Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.7.16 Gældssanering i forbindelse med konkurs

Indhold

Afsnittet handler om muligheden for at opnå gældssanering i forbindelse med konkurs for skyldneren.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om gældssanering i konkurs
  • Betingelserne for gældssanering i konkurs
  • Tilsidesættelse af pligter over for det offentlige
  • Uforsvarlig virksomhedsledelse
  • Gældens alder
  • Andre omstændigheder
  • Anden eftergivelsesmulighed
  • Gældssaneringskarantæne på 10 år
  • Kun fysiske personer
  • Erhvervsmæssig virksomhed
  • Tidspunktet for afsigelsen af kendelse om gældssanering
  • De omfattede fordringer i gældssanering i konkurs.

Generelt om gældssanering ved konkurs

Anvendelsesområdet for reglerne om gældssanering i konkurs er ved lov nr. 365, af 24. maj 2005 udvidet til at omfatte en række yderligere situationer, hvor der ansøges om gældssanering i forbindelse med en konkursbehandling.

Reglerne findes i KL kap. 29 og gælder, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling i et konkursbo, og konkursbehandlingen vedrører

  • skyldneren
  • skyldnerens ægtefælle eller samlever, hvis skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for gæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved erhvervsmæssig virksomhed, eller
  • et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.

Se KL § 231, stk. 1.

Muligheden for gældssanering gælder, uanset om boet sluttes efter KL § 143, hvor der ingen midler er i boet, eller med regnskab og udlodning efter KL §§ 151-152.

Skifteretten kan undtagelsesvist anvende reglerne i kapitel 29, selv om skyldneren indgiver begæring på et senere tidspunkt end boets afsluttende skiftesamling. Se KL § 231, stk. 3.

Gældens oprindelse

Det er uden betydning, om den uoverskuelige gældsbyrde stammer fra en erhvervsvirksomhed, som er drevet i skyldnerens eget navn eller i ægtefællens eller samleverens navn. Se KL § 231, stk. 1, nr. 2. Den erhvervsmæssige virksomhed skal have været ægtefællens eller samleverens hovedbeskæftigelse.

Hobbyvirksomhed mv.

Virksomheder af mere hobbybetonet karakter giver ikke skyldneren eller dennes ægtefælle eller samlever mulighed for at få gældssanering efter reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs.

Det samme gælder i de tilfælde, hvor en lønmodtager har pådraget sig gæld ved fejlslagne investeringsprojekter, fx ved tegning af anparter uden sammenhæng med skyldnerens erhvervsudøvelse.

Bestemmelsen stiller krav om, at skyldnerens gæld hovedsageligt skal stamme fra erhvervsmæssig virksomhed eller sikkerhedsstillelse herfor. Stammer gælden ikke i det væsentlige fra sådanne forpligtelser, men har gælden derimod karakter af forbrugsgæld eller lignende, er skyldneren henvist til at søge gældssanering efter de almindelige gældssaneringsregler.

Forskellige gældsposter

I de tilfælde, hvor skyldnerens gæld er af "blandet" karakter, så der både eksisterer gæld, som har karakter af forbrugsgæld, og gæld fra erhvervsmæssig virksomhed eller sikkerhedsstillelse herfor, beror det på en konkret vurdering, om kravet er opfyldt. Ved denne vurdering må der foretages en konkret afvejning af størrelsen af den gæld, som knytter sig til den erhvervsmæssige virksomhed og skyldnerens øvrige gæld. Herunder må der foretages en vurdering af, om skyldneren eller dennes nærstående har trukket store lønindtægter ud af en virksomhed etableret i selskabsform, og om en personligt ejet virksomheds kassekredit har været anvendt til køb af private forbrugsgoder eller almindelige dagligdagsindkøb uden forbindelse til virksomhedens drift og lignende. Betingelsen er sædvanligvis opfyldt, hvis væsentligt mere end halvdelen af skyldnerens gæld stammer fra erhvervsvirksomhed.

Kendelse om gældssanering er betinget af, at ægteskabet og/eller samlivet bestod enten på det tidspunkt, hvor skyldneren påtog sig at hæfte for den erhvervsmæssige gæld, eller består på det tidspunkt, hvor skyldneren indgiver begæring om gældssanering i forbindelse med konkurs.

Reglerne i kap. 29 anvendes desuden, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering inden fire uger efter stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag. Rekonstruktionsforslaget skal indeholde bestemmelse om tvangsakkord for et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for selskabets gæld.

Gældssanering i konkurs kan desuden komme på tale, hvis

  • skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssanering, tages under konkursbehandling
  • skyldneren indgiver begæring om gældssanering, og der samtidig efter reglerne i kap. 29 behandles en begæring om gældssanering for skyldnerens ægtefælle eller samlever.

