Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse

Indhold

Afsnittet handler bl.a. om de fælles regler om omstødelse. 

Afsnittet indeholder:

  • Forrykkende og forringende dispositioner
  • Objektiv og subjektiv omstødelse
  • Alternativer til omstødelse efter konkursloven
  • Fælles betingelser for omstødelse
  • Gennemførelse af omstødelse
  • Særligt om RIM. 

Forrykkende og forringende dispositioner

I tiden op til en skyldners konkurs forekommer ofte dispositioner, der begunstiger en eller flere fordringshavere på bekostning af de øvrige fordringshavere. Disse dispositioner, der kan foretages af skyldneren selv eller af en fordringshaver i forhold til skyldneren, betegnes "forrykkende dispositioner", fordi de forrykker forholdet mellem fordringshaverne, der som udgangspunkt skal stilles lige i den fase, hvor insolvensen har ramt skyldneren. Dispositionerne vil have fjernet formueaktiver, der også burde være kommet de øvrige fordringshavere til gode. 

Det hænder også, at en skyldner overfører aktiver, så ingen af fordringshaverne har mulighed for at fyldestgøre deres krav. Man taler her om, at skyldneren etablerer et kreditorly. Det sker ofte ved en overdragelse, hvor køberen ikke betaler en markedsmæssigt korrekt pris for aktivet. Overdragelsen vil derfor rumme et gaveelement. Sådanne dispositioner betegnes "forringende dispositioner", fordi de forringer alle fordringshavernes udsigt til at få fyldestgjort deres krav. Blandt disse hører også dispositioner, der skaber mere gæld, fordi den nye gæld vil medføre en mindre dividendeudbetaling til de øvrige fordringshavere. 

Konkurslovens bestemmelser om omstødelse har til formål i et vist omfang at afbøde skadevirkningerne af sådanne forrykkende eller forringende dispositioner ved at give mulighed for at kræve en tilbageførsel af den værdi, der er forsvundet. Med en omstødelse får konkursen dermed en slags tilbagevirkende kraft. 

Objektiv og subjektiv omstødelse

Bestemmelserne om omstødelse og retsvirkningerne af omstødelse findes i KL §§ 64-81. 

Bestemmelserne i KL §§ 64-71 omhandler objektiv omstødelse, mens KL §§ 72 og 74 omhandler subjektiv omstødelse. 

En omstødelsesbestemmelse er objektiv, hvis boet ikke skal bevise ond tro om insolvens, da dispositionen blev foretaget. Skal et sådant bevis løftes, er bestemmelsen subjektiv. 

Ved den subjektive omstødelse efter KL §§ 72 eller 74 afhænger muligheden for omstødelse af, om den begunstigede vidste eller burde have vidst, at skyldneren var eller blev insolvent, da den pågældende disposition blev foretaget af enten skyldneren eller den begunstigede. 

Alternativer til omstødelse efter konkursloven

Omstødelse skal suppleres med de formueretlige regler om ugyldighed og er subsidiær i forhold til de tingsretlige regler om kreditorekstinktion (fortrængning) ved manglende sikringsakt. Det kan fx tænkes, at en rettighedshaver ikke har fået tinglyst sin ret over skyldners faste ejendom. Ved skyldners efterfølgende konkurs vil boet ekstingvere den utinglyste ret ved tinglysning af konkursdekretet i tingbogen. Se TL § 13, stk. 1. 

Derudover findes der uden for konkursloven flere bestemmelser om omstødelse. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.12 Omstødelse mv. uden for konkursloven Omstødelse mv. uden for konkursloven. 

Endelig kan boet have et erstatningskrav, som kan gøres gældende mod skadevolder. Se afsnit G.A.3.4.1.6 Erstatningssager Erstatningssager. 

Fælles betingelser for omstødelse

Betingelserne for at foretage omstødelse afhænger af, hvilke dispositioner mv. der søges omstødt, og hvilken periode dispositionerne mv. omfatter eller vedrører.

Dispositionen skal være til skade for boets fordringshavere

Det kendetegner som regel de omstødelige dispositioner, at de er mistænkelige eller objektivt kritisable efter forholdene på dispositionstidspunktet. 

Betaling af gæld, der er sikret ved tilstrækkelig og uomstødelig panteret, kan ikke omstødes, fordi der ikke vil være sket nogen forrykkelse blandt fordringshaverne. Hvis der skete omstødelse, ville panthaver blot i stedet kunne holde sig til sit pant, der derved ikke kommer de øvrige fordringshavere til gode. 

