desuden bør en forestående konkurs ikke hindre skyldneren i at købe dagliglivets fornødenheder. 

Bestemmelsen omfatter bl.a. dispositioner, der - uden at være betalinger - går ud på at fortsætte den almindelige drift. Andre nødvendige dispositioner kan være fx at modtage og inddrive virksomhedens fordringer. De nævnte dispositioner kan dog være omstødelige efter KL § 74.

Bevarelse af skyldnerens virksomhed

Ofte vil skyldneren bestræbe sig på at redde sin virksomhed gennem en kreditorordning eller på anden vis. Dispositioner, der går ud på at fortsætte virksomhedsdriften efter fristdagen, kan derfor normalt ikke omstødes efter KL § 72, stk. 2, men derimod evt. efter KL § 74, hvis de undtagelsesvist er utilbørlige. 

Skyldneren må derfor som hidtil kunne modtage og inddrive sine fordringer, fordi skyldnerens skyldner må have en berettiget forventning om, at betalingen var nødvendig for at bevare virksomheden.

Rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser

Herved tænkes bl.a. på dispositioner, der må betegnes som negotiorum gestio, dvs. uanmodet forretningsførelse, fordi de foretages for at undgå et tab for en anden, her skyldnerens fordringshavere. Bestemmelsen går dog videre end til disse tilfælde. Bestemmelsen omfatter også uopsættelige dispositioner, der kun har til formål at forhindre et muligt erstatningsansvar, som vil skade fordringshavernes muligheder for fyldestgørelse, fx i en konkurs, eller salg af virksomheden eller dele af denne.

Erhvervelse af dagliglivets fornødenheder

Bestemmelsen omfatter bl.a. køb til brug for skyldnerens og husstandens husholdning og personlige behov, så længe der ikke købes ting og ydelser, der ligger uden for, hvad der må anses for forsvarligt, når skyldnerens insolvens tages i betragtning. Boligudgifter må evt. søges justeret i forhold til skyldnerens situation, så en flytning inden for en rimelig frist kan være påkrævet.

God tro

Der kræves god tro både med hensyn til fristdagen og dispositionens nødvendighed. I visse tilfælde kan medkontrahenten derfor - for at undgå en omstødelse efter KL § 72, stk. 2 - være nødsaget til at indhente yderligere oplysninger, inden han indgår en aftale med skyldneren. 

Rekonstruktørens godkendelse

Er skyldneren under rekonstruktionsbehandling, er beskikkelsen af en rekonstruktør obligatorisk. Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at undgå tab. Se KL § 12, stk. 1, og afsnit G.A.3.4.2.4.1 Dispositioner af væsentlig betydning, virksomhedsoverdragelse, regnskabsaflæggelse mv. Dispositioner af væsentlig betydning, virksomhedsoverdragelse, regnskabsaflæggelse mv. 

En tredjemand bør derfor normalt kunne forlade sig på, at betalingen eller dispositionen var nødvendig, da rekonstruktøren ellers ikke burde have samtykket i den.

Eksempler

Som eksempel, hvor omstødelse kan ske trods et foreliggende samtykke fra rekonstruktøren, kan nævnes, at det uden nærmere undersøgelse må stå tredjemand klart, at betalingen eller dispositionen falder helt uden for rekonstruktørens beføjelser, fx betydelige gaver, betaling til en lånekreditor eller ligefrem tvivlsomme transaktioner, der eventuelt også vil kunne omstødes efter KL § 74.

Evt. erstatningsansvar for rekonstruktøren

Kan omstødelse ikke ske, fordi rekonstruktøren ganske vist har overskredet sine beføjelser, men ikke på en sådan måde, at overskridelsen var "åbenbar", kan et erstatningsansvar for rekonstruktøren efter omstændighederne komme på tale efter culpareglen. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1985, 362 HD

Indbetaling af A-skat på den sidste rettidige indbetalingsdag blev omstødt, da skattevæsenet var vidende om, at der tidligere var etableret en fristdag. Fristdagen blev etableret den 2. april, mens den omstødte betaling, der blev foretaget den 10. april, vedrørte A-skatten for marts måned.

UfR 1985, 1 HD

Betaling af gæld som betingelse for at få overført nogle lastvognstog fra Syrien til Grækenland kunne hverken omstødes efter KL § 72 eller KL § 74, da betalingen var nødvendig for at afværge tab.

Landsretsdomme

SKM2015.540.VLR

SKAT foretog den 15. oktober 2012 en udlægsforretning hos H1 A/S. Der var tale om den 9. udlægsforretning det pågældende år, idet SKAT kontinuerligt - med undtagelse af juli måned - havde foretaget udlæg i selskabets udestående fakturaer til sikkerhed for selskabets skatte- og afgiftstilsvar.

Selskabets bank indleverede den 16. oktober 2012 en konkursbegæring mod selskabet, og selskabet blev på baggrund heraf taget under konkursbehandling den 26. oktober 2012. Selskabet havde forinden indleveret en egenbegæring om konkursbehandling den 27. september 2012, som imidlertid var blevet tilbagekaldt den 1. oktober 2012.

Under udlægsforretningen den 15. oktober 2012 fik SKAT betaling for momstilsvaret for juni 2012 samt A-skat og AM-bidrag for juli 2012, hvilket blev betalt ved en overførsel via selskabets bankforbindelse. Betalingen blev foretaget fra en særlig kredit, der ifølge konkursboet var bevilliget til selskabet med henblik på betaling af nødvendige udgifter, mens virksomheden blev forsøgt solgt til tredjemand. Selskabets bestyrelsesformand, der var indsat på foranledning af banken, skulle godkende alle betalinger fra kreditten, og bestyrelsesformanden rådførte sig med banken, forinden betalingen blev effektueret.

Konkursboet gjorde gældende, at betalingen til SKAT var omstødelig i medfør af  KL § 71, stk. 1, eller en analogi af bestemmelsen, KL § 72, stk. 1, og KL § 74.

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at omstøde betalingen i medfør af nogen af de påberåbte bestemmelser eller en analogi af KL § 71, stk. 1, og SKAT blev derfor frifundet.

UfR 1982, 474 VLD

Et factoringselskabs indbetaling efter fristdagen på en kassekredit blev omstødt, da selskabet burde vide, at det var sandsynligt, at der ville blive etableret en fristdag. Skyldneren var blevet nægtet yderligere kredit af sin bank.

Byretsdomme

SKM2014.550.BR

Betaling foretaget til SKAT efter fristdagen ikke omstødt efter KL § 72, stk. 1 eller KL § 74. Betalingen heller ikke omstødt efter analogi af KL § 71, stk. 1. Fristdagen var genopstået efter selskabets bank indgav ny konkursbegæring. Retten fandt, at SKAT ikke havde kendskab til fristdagen. Retten fandt ligeledes ikke, at betalingen fandt sted som følge af tvang fra SKATs side. Endelig fandt retten ikke, at betalingen indebar en utilbørlig begunstigelse af SKAT.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.