Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.1.4.9.10 Generalklausulen

Indhold

Afsnittet handler om den såkaldte generalklausul i KL § 74. 

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Dispositioner
  • Forrykkende dispositioner
  • Forringende dispositioner
  • Utilbørlighed
  • Insolvens
  • Ingen omstødelsesfrist
  • Ond tro
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Regel

Dispositioner,

  • der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller
  • hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller
  • hvorved hans gæld forøges til skade for disse,

kan fordres omstødt, hvis

  • skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent, og
  • den begunstigede kendte eller burde kende
    • skyldnerens insolvens og
    • de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. 

Se KL § 74. 

Dispositioner

Der tænkes ikke blot på skyldnerens dispositioner, men også på dispositioner, som fordringshaverne foretager i forhold til skyldneren. 

Udlæg og lovbestemte panterettigheder er ikke "dispositioner", hvorfor disse normalt ikke kan omstødes efter KL § 74. Hvis der er foretaget udlæg ifølge et forlig, ligger der dog en disposition i, at skyldneren har indgået forliget. Dispositionen kan derfor omstødes, hvorved udlægget bortfalder. Er udlægget foretaget på baggrund af en dom, kan KL § 74 anvendes, hvis fordringshaver og skyldner har valgt denne fyldestgørelsesmåde for at undgå omstødelse. 

Betalinger efter en afdragsordning kan evt. omstødes efter KL § 74. Er restancen sikret gennem et udlæg, der ikke bortfalder efter KL § 71, kan afdragsbetalingerne derimod ikke omstødes efter KL § 74. 

Forrykkende dispositioner

Der tænkes herved på dispositioner, der begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse Generelt om omstødelse. 

Betaling af gæld er en begunstigelse af fordringshaver, hvis denne i konkursboet ikke ville have fået samme fyldestgørelse. Har fordringshaver tilstrækkelig, uomstødelig panteret eller et gyldigt ejendomsforbehold for sit krav, eller er hans krav udstyret med konkursprivilegium, der ville sikre en dividende på 100 pct., er omstødelse derfor udelukket. 

Har skyldner til fordringshaveren overdraget et aktiv, der ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning, fx en livsforsikringspolice, er omstødelse udelukket, da dispositionen ikke er sket "på de øvriges bekostning". 

Har fordringshaver sikker kaution, opnår ikke han, men kautionisten en begunstigelse ved hovedskyldnerens (den senere fallents) betaling af gælden. Omstødelse kan derfor ske over for en kautionist i ond tro, selv om kreditor var i god tro. Se UfR 1986.875 HD. 

Pantsætning til sikkerhed for et samtidig ydet lån eller fremtidig gæld er ikke nogen kreditorbegunstigelse og kan derfor ikke omstødes. 

Opfyldelse af et kontantkøb kan ikke omstødes, da der ikke er tale om betaling af gæld. 

Har skyldneren mod forudbetaling solgt en bestemt genstand ("specieskøb"), har køber erhvervet ejendomsretten, og omstødelse kan ikke ske. Ved salg af artsbestemte genstande ("genuskøb") kan omstødelse ske, medmindre bindende individualisering var sket, da forudbetalingen fandt sted. 

Forringende dispositioner

Der tænkes herved på dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hvorved hans gæld forøges til skade for disse. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse Generelt om omstødelse. 

Der tænkes bl.a. på følgende dispositioner: 

  • overdragelse kort før konkursen af fast ejendom mod ret til ophold og forplejning, hvis kapitaliserede værdi svarer til ejendommens handelsværdi
  • visse gaver givet mere end ét år før konkursen
  • særligt grove tilfælde af en insolvent persons eller firmas overtagelse af et andet selskab
  • andre vidtløftige spekulationsforetagender
  • kreditkøb af måske usælgelige maskiner og varer uden udsigt til at kunne betale
  • umådeholdent forbrug til fester og lignende
  • indskydelse af midler i et interessentskab med særlige for et konkursbo ufordelagtige regler om opgørelse ved udtrædelse
  • skyldners - med sit økonomiske sammenbrud for øje - brug af frie aktiver til erhvervelse af aktiver, der er undtaget fra kreditorforfølgning
  • selskabstømning - ved selskabstømning er forholdet mellem selskabet og sælgeren af selskabet omfattet af denne del af KL § 74. 

Utilbørlighed

Dispositionen skal være utilbørlig, hvad enten der er tale om en forrykkende eller forringende disposition.

Eksempler på kriterier

Der må tages hensyn til, hvor kritisk skyldnerens situation er. Står konkursen for døren, indsnævres hans (og tredjemands) handlefrihed stærkt. 

