Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.4.5 Særlige regler om modregning

Indhold

Spredt rundt omkring i lovgivningen findes der enkelte specielle lovbestemmelser om modregning. Bestemmelserne er for de flestes vedkommende kendetegnet ved, at de bryder med en eller flere af de generelle betingelser for modregning.

Afsnittet indeholder:

  • Konkursloven § 12g, stk. 1
  • Konkursloven § 42
  • Opkrævningsloven § 12
  • Kildeskatteloven § 46, stk. 3
  • Kildeskatteloven § 62, stk. 3, og § 62 A, stk. 4
  • INDOG § 12, stk. 2
  • Gældsbrevsloven § 28
  • Ligningsloven § 8 X, stk. 6
  • Børne- og ungeydelsesloven § 11
  • INDOG §§ 8 og 9 - Indtrædelsesret
  • INDOG § 7 - Dækningsrækkefølge ved modregning
  • Forældelsesloven § 18, stk. 4 - Afbrydelse af forældelse
  • Biblioteksafgift
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Konkursloven § 12g, stk. 1

Bestemmelsen i KL § 12g, stk. 1, der henviser til KL §§ 39-52, vedrører bl.a. modregning over for den, der er under rekonstruktionsbehandling.

Det følger af KL § 12g, stk. 1, at en kreditor ikke kan modregne med fordringer, der er erhvervet før fristdagen over for en skyldners krav, der er erhvervet under rekonstruktionsbehandlingen, dvs. efter fristdagen. Man taler om, at der ikke kan modregnes hen over fristdagen.

Fristdagen er dagen, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Se KL § 1, stk. 1, nr. 1.

Den, som er under rekonstruktionsbehandling, kan modregne efter de almindelige regler om modregning.

Konkursloven § 42

Det fremgår af KL § 42, at en fordring på et konkursbo, som består på fristdagen, kan modregnes med sit fulde beløb i gæld til boet. Dette må ske, selv om kravet om afviklingsmodenhed ikke er opfyldt.

Fordringerne, der modregnes, skal begge bestå på fristdagen. Der må således heller ikke her modregnes hen over fristdagen.

Se også

Afsnit G.A.3.4.1.4.2 Individualforfølgning og modregning i konkurs Individualforfølgning og modregning i konkurs for en nærmere beskrivelse af bestemmelsen.

Opkrævningsloven § 12

OPKL § 12, stk. 4, er en anden af de specielle modregningsbestemmelser.

Bestemmelsen betyder, at der kan ske modregning i udbetalinger efter OPKL § 12, stk. 1, for krav, der vedrører afsluttede afregningsperioder. Modregning kan ske, selv om kravet ikke er forfaldent. Dette sidste er dog kun af betydning, hvor der i anden lovgivning er fastsat en længere periode fra afregningsperiodens afslutning til forfaldstidspunktet end afregningsperiodens længde, fx for månedsafregnende momsvirksomheder.

Reglen bryder med de almindelige modregningsregler ved, at afgiftskravet vedrørende andre afgiftsperioder ikke behøver at være forfaldent.

Kildeskatteloven § 46, stk. 3

Ifølge KSL § 46, stk. 3, går indeholdelse af løbende A-skat forud for andre krav mod den pågældende indkomst. Det gælder også for modkrav fra den indeholdelsespligtige. Der kan altså ikke modregnes med andre krav, før der er sket indeholdelse af A-skat. Det gælder, selv om betingelserne for modregning i øvrigt er opfyldte.

Det indebærer, at en arbejdsgiver ikke kan modregne et tilgodehavende i en ansats lønkrav, før der er foretaget indeholdelse af A-skat i lønnen.

Kildeskatteloven § 62, stk. 3, og § 62 A, stk. 4

Ifølge KSL § 62, stk. 3, 3. pkt., skal der ske modregning af eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter, før der sker tilbagebetaling af overskydende skat. Samme regel fastslås i KSL § 62 A, stk. 4, 2. pkt., om udbetaling af overskydende skat ved en ændret årsopgørelse.

Modregningen må foretages på det tidspunkt, hvor den overskydende skat er udbetalingsmoden. Ved udbetalingsmoden forstås, at skatteforvaltningen har sikret, hvilket beløb der er til udbetaling.

Se SKM2006.699.HR. Sagen drejede sig om, hvordan skyldnerens overskydende skat vedrørende indkomståret 2001 skulle modregnes i skyldnerens gæld. Højesteret fastslog, at det følger af KSL § 62, stk. 3, at krav vedrørende restskat skal modregnes i krav på overskydende skat. Andre offentlige krav kan først modregnes i den overskydende skat, når modregning af restskatten er sket.