Bestemmelsen i KL § 231, stk. 2, nr. 2, skal sikre, at der i de såkaldte "dobbeltsaneringssager", dvs. den situation, at begge ægtefæller eller samlevere får behandlet en ansøgning om gældssanering på samme tidspunkt, er mulighed for, at begge ansøgeres begæringer om gældssanering kan behandles efter de samme regler. Kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs kan kun afsiges efter denne bestemmelse, hvis parterne på kendelsestidspunktet har fælles husstand, og der derfor skal udarbejdes et fælles husstandsbudget.

Betingelserne for gældssanering i konkurs

I det følgende beskrives både den økonomiske og de subjektive betingelser for gældssanering i konkurs.

Den økonomiske betingelse

Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering hvis

  • skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser ("kvalificeret insolvens"), og
  • det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Bestemmelsen svarer til betingelserne for at få almindelig gældssanering, og der er derfor ikke tilsigtet nogen ændring i den vurdering, som skifteretten skal foretage af skyldnerens insolvens. Det er derfor fortsat en betingelse for gældssanering, at skyldneren er håbløst forgældet. Se KL § 231 a, stk. 1.

Det er i praksis oftest ret åbenbart, at den konkursramte skyldner opfylder betingelsen om at være håbløst forgældet. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme grænsetilfælde, hvor skønnet over den fremtidige indtægt er så usikkert, eller hvor restgælden efter konkursen er så lille, at skyldneren ikke har løftet beviset for at være håbløst forgældet.

I de tilfælde, hvor skyldneren har startet ny virksomhed, er prognosen over en fremtidig indtægt mere usikker end for en lønmodtager, men dette bør ikke i sig selv afskære den tidligere erhvervsdrivende skyldner fra at få gældssanering, fordi skyldneren ikke har bevist at være håbløst forgældet. I disse tilfælde skal der ikke lægges vægt på skyldnerens mere usikre forventninger til eller (positive) prognoser over den fremtidige indtægt. Den forventede indtægt må i stedet fastsættes mere skønsmæssigt og på baggrund af en relativt forsigtig vurdering, hvilket indebærer, at skyldneren lettere kan godtgøre betingelsen om ikke inden for de nærmeste år at have nogen udsigt til at kunne betale sine gældsforpligtelser.

En nærmere vurdering af, om skyldneren er kvalificeret insolvent, kan i reglen først foretages i forbindelse med konkursboets afslutning, fordi skifteretten næppe før op til tidspunktet herfor med større sikkerhed kan fastslå størrelsen af skyldnerens betalingsevne og resthæftelsen efter boets afslutning. De krav, som skifteretten stiller til beviset for skyldnerens kvalificerede insolvens, kan derfor efter omstændighederne være lavere ved indledning af en sag om gældssanering i forbindelse med konkurs end ved indledning af en almindelig gældssaneringssag.

Den subjektive betingelse

De subjektive betingelser for at få gældssanering efter reglerne i KL kap. 29, er de samme som ved almindelig gældssanering. Kravet om, at skyldners økonomiske situation skal være afklaret, skal dog ikke være opfyldt. Se KL § 197, stk. 2, nr. 2-6 og KL § 231 a, stk. 2, 1. pkt. Det betyder, at der kan afsiges kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs, selv om skyldnerens økonomiske forhold er usikre og uafklarede. Herved sikres det, at også skyldnere, der er berørt af et virksomhedssammenbrud, og som på afgørelsestidspunktet befinder sig i en økonomisk overgangsperiode efter en konkurs, har mulighed for at opnå en gældssanering.

Det følger dog af princippet om, at en gældssanering skal medføre en varig løsning af skyldnerens økonomiske situation, at væsentlige usikkerhedsmomenter om skyldnerens fremtidige økonomiske situation, som gør det uklart, om dette mål kan nås, fortsat udelukker gældssanering. Har skyldneren fx undladt at indgive selvangivelse, kan det normalt ikke afgøres, om der eventuelt udløses en restskat til skyldneren. Disse forhold medfører som hidtil, at skyldneren nægtes gældssanering.

Særligt for stiftelse af ny gæld gælder, at det forhold, at skyldneren har stiftet ny gæld, efter at der er indledt en sag om gældssanering, i praksis oftere kan være berettiget ved gældssanering i forbindelse med konkurs end ved almindelig gældssanering. Stiftelse af ny gæld, efter at der er indledt sag om gældssanering, indebærer normalt, at skyldneren skal betale renter af og eventuelt afdrage på denne gæld i den periode, hvor skyldneren også skal afdrage på den del af den gamle gæld, der fortsat består efter kendelsen om gældssanering. Dette medfører i praksis, at skyldneren kan betale en mindre dividende i gældssaneringssagen. Det bør derfor i almindelighed tale afgørende mod gældssanering, at der er stiftet ny gæld, efter at der er indledt sag om gældssanering, medmindre gælden er stiftet i forbindelse med skyldnerens nye erhvervsvirksomhed.

