Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.1.4.9.11 Retsvirkningen af omstødelse

Indhold

Afsnittet handler om retsvirkningerne af omstødelse. 

Afsnittet indeholder:

  • Omstødelse efter KL §§ 64-71
  • Omstødelse efter KL §§ 72 og 74
  • Mulighed for at kræve tilbagelevering af det modtagne
  • Nedsættelse af kravet mod den begunstigede
  • Hvis det modtagne er overdraget til tredjemand
  • Krav mod tredjemand, der har stillet sikkerhed eller kautioneret
  • Hvis dispositionen tilsidesættes som følge af ugyldighed. 

Omstødelse efter KL §§ 64-71

Omstødes en disposition eller en retsforfølgning efter KL §§ 64-71, skal den begunstigede fralægge sig den berigelse, han har vundet, dog ikke ud over boets tab. 

Har den begunstigede modtaget kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt. Se KL § 75, stk. 1. 

Udbytte, som modtages, efter at en omstødelsessag er anlagt, skal betales til boet. Se KL § 75, stk. 2. 

Udbytte kan være leje af fast ejendom eller løsøre, renter, aktieudbytte, indhøstet korn, afkom af dyr og efter omstændighederne formentlig beregnet vederlag for benyttelse.

Den begunstigede har modtaget penge eller andre formuegoder, der senere er omsat i penge

Har den begunstigede modtaget kontante penge eller andre formuegoder, der senere er omsat i penge, påvirkes kravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt. Se KL § 75, stk. 1, 2. pkt. 

Er pengene beviseligt gået tabt, fx ved tyveri, er den begunstigede derfor fri for ansvar, da pengene ikke kan siges at være "anvendt".

Den begunstigede har modtaget en ting

Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver part tilbagelevere det modtagne, hvis det er i behold, og tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne. Se KL § 77. 

Resulterer en omstødelse efter KL §§ 64-71 i et krav på tilbagelevering efter KL § 77, har den begunstigede krav på at få godtgjort de udgifter, som vedkommende har måttet afholde på det modtagne. Dette gælder ikke, hvis udgifterne modsvares af den nytte, som vedkommende måtte have haft af det modtagne. 

Har besiddelsen af det modtagne resulteret i indtægter eller besparelser for den begunstigede, skal vedkommende godtgøre boet dette beløb, dog ikke ud over boets tab, der kan tænkes at skyldes slitage eller afsavn af tingen. 

Boet kan i tilfælde af, at det modtagne af den begunstigede er videreoverdraget til en tredjemand, rejse et krav mod tredjemand efter reglerne i KL §§ 75-78, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, der begrunder krav på omstødelse. Se KL § 79, stk. 1. 

Er tredjemand nærstående til skyldneren, har boet, selv om tredjemand var i god tro, krav mod ham i det omfang, som angives i KL § 75 sammenholdt med KL §§ 77 og 78. Se KL § 79, stk. 2. 

I videreoverdragelsessituationen kan boet vælge i stedet at afkræve den umiddelbart begunstigede den berigelse, som denne opnåede ved videresalget, dvs. salgssummen med fradrag af omkostninger. 

Er salgssummen ikke betalt, foreligger der ikke en berigelse, hvis fordringen må anses for at være uinddrivelig. 

Har den begunstigede ved salg fået mere ud af genstanden, end den var værd, kan boet ikke kræve dette overskud, da omstødelseskravet ikke kan overstige boets tab. 

Er genstanden foræret bort af den begunstigede, er der normalt ingen berigelse for denne og dermed heller intet krav for boet, medmindre boet efter KL § 79 har et krav mod gavemodtageren (tredjemand). 

Er det modtagne forbrugt eller indgået i den begunstigedes produktion, må berigelsen sættes til værdien på dette tidspunkt. 

Har den begunstigede indføjet genstanden i sine egne ting, og kan den ikke udskilles uden urimeligt værdispild, må den indvundne berigelse godtgøres, dvs. normalt forskellen i den modtagende tings værdi før og efter indføjelsen. 

Er genstanden gået til grunde, er der ingen berigelse og dermed intet krav for boet. Er en tredjemand ansvarlig herfor, tilfalder erstatningskravet boet. Det samme gælder en evt. forsikringssum. 

Er et pantsat eller udlagt aktiv realiseret, er virkningen af omstødelse, at pant- eller udlægshaveren skal tilsvare boet nettorealisationsprovenuet. 

Omstødelse efter KL §§ 72 og 74

Sker omstødelse efter KL §§ 72 og 74, skal den begunstigede betale erstatning efter de almindelige regler. Se KL § 76. 

Begrundelsen for reglen er, at den lempeligere berigelsesregel i KL § 75 ikke med rimelighed bør anvendes over for den, der har modtaget en utilbørlig begunstigelse, selv om han var i ond tro om skyldnerens insolvens og utilbørligheden. KL § 76 markerer derfor, at de forhold, der kan begrunde en omstødelse efter KL §§ 72 og 74, er ansvarspådragende som følge af den onde tro hos den begunstigede. 

Den begunstigede skal derfor ved omstødelse efter KL §§ 72 eller 74 erstatte boet værdien af det modtagne, selv om den pågældende genstand hændeligt er gået til grunde.

