Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.4.1.4.2 Individualforfølgning og modregning i konkurs

Indhold

Afsnittet handler om fordringshavers muligheder for at inddrive sit krav mod den konkursramte skyldner. 

Afsnittet indeholder:

  • Individualforfølgning
  • Modregning i konkurs
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre. 

Individualforfølgning

Ved konkursen indledes en universalforfølgning, hvor kreditorfællesskabet bestående af de fordringshavere, der på dekrettidspunktet har et krav mod skyldneren, forfølger deres krav gennem boet. Fra dekrettidspunktet kan der ikke foretages udlæg eller arrest i de aktiver, der omfattes af bomassen. Se KL § 31, stk. 1. En arrest foretaget inden konkursen bortfalder. Se KL § 31, stk. 3. 

Individualforfølgning mod skyldneren er kun udelukket for de aktiver, der indgår i boet. Se om disse KL § 32.

Lønindeholdelse

RIM kan lønindeholde i skyldnerens lønindtægt under konkursen efter de almindelige regler for lønindeholdelse, fordi skyldnerens indtægter ved egen virksomhed i denne periode ikke indgår i konkursmassen. Se KL § 33. Lønindeholdelsen kan foretages for både simple og fortrinsberettigede krav. 

De beløb, der indbetales ved lønindeholdelse, kan ikke omstødes og skal ikke reducere det dividendeberettigede beløb, medmindre restancen herved er fuldt indfriet. Se UfR 1987, 755 HD.

Fyldestgørelse på grundlag af udlæg

RIM må ikke uden boets samtykke foranstalte, at der afholdes tvangsauktion over et aktiv, hvori RIM har foretaget udlæg. Se KL § 90 sammenholdt med KL § 85, stk. 1. Der er dog intet til hinder for, at RIM efter aftale med boet fortsætter et udlæg til tvangsauktion eller selv inddriver et udlagt tilgodehavende. Hvis RIM ikke har fået en sådan aftale, skal aktiverne afleveres til boet.

Aktiver, der holdes uden for boet

Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen. Se KL § 33. 

Det er derfor muligt at foretage udlæg i de aktiver, der holdes uden for boet. 

Modregning i konkurs

Konkurslovens regler om modregning i konkurs angår fordringshavers modregning med modfordringer, der kan gøres gældende mod konkursboet efter KL § 38, i hovedfordringer, der indgår i konkursmassen efter KL § 32.

Ikke modregning hen over fristdagen

Den fordringshaver, som på fristdagen havde en fordring på skyldneren, kan benytte fordringen, selv om den var uforfalden, til modregning med dens fulde beløb over for en fordring, som da tilkom skyldneren, medmindre modregning var udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed. 

Se KL § 42, stk. 1. 

Der kan ligeledes ske modregning mellem fordringer, som begge er erhvervet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse. 

Se KL § 42, stk. 2. 

Der kan derfor modregnes mellem fordringer, der

  • begge er stiftet på eller før fristdagen,
  • begge er stiftet efter fristdagen, men inden klokkeslættet for konkursdekretet. 

Der kan derfor populært sagt ikke modregnes hen over fristdagen, ligesom der ikke kan ske modregning hen over klokkeslættet for konkursdekretet. 

Se KL § 1 om fristdagen og afsnit G.A.3.4.1.4.9.1 Generelt om omstødelse Generelt om omstødelse. 

SKAT kan derfor ikke modregne med skyldige skatte- og afgiftskrav, som er stiftet på eller før fristdagen, i krav, som skyldneren efter fristdagen måtte få mod statskassen, fx negativ moms vedrørende perioden efter fristdagen. 

SKAT kan heller ikke modregne med skatte- og afgiftskrav, som er stiftet efter fristdagen, i krav, som konkursboet måtte få mod statskassen efter afsigelsen af konkursdekretet.

