Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.7.5 Behandling af sager om gældssanering

Indhold

Afsnittet handler om gældssaneringssagens behandling, virkningen af proklama, anmeldelse af krav mv.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning af gældssaneringssag
  • Arrest og udlæg kan ikke foretages
  • Præklusivt proklama
  • Anmeldelse af krav
  • Pantefordringer
  • Statusoversigt
  • Nægtelse af gældssanering
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Indledning af gældssaneringssag

En gældssaneringssag anses for at være indledt, når skifteretten har truffet afgørelse herom. Se KL § 206.

Arrest og udlæg kan ikke foretages

Fra gældssaneringssagens indledning og indtil dens slutning kan der ikke foretages arrest eller udlæg i skyldners aktiver, og skyldners ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog kun for de fordringer, som er omfattet af en kendelse om gældssanering. Se KL § 207, stk. 1.

Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som ved kendelse om gældssanering bortfalder efter samme regler som for udlæg i tilfælde af konkurs. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Se KL § 207, stk. 2.

Selv om der er indledt gældssaneringssag, kan RIM foretage udlæg for krav, der ikke er omfattet af gældssaneringen, fx krav stiftet efter skæringsdagen, dvs. indledningen. Se KL § 199.

Indledningen af en gældssaneringssag begrænser ikke muligheden for at begære skyldner konkurs.

Præklusivt proklama

Ved lov nr. 365 af 24. maj 2005 er der indført præklusivt proklama i sager om gældssanering. Det betyder, at fordringer bortfalder, hvis de ikke anmeldes over for skifteretten inden en angiven frist. 

Proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens indledning. Se KL § 208.

Hensigten med proklama er at sikre, at forudsætningerne for den afdragsordning, som skifteretten i henhold til skyldnerens forslag efter KL § 216, stk. 3, fastsætter for skyldnerens afvikling af den bestående gæld, ikke ændres væsentligt som følge af, at der efterfølgende rettes krav mod skyldneren, som ikke er medtaget i skyldnerens forslag til gældens sanering.

Reglerne er udformet, så de i videst muligt omfang svarer til reglerne om præklusivt proklama i DSL kap. 20. Eftersom reglerne skal regulere forskellige situationer og dermed varetage forskellige hensyn, er visse forskelle i reglerne dog påkrævet.

Det skyldes bl.a., at visse fordringshavere i sager om gældssanering erfaringsmæssigt ikke ønsker at anmelde mindre fordringer, der kun må forventes at blive dækket med en minimal dividende. Årsagen hertil kan være, at de omkostninger, som fordringshaverne har ved behandling af sagen, kan overstige det forventede modtagne beløb.

Reglerne om præklusivt proklama i sager om gældssanering er derfor indrettet, så disse fordringer også prækluderes, selv om de er kendte af skyldneren og skifteretten. Reglerne er desuden indrettet, så den videre sagsbehandling ikke skal afvente svar fra alle kendte fordringshavere.

Proklamaets indhold 

Ved proklama indrykker skifteretten en bekendtgørelse i Statstidende, der skal indeholde

  • oplysning om skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato samt navn og adresse på en eventuel personligt ejet virksomhed og dennes CVR-nr.
  • opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til at anmelde fordringen inden 8 uger efter bekendtgørelsen
  • oplysning om en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
  • oplysning om retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter KL § 208 b, stk. 1.

Se KL § 208, stk. 2.

Genpart af bekendtgørelsen skal straks sendes til alle fordringshavere, som skifteretten er eller bliver bekendt med. Se KL § 208, stk. 3.

Skifteretten sender straks efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere, se TL § 47 c, og fordringspanthavere, se TL § 47 d. Se KL § 208, stk. 5.

Udsendelsen af proklamaet til fordringshaverne skal kun betragtes som en "service" over for kendte fordringshavere, og manglende meddelelse har ingen retsvirkning for proklamaets præklusive virkning. Se fx UfR 2007, 23 ØLK.

Skifteretten eller dennes medhjælper skal undersøge tingbogen og andre kendte registre og underrette de heri nævnte fordringshavere om gældssaneringssagen. Disse fordringshavere er kendte, og skifteretten skal sende en genpart af bekendtgørelsen af proklama til de pågældende.

Skyldner skal medvirke til sagens oplysning 

Der påhviler samtidig skyldneren en pligt til loyalt at medvirke til gældssaneringssagens oplysning. Det betyder i denne sammenhæng, at skyldneren over for skifteretten skal give fyldestgørende oplysninger om alle kendte fordringshavere, herunder fordringshavere, der fx har solgt skyldneren genstande med ejendomsforbehold. Disse fordringshavere er derfor også i praksis kendte.