Forskellen mellem KL §§ 75 og 76 kan derfor have til følge, at omstødelse søges gennemført efter KL § 74, selv om en objektiv regel kan anvendes. Har skyldneren fx betalt med varer, der er gået til grunde hos den begunstigede, vil en omstødelse efter KL § 67 ikke give boet noget krav, hvorimod en omstødelse efter KL § 74 vil bevirke, at den begunstigede skal erstatte varernes værdi. 

Mulighed for at kræve tilbagelevering af det modtagne

Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver part tilbagelevere det modtagne, hvis det er i behold, og tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne. Se KL § 77. 

Det følger af reglen, at det ikke hindrer omstødelse, hvis tilbagelevering ikke kan finde sted.

Omdannelse af genstanden

Hvis den begunstigede har omdannet den modtagne genstand, bevares retten til at kræve tilbagelevering formentlig. Dette gælder dog ikke, hvis omdannelsen er så væsentlig, at forholdet må sidestilles med situationen, hvor genstanden ikke længere er i behold.

Samtidighed, hvis begge skal tilbagelevere

Hvis både boet og den begunstigede skal tilbagelevere, må det formentlig ske samtidigt. Se princippet i købelovens § 57.

Værdispild

Ved "værdispild" tænkes der navnlig på indføjningstilfælde, hvor bortfjernelse ikke kan tillades, hvis genstanden ikke kan fjernes, uden at dette resulterer i fysisk beskadigelse af den øvrige del af bygningen.

Fast ejendom

Ønsker boet en overdragelse af fast ejendom omstødt, kan stævningen tinglyses i tingbogen for ejendommen. Se TL § 12, stk. 3, og UfR 1981, 27 HD.

Forholdet til den begunstigedes fordringshavere og aftaleerhververe

Tilbageleveringskravet nyder beskyttelse over for den begunstigedes fordringshavere, herunder dennes konkursbo, hvori tilbageleveringskravet vil være et separatistkrav efter KL § 82. Se afsnit G.A.3.4.1.4.7 Fyldestgørelse af særlige rettigheder Fyldestgørelse af særlige rettigheder. 

Forholdet til den begunstigedes aftaleerhververe reguleres af KL § 79.

Udligning

Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne. Hvis boet skal udligne, er beløbet et massekrav efter KL § 93. 

Nedsættelse af kravet mod den begunstigede

I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld, og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Se KL § 78. 

Bestemmelsen kan kun rent undtagelsesvist anvendes og kun yderst sjældent på KL § 76-krav. Den kan næppe anvendes i forretningsmæssige forhold. 

Den kan især tænkes anvendt over for en gavemodtager, der har været i god tro og ikke kan opfylde boets krav.

Omstændighederne i øvrigt

Under "omstændighederne i øvrigt" kan falde, at

  • modtageren var i god tro
  • dispositionen var rimeligt begrundet i parternes forhold
  • penge fx er brugt til underhold og uddannelse. 

Hvis det modtagne er overdraget til tredjemand

Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i KL §§ 75-78, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav på omstødelse. Se KL § 78, stk. 1. 

Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i KL § 75 sammenholdt med KL §§ 77 og 78. 

Boet har bevisbyrden for, at tredjemand var i ond tro. 

Omstødelse kan ikke ske efter strengere regler (KL § 76) over for den senere erhverver end over for den første erhverver (KL § 75). 

Har en køber (tredjemand) betalt fuld pris for det købte, har han normalt ikke vundet nogen berigelse, som boet kan kræve ved KL § 75-krav.

Køb på tvangsauktion næppe omfattet

Bestemmelsen omfatter næppe køb på tvangsauktion, da der ikke her sker nogen "overdragelse" fra auktionsrekvirenten. 

Krav mod tredjemand, der har stillet sikkerhed eller kautioneret

Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i KL §§ 75 og 76 sammenholdt med § 78. Dette gælder, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt. 

Se KL § 80, stk. 1. 

Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i KL § 75 sammenholdt med § 78. 

Bestemmelserne i KL § 80, stk. 1 og 2, udelukker ikke omstødelse i forhold til tredjemand efter reglerne i KL § 67, stk. 2, § 70, stk. 2, § 72 og § 74. 

Sker omstødelse efter KL § 75, har en begunstiget, der havde sikker kaution eller tredjemandspant, ikke vundet nogen berigelse, da han i forvejen var sikker på dækning hos kautionisten eller tredjemandspantsætter. Boet har i stedet et direkte krav mod kautionisten eller tredjemandspantsætter, hvis denne var i ond tro.

Hvis den begunstigede ikke kan opfylde et omstødelseskrav

Hvis den begunstigede ikke er i stand til at opfylde et omstødelseskrav, vil boet kunne have en interesse i at rette kravet mod kautionisten eller tredjemandspantsætter, hvis denne var i ond tro.

Bevisbyrden påhviler boet

Boet har bevisbyrden for, at kautionisten eller tredjemandspantsætter var i ond tro ved frigivelsen, hvorved forstås det tidspunkt, hvor kautionisten eller tredjemandspantsætter fik underretning om frigivelsen, eller i rimelig kontinuation deraf. 

Hvis dispositionen tilsidesættes som følge af ugyldighed

Bestemmelserne i KL §§ 75. er efter deres ordlyd ikke anvendelige, hvor en disposition ikke omstødes, men i stedet tilsidesættes på grund af det bagvedliggende løftes ugyldighed eller uvirksomhed.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.