Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.6.2.2.3 Skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder, der kan føre til eftergivelse.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Forhold omfattet af INDOG § 13, stk. 2
  • Gældens alder og gæld til private kreditorer
  • Andre omstændigheder der taler afgørende imod eftergivelse
  • Når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Ved vurderingen af skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder indgår en række elementer, der er nærmere opregnet i INDOG § 13, stk. 2-6. Det drejer sig om følgende forhold og omstændigheder:

  • Forhold omfattet af INDOG § 13, stk. 2
  • Gældens alder og gæld til private kreditorer
  • Andre omstændigheder der taler afgørende imod eftergivelse
  • Når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse

Ingen af de nævnte forhold og omstændigheder er i sig selv afgørende for, om der må bevilges eftergivelse. Der må derfor foretages en samlet og konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.

Forhold omfattet af INDOG § 13, stk. 2

Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, hvis:

  • Skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede
  • Skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder hvis en ikke uvæsentlig gæld:
    • er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser
    • er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation
    • er stiftet med henblik på forbrug eller
    • er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk
  • en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold
  • skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed for det
  • skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller
  • skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.

Se INDOG § 13, stk. 2.

Uafklarede økonomiske forhold

Skyldnerens økonomiske forhold er fx uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse.

Eksempel

Det var ikke muligt at vurdere, om klageren var i stand til og inden for de nærmeste år havde udsigt til at kunne indfri sin offentlige gæld, da klagerens økonomiske forhold måtte anses for uafklarede, fordi klageren for tiden modtog arbejdsløshedsdagpenge. Klagerens offentlige gæld kunne derfor ikke eftergives. Se SKM2007.624.LSR.

Gælden til det offentlige er oparbejdet systematisk

Ved vurderingen af om en systematisk oparbejdet gæld skal hindre eftergivelse, lægges der afgørende vægt på, om der er tale om en betydelig gæld, der er oparbejdet over en længere årrække.

Eksempel

Klagerens gæld udgjorde cirka 231.000 kr. Gælden var oparbejdet i årene fra 2003 til 2012. Klagerens gæld til det offentlige kunne derfor ikke eftergives, fordi der var tale om en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, som var oparbejdet systematisk over en længere årrække. Se SKM2012.411.LSR.

Gældens alder er også af betydning. Hvis størstedelen af gælden er af ældre dato, vil en mindre nyere systematisk opbygget gæld sjældent hindre eftergivelse. Er hovedgælden derimod ny, vil fortsat systematisk stiftelse af gæld tale imod, at der sker eftergivelse. Systematisk oparbejdede restancer som eksempelvis licensrestancer kan derfor hindre eftergivelse efter INDOG § 13, stk. 2, nr. 2, litra d, men det er ikke givet, at den skal være til hinder for eftergivelse i hvert enkelt tilfælde.

Ved vurderingen af begrebet "systematisk oparbejdning" ses der bort fra restskatter, som udelukkende er renter af personskat.

Strafbare eller erstatningspådragende forhold

Det taler imod eftergivelse, hvis gælden eller størstedelen af denne er pådraget ved et strafbart eller erstatningspådragende forhold. Mindre bøde- og erstatningskrav vil derimod normalt ikke i sig selv forhindre eftergivelse.

 Eftergives gæld, som er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste kravet, vil det kunne virke særligt stødende. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan eftergives. Længden af den periode, der skal været forløbet, inden der kan ske eftergivelse, når gælden stammer fra strafbare eller erstatningspådragende forhold, vil afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet. Er et erstatningskrav eksempelvis opstået som følge af et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, vil eftergivelse være udelukket i længere tid, end hvis kravet er pådraget ved simpel uagtsomhed.

Til illustration af en afgørelse på området se fx SKM2014.460.SANST

Afdrag på gælden

Det taler for eftergivelse, hvis skyldneren efter bedste evne har tilstræbt at afdrage på gælden. Er der efter gældens pådragelse indtrådt

  • alvorlig længerevarende sygdom
  • ulykkestilfælde eller
  • afgørende, uforudsete ændringer i skyldnerens økonomi

kan det tale for eftergivelse.

