Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-2
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.4.3.3 Tvungen konneks modregning

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af tvungen konneks modregning.

Afsnittet indeholder:

  • Definition og regel
  • Betingelser for tvungen konneks modregning
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Definition og regel

Krav, som har fælles oprindelse, kaldes som nævnt konnekse.

Hvis modfordringen og hovedfordringen er konnekse, er adgangen til modregning udvidet. Konneksiteten mellem fordringerne betyder nemlig, at erklæringen af modregning har tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor fordringerne stod over for hinanden som udjævnelige.

Modregning kan endvidere ske, selv om modfordringen er forældet eller prækluderet. Præklusion betyder, at en rettighed ophører, forbi den berettigede undlader at gøre sit krav gældende, selv om han ved en offentlig indkaldelse er blevet opfordret til dette.

Betingelser for tvungen konneks modregning

Begrebet konneksitet i forholdet mellem to skattekrav er nærmere belyst i TfS 2000.748 VLD. Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da modfordringen (krav på skat udsprunget af ligningsmæssig forhøjelse) og hovedfordringen (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden.

Landsretten fandt, at det ligger uden for den naturlige forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.

Dommen medfører en vis indsnævring af begrebet konneksitet. Hvis der er tale om det samme indkomstår, er det således nødvendigt at se nærmere på de modstående kravs karakter. Disse må angå det samme underforhold, fx skiftende ansættelse af et fradrag.

Det betyder fx, at positiv moms og negativ moms, der vedrører samme afregningsperiode, er konnekse krav. Se UfR 1997.1638 HD. Det fremgår af dommen, at modregning af momskrav alene må ske som konneks modregning, når kravene vedrører samme afgiftsperiode.

>I Højesteretsdommen SKM2016.561.HR var spørgsmålet om konneksitet ligeledes til vurdering. Spørgsmålet i sagen var, om konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser, og SKATs krav på moms var konnekse krav. Højesteret fandt, at såvel konkursboernes krav som SKATs krav udsprang af de ubetalte momsbelagte fakturaer. Højesteret udtalte også, at såfremt de pågældende fakturaer ikke fandtes, ville konkursboerne ikke have noget krav efter momslovens § 27, stk. 6, ligesom SKATs krav på skyldig moms ville have været tilsvarende mindre. Højesteret fandt derfor, at de beløb, som konkursboerne havde krav på i medfør af momslovens § 27, stk. 6, også indgik i SKATs krav på skyldig moms for den afgiftsperiode, hvor momsbeløbet indgik. Derfor fandt Højesteret, at kravene var nært forbundne, og at den nære forbindelse bestod, uanset om en del af momskravet i afgiftsperioden var betalt. Ifølge Højesteret førte det ikke til et andet resultat, at fradraget efter momslovens § 27, stk. 6, først kan ske, når tabet konstateres, og fradraget dermed ikke sker i samme afgiftsperiode, som SKATs krav på skyldig moms vedrører. Se SKM 2016.561.HR.<

Spørgsmålet om konneksitet mellem rest-/overskydende skat og moms er tvivlsomt, da konneksitet jo kræver, at kravene vedrører samme retsforhold. Skatten angår skyldnerens personlige forhold, mens momsen angår skyldnerens virksomhedsforhold. Set i lyset af TfS 2000.748 VLD vil der ikke kunne være tale om konnekse krav. For så vidt angår modregning mellem selskabsskat og moms, kan kravene dog have en sådan sammenhæng, at konneksitet foreligger. Se SKM2016.176.LSR.

Det samme gælder om modregning i arbejdsmarkedsbidrag. En fortolkning af TfS 2000.748 VLD fører til, at der formentlig ikke er mulighed for konneks modregning, da fordringerne næppe kan siges at udspringe af samme retsforhold. Der er dog formentlig fortsat konneksitet mellem restarbejdsmarkedsbidrag og overskydende arbejdsmarkedsbidrag for samme indkomstår.

Denne konneksitet bevirker, at en skatteyder kan forlange, at en restskat dækkes med tidligere opgjort overskydende skat for samme indkomstår. Det gælder, uanset at den overskydende skat er anvendt til dækning af andre restancer til staten, fx moms eller gæld til Økonomistyrelsen. Det må antages, at dette også gælder for udlæg i sådanne krav. Se SKM2013.690.LSR

En sådan modregning mellem konnekse krav må kun foretages, hvis skyldner udtrykkeligt anmoder om dette. Det skyldes, at denne form for betaling af skat m.v. langtfra altid vil være til skyldners fordel, fx på grund af den anden, højere rentesats på det krav, der hidtil har været dækket gennem modregningen. Se UfR 1997.1467 ØLD.

