Til forside
tax.dk - skat og afgift
Den Juridiske Vejledning 2017-1
<< indholdsfortegnelse >>

G.A.3.1.4.3.2 Tvungen ikke-konneks modregning

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af tvungen ikke-konneks modregning.

Afsnittet indeholder:

  • Definition og regel
  • Betingelser for tvungen ikke-konneks modregning
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Definition og regel

Konneksitet betyder, at der er tale om krav, som har fælles oprindelse.

Ved tvungen ikke-konneks modregning kan modregning ske, uden at der foreligger en aftale om modregning mellem parterne.

Tvungen ikke-konneks modregning iværksættes ved, at modregneren afgiver en modregningserklæring. Modregningserklæringen har karakter af påbud til hovedmanden. Han kan derfor ikke afvise erklæringen, og den har virkning, så snart den er kommet frem til ham.

Fordringer vedbliver således med at bestå med deres fulde beløb, indtil modregning er erklæret, og ophører først, når erklæringen er nået frem til hovedmanden.

Betingelser for tvungen ikke-konneks modregning

For at tvungen ikke-konneks modregning må finde sted, er der en række betingelser, der skal være opfyldte. Disse betingelser skal alle være opfyldte på det tidspunkt, hvor den tvungne ikke-konnekse modregning iværksættes.

Betingelserne er følgende:

  • Kravene er udjævnelige
  • Kravene er afviklingsmodne
  • Kravene er gensidige
  • Modkravet er retskraftigt

Kravene er udjævnelige

Betingelsen om udjævnelighed betyder, at kravene kan benyttes til korrekt opfyldelse af hinanden. Betingelsen om udjævnelighed er opfyldt, når både hovedfordringen og modfordringen er pengefordringer.

Kravene behøver ikke at være lige store, for at tvungen modregning må gennemføres. Blot kravene er delelige, må der modregnes over for en hovedfordring, der er større end modfordringen, og modregnes med en modfordring, der er større end hovedfordringen.

Kravene er afviklingsmodne

At kravene er afviklingsmodne betyder, at modfordringens forfaldstidspunkt er kommet, mens hovedfordringens frigørelsestidspunkt skal være kommet. Forfaldstidspunktet er det tidspunkt, hvor kreditor kan kræve, at debitor betaler, hvad han skylder. Frigørelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor debitor har ret til at frigøre sig ved at betale, hvad han skylder.

Denne betingelse er begrundet i, at en kreditor kan kræve betaling, når forfaldstidspunktet er kommet, mens en debitor kan frigøre sig fra sin gæld, når frigørelsestidspunktet er kommet.

Med "forfaldstidspunkt" menes sidste rettidige betalingsdag, da betaling som udgangspunkt ikke må kræves før da.

Kravene er gensidige

Modregning må kun ske, hvor to personer (fysiske og/eller juridiske personer) har krav på hinanden, således at debitor efter den ene fordring er kreditor efter den anden fordring.

I nedenstående skema omtales en række særlige tilfælde i forbindelse med gensidighed.

Staten er i modregningsmæssig henseende en enhed

Det er fast antaget i retspraksis, at staten i modregningsmæssig henseende skal betragtes som en enhed. Det betyder, at de forskellige statsinstitutioner og styrelser skal betragtes som en enhed, selv om de hører under hvert deres ministerium. Dette gælder, når staten modregner over for borgeren.

Se U.1955.13 H.

Eksempel

Der er indgået en aftale mellem RIM og Styrelsen for Bibliotek og Medier om en modregningsprocedure ved udbetaling af biblioteksafgift til forfattere m.fl. Under forudsætning af, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldte, vil staten således altid være berettiget til at modregne for alle statslige krav i biblioteksafgift.

Man antager, at en borgers modregning over for det offentlige normalt begrænses til krav, der angår samme myndighed.

Kommunale og regionskommunale krav

Når et kommunalt eller et regionskommunalt krav er til inddrivelse, og der samtidig skal udbetales negativ moms eller overskydende skat til skyldneren, kan det kommunale eller regionskommunale krav dækkes ved modregning i den negative moms eller overskydende skat, selv om der ikke foreligger gensidighed mellem kravene. Dette skyldes bestemmelsen i INDOG § 8, stk. 1, hvorefter en kommunal eller regionskommunal fordringshaver i tilfælde af manglende rettidig betaling indtræder i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling. 

Se øvrigt afsnit G.A.3.1.4.5 Særlige regler om modregning for en nærmere beskrivelse af reglen i INDOG § 8, stk. 1, om indtrædelsesret for kommunale og regionskommunale krav.