Krav på tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, som kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige. Se KSL § 62, stk. 5.

Ved notering af transporter i overskydende skat bør der tages forbehold om modregning med krav, der er stiftet inden modtagelsen af transporten.

INDOG § 12, stk. 2

Bestemmelsen i INDOG § 12, stk. 2, giver mulighed for modregning i skyldnerens ægtefælles overskydende skat.

Reglen giver adgang til modregning i ægtefællens overskydende skat på samme betingelser, som gælder for foretagelse af subsidiært udlæg hos ægtefællen efter INDOG § 12, stk. 1. Modregning må foretages for personskattebeløb med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger.

Der må ikke modregnes i ægtefællens overskydende skat for indeholdelsespligtige skattebeløb. A-skatterestancer må således ikke gøres til genstand for modregning i ægtefællens overskydende skat. Det samme gælder restancer af arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter og andre restancearter.

Modregning må foretages i ægtefællens overskydende skat tillige med godtgørelse og renter. Modregning må endvidere ske i tilbagebetaling efter KSL § 55, dvs. i udbetalinger af foreløbig skat, der efter begæring udbetales straks, fordi den foreløbige skat antages at ville overstige slutskatten.

Der er 3 betingelser, som alle skal være opfyldte, for at der kan foretages modregning i ægtefællens overskydende skattebeløb:

  • Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv
  • Samlivet skal bestå på tidspunktet for gennemførelse af modregningen
  • Gælden skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået.

Man antager, at formuleringen i INDOG § 12, stk. 1, om, at udlæg forgæves skal være forsøgt, må forstås sådan, at der enten skal foretages en egentlig udlægsforretning, der slutter som forgæves, eller der skal afgives en insolvenserklæring af skyldner.

RIM kan gennemføre modregning over for en samlevende ægtefælle i op til 6 uger fra den overskydende skat efter KSL § 62, stk. 3, er udbetalingsmoden. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 40.

Gældsbrevsloven § 28

Bestemmelsen i GBL § 28 giver adgang til modregning, selv om betingelsen om gensidighed ikke længere er opfyldt, fordi hovedmanden har overdraget (transporteret) sit krav til en tredjemand (transporthaveren). Efter at overdragelsen er sket, er hovedmanden ikke længere kreditor for hovedfordringen. Det er nu transporthaveren.

Formålet med GBL § 28 er at beskytte den forventning, som modregneren har om at kunne modregne, når alle betingelser for tvungen modregning er opfyldte.

Modregning kan derfor ske, selv om der er sket overdragelse, medmindre modregneren har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen. Modregnerens krav på overdrageren skal endvidere være forfalden til betaling senest samtidig med, at den overdragne fordring forfalder til betaling.

Kravene om fordringernes udjævnelighed og retskraftighed gælder uændret.

Til illustration af en dom på området se TfS 2000.377.ØLD.

Se også TfS 1995.488.VLD til illustration af forholdet mellem GBL § 28 og KSL § 62, stk. 3.

Ligningsloven § 8 X, stk. 6

Ved udbetaling af skattekredit modregnes virksomhedens restancer af skatter og afgifter med påløbne morarenter, uanset om der er sket overdragelse af kravet.  

Børne- og ungeydelsesloven § 11

I hele børne- og ungeydelsen kan Udbetaling Danmark efter anmodning herom fra bopælskommunen fradrage (dvs. modregne) for restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordning i henhold til

  • Serviceloven §§ 29 og 35 (nu ophævet)
  • Dagstilbudsloven. Det gælder dog ikke skyldige beløb, der tilkommer private institutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger
  • Lov om folkeskolen § 50, stk. 2.

Kommunen kan vælge, at fradrag (modregning) for de ovenfor nævnte restancer skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden. Se BØUNGL § 11, stk. 2, 2. punkt.

Børne- og ungeydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel skyldig børne- og ungeydelse, efter børne- og ungeydelsesloven. Se BØUNGL § 11, stk. 2, sidste punkt. 

Det er uden betydning for modregningen, om hovedkravet vedrører ét barn og modkravet et andet barn.

Der kan ske modregning for krav, der vedrører en skyldners særbørn, i børne- og ungeydelse, der vedrører et fællesbarn, og hvortil begge forældre er ydelsesberettigede, selv om det alene er skyldnerens ægtefælle, der er modtager af børne- og ungeydelsen vedrørende fællesbarnet. Se SKM2012.408.LSR.