Hvis der er tale om, at skyldneren har givet afkald på arv, vil dette i almindelighed hindre eftergivelse.

Det taler imod eftergivelse, hvis skyldneren i tiden efter gældens opståen har fremført skattemæssige underskud eller overført disse til sin ægtefælle og derigennem reduceret eller helt elimineret sin hustands skattebetaling, uden at den yderligere likviditet, som herved er opstået, er blevet brugt til at nedbringe gælden til det offentlige.

Det taler ligeledes imod eftergivelse, hvis gælden er opstået ved skyldnerens deltagelse i økonomiske arrangementer, som er underkendt af SKAT, og hvor det væsentligste formål med arrangementet har været at formindske eller eliminere den pågældende persons skatte- eller afgiftsbetaling.

Skyldner har indrettet sig på eftergivelse

Det taler imod eftergivelse, hvis skyldneren gennem særlige arrangementer har indrettet sig, så husstanden i forhold til gælden har kunnet opretholde en urimelig høj levestandard og samtidig har vist sig immun over for retsforfølgning.

Gældens alder og gæld til private kreditorer

I det følgende beskrives gældens alder og gæld til private kreditorer.

Gældens alder

Ved afgørelse efter INDOG § 13, stk. 2, skal der lægges vægt på gældens alder. Se INDOG § 13, stk. 3.

Jo ældre gælden er, desto større er muligheden for eftergivelse. Er der tale om, at skyldneren har haft henstand i forbindelse med en klage, skal gældens alder først vurderes fra det tidspunkt, hvor henstanden udløb.

Hvis der ud over ældre gæld er ny gæld, som er anvendt til fornuftige formål for at komme videre efter en økonomisk nedtur, fx lån til boligindskud, til nødvendig bil eller til uddannelse, er dette momenter, som ikke må udelukke en eventuel delvis eftergivelse.

Gæld til private kreditorer

Hvis skyldneren har anden betydelig gæld, kan RIM give afslag på skyldnerens ansøgning om eftergivelse. Se INDOG § 13, stk. 3.

Udgangspunktet er herefter, at RIM kan eftergive offentlig gæld, selv om skyldneren i overvejende grad har gæld til private kreditorer, men RIM kan efter en konkret vurdering give afslag på eftergivelse på grund af gældens sammensætning og i stedet henvise skyldneren til at søge om gældssanering ved skifteretten.

Skyldneren skal derfor henvises til at søge gældssanering ved skifteretten, når det vurderes, at det kun er gennem en gældssanering, at skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Det vil derfor være sådan, at skifteretten behandler sager, hvor skyldneren har gæld til både private og offentlige kreditorer, mens RIM behandler sager om eftergivelse, når skyldneren primært har gæld til det offentlige.

Anvendelsesområdet for INDOG § 13, stk. 3, er derfor tilfælde, hvor de private kreditorer reelt har opgivet at inddrive gælden, så det kun er gælden til det offentlige, som er et problem for skyldneren.

Andre omstændigheder der taler afgørende imod eftergivelse

RIM har mulighed for at nægte eftergivelse, hvis der foreligger forhold, som, uanset at de ikke er nævnt i INDOG § 13, stk. 2, alligevel bør udelukke eftergivelse. Se INDOG § 13, stk. 4.

Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der gør det muligt at undgå urimelige og stødende resultater i tilfælde, hvor eftergivelse bør undgås, men hvor de omstændigheder, som begrunder dette, ikke passer ind i opregningen af omstændigheder og forhold i INDOG § 13, stk. 2.

Eksempel

Det fremgik af sagen, at klageren, der var udlænding, havde tilkendegivet, at hun måske kunne få lyst til at lave noget i Danmark, hvis hun fik eftergivet sin offentlige gæld. Landsskatteretten anså dette for en omstændighed, der talte afgørende imod eftergivelse i henhold til INDOG § 13, stk. 4. Dette hang formentlig sammen med, at det var Landsskatterettens vurdering, at klagerens udsagn tydede på, at hun ikke ønskede at anskaffe sig en indkomst i Danmark, så længe hun havde gæld til det offentlige. Se SKM2012.411.LSR.

