Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.3.1.1 Når virksomheden anmelder sig til registrering

Indhold

Afsnittet handler om de forebyggende restanceinstrumenter, der kan anvendes over for virksomheder, der anmelder sig til registrering hos SKAT.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Forkortet afregningsperiode "trip"
  • Sikkerhedsstillelse efter opkrævningsloven "trap"
  • Nægtelse af registrering "træsko"
  • Særligt om sikkerhedsstillelse i forbindelse med indeholdelsespligt
  • Sikkerhedsstillelse for udenlandske virksomheder
  • Sikkerhedsstillelse efter anden lovgivning
  • Momslovens § 63 - tilbageholdelse af negative tilsvar med henblik på modregning i momskrav.

Regel

Ved "trip, trap, træsko" - reglerne forstås et system af forebyggende restanceinstrumenter, som kan iværksættes over for virksomheder, der anmelder sig til registrering hos SKAT.

Ved "trip" forstås, at en virksomhed som betingelse for at blive registreret hos SKAT kan blive pålagt forkortet afregning med fx moms. Se nærmere nedenfor.

Ved "trap" forstås, at en virksomhed som betingelse for at blive registreret hos SKAT kan blive pålagt at stille sikkerhed. Se nærmere nedenfor.

Ved "træsko" forstås, at en virksomhed under visse omstændigheder kan blive nægtet registrering hos SKAT. Se nærmere nedenfor.

Disse muligheder for at forebygge restancer fremgår af OPKL § 11.

De forebyggende restanceinstrumenter er ikke lige indgribende for de virksomheder, der anmelder sig til registrering.

Som følge af proportionalitetsprincippet skal SKAT anvende det mindst indgribende skridt, der kan føre til det ønskede resultat.

Det betyder fx, at SKAT ikke skal stille krav om sikkerhed, hvis et pålæg om forkortet afregningsperiode vil være tilstrækkeligt til at afværge risikoen for tab.

Formålet med de forebyggende restanceinstrumenter er, at sikre SKAT mod tab. Dette kan ske ved at hindre konkursryttere m.fl. i gang på gang at starte ny virksomhed. Bestemmelsen er rettet mod de særlige tilfælde, hvor de personer, der reelt står bag virksomheden, er kendt for tidligere at have misbrugt pligten til at afregne opkrævede beløb, og hvor det offentlige derfor har lidt tab.

Forkortet afregningsperiode "trip"

Når en virksomhed anmelder sig til registrering for moms eller lønsumsafgift hos SKAT, er der mulighed for at betinge registreringen af, at virksomheden bruger en forkortet afregningsperiode.

OPKL § 11 gælder kun ved krav om sikkerhed, men ML § 62, stk. 4 angiver, at bestemmelsen også omfatter krav om forkortet afregning.

Når virksomheden bliver kreditbegrænset betyder det, at virksomheden skal betale de afgifter mv., den lader sig registrere for, på et tidligere tidspunkt end de almindelige regler foreskriver. Se OPKL § 2, ML § 62, stk. 4 og LAL § 10. Baggrunden for bestemmelsen er, at staten ønsker at begrænse sine tab mest muligt. Reglerne er derfor rettet mod de virksomheder, hvis personkreds tidligere har været i restance til det offentlige.

Virksomheder, der anmelder sig til momsregistrering, hvor omsætningen forventes at ligge mellem 1 - 15 mio. kr., bliver som udgangspunkt registreret, så de skal angive og betale momsen kvartalsvis. Det betyder, at virksomheden skal angive og betale moms 1 måned og 10 dage efter, at afgiftsperioden (kvartalet) er udløbet.

Hvis virksomheden bliver pålagt forkortet afregning, skal den angive og betale momsen månedsvis. Fristen for angivelse og betaling er 15 dage efter momsperiodens udløb.

For at kunne betinge fx momsregistrering af forkortet afregning skal både de objektive og de subjektive betingelser i OPKL § 11 stk. 2 være opfyldt. Se afsnit G.A.3.3.1.2 Betingelser for forkortet afregning eller krav om sikkerhed Betingelser for forkortet afregning eller krav om sikkerhed.

Et pålæg om forkortet afregning har virkning fra den 1. i måneden, efter at skyldner har modtaget pålægget. Momsen for tidligere afgiftsperioder, som endnu ikke er angivet og betalt, skal angives og betales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode. Hvis momsen for den tidligere afgiftsperiode efter de almindelige regler skal angives og betales på et tidligere tidspunkt, skal den dog stadig angives og betales på dette tidligere tidspunkt.

I stedet for at anvende en forkortet afregningsperiode kan virksomheden vælge at stille sikkerhed for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer vedrørende moms og skatter, samt det forventede tilsvar for en tremåneders periode.

