Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.3.7.11.1 Selskabsskat - for indkomstår påbegyndt i perioden 15. december 2004 til 30. juni 2012

Indhold

Dette afsnit handler om hæftelsen for selskabsskat for sambeskattede selskaber for indkomstår påbegyndt i perioden 15. december 2004 til 30. juni 2012.

Afsnittet indeholder:

  • Hæftelsesregel
  • Eksempel på fordeling af skatten og hæftelsen herfor
  • Pligtmæssige oplysninger til SKAT vedrørende hæftelsen
  • Betaling med frigørende virkning
  • International sambeskatning.

Hæftelsesregel

Ved § 1, nr. 17, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen), der indførte obligatorisk national sambeskatning for koncernforbundne selskaber, blev følgende hæftelse for sambeskattede selskaber indført for indkomstår påbegyndt den 15. december 2004 og inden den 1. juli 2012:

  • Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.
  • Når administrationsselskabet modtager betaling til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.

SKAT kan i disse tilfælde kun inddrive kravene hos de enkelte datterselskaber og ikke hos administrationsselskabet. Dette gælder, uanset om datterselskabet evt. er økonomisk nødlidende. Skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet, før dette har modtaget betalingen fra datterselskabet.

Se SEL § 31, stk. 4, 10.-11. pkt., i affattelsen i lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010 før lovændringen ved § 2, nr. 19, i lov nr. 591 af 18. juni 2012.

Eksempel på fordeling af skatten og hæftelsen herfor

Selskab

Skattepligtig indkomst

Fordeling
af D1's underskud

Indkomst herefter

Fordeling af indkomstskat

Skatteværdi
af D1's underskud

 1.000

-600

400

100

150

D1

 -900

 900

 0

 0

 -225

D2

 500

 -300

 200

 50

 75

I alt

 600

 0

 600

 150

 0


I eksemplet er den samlede indkomstskat 150 (25 % af 600). Hæftelsen fordeles forholdsmæssigt med 100 til M og 50 til D2. D2 skal betale sin andel på 50 til M, hvorefter M vil hæfte for det fulde skattebeløb på 150.

D2 skal derudover betale sin andel af D1's underskud på 75 til M, og M skal betale den samlede værdi af D1's underskud på 225 til D1.

De samlede betalingskrav udgør herefter følgende:

  • M har et samlet krav mod D2 på i alt 125. Kravet består af 2 separate krav, nemlig et på 50 og et på 75.

  • D1 har et samlet krav mod M på i alt 225.

  • SKAT har et samlet krav mod M på i alt 150. M hæfter kun for 100, mens D2 hæfter for 50, indtil D2 har betalt kravet på 50 til M.

Pligtmæssige oplysninger til SKAT vedrørende hæftelsen

Skatterådets bekendtgørelse nr. 996 af 26. september 2006 (sambeskatningsbekendtgørelsen) indeholder en række oplysningspligter for sambeskattede selskaber.

Administrationsselskabet skal bl.a. give oplysning til SKAT om fordeling af overskud og underskud mellem de sambeskattede selskaber mv., herunder oplysning om fremførselsberettigede underskud for de enkelte selskaber. Se bekendtgørelsens § 7 og § 2, stk. 1 og 2.

Oplysningen skal gives senest i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelse. Se bekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Betaling med frigørende virkning

Som det fremgår ovenfor, er selve betalingen af et beløb, der svarer til datterselskabets andel af den samlede indkomstskat mv., mellem datterselskabet og administrationsselskabet afgørende for hæftelsesforpligtelsens overgang i forhold til SKAT.

Det påhviler datterselskabet at godtgøre over for SKAT, at selskabet har betalt sin andel af den samlede indkomstskat mv. til administrationsselskabet, således at datterselskabet er frigjort for sin hæftelse. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om datterselskabet har løftet denne bevisbyrde.

Er der fx tale om, at datterselskabet har overført et beløb svarende til datterselskabets andel af den samlede indkomstskat mv. til administrationsselskabet, og administrationsselskabet eventuelt har kvitteret for betalingen over for datterselskabet, foreligger der dokumenteret betaling med frigørende virkning. Med henblik på at kunne godtgøre, at betalingen ikke har andet formål, bør det dog fremgå af teksten på datterselskabets pengeoverførsel eller af administrationsselskabets kvittering, at betalingen vedrører skattebetaling.

For så vidt angår datterselskaber med positiv indkomst kan der opstå to separate krav hos administrationsselskabet mod datterselskabet, nemlig dels et krav på selskabets andel af den samlede indkomstskat og dels et krav på selskabets andel af et udnyttet underskud fra andre selskaber i sambeskatningen. For at undgå tvivl om, hvilke krav der i så fald er betalt, hvis det samlede beløb ikke betales på én gang, bør det også fremgå af pengeoverførslen, hvilke krav der betales for.

I praksis sker afregning mellem koncernforbundne selskaber dog ofte via en mellemregningskonto mellem selskaberne. Datterselskabet krediterer fx sin mellemregningskonto et beløb svarende til selskabets andel af den samlede indkomstskat mv., hvorefter dette beløb betragtes som modregnet i administrationsselskabets gæld til datterselskabet eller omvendt.

Hvis betingelserne for modregning er opfyldte, vil denne fremgangsmåde anses for en betaling med frigørende virkning.

Selv om betingelserne for modregning ikke er opfyldt, kan betaling med frigørende virkning alligevel være sket mellem datterselskabet og administrationsselskabet, hvis fx administrationsselskabet accepterer, at betalingen blot sker som en forøgelse af datterselskabets gæld til administrationsselskabet.

Hvis selskaberne kan dokumentere, at administrationsselskabet har accepteret, at betalingen for skattekravet sker ved etablering eller forøgelse af en fordring, skal en sådan betaling også anerkendes efter SEL § 31, stk. 4, 11. pkt., i affattelsen i lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010 før lovændringen ved § 2, nr. 19, i lov nr. 591 af 18. juni 2012. Hæftelsesforpligtelsen vil derfor også i disse tilfælde være overgået til administrationsselskabet.

En sådan accept fra administrationsselskabets side kan fx fremgå af en generel sambeskatningsaftale mellem selskaberne, eller ved at administrationsselskabet foretager en tilsvarende postering på en mellemregningskonto i administrationsselskabets bogføring.

International sambeskatning

Har det ultimative moderselskab valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, stk. 1, gælder, at administrationsselskabet og det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse. Ved international sambeskatning er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Hvis det ultimative moderselskab ikke er skattepligtigt efter SEL §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, der er omfattet af SEL § 31, stk. 1.

Se § 31 A, stk. 4, i affattelsen i lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010 før lovændringen ved § 2, nr. 19, i lov nr. 591 af 18. juni 2012.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.