Betaling af privilegeret gæld kan ikke omstødes, hvis der i boet er fuld dækning for denne gæld. 

Den, som omstødelsen sker over for, skal ikke afgive mere, end hvad der er nødvendigt til at dække fordringshaverne. 

Omstødelse kan ikke ske, hvis beløbet ikke kunne være kommet de øvrige fordringshavere til gode, fordi det var unddraget kreditorforfølgning, og skyldneren ikke havde taget skridt til at stille beløbet til fordringshavernes disposition. 

Betaling af gæld kan i almindelighed ikke omstødes, hvis undladt betaling ville have medført større skade for fordringshaverne.

Insolvens

Når insolvens indgår i omstødelsesbestemmelserne, er vurderingen af insolvensen den samme som den insolvensvurdering, der skal foretages, når det skal vurderes, om skyldneren kan erklæres konkurs. Se KL § 17 og afsnit G.A.3.4.1.3.1.3 Skyldnerens insolvens Skyldnerens insolvens.

Fristdagen

Efter de objektive bestemmelser om omstødelse i KL §§ 64-71 er det en betingelse, at dispositionen mv. blev foretaget inden for en vis periode før fristdagen. 

Ved fristdagen forstås det tidligste af disse tidspunkter: 

  • Den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering
  • Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter reglerne om insolvente dødsboer, se DSL §§ 69-72
  • Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret. 

Se KL § 1, stk. 1, nr. 1-3. 

Reglen i KL § 1, stk. 1, suppleres med de såkaldte sløjferegler i KL § 1, stk. 2-4. 

Hvis en begæring om rekonstruktionsbehandling tilbagekaldes eller afslås, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om rekonstruktionsbehandling eller begæring om konkurs eller gældssanering. Tilsvarende gælder, hvis en rekonstruktionsbehandling ophører og skifteretten inden tre uger efter ophøret modtager begæring om konkurs eller gældssanering. Se KL § 1, stk. 2. 

Hvis en konkursbegæring tilbagekaldes eller afslås, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om konkurs eller begæring om rekonstruktionsbehandling eller gældssanering. Se KL § 1, stk. 3. 

Selv om en begæring om gældssanering ikke fører til kendelse om gældssanering, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten modtager begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, inden tre uger efter at begæringen blev tilbagekaldt eller gældssanering blev nægtet. Se KL § 1, stk. 4.

Tidsfrister og deres beregning

Fristdagen tæller ikke med, når det i konkrete tilfælde skal beregnes, om der kan ske omstødelse. Hvis fristdagen fx er den 12. april, og er omstødelsesfristen tre måneder, kan dispositioner, der er foretaget fra og med den 13. januar, omstødes. 

Hvis omstødelse er betinget af, at den pågældende disposition mv. er sket inden for en bestemt tidsfrist, anses betingelsen for opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsfristen. Fx vil et udlæg, der er foretaget mere end tre måneder før fristdagen, bortfalde, hvis den sikringsakt (fx tinglysning efter TL § 1 eller denuntiation efter GBL § 31, stk. 1), der er nødvendig i forhold til andre fordringshavere, først er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Se KL § 73.

Nærstående

Nogle bestemmelser udvider omstødelsesfristen, hvis den begunstigede er en nærstående til skyldneren. 

Nærstående er: 

  • ægtefæller, slægtninge i op- og nedstigende linjer, søskende, de nævnte personers ægtefæller og andre personer, der har stået hinanden særlig nær
  • et selskab og en person, hvis personen eller dennes nærstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital
  • to selskaber, hvis det ene eller dettes nærstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, eller hvis en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdes nærstående personer eller selskaber
  • andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefællesskab som angivet under KL § 2, stk. 1, nr. 2 eller 3. 

Se KL § 2, nr. 1-4. 

Gennemførelse af omstødelse

Omstødelse kan ske ved

  1. retssag anlagt af boet,
  2. retssag anlagt af enhver fordringshaver inden for en frist, som skifteretten har fastsat, hvis omstødelseskravet opgives af boet, uden at der er sluttet forlig, eller
  3. kurators fremsættelse af indsigelse mod et krav anmeldt i boet eller mod en fogedforretning rettet mod boet eller tredjemand.