Eksempel: Forkortet afregningsperiode

En virksomhed anmelder sig til registrering for moms pr 1. januar, hvor afregningsperioden efter virksomhedens omsætning som udgangspunkt er kvartalsafregning.

Den kvartalsafregnende virksomhed skal angive og betale moms for 1. kvartal 1 måned og 10 dage efter afregningsperiodens udløb, dvs. den 10. maj.

Hvis virksomheden er pålagt forkortet afregning, skal virksomheden angive og betale momsen 15 dage efter momsperiodens udløb. Momsen for januar måned skal derfor angives og betales den 15. februar. 

Sikkerhedsstillelse efter opkrævningsloven "trap"

Når en virksomhed anmelder sig til registrering, kan SKAT betinge registreringen af, at virksomheden stiller betryggende sikkerhed for nye restancer, der frygtes at kunne opstå i den virksomhed, der anmelder sig til registrering.

Krav om sikkerhedsstillelse kan anvendes, når virksomheden anmelder sig til registrering efter de skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter opkrævningsloven, dvs.

  • momsloven
  • kildeskatteloven
  • arbejdsmarkedsbidragsloven
  • lønsumsafgiftsloven
  • punktafgiftslovene.

Hertil kommer også, at en eventuel selskabsskatterestance, der måtte opstå, kan dækkes ind af den krævede sikkerhed.

For at kunne betinge fx momsregistrering af sikkerhedsstillelse skal både de objektive og de subjektive betingelser i OPKL § 11 stk. 2 være opfyldt. Se afsnit G.A.3.3.1.2 Betingelser for forkortet afregning eller krav om sikkerhed Betingelser for forkortet afregning eller krav om sikkerhed.

Når det vurderes, om betingelserne er opfyldt, skal det samlede beløb, i modsætning til selve beregningen af sikkerheden, være et nettobeløb, hvor der bortses fra renter og gebyrer og eventuelle bøder.

>Om SKATs mulighed for at pålægge virksomheder fra andre EU-lande samt Grønland, Færøerne, Island og Norge, der ikke er etableret her i landet, og som anmeldes til registrering, at stille sikkerhed for momsregistrering, se afsnit D.A.14.1 Registrering af virksomheder med leverancer ML § 47 og nedenfor.<

 

Nægtelse af registrering "træsko"

Hvis sikkerheden ikke stilles rettidigt efter OPKL § 11, stk. 2, kan SKAT nægte virksomheden registrering. Se OPKL § 11, stk. 9, 2. pkt.

"Træskoregisteret"

Virksomheder, der er blevet nægtet registrering, fordi de ikke har stillet den krævede sikkerhed, skal registreres i SKATs såkaldte "træskoregister".

Registeret omfatter alle registreringsnægtelser, dvs. både selskaber og enkeltmandsvirksomheder, og både efter OPKL § 11 og ML § 62 a.

Formålet med registeret er at lette SKATs administration af virksomheder, der er nægtet registrering. Registeret skal sikre, at en virksomhed, der allerede er nægtet registrering, ikke kan opnå registrering ved behandling af en ny registreringsanmodning, hvor virksomhedens hjemsted er ændret.

Registerets oplysninger

Registeret må kun indeholde oplysninger om personer

  • der er nægtet registrering
  • der med deres tilstedeværelse i den virksomhed, der er nægtet registrering, udløste kravet om sikkerhedsstillelse efter OPKL § 11, stk. 2.

Registeret indeholder identifikationsoplysninger, dvs. navne- og adresseoplysninger samt identifikationsnummer (CVR og CPR-nummer) på juridiske og fysiske personer, der enten ejer en personlig virksomhed eller står bag et selskab.

Registeret indeholder administrative oplysninger herunder

  • hvilket skattecenter har truffet afgørelse om nægtelsen
  • sagens journalnummer
  • dato for afgørelsen.

Hvis registreringsnægtelsen er sket med baggrund i OPKL § 11, stk. 2, skal både virksomheden og den eller de personer, der har udløst kravet om sikkerhedsstillelse, indberettes til træskoregisteret.  

Registrering i træskoregisteret er omfattet af PDL §§28-30. Det betyder, at SKAT skal oplyse fysiske personer om

  • at de er registreret i registeret
  • formålet med registreringen
  • den dataansvarliges identitet
  • alle andre oplysninger, der i den konkrete sag er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser.

Hvis virksomheden i forbindelse med registreringsanmeldelsen repræsenteres af den fysiske person, der udløser kravet om sikkerhedsstillelse, bør SKAT gøre opmærksom på, at personen registreres i "træskoregisteret" i selve den afgørelse, hvori nægtelsen meddeles.

Oplysningen skal slettes senest 5 år efter udløbet af det år, hvori afgørelsen om registreringsnægtelsen har fået virkning.