Der skal altid ske en konkret vurdering af de forhold, som kan komme i betragtning efter INDOG § 13, stk. 4.

Når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse

Det er hensigten med INDOG § 13, stk. 6, at der skal kunne gives eftergivelse i situationer, hvor der er særlige forhold, som taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke må gives efter de øvrige regler om eftergivelse. Afgørelsen vil altid afhænge af en konkret vurdering af forholdene i sagen. 

Forhold hvor eftergivelse kan komme på tale

Myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold er vigtige eksempler på tilfælde, hvor eftergivelse efter INDOG § 13, stk. 6, kan komme på tale.

Herudover kan eftergivelse efter INDOG § 13, stk. 6, komme på tale i situationer, hvor det vil være urimeligt at give afslag på eftergivelse på grund af sociale eller andre særlige forhold, selv om der ikke foreligger økonomisk trang.

Der vil fx kunne være tale om særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, i følgende situationer:

  • Når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation ved eftergivelse.
  • Hvis det vurderes, at gælden til det offentlige er en varig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forhold, at folk går ind og ud af arbejdsmarkedet, vil fx kunne være et forhold, der kan begrunde, at INDOG § 13, stk. 6, kan anvendes, hvis gælden er en barriere for, at disse personer kan opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldneren ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, så han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
  • Der kan være situationer, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på eftergivelse af gæld, fx i forbindelse med indsamlinger eller legater til godgørende formål, hvor formålet med indsamlingerne eller legaterne vil kunne forspildes, hvis kravet om skat af indsamlingsbeløbet eller legatet fastholdes. Det kan fx være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld.

Eksempel: Eftergivelse på grund af sociale forhold

Som et eksempel kan henvises til en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor INDOG § 13, stk. 6, førte til eftergivelse med henvisning til sociale forhold. Se SKM2010.102.LSR.

Andre forhold

INDOG § 13, stk. 6, indeholder ikke regler om, at der skal foretages en budgetvurdering hverken af husstandens indkomstforhold eller af skyldnerens egne. Bestemmelsens anvendelsesområde er situationer, hvor sociale eller andre forhold i særlig grad taler for eftergivelse. Det er ikke hensigten, at der i sådanne situationer altid skal foretages en konkret betalingsevnevurdering. Det er derimod  - som udgangspunkt - hensigten, at eftergivelse skal foretages ud fra et skøn, som vil afhænge af de konkrete forhold i sagen.

Friværdi i boligen hindrer ikke i sig selv eftergivelse, hvis der er sociale eller andre forhold, som i særlig grad taler for eftergivelse.

Det vil normalt ikke i sig selv være et socialt forhold eller andet forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever

  • ikke har fast fuldtidsarbejde
  • er sæsonarbejdere
  • kunstnere eller lignende

og dermed ikke er i en stabil situation.

Omvendt er det ikke altid en hindring for eftergivelse, at skyldnerens og/eller dennes ægtefælles/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, som i særlig grad taler for eftergivelse.

Det vil ikke i sig selv tale imod eftergivelse, at skyldnerens ægtefælle/samlever nægter at udlevere oplysninger til brug for sagen. Normalt vil det være muligt at træffe afgørelse uden disse oplysninger. Afgørelse efter INDOG § 13, stk. 6, vil altid afhænge af en konkret vurdering af forholdene i sagen. De forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, kan være sådan, at ægtefællens/samleverens indkomstforhold er uden betydning.

Som et eksempel på en afgørelse, hvor INDOG § 13, stk. 6, førte til eftergivelse med henvisning til andre forhold, kan der henvises til en afgørelse fra Landsskatteretten. Se SKM2013.687.LSR

INDOG § 13, stk. 6, giver mulighed for efter en konkret vurdering at eftergive gæld, der er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, selv om den fylder en væsentlig del af den samlede gæld. 