Ad a: Retssag anlagt af boet

Normalt gennemføres en omstødelse, ved at konkursboet anlægger retssag (omstødelsessag) mod den begunstigede, som er den fysiske eller juridiske person, der er blevet beriget ved dispositionen. 

I forhold til et udlæg, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, er en omstødelsessag dog ikke nødvendig, fordi udlægget bortfalder uden videre. Hvis den pågældende fordringshaver har opnået berigelse som følge af udlægget og ikke frivilligt vil udbetale denne berigelse til boet, kan en retssag mod fordringshaveren dog være nødvendig. Se KL § 75. 

Boet anlægger en retssag ved de almindelige domstole, medmindre parterne aftaler, at skifteretten efter KL § 242, stk. 1, gøres kompetent til at træffe afgøelse. Se KL § 135.

En retssag føres derfor normalt ved byretten, medmindre sagen henvises til landsretten. Se RPL § 226, stk. 1. 

Det er boets kurator, der anlægger og fører sagen på boets vegne. 

I de situationer, hvor boet savner de nødvendige midler til en omstødelsessag, som kurator anbefaler at gennemføre, kan kurator anmode en eller flere fordringshavere om at indestå for omkostningerne ved sagens gennemførelse.

Ad b: Retssag anlagt af en fordringshaver

Enhver fordringshaver kan inden for en frist, som skifteretten fastsætter, på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en retssag, som skyldneren allerede inden konkursdekretet har anlagt, hvis kurator opgiver at forfølge et omstødelseskrav, uden at der er sluttet forlig. Se KL § 137, stk. 1, 1. pkt. 

En anmodning om fastsættelse af frist skal fremsættes over for skifteretten uden ugrundet ophold efter kurators (bostyrets) beslutning om at opgive en forfølgelse af omstødelseskravet. Se KL § 137, stk. 1, 2. pkt. 

Boet skal dog erstatte fordringshavernes rimelige omkostninger, dog kun i det omfang boets masse forøges. Se KL § 137, stk. 1, 3. pkt.

Frist for gennemførelse af omstødelsessag

Der kan anlægges retssag indtil 12 måneder efter konkursdekretets afsigelse, ligesom der desuden kan anlægges sag inden seks måneder efter, at boets bestyrelse (kurator) må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Se KL § 81, stk. 1. 

Fristen på seks måneder har kun selvstændig betydning, hvis kendskabet til omstødelseskravet først opnås senere end seks måneder efter afsigelsen af konkursdekretet. Det vil kun sjældent være tilfældet. 

Ved indsigelse mod anmeldte krav eller andre krav, der fremsættes mod boet, gælder fristen i KL § 81, stk. 1, ikke. Se KL § 81, stk. 2.

Arrest

Inden retssagen kan omstødelseskravet evt. sikres ved arrest. Se RPL § 627 og afsnit G.A.3.2.1 Arrest Arrest. 

Særligt om RIM

I dette afsnit anvendes overalt betegnelsen RIM, selv om det navnlig vil være SKATs fordringshaverinteresser, der står på spil. 

RIM kan ofte have fået et kendskab til muligt omstødelige dispositioner, og dette kendskab kan være et sagligt argument ved vurderingen af, om skyldner skal erklæres konkurs. 

RIM vil som følge af sin rolle som tvangskreditor ofte være blandt de største fordringshavere i et konkursbo. 

RIM vil derfor kunne have en interesse i at muliggøre en omstødelsessag ved at stille den sikkerhed, som kurator anmoder om.

Hvad sikkerhedsstillelsen kan vedrøre

En kurator kan anmode RIM om at indestå for omkostninger til fx 

  • undersøgelse af, om der foreligger omstødelige dispositioner
  • anlæggelse og gennemførelse af retssager om omstødelse, erstatning, tilbagesøgning af ulovlige aktionærlån/direktørlån eller udtræk fra selskabet eller kontraktretlige krav
  • yderligere indeståelse for omkostninger i forbindelse med en omstødelsessag, herunder undersøgelse af, om der foreligger andre omstødelige dispositioner
  • andre inddrivelsesskridt for boet, fx indgivelse af konkursbegæringer mod andre skyldnere eller gennemførelse af arrest
  • genoptagelse af et konkursbo, fordi kurator efter boets slutning har konstateret omstødelige dispositioner.

RIMs vurdering af kurators anmodning om sikkerhedsstillelse

Følgende fire forhold er især relevante ved vurderingen af en kurators anmodning om sikkerhedsstillelse: 

  • RIMs økonomiske interesser i sagen
  • Den juridiske vurdering af sagen
  • Opfyldelsesudsigten
  • Hensynet til retsfølelsen.