Herudover kan der ikke afsiges kendelse om gældssanering efter reglerne i KL kap. 29 hvis skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever, eller ledelsen i det selskab, der er omfattet af konkursbehandlingen har fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag, eller

  • i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregning af A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndigheder el. lign. eller
  • i øvrigt i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede den virksomhed, der er eller har været undergivet konkursbehandling, forsvarligt.

Se KL § 231 a, stk. 2, 2. pkt.

Tilsidesættelse af pligter over for det offentlige

Vurderingen af, om en tilsidesættelse af pligterne er væsentlig nok til at udelukke gældssanering, må bero på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder. Der er derfor ikke opstillet fastere kriterier for udøvelsen af dette skøn.

Fx bør ikke enhver formel overtrædelse af bogføringsreglerne føre til, at der ikke kan afsiges kendelse om gældssanering. Det er på den anden side heller ikke hensigten, at gældssanering kun skal være udelukket, hvis der er tale om en overtrædelse af straffelovens § 302 om særlig grove overtrædelser af bogføringsreglerne. Skyldneren bør dog som udgangspunkt være udelukket fra at få gældssanering, hvis virksomhedens bogføringsmateriale er bortkommet, og skyldneren ikke kan give en meget troværdig forklaring på, hvorfor det ikke umiddelbart er tilgængeligt for kurator. Se KL § 231 a, stk. 2, nr. 1.

Uforsvarlig virksomhedsledelse

Hvis virksomheden har ydet ulovlige aktionær- eller anpartshaverlån til selskabets aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller direktører, kan dette fx være uforsvarlig ledelse af virksomheden, så der ikke skal meddeles gældssanering. Se KL § 231 a, stk. 2, nr. 2.

Reglen kan desuden anvendes, hvis virksomheden har begunstiget eller forsøgt at begunstige enkelte kreditorer. Dette gælder dog kun i tilfælde, hvor dispositionen kan bebrejdes skyldneren eller den konkursramte virksomhed, som har foretaget dispositionen.

Gældens alder

Ligesom ved almindelig gældssanering, skal der ved gældssanering i konkurs lægges vægt på gældens alder. Se KL § 231 a, stk. 3.

I sager om gældssanering i forbindelse med konkurs forekommer det formentlig ret ofte, at hovedparten af gælden stammer fra perioden kort tid forud for indgivelse af en begæring om gældssanering. Hvis denne gæld er opstået som følge af en enkeltstående og nu overstået begivenhed, herunder fx en erhvervsvirksomheds konkurs, skal gældens alder tillægges mindre betydning ved vurderingen af, om gældssanering skal være udelukket.

Andre omstændigheder

Hvis der foreligger andre omstændigheder, som afgørende taler imod gældssanering, kan skifteretten nægte gældssanering. Se KL § 231 a, stk. 4.

Anden eftergivelsesmulighed

Det forhold, at skyldneren har mulighed for eftergivelse efter andre regler, skal ikke tages i betragtning ved afgørelse om gældssanering efter reglerne i kap. 29. Se KL § 231 a, stk. 5.

Bestemmelsen svarer til de "almindelige" gældssaneringsregler, idet der dog for disse anvendes udtrykket "eftergivelse efter andre regler" i stedet for "eftergivelse efter anden lovgivning". Dette er udtryk for, at der ved vurderingen af, om der kan meddeles gældssanering i forbindelse med konkurs, ikke skal tages hensyn til, om der kan ske gældseftergivelse efter andre regler i konkursloven, dvs. "almindelig" gældssanering efter kapitel 25-28.

Gældssaneringskarantæne på 10 år

Der kan ikke indledes en gældssaneringssag efter reglerne i kap. 29, hvis der inden for de seneste 10 år er afsagt kendelse om gældssanering for skyldneren. Se KL § 231 a, stk. 6.

Har skyldneren tidligere fået gældssanering efter de almindelige regler i KL kap. 25-28, gælder der ikke en sådan "karantæneperiode".

En skyldner, der tidligere er meddelt gældssanering i forbindelse med konkurs, må i en situation, hvor den pågældende før udløbet af "karantæneperioden" igen er blevet kvalificeret insolvent, i stedet indgive begæring om gældssanering efter de almindelige regler i kap. 25-28.

Kun fysiske personer

Lige som ved "almindelig" gældssanering kan gældssanering efter reglerne i KL kap. 29 kun afsiges for fysiske personer. Se KL § 231 a, stk. 7.

Erhvervsmæssig virksomhed

Hvis skyldners gæld ikke i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, kan skyldneren kun under særlige omstændigheder meddeles gældssanering efter reglerne om gældssanering i konkurs. Se KL § 231 b.