Skyldnerens økonomiske forhold påvirkes ikke af, om enkelte fordringshavere har sikret deres fordringer ved en panteret eller lignende, fordi dette kun har betydning for, hvilken dækning de enkelte fordringshavere modtager i gældssaneringssagen. Skyldneren har derfor som altovervejende hovedregel ikke nogen anledning til ikke at oplyse loyalt om alle panthavere mv. Har skyldneren imidlertid bevidst eller ved grov uagtsomhed undladt at oplyse skifteretten om enkelte fordringshavere, herunder fx fordringshavere, hvis fordringer er sikret ved pant, må gældssanering nægtes. Se § 212, stk. 1, nr. 2.

For professionelle kreditorer, som anvender Statstidende, er det tilstrækkeligt at indrykke bekendtgørelsen om proklama heri. Hvis det derimod antages, at der findes private kreditorer, som ikke kan ventes at få kendskab til gældssaneringssagen ved indrykning i Statstidende, kan skifteretten bestemme, at indkaldelsen også skal optages i et eller flere lokale eller almindeligt læste blade. Se KL § 208, stk. 4.

Anmeldelse af krav

Ifølge konkursloven skal anmeldelse af krav være skriftlig og angive fordringshaverens fordring og eventuelle krav på renter og omkostninger. En anmeldelse skal indeholde oplysning om

  • fordringens stiftelsestidspunkt
  • en postadresse, hvortil senere henvendelser kan sendes
  • en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan betales.

Se KL § 208 a.

En anmeldelse kan dog også fremsættes mundtligt ved et møde i skifteretten eller ved et møde hos skifterettens medhjælper, fordi det forudsættes, at anmeldelsen i disse tilfælde tilføres gældssaneringssagens akter. Et sådant eventuelt personligt fremmøde skal dog også ske inden for proklamafristen.

Selv om en anmeldelse ikke indeholder de nævnte oplysninger, indebærer den - hvis den i øvrigt lever op til de krav, der stilles til en anmeldelse - at kravet må anses for anmeldt i gældssaneringssagen og dermed ikke bliver prækluderet.

Vedrørende SKATs anmeldelse af krav henvises til afsnit G.A.3.1.7.6 RIMs opgaver ved gældssaneringssager

Foreløbig anmeldelse

Hvis en fordring ikke kan opgøres endeligt, skal der inden udløbet af anmeldelsesfristen indgives en foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af fordringens størrelse. Se KL § 208 a, stk. 2.

Kreditor bundet af skønsmæssige angivelser

Kreditor er ved proklamafristens udløb bundet af den skønsmæssige angivelse af fordringens størrelse. Hvis fordringshaveren derfor efterfølgende konstaterer, at fordringen er anmeldt med et for lavt beløb, er fordringshaveren afskåret fra at gøre dette yderligere beløb gældende. En meddelelse, hvor det blot forbeholdes, at der kan være en fordring, er ingen foreløbig anmeldelse og medfører derfor præklusion af en eventuel fordring.

Hvis en anmeldelse indsendes i to eksemplarer, tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen. Se KL § 208 a, stk. 3.

Ikke rettidigt anmeldt 

Hvis en fordring, som er omfattet af gældssaneringssagen efter KL § 199, stk. 1, ikke anmeldes rettidigt efter KL § 208, stk. 2, nr. 2, så bortfalder retten til dækning, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering. Se KL § 208 b, stk. 1.

Slutter gældssaneringssagen, uden at skyldneren får en gældssanering, har det ingen retsvirkning, at en fordringshaver ikke har anmeldt sin fordring rettidigt.

Pantefordringer 

Hvis kreditors krav er sikret ved et gyldigt pant, sker der ikke præklusion af kravet i det omfang pantet dækker fordringen. Se KL § 208 b, stk. 2. Pantefordringer er ligeledes ikke omfattet af de krav, der kan gældssaneres. Se KL § 199, stk. 2.

Panthaverne bindes derimod af kendelsen for den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke til sin tid måtte blive dækket af pantet. Se KL § 199, stk. 2, 2. pkt. Dette indebærer, at en fordringshaver først kan vide, om der bliver en restfordring at anmelde i gældssaneringssagen, når pantet realiseres.

Reglen medfører, at den panthaver, der ikke mener at have (fuld) dækning for den fordring, der er sikret ved pantet, må anmelde den personlige fordring inden fristen på 8 uger. Se KL § 208, stk. 2, nr. 2.