Børnebidrag

Landsskatteretten afgjorde, at krav på forskudsvis udlagt børnebidrag tilkommer staten. Børnetilskudslovens § 25 siger, at "udgifter til ydelser efter loven afholdes af statskassen". RIM kunne derfor modregne et krav på forskudsvist udlagt børnebidrag i skyldnerens krav mod staten for for meget betalt registreringsafgift vedrørende skyldnerens bil.

Se SKM2007.290.LSR

Begrænset hæftelse

Kravet om gensidighed mellem kravene betyder her, at der som udgangspunkt ikke må ske modregning med restancer fra en virksomhed med begrænset hæftelse i krav, som en person, som er involveret i virksomheden, måtte have på statskassen.

Der kan heller ikke foretages modregning i situationer, hvor fx et interessentskab har et krav på tilbagebetaling af negativ moms, og hvor statskassen har et krav på en af deltagerne, fx på skyldig restskat.

Overdragelse af krav

Gensidigheden mellem kravene må i almindelighed foreligge ved gennemførelsen af modregningen.

Til illustration af en afgørelse på området, hvor der var sket overdragelse af et krav, og hvor gensidighedsbetingelsen var opfyldt, se fx SKM2013.512.LSR

Hvis overdragelsen af et krav bevirker, at der ikke længere er gensidighed mellem kravene, er der dog alligevel i nogle tilfælde mulighed for at modregne. Se fx reglen i gældsbrevsloven § 28, der omtales i afsnit G.A.3.1.4.5 Særlige regler om modregning

Udlæg i fordring

Gensidigheden kan også opstå som følge af RIMs udlæg i en fordring, som skyldneren A har mod B. Hvis B har et krav mod staten, og udlægget blev foretaget for et krav, der tilkommer staten, er der gensidighed, og RIM må derfor gerne modregne.

Se SKM2007.414.VLR.

Koncern

Kravet om kun to parter medfører også, at der ikke kan ske modregning, hvor der er tale om en koncern. SKAT kan som hovedregel ikke modregne sit tilgodehavende hos en virksomhed i koncernen i et krav, som en anden virksomhed i koncernen har hos SKAT.

Se SKM2010.641.LSR

Fællesregistrerede virksomheder

Er virksomhederne/selskaberne fællesregistreret i henhold til bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen, kan der dog ske modregning med en virksomheds restance i en anden virksomheds tilgodehavende.

Fællesregistreringen indebærer, at virksomhederne hæfter solidarisk for betaling af A-skatter og afgifter. Denne hæftelse indebærer, at der også er adgang til modregning.

Skal der i disse situationer modregnes fx negativ moms for et selskab i skyldig A-skat for et andet selskab, skal fællesregistreringen være efter begge regelsæt i skatte- og afgiftslovgivningen.

Omtvistede krav

Landsskatteretten afgjorde, at der kunne ske modregning i klagerens tilgodehavende moms for et formueretligt krav, som Udenrigsministeriet havde mod klageren, selv om kravet ikke var anerkendt og ikke fastslået ved dom.

Se SKM2008.146.LSR

>I en anden sag fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i selskabets momstilgodehavende til dækning af klagerens gæld til Fødevarestyrelsen, på trods af at kravet var omtvistet ved overdragelsen til inddrivelse.

Se SKM2016.451.LSR. Sagen er indbragt for domstolene.<

Modregning i EU-støtte

Det er fastslået i retspraksis, at der kan ske modregning, når den støtteudbetalende myndighed er EU, og den danske stat vil modregne i støtten, da der er den fornødne gensidighed mellem kravene.

Se U.2001.149H

 

Modkravet er retskraftigt

At modkravet skal være retskraftigt betyder, at modfordringen ikke må være bortfaldet, fx ved forældelse eller præklusion.

Hvis modfordringen er bortfaldet, er modregning udelukket.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser m.v. Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v. på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-
meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

U.2001.149H

Spørgsmålet i sagen var, om der var den fornødne gensidighed, når den støtteudbetalende myndighed var EU, og den danske stat ville modregne i støtten.

Domstolen udtalte, at forvaltningen af støtten i henhold til EU-reglerne varetages af medlemsstaterne, og det er medlemsstaterne, som pligten til støtteudbetaling i henhold til EU-reglerne påhviler. Det var derfor den danske stat ved Landbrugsministeriet, EF-direktoratet, som var debitor i forhold til den støtteberettigede, og da samme stat var kreditor i medfør af modregningsfordringerne, var gensidighedsbetingelsen opfyldt.