Er en lønmodtager under konkursbehandling, og er skyldnerens gæld i det væsentlige ikke-erhvervsmæssig, bør den pågældende i relation til en gældssanering ikke behandles anderledes end den skyldner, som ikke er gået konkurs. Udgangspunktet er derfor i denne situation, at der ikke kan meddeles gældssanering i konkurs på lempeligere betingelser og vilkår, end hvad der følger af reglerne om gældssanering uden for konkurs (de "almindelige" regler om gældssanering). Dette medfører bl.a., at der for den konkursramte lønmodtager, der ikke i det væsentlige har erhvervsmæssig gæld, normalt må stilles krav om, at skyldneren har afklarede økonomiske forhold, og at skyldneren skal afdrage på gælden i 5 år efter kendelsen om gældssanering.

Stammer skyldnerens gæld fra en kautionsforpligtelse for erhvervsmæssig gæld, må den betragtes som erhvervsmæssig i denne sammenhæng. Se KL § 231, stk. 1, nr. 2 og 3.

Som bestemmelsen er udformet, er der mulighed for undtagelsesvist at anvende reglerne om gældssanering i forbindelse med konkurs, selvom skyldnerens gæld ikke i det væsentlige er erhvervsmæssig. Undtagelsesbestemmelsen har navnlig til hensigt at sikre, at de betingelser, der gælder for gældssanering i forbindelse med konkurs, også kan gælde i tilfælde, hvor der samtidig behandles gældssaneringssag for to ægtefæller eller samlevere, hvoraf det kun er den ene, der i det væsentlige har erhvervsmæssig gæld. I modsat fald ville der kunne opstå situationer, hvor ægtefæller eller samlevere, som samtidig søger om gældssanering, skulle behandles efter forskellige regler.

Tidspunktet for afsigelsen af kendelse om gældssanering

Kendelse om gældssanering efter reglerne i kap. 29 kan tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning efter KL § 143 eller i forbindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning efter KL § 151. Se KL § 232 stk. 1-3.

Baggrunden for dette er, at det før dette tidspunkt ofte ikke er muligt at opgøre skyldnerens gæld. Bestemmelsen skal også sikre, at forholdene i det relevante konkursbo er afdækket i tilstrækkeligt omfang, så der er tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse om gældssanering. Der kan derfor i almindelighed ikke afsiges kendelse om gældssanering i forbindelse med konkurs, hvis skyldnerens gæld er pådraget i en virksomhed, hvor det i forbindelse med konkursbehandlingen konstateres, at ledelsen i et ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede den virksomhed, der er eller har været undergivet konkursbehandling, forsvarligt. Se KL § 231 a, stk. 2, 2. pkt. Denne betingelse forudsætter, at forholdene i virksomheden er undersøgt, inden der træffes afgørelse i gældssaneringssagen.

Skifteretten kan under særlige omstændigheder afsige kendelse om gældssanering på et tidligere tidspunkt end anført i KL § 232, stk. 1. Se KL § 232, stk. 2.

Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse og kan navnlig anvendes i tilfælde, hvor behandlingen af konkursboet er særligt langvarig, og hvor konkursbehandlingen beror på enkelte udestående spørgsmål, herunder fx udfaldet af en retssag eller lignende. Det må herved forudsættes, at skyldnerens forhold i øvrigt er afdækket i tilstrækkeligt omfang, så afgørelsen i gældssaneringssagen i det hele kan træffes på et forsvarligt grundlag.

De omfattede fordringer i gældssanering i konkurs

En kendelse om gældssanering omfatter som udgangspunkt fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning. Se KL § 233, stk. 1, der henviser til KL § 199, stk. 1 og KL § 200.

Skifteretten kan dog undtagelsesvist bestemme, at kendelsen kun skal omfatte fordringer, der er stiftet inden et tidligere tidspunkt fastsat af skifteretten. Dette indebærer, at skifteretten bl.a. kan bestemme, at skæringstidspunktet - som i de øvrige sager om gældssanering i forbindelse med konkurs - skal være det tidspunkt, hvor konkursdekretet blev afsagt. Se KL § 199, stk. 1, 2. pkt.

Er skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om gældssanering kun de fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse. Skifteretten kan dog bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer stiftet inden et af skifteretten andet fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes til et tidspunkt senere end skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssanering. Se KL § 233, stk. 2, 2. pkt. og KL § 206.

I særlige tilfælde, hvor der er stiftet gæld i tiden efter konkursdekretets afsigelse, kan der være behov for at fastsætte skæringstidspunktet til det tidspunkt, hvor skifteretten indleder gældssaneringssagen, og skifteretten kan derfor fastsætte et senere skæringstidspunkt. Den omstændighed, at der er stiftet (forbrugs)gæld kortere tid før indgivelse af en ansøgning om gældssanering, taler dog normalt afgørende imod gældssanering. Se KL § 231 a, stk. 2.

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.