RIMs økonomiske interesser i sagen

Når RIM modtager kurators anmodning om sikkerhedsstillelse, skal det afklares, hvor stor en økonomisk interesse RIM har i sagen. Det sker ved at sammenholde følgende oplysninger: 

  • størrelsen af RIMs krav og dette eller disse kravs placering i konkursordenen
  • størrelsen af sikkerhedsstillelsen
  • størrelsen af den forventede dividende, hvis boet tilføres midler fra omstødelsessagen
  • størrelsen af de øvrige fordringshaveres krav og disse kravs placering i konkursordenen.

Eksempler

Hvis RIMs krav udgør et mindre beløb, og vedrører den omstødelige disposition et mindre beløb, vil det tale for, at RIM ikke skal stille sikkerhed til brug for en omstødelsessag.

Eksempel 1: 

  • RIM har et krav på 50.000 kr. mod konkursboet
  • De øvrige simple krav udgør 500.000 kr.
  • Den omstødelige disposition kan opgøres til 30.000 kr.
  • Den dividende, der vil blive tilført boet til udbetaling til de simple krav, vil være under 2 pct.
  • RIM har hverken præventive eller andre tilsvarende interesser i sagen. 

I en sådan situation skal RIM normalt ikke stille sikkerhed for anlæggelse af omstødelsessag. Dette gælder også, selv om der er god udsigt til, at omstødelsesdommen bliver opfyldt. 

Eksempel 2: 

  • RIM har et simpelt krav på 50.000 kr. mod konkursboet
  • De øvrige simple krav udgør 500.000 kr.
  • Sikkerhedsstillelsen udgør 100.000 kr.
  • Den dividende, der vil blive tilført boet til udbetaling til de simple krav, vil være under 5 pct.
  • RIM har hverken præventive eller andre tilsvarende interesser i sagen. 

I en sådan situation bør RIM normalt ikke stille sikkerhed for anlæggelse af omstødelsessag. Dette gælder også, selv om der er god udsigt til, at omstødelsesdommen bliver opfyldt. 

Hvis RIMs krav udgør et betydeligt beløb, og vedrører den omstødelige disposition et beløb, der væsentligt vil påvirke den dividende, der udbetales til de simple fordringshavere, taler dette for, at RIM stiller den ønskede sikkerhed, hvis beløbet står i rimeligt forhold til procesrisikoen i sagen og RIMs økonomiske interesser i sagen. 

Eksempel 3: 

  • RIM har et simpelt krav på 650.000 kr. mod konkursboet
  • De øvrige simple krav udgør 120.000 kr.
  • Den omstødelige disposition kan opgøres til 90.000 kr.
  • Sikkerhedsstillelsen udgør 40.000 kr.
  • Den dividende, der vil blive tilført boet til udbetaling til de simple krav, vil være ca. 10 pct.
  • RIM har hverken præventive eller andre tilsvarende interesser i sagen. 

I en sådan situation skal RIM normalt stille sikkerhed til brug for anlæggelse af omstødelsessagen, hvis der er en god udsigt til, at en dom til omstødelse vil blive opfyldt. 

Eksempel 4: 

  • RIM har et simpelt krav på 650.000 kr. mod konkursboet
  • De øvrige simple krav udgør 120.000 kr.
  • Den omstødelige disposition kan opgøres til 200.000 kr.
  • Sikkerhedsstillelsen udgør 100.000 kr.
  • Den dividende, der vil blive tilført boet til udbetaling til de simple krav, vil være ca. 20 pct.
  • RIM har hverken præventive eller andre tilsvarende interesser i sagen. 

I en sådan situation skal RIM normalt stille sikkerhed til brug for anlæggelse af omstødelsessagen, hvis der er en god udsigt til, at en dom til omstødelse vil blive opfyldt.

Andre hensyn end de rent økonomiske

RIM kan have andre bevæggrunde end de rent økonomiske. Retsfølelsen eller præventive hensyn kan i sig selv begrunde, at RIM stiller sikkerhed for omkostningerne ved fx en omstødelsessag.

Samarbejdet med Lønmodtagernes Garantifond (LG)

LG har ofte anmeldt et krav efter KL § 95 i forbindelse med udbetalingen af nettolønnen til ansatte, der på grund af arbejdsgiverens insolvens ikke har modtaget lønnen fra denne. LG vil i disse tilfælde i forbindelse med sin anmeldelse også have beregnet SKATs § 95-krav, som ligeledes anmeldes på vegne af SKAT. 