Hvis det er kendt, at konkursbegæring vil blive indgivet i løbet af de nærmeste par dage, vil de fleste af de dispositioner, som efter begæringens indgivelse ville kunne rammes af KL § 72, være omstødelige efter KL § 74. 

Dispositioner, der på betalingstidspunktet tegner sig som rimeligt begrundede i skyldnerens og hans fordringshaveres fælles interesser, vil ikke kunne omstødes, selv om de senere viser sig at medføre unødvendige tab. 

Hvis en handel som følge af manglende forretningsdygtighed viser sig at være til ugunst for skyldneren, er handelen ikke i sig selv omstødelig. Hvis det derimod må lægges til grund, at handelen i virkeligheden går ud på at bringe midler uden for fordringshavernes rækkevidde, er den utilbørlig. Se UfR 2003, 1561 HD. 

Når fordringshaver må indse, at dispositionen vil berøve de øvrige fordringshavere en del af deres fyldestgørelse, er den i almindelighed utilbørlig. 

Er det overvejende sandsynligt, at konkurs eller andet sammenbrud vil blive udgangen på skyldnerens insolvens, vil en betaling af ikke ringe størrelse, der ikke er nødvendig for virksomheden og ikke sker som et fast led i en (også på betalingstidspunktet) rimelig betalingsordning, være utilbørlig. 

Retspraksis synes dog at være ganske imødekommende over for alvorligt mente forsøg på i sidste minut at afværge det truende sammenbrud. 

Så længe andre udfald på skyldnerens insolvens også er mulige, skal der derimod noget særligt til. Betalingens størrelse i relation til skyldnerens forhold, gældens art eller omstændighederne ved betalingen kan medføre utilbørlighed.

Indbetalinger på en kassekredit

Om indbetalinger på en kassekredit kan omstødes efter KL § 74, afhænger af, om indbetalingerne og udtrækkene på kassekreditten over en kortere eller længere periode forud for konkursen nogenlunde modsvarer hinanden. 

Er skyldnerens økonomiske vanskeligheder blevet så alvorlige, at de umuligt vil kunne overvindes, må kassekreditindbetalinger kunne omstødes efter KL § 74. 

For at en sædvanlig indbetaling på en kassekredit skal kunne omstødes, kræves det, at det kan godtgøres, at pengeinstituttet, da indbetalingen fandt sted, vidste eller burde vide, at skyldnerens økonomiske vanskeligheder var så alvorlige, at de ikke kunne overvindes. Se UfR 1986, 474 HD.

Skyldgrunden normalt uden betydning

Skyldgrunden er normalt uden betydning, da spørgsmålet om omstødelse er en konflikt mellem den begunstigede og boet, ikke skyldneren.

Underholdsbidrag

Det kan sluttes af KL § 71, stk. 3, sammenholdt med KL § 72, stk. 2, at betaling af et løbende, ikke urimeligt stort underholdsbidrag normalt ikke kan omstødes.

Rettidig betaling af gæld

Rettidig betaling af (ny) gæld til offentlige myndigheder (fx A-skat, moms mv.) vil - ligesom rettidig betaling af fx løn eller husleje - normalt ikke kunne omstødes. Se UfR 1978, 509 HD (A-skat) og UfR 1985, 464 ØLD (moms).

Løbende leveranceforhold

Sædvanlige betalinger i løbende leveranceforhold må også kunne foretages uden omstødelsesrisiko. Derimod må KL § 74 gælde, hvis betaling er sket, efter at leverandøren for fremtidige leverancer har stillet krav om kontant betaling. Se UfR 1985, 91 ØLD om malervarer.

Usikret gæld

I øvrigt må betaling af eller sikkerhedsstillelse for usikret gæld som udgangspunkt anses som utilbørlig. 

Insolvens

Omstødelse efter KL § 74 er betinget af, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent. Om betingelsen er opfyldt, afgøres af KL § 17, stk. 2. Se G.A.3.4.1.3.1.3 Skyldnerens insolvens Skyldnerens insolvens.

Bevisbyrden

Boet har bevisbyrden for skyldnerens manglende betalingsevne, mens den begunstigede har bevisbyrden for, at den manglende betalingsevne måtte antages kun at ville være midlertidig.

Konkursen skal være indtrådt som følge af insolvensen

Det er en betingelse, at konkursen indtrådte som følge af den insolvens, der forelå ved eller var resultatet af dispositionen. Skyldneren må derfor ikke i tidsrummet mellem dispositionen og konkursen atter være blevet solvent. 

