Indhold

Dette afsnit beskriver bl.a., hvor virksomheder skal lade sig registrere for at kunne indføre varer, og hvordan og hvornår der skal betales told af de indførte vare.

Afsnittet indeholder:

• Toldprocedure
• Registrering
• Afregning
• Sikkerhedsstillelse.
• Domme, kendeler, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Toldprocedure

Den danske toldprocedure er tilrettelagt på en sådan måde, at alle varemodtagere kan få frigivet indførte varer til fri disposition allerede på det tidspunkt, hvor varerne passerer grænserne. Man opnår som importør eller speditør maksimal tidsbesparelse ved at bruge den elektroniske angivelse.

Fortoldningsangivelsen kan udarbejdes og forberedes elektronisk allerede før varerne ankommer til det danske område. Al kommunikation med SKAT kan ske elektronisk.

Fortoldningen sker hurtigst og nemmest ved brug af en af SKATs elektroniske løsninger. Det er dog også muligt at fortolde varer ved brug af EF's enhedsdokument. Se afsnit F.A.33.3 Varens ankomst om varens ankomst.

Registrering

Danske virksomheder

Virksomheder, som ønsker at importere varer erhvervsmæssigt fra lande uden for EU, skal være importørregistreret, før de importerer varer første gang, jf. TDL § 29.

Kravet om registrering gælder også, selvom virksomheden umiddelbart kun har til hensigt at importere varer en enkelt gang.

Virksomheder, der erhvervsmæssigt importerer varer, der ikke er i fri omsætning i EU, skal anmelde sig til registrering hos Erhvervsstyrelsen, se længere nede under afsnittet Fælles bestemmelser for danske og udenlandske virksomheder.

Eksempel

Når varer bringes i fri omsætning, betales der told mv., men ikke nationale afgifter som fx moms. Varer i fri omsætning har toldmæssig status T2 og kan cirkulere frit inden for EU's toldområde uden yderligere toldformaliteter. Varen må dog ikke anvendes i noget medlemsland, når der ikke er betalt nationale afgifter eller iagttaget eventuelle nationale bestemmelser.

Udenlandske virksomheder

Virksomheder, der er hjemmehørende i et andet EU-land

Virksomheder, der er hjemmehørende i et andet EU-land, og som erhvervsmæssigt importerer varer til Danmark, der ikke er i fri omsætning i EU, skal registreres hos SKAT.

Dette kan ske ved at, virksomheden selv bliver registreret som importør, hvis virksomheden enten er, eller samtidig bliver momsregistreret. Registreringen sker i praksis ved henvendelse til Skattecenter Tønder, eller via virk.dk.

Regler om registrering for import findes i TDL § 29, stk. 1.

Udenlandske virksomheder, der er hjemmehørende uden for EU's toldområde

En udenlandsk virksomhed, der er hjemmehørende uden for EU's toldområde, kan kun indføre varer, hvis den registreres som importør ved en repræsentant, der er hjemmehørende i Danmark. Reglen findes i TDL § 29, stk. 5. Virksomheden og repræsentanten hæfter solidarisk for told og afgifter mv. af varerne.

Hvis den udenlandske virksomhed har aktiviteter, som medfører registreringspligt i henhold til momsloven, skal virksomheden være momsregistreret ved den samme repræsentant.

I SKM2013.492.SR blev det afvist, at spørger kunne fradrage den indgående moms ved indførsel af fly i sin danske momsangivelse

Fælles bestemmelser for danske og udenlandske virksomheder

Erhvervsmæssig import

Ved erhvervsmæssig import forstås import af varer, der foretages af en virksomhed til videresalg, eller til brug internt i virksomheden.

Virksomheder, der ønsker at importere varer erhvervsmæssigt fra lande uden for EU, skal være importørregistreret, før de importerer varer første gang, jf. TDL § 29.

Kravet om registrering gælder også, selvom virksomheden umiddelbart kun har til hensigt at importere varer en enkelt gang.

Registreringsnummer, CVR-/SE-nummer, EORI-nummer

Virksomheder, der i forvejen er registreret hos SKAT, fx for moms, skal normalt bruge det samme registreringsnummer - CVR-/SE-nummer - ved import.

Når virksomheden er/bliver registreret for import/eksport modtager den automatisk et EORI-nummer.

Økonomiske forhold

Når en virksomhed anmelder sig til importørregistrering, skal virksomheden på anmodning fra SKAT fremlægge:

• Oplysninger om økonomiske forhold
• Bankoplysninger mv.
• Oplysninger om den forventede import.

På baggrund af disse oplysninger vurderer SKAT varemodtagerens kreditværdighed - det vil sige, om der er nærliggende risiko for, at varemodtageren ikke kan betale tolden rettidigt, jf. TDL § 29, stk. 2. SKAT kan også vurdere varemodtagere, der allerede er importørregistreret.

