Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.3.3.1.4 Sikkerhedens størrelse og art samt frigivelse af sikkerheden

Indhold

Afsnittet handler om sikkerhedens størrelse og art samt om frigivelse af sikkerheden.

Afsnittet indeholder:

  • Sikkerhedens størrelse
  • Sikkerhedens art
  • Frigivelse af sikkerheden
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Sikkerhedens størrelse

Sikkerhedens størrelse skal fastsættes ud fra virksomhedens aktuelle restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven, dvs. moms, lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, punktafgifter og selskabsskat, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en tre-måneders periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter (og gebyrer) kan indgå i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen. Se SKM2015.319.BR

For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, herunder restskat der vedrører virksomhedens drift, og restancer fra tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen

Det gennemsnitlige tilsvar beregnes på baggrund af det senest afleverede årsregnskab.

Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes dog med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår, reduceret med eventuelle acontobetalinger.

Sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag, herunder restskat, beregnes ud fra skattebilletten. Se KSL §§ 41, 50 og 51 og AMBL § 12. Hvis indehaveren er uenig i størrelsen af de foreløbige skatter, der lægges til grund ved fastsættelse af skattebilletten, kan indehaveren begære den ændret. Se KSL § 53.

B-skatter betales i ti årlige rater. Se KSL § 58.

Foreløbige arbejdsmarkedsbidrag forfalder til betaling samtidig med B-skatterne. Se arbejdsmarkedsbidragsbekendtgørelsen § 9.

Størrelsen af den stillede sikkerhed kan ikke ændres i perioden. Det betyder, at SKAT ikke kan stille krav om, at virksomheden retablerer sikkerheden, hvis denne er anvendt helt eller delvist til afskrivning på løbende tilsvar, fordi virksomheden ikke har betalt sine skatter og afgifter i en periode. 

SKAT bør give virksomheden en kort frist til at betale restancen inden den dækkes af sikkerhedsstillelsen. Denne henvendelse har til formål at undgå de situationer, hvor den manglende betaling skyldes en fejl eller forglemmelse fra virksomhedens side.

Sikkerhedens art

Den krævede sikkerhed kan stilles i form af bankgaranti, børsnoterede obligationer, kontant indskud eller anden betryggende sikkerhed. Se opkrævningsbekendtgørelsen § 5. Det er SKAT, der vurderer, om den tilbudte sikkerhed kan anses for betryggende, hvis der ikke er tale om en af de opregnede sikkerhedsformer.

Der er udarbejdet et paradigma til garantier i forbindelse med sikkerhedsstillelse i henhold til OPKL § 11.

Det fremgår også af opkrævningsbekendtgørelsen § 5, at eventuel sikkerhedsstillelse i form af kontanter ikke forrentes. Hvis en virksomhed ønsker at stille sikkerheden i form af kontanter, bør SKAT derfor vejlede virksomheden om, at det vil være en fordel for virksomheden at indsætte beløbet på en spærret konto i en bank og derved drage fordel af, at beløbet forrentes.

Frigivelse af sikkerheden

SKAT skal på eget initiativ frigive sikkerheden, når restancen er betalt, og virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har betalt skatter og afgifter efter opkrævningsloven og, for så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der vedrører virksomhedens drift. Se OPKL § 11, stk. 13.

Hvis virksomheden overskrider blot en enkelt betalingsfrist vedrørende et enkelt registreringsforhold, vil der starte en ny 12-måneders frist fra dette tidspunkt.

SKAT kan dog vælge at frigive sikkerheden på trods af en enkeltstående, ganske kort fristoverskridelse vedrørende et enkelt registreringsforhold, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2015.319.BR

Skattemyndighederne havde truffet afgørelse om inddragelse af sagsøgers registreringsforhold, jf. OPKL § 11, stk. 9, idet sagsøgeren ikke havde stillet sikkerhed for sine restancer, jf. OPKL § 11, stk. 5.

Sagsøgeren nedlagde i sagen principalt påstand om, at SKATs afgørelse om inddragelse af sagsøgerens registreringsforhold skulle fremdateres og subsidiært om, at afgørelsen var ugyldig. Til støtte for den subsidiære påstand gjorde sagsøgeren bl.a. gældende, at SKAT havde begået en fejl ved opgørelsen af den krævede sikkerhedsstillelse, idet SKAT havde medtaget renter i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen, hvilket ifølge sagsøgeren var i strid med OPKL § 11, stk. 5, 1. pkt., der ifølge bestemmelsens ordlyd giver adgang til at kræve sikkerhed for en virksomheds "restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov".

Retten fandt hverken, at der var grundlag for at fremdatere SKATs afgørelse eller for at anse SKATs afgørelse for ugyldig, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet. Vedrørende grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen fandt retten, at opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter kan indgå i beregningen heraf, jf. OPKL § 11, stk. 5, jf. § 7, jf. § 1. 

 

 

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.