Ingen omstødelsesfrist

KL § 74 har ingen omstødelsesfrist og kan derfor anvendes i en del tilfælde, hvor tidsfristerne i henhold til de øvrige omstødelsesbestemmelser er overskredet. 

Retspraksis har i flere tilfælde accepteret omstødelse af dispositioner foretaget 6-8 måneder før konkursen, men nogen frist kan ikke udledes af denne praksis. En insolvent skyldner kan formå at holde sig fri af en konkurs i lang tid, inden en fordringshaver fremkalder en konkurs. 

Tidsforløbet kan dog påvirke vurderingen af utilbørligheden, så dispositioner, der blev truffet lang tid inden konkursen, ikke vurderes at have haft den utilbørlighed, der kræves til omstødelse. 

Jo længere tid der går, fra en disposition er foretaget, til en omstødelsessag anlægges, desto større bevisvanskeligheder må konkursboet derfor kunne påregne at få. 

Ond tro

Konkursboet skal kunne bevise, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent, og at den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. 

Den begunstigedes egen opfattelse af dispositionen er uden betydning, når den begunstigede blot indså eller burde have indset tilstedeværelsen af de omstændigheder, der gjorde dispositionen utilbørlig. 

Er dispositionen usædvanlig eller ligefrem fordægtig, kan den begunstigede have en pligt til at undersøge skyldnerens forhold. En undladelse heraf kan medføre ond tro. 

Skyldnerens beroligende udtalelser kan ikke uden videre friholde den begunstigede for ond tro, hvis omstændighederne tydeligt peger i en anden retning. 

Ond tro hos en fuldmægtig eller repræsentant for den begunstigede må sidestilles med ond tro hos den begunstigede. 

Derimod er kendskab hos én statslig myndighed til skyldnerens insolvens ikke ensbetydende med ond tro hos den begunstigede anden statslige myndighed, fx RIM. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1985, 362 HD

Indbetaling af A-skat på den sidste rettidige indbetalingsdag blev omstødt, da skattevæsenet var vidende om, at der tidligere var etableret en fristdag. Fristdagen blev etableret den 2. april, mens den omstødte betaling, der blev foretaget den 10. april, vedrørte A-skatten for marts måned.

UfR 1985, 1 HD

Betaling af gæld som betingelse for at få overført nogle lastvognstog fra Syrien til Grækenland kunne hverken omstødes efter KL § 72 eller KL § 74, da betalingen var nødvendig for at afværge tab.

Landsretsdomme

UfR 1982, 474 VLD

Et factoringselskabs indbetaling efter fristdagen på en kassekredit blev omstødt, da selskabet burde vide, at det var sandsynligt, at der ville blive etableret en fristdag. Skyldneren var blevet nægtet yderligere kredit af sin bank.

Byretsdomme

SKM2010.694.BR

Retten fandt det ikke godtgjort, at selskabet efter betaling af to afdrag til SKAT efter tidligere indgået afdragsordning blev insolvent, og der kunne derfor ikke ske omstødelse efter KL § 74.

TfS 1998, 375

Skattemyndigheden modtog transport i et moderselskabs negative moms til dækning af datterselskabernes gæld til skattemyndigheden. Moderselskabet, der også var i restance til skattemyndigheden, anmeldte betalingsstandsning ni dage efter og gik konkurs ca. tre uger senere. Byretten fandt ikke, at skattemyndigheden på tidspunktet for modtagelsen af transporten og restbeløbet på den negative moms var klar over moderselskabets insolvens, hvorfor de modtagne beløb til betaling af datterselskabernes restance ikke kunne omstødes. Konkursboets påberåbelse af at der forelå en gavedisposition efter KL § 64 blev ikke selvstændigt vurderet.

TfS 1996, 304

En lønindeholdelse for restskatter blev efter aftale med skyldneren ændret til en afdragsordning med indbetaling af månedlige beløb svarende til lønindeholdelsen. Skyldneren blev erklæret konkurs ca. fire år senere. Beløb betalt i henhold til afdragsordningen blev ikke omstødt efter KL § 74. Retten lagde vægt på, at der var tale om ordinære, sædvanlige indbetalinger foretaget over en længere årrække med faste månedlige beløb, der ikke oversteg de beløb, der kunne være foretaget lønindeholdelse med, og som var foretaget som et led i skattemyndighedens almindelige rutiner i forbindelse med opkrævning af skat. Aftalen var desuden kun indgået af hensyn til skyldneren. Omstødelse skete derfor ikke.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.