Forinden modregningen ændres på grund af konneksiteten, skal RIM rette henvendelse til den myndighed m.v., der har modtaget den overskydende skat, og anmode om tilbagebetaling af beløbet.

Hvis den pågældende myndighed m.v. har opgivet en sikkerhed for den modregnede gæld, kan ændringen betinges af, at skatteyderen stiller ny sikkerhed over for den pågældende myndighed.

Hvis beløbet ikke tilbagebetales på grund af manglende ny sikkerhed, skal RIM meddele skatteyderen, at den ønskede ændring af denne grund ikke kan gennemføres, samt at afgørelsen kan påklages.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v. på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

 >SKM2016.561.HR<

>To sager, der blev behandlet under ét handlede om, hvorvidt SKAT var berettiget til at modregne sit krav på skyldig moms i krav på fradrag for tab på moms på ubetalte uerholdelige fakturaer, jf. momslovens § 27, stk. 6.

SKATs momskrav var stiftet før de pågældende fristdage i konkursboerne. Konkursboernes krav var stiftet efter de pågældende fristdage.

Konkurslovens § 42, stk. 1, udelukker modregning på "tværs" af fristdagen. Modregning er i disse tilfælde alene muligt, hvis kravene er konnekse.

Spørgsmålet var således, om kravene var konnekse.

Hertil udtalte Højesteret, at såvel konkursboernes krav som SKATs krav udsprang af de ubetalte momsbelagte fakturaer. Højesteret udtalte også, at såfremt de pågældende fakturaer ikke fandtes, ville konkursboerne ikke have noget krav efter momslovens § 27, stk. 6, ligesom SKATs krav på skyldig moms ville have været tilsvarende mindre. Højesteret fandt derfor, at de beløb, som konkursboerne havde krav på i medfør af momslovens § 27, stk. 6, også indgik i SKATs krav på skyldig moms for den afgiftsperiode, hvor momsbeløbet indgik. Derfor fandt Højesteret, at kravene var nært forbundne, og at den nære forbindelse bestod, uanset om en del af momskravet i afgiftsperioden var betalt.

På den baggrund fandt Højesteret, at SKAT i hvert fald i en situation som den foreliggende, hvor konkursboerne ikke havde fortsat virksomhedsdriften efter konkursens indtræden, kunne foretage modregning.

Ifølge Højesteret kunne det ikke føre til et andet resultat, at fradraget efter momslovens § 27, stk. 6, først kan ske, når tabet konstateres, og fradraget dermed ikke sker i samme afgiftsperiode, som SKATs krav på skyldig moms vedrører.<

Landsretsdomme  

TfS 2000.748.VLD

Sag vedrørende forståelsen af konneksitetsbegrebet.

Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da modfordringen (krav på skat udsprunget ligningsmæssig forhøjelse) og hovedfordringen (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden.

Dommen fastslår, at det ligger uden for en naturlig forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.

Se også UfR 1997.1638 HD vedrørende konneks modregning af momskrav. Det fremgår af dommen, at modregning af momskrav alene må ske som konneks modregning, når kravene vedrører samme afgiftsperiode.

 UfR 1997.1467.ØLD

Sagen drejede sig hovedsageligt om, hvorvidt skattemyndighederne i strid med retspraksis havde undladt at foretage konneks modregning af restskat med overskydende skat, og om sagsøgeren som følge heraf havde krav på tilbagebetaling og erstatning.

Østre Landsret fastslog, at konneks modregning med overskydende skat kræver, at skatteyderen udtrykkeligt kræver dette. Det skyldes, at denne form for modregning langtfra altid vil være til gunst for skatteyderen.

Da skatteyderen ikke udtrykkeligt havde krævet dette, blev skattemyndighederne frifundet.

Landsskatteretskendelser

SKM2016.176.LSR

Landsskatteretten statuerede i afgørelsen, at SKATs momskrav mod selskabet, og selskabets krav mod SKAT på overskydende skat, der var opstået ved, at datterselskabets skattepligtige indkomst blev nedsat med beløb svarende til momskravene, var konnekse.

Der var således en sådan sammenhæng mellem momskravet og den overskydende skat, at de kunne modregnes som konnekse.

 SKM2013.690.LSR

Landsskatteretten ændrede skattemyndighedernes afgørelse om modregning af overskydende skat i en restance, således at skattemyndighederne i stedet var forpligtet til at anvende den overskydende skat til modregning i klagerens restskat for samme indkomstår.

Landsskatteretten bemærkede, at reglen om, at en skatteyder kan forlange, at en restskat skal dækkes med tidligere opgjort overskydende skat for samme indkomstår, og at dette gælder, uanset at den overskydende skat er anvendt til dækning af andre restancer, må antages også at gælde for udlæg i sådanne krav.

Dato for offentliggørelse31 Jul 2017 08:05
Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.