<e også

Se også afsnit G.A.3.1.6.2.1 Beløb der kan eftergives Beløb der kan eftergives.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2013.687.LSR

En 60-årig kvinde fik efter en konkret vurdering eftergivet sin studiegæld. Der blev især lagt vægt på, at der tidligere var afdraget et betydeligt beløb, der oversteg hovedstolen på gælden, samt omstændighederne omkring gældens opståen og indtjeningsforholdene tidligere, aktuelt og fremtidigt.

SKM2012.411.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klagerens gæld, der udgjorde cirka 231.000 kr. og som var oparbejdet i årene fra 2003 til 2012, udgjorde en ikke uvæsentlig gæld til det offentlige, der var oparbejdet systematisk over en længere årrække.

Endvidere lagde Landsskatteretten vægt på klagerens tilkendegivelse om, at hun, der var udlænding, måske kunne få lyst til at lave noget i Danmark, hvis hun fik eftergivet sin offentlige gæld, hvilket Landsskatteretten anså for en omstændighed, som talte afgørende imod eftergivelse efter INDOG § 13, stk. 4. Dette hang formentlig sammen med, at Landsskatteretten vurderede, at klagerens tilkendegivelse tydede på, at hun ikke ønskede at anskaffe sig en indkomst i Danmark, så længe hun havde gæld til det offentlige. 

SKM2010.102.LSR

Landsskatteretten eftergav gæld til det offentlige vedrørende tidligere virksomhed på lidt over 300.000 kr. med henvisning til sociale forhold.

Skyldneren var 47 år og på sygedagpenge. Hun led af flere fysiske sygdomme og psykiske problemer.

RIM afslog ansøgningen om eftergivelse med henvisning til, at skyldneren havde anden gæld, hvorfor eftergivelsen ikke ville føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. RIM lagde også vægt på, at de økonomiske forhold var uafklarede (sygedagpenge) og endelig på, at skyldneren havde afdraget på gæld til andre kreditorer frem for på gælden til det offentlige.

Landsskatteretten eftergav gælden med følgende begrundelse: "Henset til gældens beskaffenhed og omstændighederne omkring dens tilblivelse sammenholdt med klagerens situation finder Landsskatteretten, at der foreligger sociale forhold, der taler for at eftergive gælden".

SKM2007.624.LSR

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på en ansøgning om eftergivelse af diverse offentlig gæld. Skyldneren var arbejdsløs, og hans økonomiske forhold ansås derfor for uafklarede.

 Skatteankestyrelsesafgørelser

 SKM2014.460.SANST

Der var tale om en sag, hvor en væsentlig del af den gæld, som skyldneren havde anmodet om at få eftergivet, vedrørte tilbagebetaling af efterløn. Denne gæld havde skyldneren pådraget sig, da han ikke, som oplyst, var ophørt med at drive selvstændig virksomhed. Skyldneren havde derfor i en længere periode uberettiget modtaget efterløn.

Skyldneren havde dermed overtrådt reglerne om udbetaling af efterløn. Forholdet blev anmeldt til politiet, og skyldneren blev sigtet for overtrædelse af straffeloven §§ 289 a og 279. Sigtelsen blev imidlertid efterfølgende opgivet.

Der var således ikke tale om et forhold, der var konstateret strafbart, og der sås heller ikke at være konstateret erstatningspådragende forhold. Betingelsen i INDOG § 13, stk. 2, nr. 3, hvorefter eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, ansås således ikke for at være opfyldt alene med henvisning til, at Arbejdsdirektoratet havde truffet afgørelse om tilbagebetaling af efterløn til a-kassen, og at der ifølge Arbejdsdirektoratet var begået svig af skyldneren.

Det syntes således ikke at være i overensstemmelse med lovforarbejderne til OPKL § 15 (nu INDOG § 13) at anse et forhold, som ikke er konstateret strafbart eller erstatningspådragende, for at tale afgørende imod eftergivelse af gæld, når visse mindre bøde- og erstatningskrav normalt ikke i sig selv vil hindre eftergivelse.

Da der ikke i øvrigt forelå omstændigheder, som talte afgørende imod eftergivelse af skyldnerens offentlige gæld, blev anmodningen om eftergivelse af gælden imødekommet.

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.