Modregning i børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen) er ikke betinget af hverken en forudgående eller efterfølgende vurdering af skyldners eller skyldners husstands økonomiske forhold. Se SKM2006.406.LSR og SKM2008.552.SKAT.

Den 1. august 2007 trådte lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-, og klubtilbud (dagtilbudsloven) i kraft. Samtidig med ikrafttrædelsen blev §§ 29 og 35 i serviceloven ophævet. Der blev ved en fejl ikke samtidig hermed indsat en hjemmel i børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, til at modregne krav på betaling for dag- og klubtilbud i henhold til dagtilbudsloven i krav på børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen).

På denne baggrund meddelte SKAT, at der ikke længere måtte ske modregning med eventuelle restancer vedrørende dag- og klubtilbud i kravet på børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen). Se SKM2008.552.SKAT.

Ved § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 blev modregningsadgangen retableret. Det betyder, at der fra og med den 1. januar 2009 har været mulighed for at modregne med daginstitutionsrestancer, som er stiftet efter såvel de tidligere bestemmelser i §§ 29 og 35 i serviceloven som efter dagtilbudsloven.

Der er ikke holdepunkter for at antage, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side daginstitutionsrestancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor modregningsbestemmelsen i BØUNGL § 11, stk. 2, trådte i kraft. Se SKM2010.601.LSR.

INDOG §§ 8 og 9 - Indtrædelsesret

Indtrædelsesret er et lovhjemlet inddrivelsesmiddel. Hvis et krav er tillagt indtrædelsesret, betyder det, at den begunstigede indtræder i skyldnerens ret til et aktiv, fx overskydende skat. Aktivet går herefter til dækning af kravet.

Den lovhjemlede indtrædelsesret åbner mulighed for modregning i tilfælde, hvor modregning ellers ville være udelukket på grund af manglen på gensidighed mellem kravene.

Indtrædelsesret benævnes i visse love også som modregning.

Det fremgår af INDOG § 8, stk. 1, at der er indtrædelsesret for kommunale og regionale krav i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling. Indtrædelsesretten gælder for krav, der er omfattet af INDOG.

Tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen afskærer ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Se INDOG § 9, stk. 1 og SKM2010.810.LSR.

En betalingsaftale, der er fastsat af kommunen, afskærer ikke kommunen fra at indtræde i retten til udbetalinger fra staten efter INDOG § 8. Se INDOG § 9, stk. 2.

Indtrædelse viger for modregning/transport m.v. i følgende tilfælde

  • modregning efter kildeskatteloven, herunder KSL § 62, stk. 3
  • andre krav stiftet inden afgivelse af indtrædelsesunderretning, forudsat at sikringsakten er gennemført

Det fremgår af INDOG § 8, stk. 2, at hvor der er tale om et privat krav på underholdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, som ikke er blevet betalt til tiden, indtræder det offentlige på vegne af den bidragsberettigede i retten til udbetalinger fra det offentlige for et beløb, der svarer til det skyldige beløb.

Bemærk

INDOG §§ 8 og 9 finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark. Se lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark § 31.

INDOG § 7 - Dækningsrækkefølge ved modregning

Dækker en udbetaling fra det offentlige, der anvendes til modregning, kun delvis skyldners gæld til det offentlige, er der i INDOG § 7 fastsat nærmere regler om, i hvilken rækkefølge fordringerne dækkes.

Forældelsesloven § 18, stk. 4 - Afbrydelse af forældelse

Forældelsen afbrydes ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om modregning. Se FORÆL § 18, stk. 4.

Se også

Afsnit A.A.9.5.1.10 Afbrydelse af forældelse ved modregning Afbrydelse af forældelse ved modregning for en nærmere beskrivelse af bestemmelsen.

Biblioteksafgift

Der er mellem SKAT og Styrelsen for Bibliotek og Medier indgået en aftale om en procedure for modregning i forbindelse med udbetaling af biblioteksafgift til forfattere m.fl. Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret er ikke til hinder for, at der kan ske modregning af statslige krav i biblioteksafgift. Se SKM2010.198.BR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-
meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.699.HR

Spørgsmål om dækningsrækkefølgen i forbindelse med modregning af skyldnerens overskydende skat i skyldnerens gæld.

Det følger af kildeskatteloven § 62, stk. 3, at krav vedrørende restskat skal modregnes i krav på overskydende skat.