RIM og LG vil i disse sager have en fælles interesse, hvilket medfører, at RIM og LG normalt træffer en fælles beslutning om enten ja eller nej til sikkerhedsstillelse. 

Der kan laves en fordelingsnøgle ud fra størrelsen af de respektive § 95-krav. Normalt har LG en større andel, hvorfor LG typisk vil skulle stå for en større andel af sikkerhedsstillelsen end RIM. Det kan dog tænkes, at RIM også har anmeldt et simpelt krav (KL § 97), og det må lægges til grund, at der også vil blive udbetalt en dividende til de simple kreditorer. Dette kan betyde, at RIMs samlede udkomme vil kunne overstige LGs, hvorfor LG vil kunne have en naturlig interesse i, at RIM derfor skal stå for en større del af sikkerheden. Ofte vil en præcis fordelingsnøgle ikke kunne beregnes i disse tilfælde. Fastlæggelse af fordelingen må derfor ske på baggrund af en aftale mellem LG og RIM.

Hvis der er andre væsentlige fordringshavere

Er der andre væsentlige fordringshavere såsom banker og andre finansstærke fordringshavere, bør disse normalt medvirke i en sikkerhedsstillelse ud fra en fordelingsnøgle, der beregnes ud fra størrelsen på kravene fra de fordringshavere, der medvirker i en sikkerhedsstillelsesordning. 

RIM skal derfor sikre, at kurator har spurgt eventuelle andre væsentlige fordringshavere, om de vil være med til at stille sikkerhed for gennemførelse af en omstødelsessag mv.

Kurator skal oplyse størrelsen på det nødvendige sikkerhedsstillelsesbeløb

Af hensyn til RIMs risiko- og budgetstyring skal kurator altid oplyse størrelsen af det nødvendige indeståelsesbeløb (herunder om beløbet er med eller uden moms) for sagens førelse i 1. instans. 

Der skal altid sættes et "loft" over RIMs indeståelse, hvilket betyder, at RIM altid skal maksimere den indeståelse, som RIM forpligter sig til. 

Hvis kurator når loftet i RIMs sikkerhedsstillelse, må kurator henvende sig til RIM med anmodning om yderligere sikkerhedsstillelse.

Den juridiske vurdering af sagen

Hvis RIM vurderer, at RIM har en tilstrækkelig økonomisk mv. interesse i sagen, skal det dernæst afklares, om den eller de retssager, som kurator foreslår anlagt, sandsynligvis eller overvejende sandsynligt kan vindes. 

Dette er den vanskeligste del af processen og kræver et godt kendskab til følgende regler:

  • Omstødelsesreglerne
  • Selskabslovens regler om ulovlige kapitalfjernelser
  • Erstatningsreglerne. 

Vurderingen af, om retssagen kan vindes, bør ske i et samarbejde med kurator. Hvis anmodningen fra kurator om sikkerhedsstillelse kun indeholder få eller utilstrækkelige faktuelle oplysninger eller måske ikke er nærmere eller utilstrækkeligt begrundet, skal RIM tage kontakt til kurator med henblik på dels af få yderligere oplysninger i sagen, dels af få kurators mere detaljerede og begrundede vurdering af sagens holdbarhed. 

Hvis der er tale om sager, der i særlig grad appellerer til retsfølelsen, fordi de involverede personer groft har tilsidesat RIMs interesser som (tvangs)kreditor, kan dette tale i sig selv tale for, at RIM stiller sikkerhed.

Opfyldelsesudsigten

Har RIM den fornødne økonomiske interesse i sagen, og vurderes det, at det er sandsynligt eller overvejende sandsynligt, at sagen kan vindes, skal det dernæst vurderes, om den eller de sagsøgte må formodes at være i stand til at opfylde dommen. RIMs oplysninger fra diverse systemer kan ofte give et fingerpeg om den sagsøgtes formodede betalingsevne. 

Den sagsøgte vil ofte - mens retssagen verserer - have tid til at forstikke, dvs. skjule, sine midler, så der ikke er nogen udsigt til at inddrive i midlerne, når dommen afsiges til sin tid. Det vil især kunne forekomme i selskaber, da fysiske personer efter en konkurs stadig hæfter for den udækkede del af fordringshavernes krav. 