Illustration

Idet MF angiver modfordringen, dvs. fordringshavers krav mod boet efter KL § 38, og HF angiver hovedfordringen, dvs. boets krav mod fordringshaver efter KL § 32, kan muligheden for modregning efter KL § 42, stk. 1-2, illustreres med følgende figur, hvor pilene angiver kravenes stiftelsestidspunkt:

Konnekse krav  

Modregning henover fristdagen kan dog ske, hvis kravene er konnekse (nært forbundne). Dette har Højesteret afgjort i to principielle sager. Se SKM2016.561.HR. 

Sagerne handlede om, hvorvidt SKAT var berettiget til at modregne sit krav på skyldig moms i konkursboernes krav på fradrag for tab på moms på ubetalte uerholdelige fakturaer. Se momslovens § 27, stk. 6. 

SKATs momskrav var stiftet før de pågældende fristdage i konkursboerne. Konkursboernes krav var stiftet efter de pågældende fristdage. Kravene var således stiftet på hver sin side af fristdagen. 

Spørgsmålet for Højesteret var, om kravene var nært forbundne, og dermed om kravene var konnekse. Højesteret kom i sagerne frem til, at kravene var konnekse, idet de udsprang af samme retsforhold (ubetalte momsbelagte fakturaer). Højesteret udtalte

også, at såfremt de pågældende fakturaer ikke fandtes, ville konkursboerne ikke have noget krav efter momslovens § 27, stk. 6, ligesom SKATs krav på skyldig moms ville have været tilsvarende mindre. Højesteret fandt derfor, at de beløb, som

konkursboerne havde krav på i medfør af momslovens § 27, stk. 6, også indgik i SKATs krav på skyldig moms for den afgiftsperiode, hvor momsbeløbet indgik. Derfor fandt Højesteret, at kravene var nært forbundne, og at den nære forbindelse bestod, uanset

om en del af momskravet i afgiftsperioden var betalt. 

På den baggrund fandt Højesteret, at SKAT i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor konkursboerne ikke havde fortsat virksomhedsdriften efter konkursens indtræden, kunne foretage modregning. 

Højesteret fandt det i øvrigt ikke godtgjort, at der forelå en administrativ praksis, der kunne afskære SKAT fra at foretage modregning. 

Ifølge Højesteret kunne det ikke føre til et andet resultat, at fradraget efter momslovens § 27, stk. 6, først kan ske, når tabet konstateres, og fradraget dermed ikke sker i samme afgiftsperiode, som SKATs krav på skyldig moms vedrører. Se også afsnit G.A.3.1.4.3.3 Tvungen konneks modregning.

Stiftelsestidspunkt

Om stiftelsen af krav på overskydende skat, restskat og særlig indkomstskat har Højesteret fastslået, at disse krav stiftes ved indkomstårets udløb - dvs. den første dag efter indkomståret, fordi udløbet først da er en realitet - uanset hvornår skatten opgøres eller pålignes. Se UfR 1985, 619 HD. Hvis et krav på overskydende skat er omfattet af konkursmassen efter KL § 32, er modregningen reguleret af KL § 42. Er kravet på overskydende skat derimod undtaget fra konkursmassen efter KL § 33, kan der modregnes efter de almindelige regler. Se UfR 1997, 910 HD. 

Krav på A-skat stiftes som udgangspunkt på tidspunktet for udbetalingen af A-indkomsten. Se KSL § 46, stk. 2. 

 I henseende til modregning i konkurs anses krav på positiv eller negativ moms som stiftet ved den momsudløsende begivenheds foretagelse. Se ML § 23. 

Kontraktlige krav, herunder erstatningskrav ved misligholdelse af kontrakten, stiftes normalt, når kontrakten er indgået. Det gælder, selv om kravet først viser sig senere. 

Krav på erstatning uden for kontrakt må anses for at være stiftet, da den ansvarspådragende handling fandt sted, eller - i tilfælde af ansvar for undladt handling - da der burde være handlet. 