I denne situation har panthaveren krav på at få dækket den udækkede del af sin fordring med samme procent, som de øvrige fordringer er nedsat til i gældssaneringssagen.

Dette gælder, selv om restkravet, der vel at mærke skal have været anmeldt inden udløbet af 8 ugers fristen, først gøres gældende flere år efter kendelsen om gældssanering eller efter udløbet af afdragsperioden.

Hvis panthaveren ikke har anmeldt den personlige fordring inden den angivne frist, kan panthaveren ikke kræve gældssaneringsdividende af restfordringen, hvis det senere konstateres, at pantets værdi ikke kan dække fordringen.

Har panthaver anmeldt for meget, må der ske tilbagebetaling af den dividende, der måtte være modtaget af den for meget anmeldte fordring. Har han anmeldt for lidt, rammes han af præklusionsreglen i KL § 208 b, stk. 1. Panthaver er derfor nødt til at give et så kvalificeret bud som muligt på, hvor stor hans restfordring vil blive.

Anmeldelse af den personlige fordring i denne situation medfører ikke, at der under gældssaneringssagen skal afsættes eventualdividende til den mulige restfordring, dvs. den del af fordringen, der ikke kan dækkes af pantets værdi. Anmeldelsen er derfor kun en betingelse for, at fordringshaveren senere kan gøre restkravet gældende, hvis det viser sig, at pantets værdi ikke strækker til dækning af fordringen.

Lån mod lønforskrivning og beboerindskudslån

Efter retspraksis er et krav, der er opstået som følge af lån mod lønforskrivning efter tjenestemandslovens § 57, ikke omfattet af KL § 199, stk. 2. Dermed er kravet ikke blandt de krav, der er omfattet af gældssaneringen. Se UfR 1991, 49 ØLD.

Det samme gælder for krav i anledning af et beboerindskudslån efter boligstøttelovens §§ 56-57. Se UfR 1998, 353 ØLD.

Lån efter tjenestemandsloven og beboerindskudslån er ikke omfattet af noget offentligt register, og skifterettens medhjælper kan derfor ikke umiddelbart konstatere, om fordringerne eksisterer, medmindre skyldneren oplyser om dem. Medhjælperen må derfor undersøge, om der eksisterer sikrede fordringer af denne karakter, hvis de konkrete omstændigheder tyder på det, fx hvis skyldner er tjenestemand.

Ejendomsforbehold

Fordringer, som er sikret ved ejendomsforbehold, er heller ikke omfattet af de krav, der omfattes af gældssaneringen. Er skyldneren forbruger, har den, der har solgt en genstand med ejendomsforbehold, som udgangspunkt ikke krav på yderligere betaling, hvis genstanden tages tilbage. Se kreditaftalelovens § 41, stk. 1. Dette skyldes, at en sælger, der har taget ejendomsforbehold kun har krav på yderligere betaling, hvis det solgtes værdi ved tilbagetagelsen er mindre end ejendomsforbeholdssælgers krav, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Dette kan navnlig blive aktuelt, hvis forbrugeren har udvist forsømmelighed ved brugen eller opbevaringen af det købte eller har lagt hindringer i vejen for tilbagetagelsesforretningen.

Betingede fordringer 

Hvis en anmeldt fordring er betinget, bortfalder retten til dækning af fordringen, når sagen er sluttet med en afgørelse om gældssanering efter KL § 218, stk. 1. Dette gælder, hvis betingelsen ikke er indtrådt på det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering. Se KL § 208 b, stk. 3.

Betingede fordringer er navnlig kautions- og garantiforpligtelser, men bestemmelsen gælder også for andre typer af fordringer med disse karakteristika. Hvis en kautionsforpligtelse fx er anmeldt i gældssaneringssagen inden anmeldelsesfristens udløb, kan en fordring, der udspringer heraf, kun gøres gældende, hvis den aktualiseres og anmeldes i sagen, inden der afsiges kendelse om gældssanering. Hvis fordringen aktualiseres i perioden mellem det tidspunkt, hvor der afsiges kendelse om gældssanering, og udløbet af kærefristen i KL § 218, stk. 1, kan fordringen ikke gøres gældende. Dette gælder også, hvis kendelsen om gældssanering bliver stadfæstet efter kære.

Tilfælde, hvor en bortfaldet fordring kan gøres gældende med sit fulde beløb

En fordring, der er prækluderet efter KL § 208 b, stk. 1, kan gøres gældende med det fulde beløb over for skyldneren, hvis

  • gældssaneringen ophæves efter KL § 229,
  • skyldnerens bo tages under konkursbehandling,
  • skyldneren får stadfæstet en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller
  • hvis skyldneren på ny meddeles gældssanering efter KL § 230.