Kurator vil kun i visse tilfælde have mulighed for at overbevise en fogedret om, at der til sikring af fx omstødelseskrav skal foretages arrest i sagsøgtes aktiver. Se RPL § 627. 

Oftest vil der derfor allerede på dette tidlige tidspunkt skulle tages stilling til den fremtidige strategi. Hvis der afsiges dom i boets favør, og dommen ikke opfyldes, vil det måske bevirke, at sagsøgte (domfældte) skal erklæres konkurs (som regel efter et forgæves udlæg i fogedretten), hvilket kan være nødvendigt for at muliggøre en omstødelse af de dispositioner, hvormed aktiverne er forstukket, mens retssagen verserede. Der kan derfor opstå en dominoeffekt, hvor kurator må erklære forskellige (typisk) selskaber konkurs, og det kan være et kapløb med tiden grundet omstødelsesfristerne. Ved erstatningssager og sager om tilbagesøgning af ulovlige kapitalfjernelser fra selskaber gælder omstødelsesfristerne og fristen i KL § 81 dog ikke. 

Viser det sig, at dommen ikke opfyldes, og yderligere inddrivelse over for domfældte opgives af kurator, kan RIM have en interesse i at modtage en transport på domsbeløbet, for hvilket der vil være en 10-årig forældelsesfrist som følge af det særlige retsgrundlag, som dommen udgør. 

Domsbeløbet vil være en civilretlig fordring, hvorfor RIMs pantefogeder ikke selv kan foretage udlæg for kravet, der heller ikke vil kunne inddrives ved lønindeholdelse. Til gengæld vil dommen udgøre et eksekutionsfundament efter RPL § 478, stk. 1, nr. 1, så fogedretten kan foretage udlæg for kravet, der ligeledes vil kunne afvente en modregningsmulighed i forhold til den domfældte. 

En sådan transport er dog ikke i sig selv et mål, da inddrivelsesudsigterne ofte vil være ringe, når kurator har måttet opgive en inddrivelse. En transport vil dog være en rimelig udgang på en sag, hvis RIM har afholdt udgifter i forbindelse med retssagens førelse.

Konkurskriminalitet, sagskomplekser og andre sager, der har samfundsmæssig og/eller politisk interesse

Hensynet til retsfølelsen eller præventive hensyn kan give anledning til, at RIM vælger at stille sikkerhed for en kurators eller Kammeradvokatens undersøgelser og anlæggelse af omstødelsessager mv. i konkursboer. 

Dette vil typisk være tilfældet, når der foreligger en eller anden form for konkurskriminalitet. Begrebet konkurskriminalitet er ikke entydigt og kan derfor dække mange forskellige typer af overtrædelser. 

Konkurskriminalitet kan fx foreligge som konkursrytteri, hvorved forstås et tilsigtet virksomhedssammenbrud, hvor skyldner forinden det økonomiske sammenbrud på forskellig måde har tømt et selskab for aktiver, der derved er bragt uden for fordringshavernes rækkevidde. Typisk bringes aktiverne ind i et nyt selskab, der måske er stiftet ved hjælp af en stråmand. 

Konkurskriminalitet kan også foreligge i form af et selskab, der fremstår som tomt ved konkursdekretets afsigelse. Det opdages i forbindelse med konkursboets undersøgelser af selskabet, at næsten alle pligter er tilsidesat under driften af selskabet. Ofte foreligger der ikke pålidelige informationer om selskabets forhold, og den tidligere ledelse afgiver ikke oplysninger eller relevante oplysninger ved konkursdekretets afsigelse. Selskabets revisor har desuden ofte ikke kendskab til forholdene i virksomheden.

En foreliggende konkurskriminalitet er ofte kombineret med, at et selskab er en del af et kompleks, hvor der også optræder udenlandske selskaber, og hvor der findes aktiver i udlandet.  

I sådanne sager må RIM understøtte en styrket indsats i forbindelse med undersøgelse af konkursboets forhold. Ud over et generalpræventivt sigte vil en styrket indsats fra kurators side kunne indebære, at der opnås en forbedret mulighed for at finde skjulte aktiver. Effekten heraf kan dels vise sig at være en begrænsning af de omkostninger, som RIM skal afholde til behandlingen af konkursboet, dels være en mulighed for yderligere dividende til fordringshaverne. 

I sådanne sager kan der ofte være brug for endog meget betydelige sikkerhedsstillelser.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.