Bødekrav stiftes ved den strafbare handling eller undladelse. 

Tilbagebetalingskrav vedrørende tilbagebetalingspligtig kontanthjælp, uddannelseslån og boliglån anses for stiftet på udbetalingstidspunktet, mens krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse anses for stiftet på det tidspunkt, hvor forudsætningen for beregningen af støtten ændres eller bortfalder. Var forudsætningen aldrig opfyldt, stiftes tilbagebetalingskravet derfor på udbetalingstidspunktet. 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2016.561.HR

Højesteret har i to sammenlagte sager taget stilling til, om SKAT var berettiget til at modregne sit krav på skyldig moms i konkursboernes krav på fradrag for tab på moms på ubetalte uerholdelige fakturaer. Se momslovens § 27, stk. 6. 

SKATs momskrav var stiftet før de pågældende fristdage i konkursboerne. Konkursboernes krav var stiftet efter de pågældende fristdage. Kravene var således stiftet på hver sin side af fristdagen. 

Spørgsmålet for Højesteret var, om kravene var nært forbundne, og dermed om kravene var konnekse. Højesteret kom i sagerne frem til, at kravene var konnekse, idet de udsprang af samme retsforhold (ubetalte momsbelagte fakturaer). Højesteret udtalte også, at såfremt de pågældende fakturaer ikke fandtes, ville konkursboerne ikke have noget krav efter momslovens § 27, stk. 6, ligesom SKATs krav på skyldig moms ville have været tilsvarende mindre. Højesteret fandt derfor, at de beløb, som konkursboerne havde krav på i medfør af momslovens § 27, stk. 6, også indgik i SKATs krav på skyldig moms for den afgiftsperiode, hvor momsbeløbet indgik. Derfor fandt Højesteret, at kravene var nært forbundne, og at den nære forbindelse bestod, uanset om en del af momskravet i afgiftsperioden var betalt. 

På den baggrund fandt Højesteret, at SKAT i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor konkursboerne ikke havde fortsat virksomhedsdriften efter konkursens indtræden, kunne foretage modregning. 

Højesteret fandt det i øvrigt ikke godtgjort, at der forelå en administrativ praksis, der kunne afskære SKAT fra at foretage modregning. 

Ifølge Højesteret kunne det ikke føre til et andet resultat, at fradraget efter momslovens § 27, stk. 6, først kan ske, når tabet konstateres, og fradraget dermed ikke sker i samme afgiftsperiode, som SKATs krav på skyldig moms vedrører.

UfR 1997, 910 HD

A, der drev selvstændig virksomhed, blev erklæret konkurs den 30. marts 1990. Skattevæsenet anmeldte et krav på 707.000 kr. i boet. I 1993 startede A ny selvstændig virksomhed og fik et krav på negativ moms på ca. 14.000 kr. Skattevæsenet modregnede herpå det i konkursboet anmeldte krav i A's krav på negativ moms. A's krav var omfattet af KL § 33, hvorfor § 42, stk. 1, ikke fandt anvendelse på kravet, og da betingelserne for modregning var opfyldt, var modregningen berettiget.

UfR 1987, 755 HD

Skattemyndighedens pålæg om lønindeholdelse under en gældssanering blev ikke omstødt, da lønindeholdelsen ikke var omfattet af KL §§ 72 og 74. Højesteret fandt desuden, at skattemyndigheden var berettiget til dividende af det fulde krav, der bestod ved gældssaneringens indledning, så det dividendeberettigede krav ikke skulle nedbringes med det beløb, der blev lønindeholdt under gældssaneringen.

UfR 1985, 619 HD

En vognmand, hvis bo blev taget under konkursbehandling i november 1981, havde i perioden marts til juli 1981 solgt nogle køretilladelser. Skattevæsenets krav på særlig indkomstskat heraf ansås først for opstået ved indkomstårets udløb og kunne derfor ikke anmeldes i boet.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.