Se KL § 208 b, stk. 4.

I disse tilfælde kan fordringer, der er prækluderede efter KL § 208 b, stk. 1, gøres gældende mod skyldneren på lige fod med de fordringer, der var indeholdt i gældssaneringen, hvis disse fordringer i en ny insolvensbehandling kan gøres gældende mod skyldneren med deres fulde beløb. Se KL § 230 og UfR 2002, 2275 H.

Dette er fx tilfældet, hvis der indledes en ny sag om gældssanering for en skyldner inden udløbet af afdragsperioden i skyldnerens tidligere gældssaneringssag.

Hvis skyldnerens bo fx tages under konkursbehandling, efter at der er afsagt kendelse om gældssanering har de fordringshavere, der er omfattet af gældssaneringskendelsen, krav på udlæg i forhold til fordringernes oprindelige beløb, uden hensyn til den skete nedskrivning. Dog skal der ske fradrag af eventuelle afbetalinger. Se KL § 230, 1. pkt. Udlægget i konkursboet i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldet efter KL § 229. Se KL § 230, 2. pkt.

Fordringen kan først gøres gældende på ny, når der afsiges kendelse om gældssanering mv. I praksis er det dog også en betingelse, at de krav, der blev prækluderet i gældssaneringssagen, anmeldes rettidigt i fx en ny gældssaneringssag.

Fordringer, der bestrides af skyldner 

Fordringer, der bestrides af skyldneren, behandles foreløbig, som om de ikke var bestridt. Se KL § 209, stk. 1.

Hvis skyldneren bestrider en fordring, der er anmeldt rettidigt, skal skifteretten meddele dette til fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde. Se KL § 209, stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysning om retsvirkningen efter KL § 209, stk. 3.

Bestrider skyldneren en anmeldt fordring, bortfalder retten til dækning af fordringen, hvis fordringshaveren ikke har anlagt sag om fordringen inden 3 måneder fra skifterettens underretning til fordringshaveren. Se KL § 209, stk. 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med KL § 216, stk. 4, hvorefter der ved fastlæggelse af skyldnerens afdragsordning skal afsættes midler til dækning af en fordring, som er bestridt af skyldneren. Kendelsen skal samtidig angive, hvordan de afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, hvis der ikke anlægges sag om fordringen, eller hvis det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består.

Fastslås det ved dom eller forlig, at fordringen består, betragtes sagsomkostninger, der pålægges skyldneren, som stiftet på samme tidspunkt som fordringen. Se KL § 209, stk. 4. Dette medfører i praksis, at fordringshaveren kun modtager dividende af eventuelle sagsomkostninger pålagt skyldneren, selvom fordringshaveren får medhold. Reglen har til formål at hindre, at skyldneren efter en retssag om en bestridt fordring på ny befinder sig i en håbløs økonomisk situation på grund af pålagte sagsomkostninger.

Tilkendes skyldneren sagsomkostninger, skal de ikke fordeles mellem fordringshaverne i gældssaneringssagen, da det må antages, at de modsvarer faktisk afholdte udgifter.

Hvis gældssaneringssagen ikke sluttes med kendelse om gældssanering, påvirkes fordringshaverens retsstilling ikke, selv om der ikke rettidigt er anlagt sag. Se henvisningen i KL § 209, stk. 5 til KL § 208 b, stk. 1. Det samme gælder, hvis

  • kendelsen om gældssanering ophæves efter KL § 229
  • skyldnerens bo tages under konkursbehandling
  • skyldneren får stadfæstet en tvangsakkord, eller
  • skyldneren på ny meddeles gældssanering.

Se KL § 230.

I de tilfælde, hvor skyldneren må anses for uden rimelig grund at bestride en eller flere anmeldte fordringer, kan dette efter omstændighederne medføre, at skyldneren må nægtes gældssanering. Dette kan fx være tilfældet, hvis skyldnerens bestridelse må antages at have karakter af chikane. Se KL § 212, stk. 1, nr. 2.

Statusoversigt

Det materiale, som skifteretten skal tilvejebringe for at bedømme, om gældssanering skal meddeles, er nævnt i KL § 210.

Skifteretten udarbejder en oversigt over skyldnerens aktiver og passiver. Denne statusoversigt skal indeholde:

  • En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aktiverne er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret.
  • Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse og alder, eventuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald efter KL § 200, stk. 1. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom.

Se KL § 210, stk. 1.