Der måtte derfor ske modregning.

 

 U.1955.13.H 

Overfor et kaptajn S' konkursbo tilhørende erstatningskrav i anledning af, at effekter tilhørende S var bortkomne, efter at de den 5. maj 1945 var taget i forvaring af frihedsbevægelsen, fandtes en S i henhold til lov nr. 500 af 9. oktober 1945 påhvilende tilbagebetalingspligt med hensyn til beløb, som var modtaget i tysk tjeneste, i medfør af konkurslovens § 15 at kunne bringes i modregning.

Det antoges herved, at debitor ifølge erstatningskravet, Erstatningsudvalget af 1945, og kreditor ifølge tilbagebetalingskravet, Revisionsudvalget for tyske Betalinger, måtte betragtes som det samme retssubjekt, nemlig den danske stat, hvorhos begge krav måtte anses opstået inden konkursens begyndelse den 25. juli 1946, idet det efter omstændighederne måtte være uden betydning, at kravenes endelige størrelse først senere kunne fastslås.  

Der måtte derfor ske modregning.

 

Landsretsdomme

SKM2007.414.VLR

Spørgsmål om kravenes gensidighed i forbindelse med modregning via udlæg.

Landsretten fastslog, at skattemyndighederne ved udlæggets foretagelse i et tilgodehavende mod sagsøgeren indtrådte som kreditor i forhold til denne.

Gensidighedsbetingelsen for foretagelse af modregning med sagsøgerens negative momstilsvar mod skattemyndighederne var herefter til stede.

Der måtte derfor ske modregning.

Højesteret stadfæstede dommen fra Vestre Landsret. Under sagen for Højesteret blev argumentet om, at skattemyndighedernes modregning var ugyldig, dog frafaldet. Se SKM2008.218.HR

Landsskatteretskendelser

>SKM2016.451.LSR<

>Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i selskabets momstilgodehavende til dækning af klagerens gæld til Fødevarestyrelsen, på trods af at kravet var omtvistet ved overdragelsen til inddrivelse.

Ifølge Landsskatteretten er udgangspunktet fortsat, at indsigelser om kravets eksistens og størrelse ikke har opsættende virkning for inddrivelse af kravet, og at det derfor ikke anses for at være en betingelse for overdragelse af krav til inddrivelse, at kravet er uomtvistet.<

>Sagen er indbragt for domstolene.<

SKM2013.512.LSR

Landsskatteretten fandt, at betingelserne, herunder kravet om gensidighed, for at modregne et krav på for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse til et selskab, som kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til, i overskydende selskabsskat var opfyldt.

Der måtte derfor ske modregning.

SKM2010.641.LSR

Spørgsmål om gensidighed i forbindelse med modregning i et selskabs overskydende skat for restskat for et sambeskattet, men selvstændigt selskab.

Kravet på overskydende skat var et krav mod staten, mens SKATs krav på restskat var et krav mod det sambeskattede selskab. Der forelå derfor ikke gensidighed mellem de to krav.

Der måtte derfor ikke ske modregning.

SKM2008.146.LSR

Skyldner havde været ansat i Udenrigsministeriet. I 2004 meddelte Udenrigsministeriet skyldner, at han skulle tilbagebetale i alt 6.025,64 kr., som var udbetalt til ham som udlæg til udgifter i forbindelse med hans hjemrejse til Danmark.

Skyldner ejede en virksomhed, der var momspligtig. SKAT foretog modregning af tilbagebetalingskravet i skyldners overskydende moms for 3. kvartal 2006 på 1.295 kr.

Det er ifølge retspraksis ikke et krav for at foretage modregning, at modfordringen er erkendt af debitor. Betingelserne for at foretage modregning til dækning af skyldners gæld til Udenrigsministeriet var derfor umiddelbart opfyldte, selv om klager bestred kravet.

Der måtte derfor ske modregning.

SKM2007.290.LSR

Spørgsmål om gensidighed i forbindelse med modregning i tilgodehavende registreringsafgift for krav på forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Kravet vedrørende forskudsvis udbetalt børnebidrag tilkom staten, der også var debitor for klagerens krav på tilbagebetaling af registreringsafgift. Kravene var derfor gensidige.

Der måtte derfor ske modregning.

 

 

Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i selskabets momstilgodehavende til dækning af klagerens gæld til Fødevarestyrelsen, på trods af at kravet var omtvistet ved overdragelsen til inddrivelse.

 

Kilde: Skat
 

,, Der er slået skår i tilliden til SKAT

Skatteminister Karsten Lauritzen på SKM.DK 30. maj 2016

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.