Virksomheden skal dog straks slettes af registeret, hvis virksomheden

  • senere stiller den krævede sikkerhed eller
  • får medhold i en klage over kravet om sikkerhedsstillelse og derfor kan registreres uden sikkerhedsstillelse.

Særligt om sikkerhedsstillelse i forbindelse med indeholdelsespligt

Efter de gældende regler skal en virksomhed anmelde sig til registrering som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag senest 8 dage efter, at indeholdelsespligten er indtrådt.

Der kan derfor forekomme tilfælde, hvor en virksomhed, på trods af at den er nægtet registrering, i en kortere periode uden at overtræde nogen regler har været både berettiget og forpligtet til at opkræve og afregne A-skat og AM-bidrag. Der kan være indgået ansættelseskontrakter med længere opsigelsesvarsler. Hvis virksomheden i forbindelse med anmodning om registrering bliver nægtet registrering, skal virksomheden have en midlertidig registrering til afvikling.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter mv., (opkrævningsbekendtgørelsen), at SKAT i denne situation fastsætter den kortest mulige periode til virksomhedens afvikling af allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold. Se opkrævningsbekendtgørelsens § 6. 

I afviklingsperioden skal virksomheden anvende en afregningsperiode, der fastsættes af SKAT, og virksomheden skal senest den 3. hverdag efter hver afregningsperiodes udløb indbetale de indeholdte beløb. Indbetalingsfristen kan afkortes yderligere efter opkrævningsbekendtgørelsen § 6, stk. 3.

Sikkerhed for visse udenlandske virksomheder

SKAT stiller som udgangspunkt ikke krav om sikkerhed, i forbindelse med at virksomheder, som

  • ikke er etableret i Danmark og
  • er hjemmehørende i EU, Grønland, Færøerne, Island og Norge,

anmelder sig til registrering. Se ML § 62 a.

Der kan dog være tilfælde, hvor SKAT konkret vurderer, at det vil indebære nærliggende risiko for tab at undlade krav om sikkerhed.

Skønnet skal være baseret på væsentlige konkrete forhold om den pågældende virksomhed. Til brug for denne vurdering vil SKAT bede om at få oplyst virksomhedens momsregistreringsnummer i hjemlandet samt få økonomiske oplysninger om virksomheden.

Hvis virksomheden

  • ikke er i stand til at give konkrete oplysninger om virksomhedens solvens eller
  • faktisk er insolvent eller
  • har unddraget sig betaling af væsentlige afgiftsbeløb her i landet eller i udlandet

kan SKAT pålægge virksomheden at stille sikkerhed som betingelse for registrering.

Sikkerheden skal stilles for et beløb, der svarer til det forventede tilsvar i en tremåneders periode, dog mindst 15.000 kr. Se ML § 62 a, stk. 3. 

Der kan stilles sikkerhed i de samme aktiver, som der kan efter OPKL §11. Se afsnit G.A.3.3.1.5 Sikkerhedens art samt anvendelse og frigivelse af sikkerheden om sikkerhedens art. Der er udarbejdet et paradigma til brug for sikkerhedsstillelse med en bankgaranti.

Sikkerhedsstillelse skal normalt ophøre efter 12 måneder, hvis virksomheden har betalt rettidigt mv. til staten. SKAT kan dog kræve sikkerhedsstillelsen forlænget ud over de 12 måneder, hvis SKAT på baggrund af konkrete oplysninger skønner, at undladelsen af at stille sikkerhed vil indebære en nærliggende risiko for momstab.

Hvis virksomheden ikke stiller den krævede sikkerhed, nægtes registrering, og det vil være strafbart at drive virksomheden. Se ML § 81, stk. 3.

Sikkerhedsstillelse efter anden lovgivning

Se følgende afsnit for regler om sikkerhedsstillelse efter anden lovgivning:

Momslovens § 63 - tilbageholdelse af negative tilsvar med henblik på modregning i momskrav

Såfremt det ved momsregistreringen konstateres, at

  • en ejer eller stifter af virksomheden tilhører den personkreds, der er nævnt i OPKL § 11, stk. 2 og 4, og
  • SKAT vurderer, at der er en nærliggende risiko for tab vedrørende skatter og afgifter m.v.,

kan beløb, der skal angives i det første registreringsår, og som skulle have været udbetalt efter OPKL § 12, stk. 1, overføres til de følgende afgiftsperioder i op til et år fra registreringstidspunktet.

I denne periode modregnes momskrav efter ML § 56, stk. 1. 4. pkt., heri.

Afgørelsen om et sådant tilbageholdelsesforbehold skal træffes i forbindelse med momsregistreringen.

Bestemmelsen blev indført ved § 4, nr. 1, i lov nr. 947 af 20. december 1999 (Svigbekæmpende foranstaltninger m.v.) og har navnlig til formål at bekæmpe svig i form af momskarruseller mv.

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.