Redegørelse

Skifteretten udarbejder en redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation, ligesom det anføres, om der foreligger dispositioner, som bør søges omstødt. Se KL § 210, stk. 2.

Oplysning fra kommunen om sociale forhold

Skifteretten kan anmode kommunen om at fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen, herunder om kommunens muligheder for med rådgivning at bistå skyldneren under afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå. Se KL § 210, stk. 3.

Desuden kan det ofte være hensigtsmæssigt, at RIM retter henvendelse til den sociale forvaltning, så offentlige instanser ikke kommer til at modarbejde hinanden ved at stille for strenge krav/betingelser for at få afviklet en restance.

Tilsvarende kan der i samarbejde med kriminalforsorgsmyndighederne skabes samlede løsninger i resocialiseringssituationer.

Frist for at tilvejebringe oplysningerne

De nævnte oplysninger i KL § 210, stk. 1-3 skal foreligge snarest muligt efter udløbet af proklamafristen på 8 uger. Se KL § 210, stk. 4.

Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder oplysninger

Skifteretten har hjemmel til at indhente oplysninger til brug for gældssaneringssagens behandling hos offentlige myndigheder, herunder SKAT. Se KL § 211.

Nægtelse af gældssanering 

Efter at gældssaneringssagen er indledt, er de betingelser, som skifteretten kan nægte gældssanering under, angivet i KL § 212.

Skifteretten kan herefter nægte gældssanering under samme betingelser som ovenfor anført om KL § 205 om nægtelse af at indlede gældssaneringssag. Desuden kan skifteretten nægte gældssanering, hvis skyldner ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning.

Illoyalitet kan fx foreligge, hvis skyldneren holder momenter af væsentlig betydning skjult for skifteretten, herunder undlader at oplyse om alle aktiver eller mulige fremtidige indtægter.

Herunder hører tilfælde, hvor skyldner har

  • nægtet at udtale sig
  • fortiet oplysninger
  • givet bevidst urigtige oplysninger
  • forsøgt at gemme aktiver eller at begunstige enkelte kreditorer på utilbørlig måde.

I en sag fandt Østre Landsret, at skifterettens kendelse om gældssanering skulle ophæves, fordi skyldneren siden gældssaneringssagens begyndelse var blevet pålagt tre bøder, ligesom skifteretten ikke havde fået oplysning om, at skyldneren havde ejerskabet til to biler. Se SKM2010.121.ØLR.

I en anden sag fandt Vestre Landsret, at skyldneren under gældssaneringssagen havde fortiet væsentlige oplysninger af betydning for vurderingen af, om betingelserne for gældssaneringen var opfyldt. Skyldner havde ikke oplyst, at han forud for gældssaneringssagens indledning havde indgået ægteskab, samt at han midlertidigt var fraflyttet til udlandet. Landsretten ophævede derfor skifterettens gældssaneringskendelse. Se SKM2012.467.VLR.

Skyldner skal have besked om, hvilke omstændigheder der kan føre til nægtelse af gældssaneringen, efter den er indledt. Hvis skifteretten nægter gældssanering, skal han have lejlighed til at udtale sig herom.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 2002, 2275 H

Ny gældssanering for skyldner omfattede også de tidligere anmeldte krav, fratrukket de betalte afdrag. Skyldner blev uarbejdsdygtig som følge af sygdom og kunne derfor ikke opfylde den tidligere gældssanering.

 

Landsretsdomme

SKM2012.467.VLR

Gældssaneringskendelse ophævet da skyldner havde fortiet, at han inden gældssaneringssagens indledning havde indgået ægteskab, samt at han midlertidigt var fraflyttet til udlandet.

SKM2010.121.ØLR

Gældssanering ophævet på grund af tre nye parkeringsbøder efter sagens påbegyndelse, ligesom skyldner ikke havde oplyst om ejerskabet til to biler.

 

UfR 2007, 23 ØLK

Præklusivt proklama har retsvirkning fra tidspunktet hvor dette er indrykket i Statstidende. Manglende meddelelse til de enkelte fordringshavere pr. brev ændrer ikke dette.

 

UfR 1998,353.ØLD

Boboerindskudslån ikke omfattet af gældssanering.

 

UfR 1991, 49 ØLK

Tilbagebetalingskrav på lån til en tjenestemand var ikke omfattet af gældssaneringen efter princippet i KL § 199, stk. 2. Kravet blev anset som et pantesikret krav, og skulle derfor holdes udenfor gældssaneringssagen. Den månedlige ydelse skulle indeholdes i hans løn og udbetales til Tjenestemændenes Låneforening.

 
Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.