Andre offentlige krav må først modregnes i den overskydende skat, når modregning af restskatten er sket.

Se også TfS 1995.488.VLD. En skatteyder gav en privat kreditor transport på sit tilgodehavende hos skattevæsenet for indkomstårene 1985, 1986 og 1987, således at eventuel overskydende skat skulle udbetales til kreditoren. Transporten blev noteret af skattevæsenet.

Ved årsopgørelsen for 1987 tilkom der skatteyderen en overskydende skat på 147.248 kr., men under henvisning til bestemmelsen i kildeskatteloven § 62, stk. 3, modregnede skattevæsenet 3 restskattebeløb for 1988 og 1989 på i alt 11.154 kr. før udbetaling til transporthaveren.

Landsretten bemærkede, at kravet på overskydende skat for 1987 måtte anses for opstået ved udgangen af 1987, mens modkravene på restskat for 1988 og 1989 måtte anses for opstået ved udgangen af disse år, og skattevæsenet fandtes ikke berettiget til - i strid med gældsbrevsloven § 28 - at foretage modregning for uforfaldne skatter i en transport, som var noteret uden forbehold.

Skattevæsenet blev herefter dømt til at betale transporthaveren et til den modregnede skat svarende beløb.

Landsretsdomme

TfS 2000.377.ØLD

Østre Landsret havde ved afgørelse af 26. januar 1999 tilkendt en skatteyder 65.000 kr. i sagsomkostninger, som solidarisk skulle betales af Skatteministeriet m.fl. Skatteyderen overdrog herefter kravet til tredjemand og meddelte debitor dette den 27. januar 1999.

Justitsministeriet havde et krav mod skatteyderen, som i 1995 var opgjort til 5.162.926 kr. Justitsministeriet foretog den 16. marts 1999 modregning over for skatteyderen.

Landsretten fastslog, at Justitsministeriet som statsmyndighed var berettiget til at foretage modregning i kravet mod Skatteministeriet, som også var en statsmyndighed. Retten fastslog endvidere, at det forhold, at skatteyderen havde overdraget kravet, ifølge gældsbrevslovens § 28 ikke afskar Justitsministeriet fra at modregne i dette

Byretsdomme

SKM2010.198.BR SKAT havde foretaget modregning med et krav på restskat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i sagsøgerens krav på biblioteksafgift for 2006. Det fremgik af forarbejderne til biblioteksafgiftsafgiftsloven §§ 1 og 2, at biblioteksafgiften havde karakter af en kulturstøtteordning. Størrelsen af afgiften var afhængig af antallet af bøger placeret på biblioteker, men ikke af udlån. Afgiften blev udbetalt gennem bevilling over finansloven og kunne frit reguleres hvert år af Folketinget. Retten fandt derfor, at biblioteksafgiften var et krav af ikke-privatretlig karakter, og således ikke omfattet af begrænsningen i modregningsadgangen i henhold til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983. Der forelå ikke andre forhold, der kunne medføre modregningens ugyldighed. Retten tog derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Landsskatteretskendelser

SKM2012.408.LSR

Landskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i børne- og ungeydelse vedrørende et fællesbarn, hvortil begge forældre var ydelsesberettigede, men som alene blev udbetalt til klageren, til delvis dækning af gæld vedrørende uretmæssigt udbetalt børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelse) til klagerens ægtefælle vedrørende dennes særbørn.

 

SKM2010.810.LSR

Sag om berettigelsen af SKATs modregningsforbehold i forbindelse med indrømmelse af henstand med betaling.

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT ved indrømmelse af henstand med betalingen havde taget forbehold for modregning med ethvert krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Der blev henvist til INDOG § 9, hvorefter henstand ikke afskærer modregning.

 

SKM2010.601.LSR

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelse) for en dagsinstitutionsrestance for 2007 efter børnefamilieydelsesloven (nu lov om en børne- og ungeydelse) § 11, stk. 2.

Der blev lagt vægt på, at der ikke er holdepunkter for at antage, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side restancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningshjemmel blev etableret.

SKM2006.406.LSR

Modregning i børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelse) for gæld vedrørende daginstitution måtte ske uden forudgående vurdering af skyldners økonomi.

Se også SKM2008.552.SKAT, der indeholder en kommentar til Landsskatterettens afgørelse

SKAT

SKM2008.552.SKAT

Modregning i børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen) er ikke betinget af hverken en forudgående eller en efterfølgende vurdering af skyldners eller skyldners husstands økonomiske forhold.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.