Ændringer i registrerede forhold og importmønster

Virksomheder, der allerede er importørregistrerede, skal anmelde ændringer i registrerede forhold eller væsentlige ændringer i virksomhedens importmønster til SKAT, inden de importerer yderligere. Se TDL § 29, stk. 3.

Eksempel

Væsentlige ændringer kan fx være, hvis en virksomhed begynder at importere store mængder af højt beskattede varer. Der er altid en konkret vurdering, hvornår virksomheden skal anmelde disse ændringer.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til importørregistrering sker hos Erhvervsstyrelsen og kan blandt andet ske elektronisk på følgende Link

Afregning

I forbindelse med at en virksomhed bliver importørregistreret, skal der tages stilling til, hvordan den ønsker og kan betale told mv. Se afsnit F.A.33.11 Afregning af told mv. om afregning af told mv.

Kontant

Virksomheden kan vælge at betale told mv. kontant i forbindelse med hver fortoldning ("5-dages afregner"). Dette betyder at virksomheden først kan få frigivet og bruge varerne efter at tolden er betalt.

Kredit

Det er imidlertid også muligt for de fleste virksomheder at opnå kredit, så de betaler told mv. én gang om måneden, jf. TDL § 30, stk. 1.

For at opnå kredit med betalingen af tolden, så der betales én gang om måneden, skal der stilles sikkerhed for tolden, jf. TK artikel 74 i. Se næste afsnit om sikkerhedsstillelse.

Sikkerhedsstillelse

I Danmark er der to former for sikkerhedsstillelse:

• SKATs sikkerhedsstillelsesordning
• Fast kaution
• Anden sikkerhedsstillelse.

Sikkerheden skal være godkendt, inden vareindførslen finder sted.

SKATs sikkerhedsstillelsesordning

SKAT tilbyder en sikkerhedsstillelsesordning, som anvendes af hovedparten af de danske importører.

Sikkerhedsstillelsen er baseret på, at der opkræves et bidrag på 2,5 promille af toldbeløbet ved hver fortoldning. Bidraget skal betales sammen med tolden den 16. i måneden efter afregningsperioden.

Reglerne findes i § TBEK 64.

Ved manglende betaling af told og bidrag, vil beløbene blive søgt inddrevet ved udlæg.

Fast kaution

En stående bankgaranti.

Sikkerhed stillet af et firma.

Anden sikkerhedsstillelse

Importøren har også mulighed for at stille individuel sikkerhed.

Det kan fx være i form af:

• Bankgarantier,
• Spærrede bankbøger
• Børsnoterede obligationer, der er ihændehaverpapirer.

Anden sikkerhed kan være kontanter etc.

Præmieobligationer kan ikke anvendes.

Sikkerheden fastsættes som hovedregel til det dobbelte af det toldbeløb, som gennemsnitligt har været debiteret varemodtageren i de seneste 12 måneder.

For virksomheder, der er nyregistrerede som varemodtagere, fastsættes sikkerheden til det dobbelte af det forventede gennemsnitlige toldbeløb i en 12 måneders periode regnet fra registreringstidspunktet.

Varemodtagere, der ønsker at stille anden sikkerhed, skal stille en sikkerhed på mindst 1.000 kr.

Betales toldbeløb, der er dækket af anden sikkerhed, ikke rettidigt, vil det forfaldne beløb inklusive renter blive dækket af sikkerheden, og der vil blive krævet en ny sikkerhed, så sikkerheden har samme størrelse som tidligere. Se TBEK § 65.

Forhøjelse af sikkerhedsstillelsen

SKAT kan kræve, at varemodtageren forhøjer sikkerheden i de tilfælde, hvor den viser sig at være utilstrækkelig. Se TBEK § 64.

Ændring af sikkerhedsstillelsesform

Den valgte sikkerhedsstillelsesform er som hovedregel bindende for et år ad gangen. Ændring kan finde sted pr. 1. marts. Ønskes en ændring, skal det meddeles SKAT inden udgangen af januar måned.

Når særlige omstændigheder gør sig gældende, kan SKAT tillade, at ændringen sker på et andet tidspunkt.

Sikkerhedsstillelsen kan altid ændres fra anden sikkerhedsstillelse til SKATs sikkerhedsstillelses-ordning.

Eksempel

En særlig omstændighed er fx, hvis virksomhedens omkostninger ved den valgte sikkerhedsstillelsesordning har ændret sig betydeligt, så det er en væsentlig økonomisk fordel for virksomheden at få ændret sikkerhedsstillelsesformen.

Toldkredit bortfalder

I visse tilfælde kan en virksomhed nægtes eller fratages en allerede opnået toldkredit, jf., TDL § 33, stk. 2 og 3.

Det kan ske, hvis varemodtageren

• er et bo under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling
• er død
• efter en udlægsforretning er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld
• har standset sine betalinger
• er under frivillig akkord eller likvidation
• ikke betaler skyldig told mv. til tiden
• ikke overholder angivelsesfristen til fortoldning

Domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: